søndag den 12. august 2012

Vuf & muh

Sidste fridag inden jeg skal starte på arbejde efter ferien. Har nået en del, og slutter dagen hos mor og far i sommerhuset. Mens kullene bliver klar gik far og jeg en lille tur med Quinto. Først på stranden, og så forbi køerne. De kom luntende mod os, og stillede sig nysgerrig på en række. Sjovt at se dem synkronhoppe tilbage, hver gang vovsen gøede.


mandag den 6. august 2012

En masse squash

Så er jeg hjemme igen. Og det her er noget af det, der sker på en uge...


søndag den 5. august 2012

Ventetid


Så er det værste tidspunkt på ferien kommet. Ikke selve hjemturen, men limbo-land mellem ferien og hjemturen. Ventetid i en lille bitte lufthavn, hvor den eneste butik, tax-free butikken, er på størrelse med en mindre kiosk. Jeg har hevet bogen frem, og fundet et af de klassiske lufthavns-metalsæder. Lige nu vil jeg bare gerne hjem, Men der er næsten en dagsrejse foran mig, 2 timer til flyet letter, og absolut ingenting at tage sig til. Jeg tror ikke jeg modstårfristelsen til slik inden adgang. Men det gør jo heller ikke noget!

lørdag den 4. august 2012

Sidste aften


Så sidder jeg igen og venter på min mad. Mousaka. Ny ret, samme restaurant. De er stadig så flinke. Jeg fik mit bord tilbage, det var optaget i går. Men så fik jeg discount på regningen. Om det var derfor, eller om de bare syntes jeg fortjente det, det ved jeg ikke. Og jeg fortalte, at det var sidste aften, og det må det have talt om, for den næste pige der kom forbi kommenterede det. Jeg blev på stranden i dag. Men måske lige en halv time for længe. Der er enkelte steder på kroppen der brænder, og jeg kan sige så meget, at jeg sidder på dem. Men jeg er blevet farvet af solen denne gang. Jeg kan i hvert fald selv se det. Men jeg har også halveret faktoren på denne ferie fra 30 på sidste ferie. Uden problemer, før jeg strammede garnet i dag. Men jeg regner ikke med, at jeg får mulighed for at solbade de næste dage alligevel. Nu vil jeg nyde aftenen. Der bliver nok også indkøbt en enkelt souvenir eller 2. Og så bliver det også godt at komme hjem igen, til endnu en uges ferie.

Suger den sidste sol på Samos


Så er det sidste dag på Samos. I morgen tidlig flyver jeg hjem. Og planen for i dag har været afslapning. I morges, fik jeg morgenmad på hotellet. Hotelfatter, det løbende er blevet mere og mere snaksalig, begyndte at kommentere på, at han ikke forstår, hvorfor folk gider ligge ved en pool og læse, og så vende sig i ny og næ. Der var slet ingen ende på, hvad man burde tage sig til i stedet. Og det var med fagter og sydlandsk temperament. Det fik så afgjort, at det ikke var på hotellet, jeg skulle tilbringe denne sidste og afslappende dag. Det gad jeg slet ikke. Jeg gad ikke skulle forsvare, at jeg er på ferie for at slappe af og nyde lidt sol, som vi ikke har derhjemme. Og hele ugen har jeg spekuleret på, om ikke der var bedre strand, end dem jeg kunne se for hver sin ende af havnen. Og da et par spurgte hotelfatter, hvor stranden var, lyttede jeg. 'Outside, right, right'. Så fes jeg op på værelset og hentede badehåndklædet, og afsted med mig. Efter første 'right', stødte jeg på en gade med butikker. 'En mere', tænkte jeg. Jeg havde jo ikke travlt, så jeg gik til venstre i stedet for 'right', for at se hvad der var, af spændende sager. På et tidspunk opdagede jeg en butik om et hjørne, som solgte samme fine produkter som i en butik jeg så i går. Jeg nåede lige at tænke, så meget for 'det er min kone, der laver dem'. Men så gik det op for mig, at det faktisk VAR den samme butik som i går. Det VAR hovedgaden, som jeg bare var kommet ind på fra den anden side. Det er simpelthen helt utroligt, så forskelligt indtryk man kan få af det samme. Jeg vendte rundt, søgte efter stranden, og fandt den. Og den er faktisk rigtig fin. Jeg fandt mig et træ, så jeg også kunne få lidt skygge. Og i en rum tid havde jeg det for mig selv. Nu har en larmende familie slået sig ned lige op og ned ad mig. Ville hellere have det hele for mig selv. Det er lige før jeg overvejer at finde mig et andet sted. Men jeg kunne også bare starte med at hoppe en tur i bølgen igen.

fredag den 3. august 2012

Katte - Samos' fugle


Ja. Det er et super sted at komme, hvis man har fuglefobi. For her er ikke ret mange fugle at få øje på. Og det er lidt sært for en havn. Der er ingen måger, ingen duer. I stedet lusker der i massevis af katte rundt. Store, små, tykke og tynde. Jeg ville have skrevet, at de ikke er pågående og tigger. Men det er ikke helt korrekt, selvom jeg først oplever det nu. Katten på billedet fik lidt mad fra en gæst, og sidder nu og kigger bedende op på hende. Nu har den flyttet sig, og en anden gæst smider mad til den. Selvom det er langt langt bedre end fugle, så kommer det ikke til at ske ved mit bord. På alle restauranterne står der en ansat og holder øje. Jeg troede det var den, der bød gæster velkommen og fandt plads. Det har jeg selv set. Men måske er deres virkelige job at holde kattene væk. Jeg så i hvert fald en jage katte længere nede på havnen. Nej, det er det nok ikke. Og der er fugle. Jeg blev faktisk jaget væk fra poolområdet i mandags, tror jeg det var, af svaler, der fløj til højre og venstre, op og ned. Med det formål at tage bad i poolen. Og væk var Kristine. Nå, pizzaen er kommet, og nu er der også livemusik på en af bådene, tror jeg, det er. Så det vil jeg lige nyde.

Kirken i Pythagorion


Så sidder jeg på borgruinen. Jeg har lige været inde i kirken. Og jeg forundres stadig. Så meget er genkendeligt, men alligevel føles det hele så fremmed. Hjemme er de katolske kirker overpyntede i sammenligning med folkekirkens kirker. Men det er ingenting sammenlignet med det her. Ikke et eneste sted kan øjet fange en blank plet. Selv lysekronen i den lillebitte kirke er helt overdimensioneret og i guld. Denne gang havde jeg t-shirt på og lange bukser med. Jeg følte mig helt dum, da jeg trak i bukserne uden for kirken. Det vrimlede med mænd i arbejdstøj. En gammel mand sagde 'Hej. Workers', og pejede på sig selv. Spurgte hvor jeg var fra, og sagde så 'Tivoli'. Han havde været der engang. På vej ind i kirken blev jeg alligevel lidt usikker. Gamle damer vimsede rundt i det lille rum, og snakkede løs mens de lavede lidt håndarbejde. En havde nok lige strøget, for der stod du strygebræt midt i rummet. Jeg kiggede på den ene, og pejede ind. Hun fortrak ikke en mine, og nikkede meget let en enkelt gang, som om hun tænkte: 'hvad vil hun det for?' eller 'åh nej, kan vi ikke få vores kirke i fred'. Der var jeg alligevel glad for, at jeg var trukket i de gamle bukser. Jeg knipsede også kun ganske få gange med kameraet. Jeg blev nødt til at have lysekronen med mig. Nu vil jeg pakke bukserne i tasken, og nikkede luske med på min restaurant på havnen. I dag står den altså på pizza.

Ingen is


Ingen is til Kristine før nedstigningen. Der er lukket. Så er det godt, der er vand i tasken.

The Monastary, part 2


Der er noget jeg helt tydeligt ikke har forstået. Ligesom jeg tænker: is, på vej ud af kapellet, ser jeg til højre en større sprække, hvis man kan kalde det det, i bjergsiden. Går man gennem den, kommer man ned i en grotte til nogle indhak med siddepladser og mulighed for at tænde lys. Klassisk katolsk, åbenbart også i den græske version. Jeg tænkte jeg hellere måtte tænde et for familien derhjemme. Som sagt så gjort. Men da jeg havde siddet og kigget lidt på lyset, opdagede jeg, at der var mere grotte. Det skulle jeg da også se. Men neden for trapperne gik der en lille vej til højre. Det var mørkt og koldt. Og man kunne se sin ånde. For foden af den lille vej, var der muret et lille kapel. Og herinde var det tydeligt, at der blev lagt gaver foran et billede (som engang havde været, men nu er falmet helt bort) i sten. Tilbage ved trappen, var det også tydeligt, at der til venstre i grotten var mere - men intet lys, og helt spærret af. Jeg er faktisk lidt af et spørgsmålstegn. Hvor sjovt det end er at opdage ting på egen hånd og lidt efter lidt, så ville en guide med historier have været meget praktisk nu. Jeg tror jeg skal tilbage til hotellet og google. Men først is.

The Monestary


Så er jeg nået frem til 'The Monestary'. Og selvfølgelig er det du kloster. Hvad skulle det eller være. Jeg tror ikke længere det er i brug, det virker ikke sådan. Men her er forholdsvist pænt, så hvis jeg har ret, så holdes det for turisterne. Det bygger jeg også på, at jeg kan købe is i en lille butik her. Jeg sidder i et lille kapel. Jeg til ikke kalde det en kirke. Selvom det tydeligvis er katolsk (det er ikke til at overse Maria-billederne), så er det lige så tydeligt en gren jeg ikke er særlig bekendt med (græsk, frem for romersk). Jeg ved i hvert fald ikke helt, hvad man bør høre hvor. Og alt til trods, så har jeg sat mig ind uden ærmer og bukser. Tror hverken Gud eller mand kommer efter mig her. Der er trods alt en hvis uformel stemning på området og i kapelet (selvom det er begrænset, hvad her er af mennesker). Jeg mener... der er både korstingsbilleder og tegneserier på væggene, og et vievandskar (gætter jeg) med taphane. De billeder må jeg vise frem, når jeg kommer hjem. Om lidt vil jeg købe mig en is. Bliver nok nød til at starte nedstigningen. Kan ikke se flere veje op ad bjerget. Desværre. Måske jeg i stedet finder byens kirke og ruinborgen senere på dagen. Jo. Det er da en slags afslapning.

Akvadukt fra antikken


Så har jeg endnu en dag uden planer til ren afslapning. Jeg besluttede alligevel at fortsætte den gåtur, jeg ikke synes jeg færdiggjorde forleden aften. Da jeg nåede teatret, tog jeg vejen der svingede til venstre i stedet for til højre mod 'The monastary'. Denne tel førte til 'Eupalinian tunnel'. Uden helt at vide hvad det er, tænkte jeg, at det måtte være noget, siden der var skilte dertil helt nede fra byen, og der var en konstant strøm af biler dertil. I går til frokost, fortalte de svenskere jeg sad til bords med, at de havde været der, men at der havde været lukket. Lige inden jeg kom frem, kom en far og hans knægt gående i modsat retning. Faren sagde 'Is it you from the boat yesterday?' Vi havde siddet ved siden af hinanden på soldækket. Han sagde i forbifarten, at det var meget spændende og køligt. Jeg havde på fornemmelsen, at det nok var en akvadukt. Og heldigvis havde jeg euro med mig, for det kostede 4. Jeg skal studere brocuren nærmere ved poolen senere, men ganske rigtigt, så var det en gammel vandledning, som har været bygget ca. 550 bc og har været anvendt i mindst 1100 - indtil den kalkede til. Man kan komme måske 100 meter ind, inden den lukkes for besøgende. Og man skal være lidt opmærksom. I starten kunne jeg næsten ikke komme frem med mine brede skuldre, og jeg skulle gå lidt foroverbøjet. Og da tunnelen blev bredere, blev den også glat. Der var ret svalt. Nu vil jeg fortsætte min tur længere op ad bjerget. Hvis jeg støder på klosteret, er jeg spændt på, hvor meget der er at se. Er ret ærgelig over, at jeg har glemt længere klude. For hvis det er som i Spanien, Italien og Thailand, så er det respektløst at besøge hellige steder iklædt så lidt tøj. Men jeg går altså ikke ned og op igen.

torsdag den 2. august 2012

Herrehåndbold i Grækenland


Takket være et tip jeg hørte du par danskere give nogle andre på båden i dag, har jeg nu fundet en hjemmeside, som linker til kampen... tror fra BBC. Men det er egentlig ligemeget. Det første jeg fandt var på serbisk, så engelsk er væsentligt bedre. Og gamle hotelfatter har givet mig øl og er lidt nysgerrig på kampen. Og det ser godt ud for DK.

Stille aften hjemme


Jeg nåede kun lige at skrive overskriften, inden der drønede bil og knallert forbi ude på vejen og en flyvemaskine jorder forbi nogle 100 meter væk. Men ikke desto mindre er jeg tilfreds med et roligt aftenmåltid på altanen. En smule opgraderet i forhold til sidst. Salaten var lidt kedelig. Så nu er den også med agurk, peberfrugt, majs og peanuts. En blandet landhandel, men så er der noget at tygge på. Sandwichen er også opgraderet med bedre brød, agurk og så knap så fedtet med pølsen. Det er nu rart at smække benene op efter en lang dag ude i verden. Jeg har slet ikke været på havnen i dag. Havde ellers lovet mig selv pizza, men er ikke til det helt store. Så måske der bliver til dessert i morgen. Og så strøg der lige en flyver mere forbi! Om lidt skal jeg ned og tjekke nettet, og følge lidt med i herrernes OL-kamp. De har bare at spille godt, så der også er kampe, når jeg kommer hjem.

På vejen... Helt generelt


Jeg har fundet ud af, at jeg er superdårlig til at vælge side. Hver gang (næsten), jeg har kørt i bus eller sejlet i båd, har jeg siddet i den triste side. I busserne med udsigt til klippevægge, og i både med udsigt til havs (lige med undtagelse af i dag, man lærte vel lektien). Nu sørger jeg for, hvis jeg sidder i den triste side ud, at sætte mig i SAMME side hjem. Man er vel ikke helt dum!!!!! Lyskryds er her absolut ingen af på Samos. I hvert fald har jeg ikke oplevet nogle. Til gengæld har vi været igennem 2 rundkørsler i Samos By. Ikke noget med stor omkreds, fin græsrabat og skulptur i midten. Niks, de var små, og med hvidmalede betonkanter i en halv meters højde. Og det samme med autoværn langs landevejen. Nu vil jeg nyde udsigten på resten af turen hjem. Jeg har jo sat mig i den gode side.

Efesos - antikke ruiner i Tyrkiet... og bizar bazar!


Besøget i Efesos var ret spændende og passende i længde. Det er kun 140 år siden, man fandt byen. Og der er mange utrolige ting ved det. At så stor en by har kunne ligge skjult. At vandet har ligget helt op til byen, som i dag er 8 km fra kysten. At der har boet mennesker i mere end 1000 år. At de fandt sig i at bruge fællestoilet. Og at de kunne bygge så storslået. På mange måder minder det om Forum Romanum i Rom. Hvor bygningerne i Rom synes bedre bevaret, så virker dette så meget mere omfattende i størrelse. Der var også et amfiteater, så stort, at der kunne være 1500 mand. Jeg blev helt svimmel af at bestige siddepladserne. Der var også et stort fint bibliotek, som tronede op for enden af det, som virkede som byens hovedgade. Der var en del danskere med på turen. Helt rart. Og både guide og nogle af deltagerne var flinke til at tage et par billeder af mig. Så har jeg også været der - det kan jeg bevise! Efesos var slet ikke en lidelse at komme igennem. Var blevet lidt skræmt af opfordringer til at tage bad i solcreme, huske hat og drikke masser af vand. Men jeg kom igennem det uden det store besvær. Også selvom rygtet sagde, at det 'kun' var op mod 40 grader. I sidste uge havde det været 45. Både ved indgang og udgang var der bazarer. Skrålende aggressive sælgere, som ville sælge hatte og vand. De løb nærmest efter en, hvis ikke man havde købt vand. Jeg havde næsten lyst til at kyle min egen medbragte vandflaske efter dem. Jeg brugte altså ingen penge. Faktisk har jeg stadig ikke brugt penge på andet end mad og billetter på min ferie, hvis jeg husker ret. Jo, postkort. Gad vide, om de er kommet frem? På vel tilbage til Kusadasi stoppede vi ved du sted, som producerer og sælger håndlavede tæpper. Det var spændende at se og høre om, hvordan det foregår. Om knuder og mønstre. Men igen skulle der takkes nej mere end en gang til køb. Tilbage i Kusadasi spiste jeg samme sted, som de fleste andre i selskabet. Og heldigvis for det. For den times tid jeg havde på egen hånd i den store bazar var helt forfærdelig. Jeg var ejer gange bange for, at butikkernes ejere ville tage fat i mig og slæbe mig god i deres butikker. Og lysten til at købe blev markant mindre af deres kundebehandling, og så det faktum, at der ingen priser er på noget - der skal pruttes. Så man aner ikke, om det man kigger på er dyrt eller billigt. Inde i en lille butik, ville jeg snige mig til at høre prisen på nogle små farverige skåle. Og pludselig er der en der siger. 'Er du ikke fra Danmark? Kristina?' Så var det dælme en kollega fra lønafdelingen. Birgitte. Jeg spurgte om hun var på ferie i Tyrkiet. Nej. Hun var på en endagstur. Fra Samos! Så vi har også været på samme båd. Det er pænt sjovt. Flere sælgere råbte ad mig, om jeg kom fra Danmark. På du tidspunkt var der en som tilføjede, at det var pga min ørestikkere (marguritterme, jeg fik af mor og far da jeg blev 30), og om jeg ville have en fingerring til. Men jeg fik altså nok af de der sælgere. Også selvom der var glimrende muligheder for at købe 'Genuine fake watches'. Savnede Rita og Bent meget, som jeg mødte i Thailand. De kan finde ud af at handle sådanne steder! Men jeg gik tilbage til havnen, gennem havnekontrollen, og så skulle man tro, at man var i sikkerhed. Men nej. Flere af slagsen. Og jeg kunne ikke finde paskontrollen. Jeg var nået til et tidspunkt, hvor jeg var tæt på panik, Men valgte at følge efter 2 meget målrettede damer. Kunne høre, at de heller ikke vidste hvor de skulle hen, men de havde større held end jeg. Pga. Den tidlige tilbagetrækning, har jeg også denne gang fået plads på soldækket. Jeg kan nu se ned ad trappen, og man skulle vist være helv heldig, for at få en rigtig siddeplads. Det er faktisk helt sært at se skyer på himlen. Jeg jeg tror, at de er forduftet igen, inden vi når i land. Jeg har tænkt mig at spotte delfiner om lidt. Der var nogle, som havde fået øje på en i morges. Og blogindlægget sender jeg, så snart jeg er tilbage på Samos. Data i Tyrkiet er svimlende dyrt.

Man kan da følge med


Så er jeg endelig kommet af båden og gennem paskontrollen i Tyrkiet. Nu venter vi i bussen, som skal fragte os til Efesos. Det ville være lyv at påstå, at tingene går stærkt, eller at det virker fortravlet. Men jeg kan lige holde til det. Det skal nok blive en fin dag.

Major and minor


Så nærmer båden sig tyrkiet. Kusidasi (staver rigtigt senere). Hvis jeg troede, jeg kom fra et turistområde, så skal jeg vist til at skalere lidt op nu.

Afgang Tyrkiet


Så er tiden kommet til turen til Tyrkiet. Jeg købte udflugten hjemmefra, så det er en dag jeg har ventet på. Men jeg skulle alt for tidligt op. Bussen kom kl. 7.15, så det var næsten værre, end til hverdag. Heldigvis er Startours busstoppested lige uden for mit hotel. Bussen kørte til Samos By, hvorfra båden sejler. Sejlturen tager 1.5 time. Vores bus var fremme tidligt. Nok med det formål, at vi kom først i køen ved paskontrollen. Det betød også, at der var så godt som frit valg på alle hylder med hensyn til valg af plads. Jeg har valgt øverste etage, en træbænk helt ud til rælingen. Jeg håber ikke jeg fortryder. Ulemper er der nogle stykker af. Potentiel søsyge, hvis der er bølgegang, bagende sol og ret fastlåst siddeposition. Men jeg har spændt rygsækken fast om maven og hængt kameraet om halsen. For det er nemlig fordelen. Første parket til en god udsigt. Som jeg selvfølgelig håber kommer undervejs. Jeg gætter dog på, at der stadig er en god halv time til adgang. For køen ved paskontrollen er ikke blevet kortere. Nu vil jeg pakke telefonen væk. Er lidt småangst for at tabe den med i vandet. Det forekommer mig som en reel risiko, siden rælingen ikke er en lukket sag, som på færgerne hjemme i DK. Men jeg krydser fingre for en super god tur.

onsdag den 1. august 2012

Same procedure...


Så er jeg tilbage på Casa de Roma. Jeg ved det godt. Tosset med en restaurant med italiensk navn, når jeg nu er i Grækenland. Men ikke desto mindre, så har jeg ikke så meget lyst til at eksperimentere her om aftenen, når jeg nu ved, at jeg kan få rigtig fin mad her. Og jeg HAR spist græsk på stranden. Og her er jeg begyndt at føle mig hjemme. I dag blev jeg tilbudt 'same table'. Og maden kommer ultrahurtigt. I dag flotter jeg mig med forret. Og så kommer den længe ventede Carbonarra. Har jeg nævnt, at der er stofservietter blødere end Quintos pels? Nå. Ingen er vel efterhånden i tvivl om, at jeg er meget begejstret for denne fusion af græsk og italiensk. Gid vi havde en filial hjemme i Odense. Nok om mad. Der er egentlig ikke meget mere at fortælle om i dag. På turen hjem sad jeg på taget af båden. Skønt at blive blæst igennem. Jeg ærgrede mig faktisk lidt over at jeg er sådan en pivskid, da båden standsede i en vig, og folk begyndte at springe ud fra bådens tag. Det så pænt skægt ud. Da vi nærmede os havnen kunne jeg næsten ikke komme hurtigt nok tilbage til hotellet. Og efter en kølende tur i poolen, tog jeg et godt bad, og så smed jeg mig på sengen med bogen i hånden i lige linje for aircon. Og efter 2 kapitleg begyndte jeg faktisk at småfryse. Tog det som et tegn på, at det var tid til spisning. Og måske også lidt som et tegn på, at det vist lykkes mig denne gang, at tage lidt farve af solen. Huden brænder lidt hist og her, men det er vist lykkes at gå fri af forbrænding. Nu er tiden vist kommet til hovedretten. Mmm...

Bølgebrusen og gedeskrål


Så er jeg landet på en privat strand. Båden lagde til og selvom standen ikke er af det fineste sand som den anden, så er din fin, og kun befolket af de mennesker der var med på båden. Der er en fordel ved de små runde sten, her er overalt. Nemlig, at man ikke bliver klistret til fra top til tå med sand. Og når man er kommet ud i vandet, så er det friskt og lækkert, og selvom man er i til over navlen, kan man stadig se sine egne tær. Her er gratis solsenge, som man kan placere under udspændte sejl. Og under dem, og med den dejlige og varme vind, så er livet værd at leve. Jeg synes stadig ikke, at frokosten, grill på stranden, var særlig hyggelig. Det er lidt sært og svært at sidde mellem en masse fremmede, og ingen mægler et ord. Men grillmasteren var underholdende. Kastede makreller og kæmpekoteletter på tallerkener med fingrene og efterfølgende løber gam rundt på stranden tæt forfulgt af sin kæleged. Nu er der faldet ro på selskabet, kun få er i vandet. Resten dovner under seglene. Jeg tror jeg vil en tur i vandet igen. Så når jeg næsten at tørre, inden vi skal videre om 3 kvarters tid.

Sommer og sol


Så er det blevet rigtig ferie. Og rigtig middelhavsstrand. Lækkert vand, og jeg har fået en plads under en parasol. Men der er kun en halv time til båden sejler hjem. Så vil hoppe i bølgen blå endnu engang.