JEG HAR SOMMERFERIE. Og det er skønt. Jeg hentede Helle i morges lidt i 10. Og så startede vores lille eventyr. Min første sommerferie i 206eren. Og første gang den og jeg har været syd for Hamburg. Set bort fra, at jeg var tæt på at køre mod København (tak Helle, for at advare mig lige i tide), så gik det over stok og sten. I Jylland begyndte det at regne. Meget. Men jeg lovede, at det nok skulle stoppe inden vi skulle ud.
Vi holdt ind i Harrislee for at handle lidt ind i Duborg. Regnen var kun næsten stoppet. Og så fandt jeg mor og fars GPS-dame frem. Af sted det gik sydpå mod vores første overnatning i Goslar.
Vi kørte nogle timer igen, før vi blev enige om at finde en McD. Vi fandt en lidt nord for Hamborg. Solen varmede skønt, og vi sad udenfor med vores burgere. Og vi blev godt mætte. Videre.
GPS-damen begyndte at snakke løs om vejarbejder, der ville forsinke os så og så meget. Til sidst overtalte hun mig til at prøve en alternativ rute. Dumt. Vi kørte af A7. Og fulgte hende til punkt og prikke. Efter nogle kilometer talte hun til os igen. Vi skulle til venstre. Og så til højre. Og til og højre. Og hov... så kørte vi sørme ad samme vej som vi kom. Og hov. Så fandt vi os selv på nøjagtig samme sted i køen på A7. Hvem skulle den æresrunde til for? Vel. Vi fortsatte ved godt mod.
Lige indtil GPS-damen resolut meddelte, at vejen var spærret, og vi skulle dreje af. Hurtig beslutning. Jeg drejede af. Undrede mig over, hvad alle de andre biler, der fortsatte af A7, havde tænk sig. Vi kørte et kvarters tid - fulgte damens mindste vink. Drejede til højre og venstre når hun befalede det. Indtil... ...ja, indtil en bom spærrede en bro henover A7. Damen ville have os videre. Vi bad hende pænt tie stille. Tak. Og kørte tilbage til A7 primært ved hjælp af skilte. På A7 blev hun ved med at advare os - nu uden lyd. A7 var ikke en dyt spærret. Jeg følte mig pænt dum, da vi kørte under den bro, vi et kvarter før ikke kunne få lov at komme over. Men vi grinte af det - og damen var så flink at beregne en ny rute, da vi først var kommet forbi "afspærringen". Det regnede. Det stoppede. Det regnede voldsomt. Det stoppede. Helle mindede mig om, at jeg godt kunne slukke for vinduesviskerne. Igen.
Vi kom ind i en kø - men det var ikke slemt. Af A7. Flere steder blev vi benovede over synet at træbeklædte bjerge/bakker, med små skyer liggende i trækronerne. Hvor jeg dog håber på mere af den slags de næste dage.
Hen imod 19.30 fandt vi en parkeringsplads til 206eren - lige foran trappen til hotellets hovedindgang.
Hotellet er SÅ fint. Pænt. Dejligt værelse. Vi bor i et tårn, tror jeg. Væggene "runder".
Ret hurtigt gik vi ud i byen for at danne os et indtryk. Vi fandt torvet jeg har hørt og læst om. Det skal vi finde igen i morgen ved frokosttid. Vi har også spotte butikker vi skal tjekke ud. Og jeg skal tage en masse billeder af hyggelige huse.
Vi snakkede kort om hvad vi havde lyst til at spise. Og fandt en lille restaurant, hvor vi bestilte pastaretter. Note til Kristine og Helle. Hæv euro. I kan ikke betale med VISA-kort!!! På vej tilbage til hotellet begyndte det at regne igen
Meget. Og vi havde ingen paraply eller regntøj med. Beslutningen om at finde tilbage ved brug af vores indre GPS'er vaklede, og vi overgav os til telefonens GPS.
Nu slår vi mave i de lækre senge på hotellet, og hygger med hver vores mobil. Og er lidt spændt på, hvad vi ender med at fylde dagen i morgen med.
God aften derhjemme.
