Sådan havner man i et spil bingo på Ærø

Andelen guesthouse

Smuttur til Ærø

Ketcher-dag

Så kom sidste hele dag på Lanzarote. Vi havde stadig ikke nået at spille paddletennis og tennis - hvilket vi har snakket om siden før vi tog af sted. Dagens program var vulkanvandring. Samme tur som sidste år. Så efter mange nøje overvejelser, blev vi enige om, ikke at deltage på turen, men i stedet booke nogle baner, og løbe nogle ketchere. Vi startede med paddletennis, som er en mellemting mellem squash og tennis. Vi havde ikke helt styr på reglerne, hvilket heller ikke betød det store, da vi ikke spillede om points.

Da vi fortsætte til almindelig tennis, var der lidt udfordringer. Håndtag der faldt af. Bolde der røg op på et fladt tag. Lis, min tidligere håndboldtræner, var med til tennis, og gav mig en hestesko. Så kunne jeg fint helte bolde på taget. Jeg havde dog ikke lige overvejet, at der var ret langt ned - så jeg måtte have en "omvendt" hestesko, så jeg også kunne komme ned igen.

Det gik fint med at være 3 personer på banen. Vi skiftedes til at være 2 mod 1. Jeg må nok indrømme, at jeg var så heldig at være alene det meste af tiden. Og jeg syntes virkelig, at det var sjovt. Jeg kunne godt tænke mig at spille igen.

Efter tennis lagde vi os ved hyggepoolen for at slikke lidt sol for sidste gang. Men der var også rigeligt sol at komme efter. 

Vi havde sidste træningspas med Charlotte sen eftermiddag. Så vi benyttede også chancen for at hoppe i vandet på det store svømmestadion. Siden Birthe overtalte mig til at hoppe i vandet forleden dag, havde jeg drømt om at lave et hoppebillede. Det hjalp Karin mig med. Det tog 3 forsøg og vand i næsen, før det så ud som noget, jeg kunne lide at gøre. Bagefter svømmede vi 500 m hver.

Så kom tiden til det årlige holdbillede. Alle havde iklædt sig årets trøjer, og stod klar ved den obligatoriske bro. Club La Santas fotograf stod for fotograferingen både her og til den efterfølgende træning. Billedet har jeg ikke fået endnu.

Efter holdbilledet skiftede vi til længere bukser. Vi vidste ikke hvorfor, men hvde fået besked på, at det var en god idé. Og ganske rigtigt. For ved den senere træning, skulle vi ned og kravle lidt i sandet ved den kunstige lagune.

Træningen gik over stok og sten. Den var hård. Især for mine knæ, som drillede mig for første gang. Men ok. Der skulle også hoppes en del rundt i et underlag, der ikke var fast. Det gik alt sammen, med lettere justeringer.

Club Lå Santa-fotografen fangede mig ind imellem. Og jeg har købt et par af de gode billeder. Jeg ligner da i hvert fald en, som forsøger.

Han fangede mig også nyde udsigten i pausen mellem de 2 × 12 øvelser. Man kan vist godt se, at solen har givet lidt kulør på kroppen.

Efter et smut i hyggepoolen til afkøling, gik vi op i lejligheden og gjorde os klar til afskedsmiddag. Vi nåede også at pakke lidt, så vi ikke skulle stresse rundt næste morgen, hvor vi skulle tjekke ud 9.45.

Vi afsluttede med en lækker middag med 3 forretter. Gedeost-salat, laksecarpachio og fiskecrocetter. Hovedretten var tun-steaak med grøntsager og desserten brownie med is. Det var rigtig godt, men selskabet endnu bedre. Vi afsluttede aftenen med en enkelt drink i Sports baren. Og så trodsede jeg op og pakkede min kuffert næsten færdig.

Det var en dejlig sidste dag.

Mountainbike-tur til Famara beach - onsdag del 1

Så kom mountainbike-dagen. En af de ting, som jeg har glædet mig mest til. Vi fik cykler og hjælme udleveret, og gjorde os klar til at komme afsted mod Famara Beach.

I år havde jeg pakket stort set ingenting. Karina holdt min solcreme og dankort i sin bæltetaske, og så var der vand på cyklen og telefon på armen. Kunne jo ikke komme afsted uden mulighed for at tage billeder.

Også Karina var klar til at cykle ud over stepperne.

På udturen holdt vi jævnligt pause for at samle bagtrappen op. Solen var skarp, og jeg var glad for mine solbriller - selvom de ikke ligner klassisk cykeludstyr.

I pauserne blev der taget masser af billeder.

Og så kom kameraets panoramafunktion i funktion.

Og så kom vi næsten til stranden. Men vi skulle lige igennem byen først. Og sikke en udsigt, som titter frem i horisonten. 

Svært ikke at benytte pauserne til at lave fine billeder.

Der skulle også et ganske kort stop til ved havnen, hvor vi tog fællesbillede sidste år.

Og så gik den i fuld fart det sidste stykke vej mod den lækre Famara Beach. Tror vi var 25 kvinder på grønne mountainbikes. Skiltet advarer om glat føre - sne, undskyld sand, på vejen.

Og så drysser vi stille og roligt mod stranden. Der var forholdsvis store bølger, så vi holdt os rimelig tæt på stranden. Længere henne var et vælg af surfere - men vi havde mest travlt med at vælte os rundt i bølgerne.

Da vi havde rystet det værste sand af os, og havde fået cykel-outfittet på igen, kørte vi tilbage til en café i byen. Nogle fik smoothies, is, kiks og sodavand. Det var skønt at sidde et øjeblik under parasollen på det støvede torv.

Klar til afgang. Tilbage mod Club La Santa. Nogle i stor fart, andre stille og roligt.

Men inden - endnu en flot udsigt til bjerge med skyer af vat.

En anden slags udsigt. Vi har haft mange snakke om, hvorvidt Lanzarote er et smukt sted. Men fantastisk og anderledes vil jeg have lov at sige om landskabet.

Og lige et lille kik til min tro følgesvend. Og kæde og gear holdt alle 25 km.

Engang imellem stoppede jeg lige op og tog billeder af dem som kørte forbi. Jeg fik dog ikke alle, for jeg tror, vi var delt over i et udbrud og et felt. Så jeg mistede tålmodigheden. 

Ingen tog billeder af os ude på ruten i år. Men heldigvis ventede Karina ved landevejen, og tog en lille video - hvor jeg lige har klippet et billede fra.

Karina og jeg besluttede at køre ind til La Santa by, nu vi havde cyklerne. Vi ville luge tjekke det lokale supermarked for slik. Det var ret sjovt at se - elsker lokale supermarkeder. Men slikudvalget skuffede, og vi kørte tilbage til Club La Santa for at aflevere cyklerne efter 30 km kørt. Det føltes ikke så langt - jeg kunne sagtens have kørt mere.

Jeg måtte også forevige en lille lokal gade i La Santa by. Det er noget anderledes end de gule og røde murstens-hjem, vi har så mange af derhjemme.

Turen efterlod et par støvede pusselanker. Men det er der heldigvis råd for.