Årets traditionsrige udflugt

I dag har jeg igen været på tur - denne gang med både mor og far. Det er min sidste feriedag i denne omgang, og det hele skulle passe med, at vejret var perfekt. Planen var at kører over Storebælt, og så stik nord op af Sjællands vestkyst mod Kalundborg. Der har jeg aldrig været. Første stop skyldtes akut nysgerrighed - Mullerup havn. Billedet er fra stranden umiddelbart ved sideb af. Quinto ville noget hellere snuse rundt, end sidde model ved siden af mig. Men han gjorde det villigt alligevel. Skønt.

Næste stop på turen blev endnu en havn i Reersø. Vi havde lidt snak om, om der var tale om en sø, eller om en opdæmmet ø. Stoppet blev dog kun ganske kort, og jeg var den eneste, der steg ud. Og det var kun for at tage et par billeder af nedenstående skilt, som vi syntes var enormt sjovt - nogen har ikke den største tiltro til "herrerne".

Så fik jeg lov til at vise vej. I min vandrebog havde jeg læst lidt om Røsnæs, som er Sjællands vestligste punkt. Det ligger lige nord for Kalundborg, men det var turen vejr. Vi fandt et fantastisk sted at spise vores medbragte mad. Det blev lækre hjemmelavede sandwich på stedet. Hunden måtte dog holdes i kort snor, da skrænten var temmelig høj. Men det var en dejlig frokost.

Og efter frokosten fulgte vi noget af vandreruten gennem en skov, og ud til spidsen, hvor fyrtårnet stod. Og tilbageturen gik langs stranden, hvor Quinto selvfølgelig fik lov at gå i vandet.

Der var så kønt, at jeg måtte få far til at stoppe bilen på vejen, så jeg kunne komme ud og tage nogle billeder. Der var marker helt ned til vandet, hvor der gik flokke af køer.

Så kom vi til Kalundborg, hvor vores egentlige mål var den 5-tårnede kirke. Den var så fin, og vi gik en tur rundt om den. Da vi var kommet rundt undrede vi os over, at der ikke var nogle døre - fandt alligevel en lidt lille dør af en kirkedør at være, men den var låst. Da vi igen sad i bilen, lokkede jeg far til at køre op forbi kirken, men vejen var blind, så vi måtte vende på kirkens P-plads. Og hvad ser vi? Vi er selvfølgelig vadet lige forbi kirkens hoveddør - som var åben. Så mor og jeg måtte alligevel lige ind og kigge, mens hunden og far blev i bilen. Kirken var overraskende lille, men ret hyggelig indvendig.

Vi kørte mod Tissø, og fandt en rasteplads med en farlig fin udsigt over søen. Jeg havde squashkage med, og mor kaffen. Vi hyggede os lidt, og så satte jeg mig på græsset med den rastløse Quinto, og håndfodrede ham. Det var rigtig hyggeligt. Jeg tror mor har taget nogle sjove billede af mig og en meget ivrig Quinto.

Og efter den sene eftermiddagskaffe vendte vi næsen tilbage mod Odense.

Turens fortsættelse

Efter frokost kørte vi sydligere, og gik en sidste tur på "Maden". Vi startede nok med at gå forkert, så vi endte på den forkerte side af et hegn og myte balancere imellem højt græs og kokasser. Quito ledte os på vej. Til sidst kravlede vi under et hegn for at komme ind på ruten.

Fortsættelse følger...

Frokost

Så er vi i gang med dagens frokost. Hunden har drukket og drukket, og på vores lille vandretur blev han mere og mere træt. Nu ligger han og puster undet bordet. Bagefter skal vi til dagens sidste stop - så må vi se, om vi også kommer til at gå en tur der, eller om vi er for trætte.

Sen kaffepause

Mon far kan gætte, hvor vi er nu? Quinto fandt i hvert fald en ny legekammerat.

Sommerferieudflugt med mor

Jeg har lokket mor og hunden med på udflugt, uden at røbe, hvor vi skulle hen. Første stop, ca. 20 min fra Odense, var ikke den største succes. For vi måtte ikke have hunden med. Så nu kører vi til turens andet stop. Jeg skriver ikke hvor, for så kan far bruge dagen på at gætte, hvor mor, hunden og jeg er.

Kastrups Burger King

Nu slutter vi vores rejse med et sidste fællesmåltid på Burger King i lufthavnen. Kasia er sulten, og jeg er bare glad for snart at være hjemme. Der er dog et par timer endnu i tog. Om lidt tjekker jeg hvornår de kører, så jeg kan advarer mor og far, der skal hente mig på banegården. Det er da luksus.

Om bord på TUIfly

Vi har ikke lavet ret meget andet den sidste time, end at stå i kø. Og de tog min Etna-sten i sikkerhedskontrollen. Jeg havde ikke tænkt over, at den kunne bruge som våben. Jeg havde flyttet den over i håndbagagen, for jeg troede min kuffert var blevet for tung. Det var den nok ikke. Så den store sten kommer jeg hjem uden. Men det er også fint nok. Jeg har stadig en stor pose med små lavasten, som jeg vil prøve at lave en dekoration af. Jeg har ingen souvenirs med hjem, så jeg håber familien er tilfredse med bare at se mig igen. Nu er vi placeret i flyveren og snart vender næsen mod København. Nu glæder jeg mig til at komme hjem. Gider ikke rigtigt mere nu. Men sådan er det jo altid.

Køkultur

Kasia og jeg har hele ferien igennem talt om, hvor høflige danskere er. Og hvor gode vi er til at stå i kø og lade andre komme først i sammenligning med italienere. Men nu har jeg også opdaget noget andet. Hvor sure og negative folk kan blive i en kø. Jeg tror vi er de eneste to med overskud til et smil. Og jeg forstår ikke helt hvorfor, for der er længe til flyveren letter, og der er vist ikke noget særlig shopping på den anden side.

Autostrada-blomster

På motorvejen er der planten fine hvide og lyserøde blomsterbuske i midterrabatten overalt. Det er ret fint. Og til højre for vejen er der ofte kakturhegn. Noget anderledes en beplantningen i min have derhjemme. Der får jeg nok ikke lige en kaktushæk lige med det første. Nu er vi ikke langt fra lufthavnen.

Fjumrefreddo

Pludselig er vi lidt utidige her i bussen. Bynavne og chaufførens kørsel udløse helt spontane grineflip. Og vi undrer os lidt over, hvad italienerne kommer i deres lemonsodavand. Kan det virkelig bare være sukker?

Ophentning

Her på Sicilien har guiderne vist lavet deres eget sprog, som er en sammenblanding af dansk og svensk. Særligt har vi småsmilt en del af, at vi ikke bliver samlet op af bussen. Vi bliver 'ophentet'. Nu er der kun et hotel tilbage at hente op på, og så er destinationen lufthavnen i Catania.

Sidste solopgang denne gang

Så er dagen kommet for hjemrejsen. Jeg blev næsten færdig med at pakke i går, og satte uret til kl. 6. Når vi alligevel forlader rummet kl. 7, tænkte jeg, at jeg gerne ville have solopgangen med endnu en gang. Så nu skal jeg bare tage mig sammen til at smide de sidste ting i kufferten. Så er der bare morgenmad og check ud tilbage her på hotellet. Selvom jeg godt kunne have brugt nogle dage mere, så glæder jeg mig til at komme hjem.

Aftenhygge

Vi har bestilt pizza og fået rosevin.

Man rejsefælle

Sidste billede på stranden bliver af min rejsefælle Kasia. Vi læste sammen på uni, og nu har vi også været på Sicilien sammen. Vi har besluttet, at sidste aftenmåltid bliver her - vi skal have pizza.

Sidste stranddag

Så er sidste stranddag ved at være ovre. Der er ikke flere tilbage i Lidoen end os. Men vi har stadig stille musik oppe fra restauranten og bølger der skvulper på stranden. Jeg kom godt igang med min bog og Kasia er snart færdig med sin. Så vi hænger her stadig. Lidt usikre på, om vi skal spise her eller på hotellet. Jeg er stadig ikke sulten. Vi har ikke rigtig fornemmelse for klokken, men så er det godt, at mor er standby på telefonen, og kan smse mig klokken.

Der er også blevet læst

Er lige kommet op af vandet. Skal lige læse lidt, inden vi skal spise.

Mere kaffekiks

Kasias kaffevaner smitter lidt. Jeg drikker ellers ikke ret meget kaffe. Men jeg tror jeg tappede 6 kopper chokolade i morges, men fik kun bitter kaffe. Gad vide hvad personalet har tænkt, da de måtte fjerne det hele igen. Jeg tror en tosse havde kommet kaffebønner i rummet til kakao i maskinen. Nu sidder vi igen ved stranden og har bestilt kold kaffe med mælk, eller er det kold mælk med kaffe. De kommer meget ydmygt med vores ting, som om de er helt bange for at gøre noget forkert. Han kom da også kun med en kaffe - og da han kom tilbage med en mere, fik vi et kæmpe glas. Om lidt vil vi høre, om der er solsenge ledige. Frokosten tager vi nok først om et par timer. Det er virkelig ferie, når de største temaer er kaffe og tidspunkt for frokost. Vejret er også fantastisk her på vores sidste dag.

Langsomme Kristine

Det sker, når man ikke kommer afsted hurtigt nok, at der ikke er flere pladser. Så nu er vi i strandkanten på vores håndklæder. Det er også skønt.

Morgenmad

Noget jeg elsker på ferier, det er, når morgenmaden er inkluderet. For der er altid scambled eeg. Og vi nyder vores morgenmad. Den eneste finger at sætte på hotellets måltider er det koloenorme støjniveau. Så dilemmaet er, om vi skal vælge pladser tæt på buffeten, eller nede i et hjørne, hvor man ikke løbes ned af utålmodige italienske børn. Det er tydeligt, at vi er endt på du hotel, hvor langt størstedelen af gæsterne er italienere. Den alt for høje aftenunderholdning i går foregik også på italiensk. Nu glæder jeg mig til den sidste dag på stranden. Den skal nyder, for jeg hører, at jeg kommer hjem til typisk dansk ferievejr i resten af min ferie.

I vandet

Vi har været i vandet en del gange i dag. Bølgerne bliver større og større i løbet af dagen. Og selvom det er tidlig aften, er der stadig mange på stranden.

Bølgebrus

Her er så dejligt, og nu hopper vi i bølgerne.

Cafe Freddo eller Frodo

Ja, sådan en fætter får man, når man ikke kan forklare sig. Og jeg forstår ikke helt italiensk kaffekultur. Så vi laver vores egen. Vi bestilte uden hjælp af menukort. Cafe Freddo, mente jeg at huske den hed. Huskede det på Frodo fra Ringenes Herre. Kold kaffe med mælk. Først glemte de vores ordre. Så kom en ny tjener, men vi sagde, vi havde bestilt. Han kom igen noget senere og spurgte om ikke vi ville bestille igen. Det gjorde vi, men vi fik noget helt andet. Kold, meget sød, kaffe. Så bad vi bare om at få mælk. Og nu er vi enige om, at det smager næsten bedre. Så vi kalder den Cafe Frodo. Jeg har også lavet min egen morgenkaffevariant. Først i den ene maskine tæpper jeg stærk chokolade, og så hældes en espresso oveni i en anden maskine. Smager dejligt. Kom til at vælge chokolade med mælk i den første maskine i morges - det smagte helt forkert. Men så går man jo bare igen.

Frokost på stranden

Jeg får Carbonara og Kasia tomatsalat. Og så masser koldt at drikke til. Mmmm....!

Nyt badelagen

Jeg har lige købt et badelagen af en af de irriterende sælgere, som vandrer op og ned langs rækkerne. Det er flot gult og orange med lidt guld. Jeg kiggede på det i går oppe på vejen, hvor der stod en sælger, men købte det ikke. Men jeg er jo meget glad for gul, og har manglet et ekstra håndklæde. Efter et par gange i vandet, er det jeg har så vådt, at det bliver en smule koldt at ligge på. Problem løst.

Endnu en dag på stranden

Så er vi tilbage på stranden. Vi har heller ikke nogen planer for i dag. Her lufter dejligt, og jeg skal snart i vandet. Men først skal jeg nok læse et kapitel eller 2 i min bog.

Biksemad

Så er vi nået ned i byen og sidder på det lille torv. Jeg har været nysgerrig efter at se hvad her var, for det var tydeligt, at der var en hel del små teltboder. Nu kom vi herned, og det er en gang miskmask af alt muligt farverigt tingeltangel fra smykker (i træ, garn, plastik, sølv måske - tror det bare ikke) til hæklede kaktusplanter krydret med slik, sprut og kager. Og så er der da også lige en skønhedskonkurrence under opsejling oppe på en scene. Mellem projektørerne kan vi tydeligt se vores hotel på toppen af bakken.

Aftenstemning

Vi har lige spist i et inferno af børneskrål, så vi blev ret hurtigt færdige. Nu er vi på vej ned til byen for at se, om der er liv og hygge på denne tid af dagen.

Moito a la Tropicana

Vi har snakket om længe, at vi skulle have en mojito i løbet af ferien. Det blev så i dag. Og jeg skal da lige love for, at man ikke er fedtede med rommen i Lido Tropicana. Vi har måtte hælde ekstra sukker i og hakke en del i mynte og citron. Nu er den bedre, eller vi har vænnet os til spritten. I dag har vi intet lavet andet end at ligge på stranden og læse. Det har været varmt, men der har stået en strid sidevind. Dejligt med luft. Om lidt går vi tilbage, og hopper om bord i hotellets buffet.

Fødder

Jeg har vist et par fødder, som trænger til strandtur. De lugter heller ikke af roser efter en lang dag i kondier. Men hold op, jeg er glad for, at jeg slæbte løbeskoene med, for det havde været forfærdeligt at gå rundt i lavasten og -grus i sandaler. Selv i gode praktiske af slagsen.

Middagslur

Jeg har lige hygget mig med at lægge dagens blogindlæg op, nu hvor vi er tilbage, hvor der er netværk. Vi kører på autostrada, og er ikke så langt fra havet. Men der er nok en lille time endnu til Kasia og jeg bliver sat af, for vi er de sidste. Det har allerede været en lang dag. Men vi er enige om, at vi skal til stranden nogle timer, inden vi nok skal spise os endnu en syge til i hotellets pasta med tomater. I går sad vi længe i Lidoen - strandklubben - for vi blev på stranden til sent og spiste Carbonarra i Lidoens restaurant/bar. I dag spiser vi igen på hotellet. Lige nu er jeg ret klar til at tage en lur, som så mange andre i bussen. Kasia kommer til at elske mig for det her billede.

Hårnålesving

Og den langsomme nedstigning er begyndt. Chaufføren har ikke kørt særlig stærkt, hverken op eller ned, og tager det stille og roligt gennem hårnålesvingene. Meget behagelig og smuk tur. Og det er nok også nu jeg skal indrømme, at vi også i dag har perfekte pladser forrest i bussen.

Kaffetid

Tilbage til basecamp var det tid til kaffe og kage inden bussen igen tager os med ned.

Nede i...

Jeg skal være ærlig. Jeg er en lille smule kylling. Men vi gik rundt om sydkrateret, tror jeg det var. Jeg anede ikke, at vulkaner har mange kratere, men det burde jeg nu nok have tænkt mig til. Kyllingen kommer ind i billedet, når vi går på toppen og følger et krater rundt. Det blæser, og der er ingen afskærmning til hverken den ene eller den anden side. Og når Kasia så stillede sig tæt på kanten, for at få den bedste vinkel til billedet, og det gjorde hun ofte, så var jeg bare lidt nervøs for, om jeg ville få hende med hjem, eller hun ville trimle ned i det rygende krater. Det skete selvfølgelig ikke. Der skete ikke noget med nogen. Hold da helt op, en oplevelse. Jeg tror faktisk det er en af de største. Tænk at naturen også kan være sådan.

Midt på Etna

Turen herop i svævebane først, og dernæst i jeepbus, har været fantastisk spændende. Og er er så flot på en meget rå måde. Det er ret ubeskriveligt og jeg har taget en masse billeder. Det har Kasia også. Så der bliver masser at vise frem, når jeg kommer hjem. Selvom de nok ikke er helt yder stedet retfærdighed. Mine billeder i hvert fald. Men mon ikke der er et enkelt guldkorn eller to imellem?

Svævebanen

Så sidder vi der. På vej op.

Fremme

Skulle man bestige du større bjerg, ville man nok kalde det sted vi er nu for basecamp. Det er så spændende en tur vi er på, at jeg har helt svært ved at stå stille. Til trods for let hovedpine og en anelse svimmelhed. Mellem de to bygninger, kan man måske ane den svævebane, vi skal med om lidt. Indlæggene kan ikke sendes heroppefra. Men de skal nok komme.tur7

Hus i lava

Et stykke væk fra, hvor de fleste turister bevæger sig hen, var en lille stenhytte, som næsten var begravet i lavaen, som ved et udbrud må være stoppet nogle meter nedenfor huset.

Gratis honning

Gratis honning inkluderet i prisen. Det har vi grint lidt af, for hvordan kan det være gratis, når det er en del af prisen? Vi havde tænkt at købe honning med hjem, men honningen smagte mere af slikkepind og bolche end af honning, så vi sprang over, og gik hen og så på et område fuldt af lava.