Drivhuset Fort Knox

Jeg var igen forbi haven for at tjekke drivhuset efter nattens storm. Jeg var pænt bekymret. Netop fordi der er gennemtræk i det. Og fordi jeg har set billeder af Henrik og fruens drivhus efter mindre himmelflugt. Men det stod stadig fint. Lidt var blæst rundt derinde. Men ingen umiddelbar skade. Til gengæld holder rosenhegnet ikke længere. Jeg havde planlagt at det skulle skiftes. Men nu er der ingen tvivl. Det hænger ikke sammen længere. Så må vi se hvad den noget så flotte rose siger til i stedet at skulle vokse op af rionet.

Fordi drivhuset så ud som det plejer, og haven var lige så kedelig at se på som i går, tænkte jeg, at jeg lige ville vise et billede af min kvan. Jeg fik aldrig anvendt den sidste år. Men det ser ud til, at til trods for den er klemt ned i et potte, så vil den gerne igen. Så måske får jeg en chance for at finde ud af, hvad sådan en fætter kan bruges til.

Forår kom frisk

Haven er et helt igennem trist syn. Jeg tog forbi, fordi mor i går spurgte, om drivhuset var kommet helt igennem blæsevejret. Det vidste jeg jo ikke. Det var det ikke. Heldigvis var ingen ruder smadret. Kun en af plastikgavlene, som er sømmet fast, var blæst ind til naboen. Egentlig betrykkende nok. Jeg hentede den, og stillede den inde i drivhuset. Nu vil der nok være lidt af en gennemtræk, men hellere det, end smadrede ruder. Resten af haven er ikke værd at tale om. Den trænger til en ordentlig overhaling. Men den er generelt bare våd, blød og trist. Forår kom frisk.

Duftcephalophora

Så gik det ikke længere. Jeg kunne simpelthen ikke vente mere. Jeg er begyndt at forspire. Ikke meget, bare lige nok til at jeg har noget at gå og kigge til. Jeg fandt endda frø, som skulle sås inde i februar/marts, så jeg kan næsten sige, at jeg ikke er for tidligt ude. Bortset fra den desperate lille detalje, at jeg har jagtet en vækst, som skulle igang nu. Jeg fandt den i går. Duftcephalophora. En lille gul blomst, som jeg, efter jeg adskillige gange har kigget på den indkøbte frøpose, er kommet til at synes bedre og bedre om. Små gule bolde, der har det mest charmerende navn, når man har sagt det et par gange, og lært det at kende. Og jeg har altid elsket farven gul. Jeg har også en forestilling om, at de skal plantes bagest i haven mellem kæmpeverbena. Kæmpeverbenaen er også en plante, som jeg forekskede mig i forrige sommer på en tur til Langeskov Planteskole med mor. Dens blomster er små lilla kurve, og dens stængler er lange stive og kantede strittijarverter (et ord mor ind imellem bruger, men som vist ikke kan findes i Retskrivningsordbogen). Den har ikke mange blade, og de der er, sidder nedest og er små og aflange. Derfor tænker jeg, at sidste års kæmpeverbenabed skal krydres med gule duftcephalophora.

Nogle vil måske tænke "hmm... lilla og gul", men det er min have, og jeg bestemmer. Den bliver ikke farvekoordineret. Jeg sætter planter hvor jeg har lyst, og der hvor det nu falder mig ind. Jeg overvejer endda også, om det lange med mellem havegangen og græsplænen skal plantes til med forkultiverede blomster i en stor og ukoordineret symfoni. Nu ser jeg hvad jeg får lyst til, når forårssolen viser sig, og vi nærmer os udetid.

Nu hvor jeg har været omkring blomster og min mor, så vil jeg lige nævne (jeg håber, det er ok med dig, mor) at jeg har mor mistænkt for at have haft det som mig. Jeg fik sidste år nogle af hendes frø, som var til overs fra tidligere. Texas-salvie og Duftheliotrop. Hun har fortalt at lige netop de blomster er fantastiske. Nu har jeg set, at også de skal forkultiveres tidligt. I marts. Måske har hun også forelsket sig i dem, fordi de gav hende mulighed for at starte inde tidligt. Hvis jeg har plads for alle de tomatplanter der skal i gang i marts, så vil jeg også prøve om nogle af min mors favoritter vil spire.

Med Quinto på tur

Jeg var lige en tur forbi mor og far efter arbejde. Men det blev lidt længere end bare et smut. For mor var ikke hjemme og far er syg. Så jeg tog vovsen med på en lang gåtur ned langs Stavis å. Men det blev en lidt længere tur end planlagt. Så jeg snakkede med Quinto om, om mor og far mon sendte nogle ud at lede efter os.

Planteskole

Det første indlæg i år, bliver dedikeret til opstarten af havesæsonen. Ja vel, det er lige tidligt nok at gå i gang med at plante og så, men det er nu dejligt at begynde at tænke over hvordan og hvorledes årets havesæson skal forløbe. Jeg har en lørdag i dag, hvor jeg stort set ikke har nogle planer, så få lysten til en tur til Langeskov Planteskole meldte sig, startede jeg bare bilen. De har nemlig frø fra et mærke, der ikke er til at finde i Odense. Og det er en perfekt måde, at hold havetrang og forårsfornemmelser stangen.

Jeg købte nogle spændende frø, et nyt minidrivhus til forspiring og et par altankasser til at lægge de tulipanløg, som jeg ikke nåede at få lagt i jorden i haven. Så der kommer måske fine tulipaner hjemme på altanen.

Så var jeg også i haven for at hente frørester, termometer og andre havesmåting, som kan bruges til forspiring. Ja, det er stadig for tidligt, men så er der da forberedt lidt.

I aften skal jeg se ud til mor og far. Far og jeg skal se noget af en koncert, som jeg har bestiltpåå BluRay i USA. Og så skal vi selvfølgelig også se Danmark-Polen i fjerneren.

Synet er pyntet med vat

Det er som om, der ligger et tykt lag vat over alt. Og i dag ville jeg udenfor byen, og se om jeg kunne tage nogle flotte vinterbilleder. Den oprindelige plan for i dag var, at mor, far og jeg skulle en tur til Dalby. Men planerne blev ændret. Derfor startede jeg 206´eren, som i forvejen trængte til at køre en lidt længere tur, end den seneste tids bykørsel, og kørte mod sommerhuset.

Jeg tog vejen gennem Midskov, for jeg havde hørt fra mor, at onkel Jørgen var kørt fast i juledagene. Jeg tænkte, at så langt som muligt gennem byer, var der nok ryddet, eller sneen kørt fast. Fremme ved sommerhuset, var det tydeligt, at der havde været fygning på fuld blus. Hjørner og langs hegn lå snedriver i mandshøjde. Imponerende flot.

Især bag sommerhuset, var der mere end en meter sne, hvor der andre steder stort set ikke var noget.

Jeg havde parkeret på vejen, og var ikke helt sikker på, om jeg kunne gå ned til vandet, i frygt for, at eventuelle andre biler ikke kunne komme forbi. Men efter tre havde passeret, hvoraf den ene var en kassevogn, blev jeg enig med naboen om, at jeg vist godt kunne lade den stå, mens jeg gik et smut til stranden. Jeg var så nysgerrig efter, om bugten var frosset til.

Det var et flot vejr. Meget koldt, hvilket frosten på grenene kunne bevidne. Mine tæer var da også begyndt at fryse, modsat gårsdagens timer i haven. Men der gik jeg heller ikke i sne til knæene hele tiden.

De velkendte træer fik et helt nyt udseende, som de stod nøgne i det pyntede landskab.

Nede ved stranden var der ganske rigtigt is på vandet. Jeg opdagede det, fordi andre havde skrabet i sneen, lige så nysgerrige som jeg. Jeg var overrasket, for ved Dalbybugten er der stor forskel på høj- og lavvandet, og modsat hvad jeg havde ventet, var vandet frosset som ved højvande. Det er måske logisk nok, når man tænker over det.

Hjemad kørte jeg mod Bogensø. Men efter lidt kørsel, ved et sving, besluttede jeg mig for at vende om. Der var utroligt meget sne på vejen, som ikke så ud til at være ryddet. Jeg bakkede nogle hundrede meter, og vendte i indkørslen ved et hus. Tilbage hvor jeg kom fra, måtte jeg standse ved mine gode venner, helårskøerne. De så ikke ud til at fryse videre, som de hyggede sig. Måske så de ud til at kede sig let, de var i hvert fald meget nysgerrige, da jeg steg ud af bilen for at forevige dem.

Oppe af bakken måstte jeg ud igen, for at tage et fint billede af bugten, og hvor isen starter.

Jeg kunne faktisk ikke få nok. Jeg syntes ikke, jeg var helt klar ti lat køre hjem endnu. Vejret var så flot og solen kastede et varmt og rart lys. Så jeg kørte med Gabet i stedet for mod Mesinge. Jeg har egentlig aldrig syntes, at det er smukt sted med udsigten til Lindøværftet, men i dag var der skønt, med lav sol og mange fugle.

Tænk, at de små dyr ikke fryser, men svømmer rundt blandt isflager det bedste, de har lært. Bland andre 4 svaner på række. Så havde jeg fået nok. Op og ned over 100 små bakker, og så hjemad i varmen.

Juleferie i haven

Skønt! Jeg har været i haven i dag. Jeg har sorteret potter, klippet de sidste visne tomatplanter ned, ryddet op inde i drivhuset og skrabet sne af drivhusets tag.

Jeg undrer mig over, at jeg ikke har investeret i skitøj noget før - jeg har ikke været i nærheden af at fryse. Skiundertøj, varm cardigan og så mit nye skitøj yderst. Ikke engang ører, fødder eller fingre fryser. Selv om jeg kan se min ånde, har jeg jeg slet ikke lyst til at skulle ind.

Det er i øvrigt lidt underligt. Lige inden for havelågen står en tallerken, hvor der tydeligvis har været mad på. Gad vide hvem der har sat den der, hvad der har været på den og hvem der har spist det! Mon tallerkenen stadig står der, næste gang jeg kommer? Ellers ser det kun ud til at have været katte der har lusket rundt i sneen herovre.

Juledag 2011

Så er det blevet juledag, og det står på slik, chips, restemad, film og hygge. Mor, far og jeg gik en tur med vovsen, da vi trængte til lidt andet. Og vi kom forbi kælkebakken, og jeg manglede lige et barn som undskyldning for at få en tur ned af den!

Julegaveindkøb

Så er der for alvor taget hul på julegaveindkøbene. Jeg tog ind til byen efter arbejde, for jeg tænkte, at rosengårdcentret ville være du helved frem for hygge. Fordi det er så overdrevet koldt, tænkte jeg, at det nok var begrænset, hvor mange der lystede at vandre gågaderne tynde. Og jeg har faktist hygget mig. Dog er jeg nu på vej mod bilen med et stænk af dårlig samvittighed. Et toiletbesøg blev klaret ved at købe en gang fritter på MacD, og en tur på kundetoilettet. Jeg kom senere til at købe en kæmpepandekage i en kæmpepandekagevogn. Og så kom der også et luksuskøb til mig selv med i posen. Det sprang faktisk derned helt af sig selv. Det er altså rigtigt! Men nu har jeg også købt til aftensmad med masser af grønt. I morgen står det nemlig på det traditionelle julebag hos farmor og farfar. Mor skal være med, og far kommer også forbi. Det er vist første gang vi lukker de voksne ind i farmors julebageri. Og der bliver helt sikkert også tid til en gang 500 med farfar.

Juletræ uden pynt

Mine håndboldpiger fik stryg i dag - og vi missede første halvsæsons mål. For at få tankerne på lidt andet, drønede jeg ud for at finde mit helt eget juletræ. Mit første juletræ, der er helt mit eget. Det er i potte, og kan forhåbentlig holde indtil jul. Så nu skal det bare syntes. Planen er 24 små juleklokker broderet i perler. Og hvad jeg ellers kan finde på. Uh. Er ved at komme i julestemning.