Velkommen til min blog. Mest om min have, ferier og andre oplevelser. God fornøjelse!
tirsdag den 14. januar 2014
Mod Boxen og EM
Så fik jeg printet billetterne og jeg er nu på vej ud efter far, så vi kan komme til Herning og se EM-håndbold. Nøj, hvor jeg glæder mig.
fredag den 10. januar 2014
Briller
Jeg gik til optikeren for at få et par skærmbriller til arbejde. Men hvad gik jeg derfra med? Skærmbriller og kørebriller. Så lærte man et nyt ord. 2 par. En med plusstyrke og en med minus. Ens, men forskellig farve. Brun og lilla. Mon jeg kan hitte ud af det? Håber de er pæne, og det ikke bare var mig. Jeg må lige citere optikeren: "Du skal i hvert fald alvorligt overveje briller til de vigtige ting. Når du kører bil og ser TV." Hehehe! Så ved man da, hvad der er vigtigt!
tirsdag den 31. december 2013
Godt nytår
Så er vi næsten i 2014. Jeg fejrer nytåret med mor og far og Quinto på mærkerne. Igen har jeg lavet et kransekagetårn, og fordi jeg altid er en klovn til festlig pynt, valgte jeg at dekorere kagen lidt alternativt. Jeg synes den er blevet rigtig flot.
torsdag den 5. december 2013
Endnu en storm
Så er der endnu en storm over os. Den var jo vaslet allerede i går, så efter arbejde var jeg i haven for at skrue en plade fast, der var blæst af drivhuset. Jeg kunne ikke finde min skruemaskine i kolonihavehuset - jeg kunne ikke se noget som helst, fordi det var mørkt.
Da jeg kom hjem opdagede jeg, at jeg aldrig havde fundet den, selv hvis det var lyst. For den var nemlig herhjemme. Efter spinning her til morgen, kørte jeg igen i haven med skruemaskinen i hånden. Men ak og ve - jeg gav op, for pladen kunne ikke skrues fast. Den havde den præcise størrelse til rammen. Og hvis jeg skulle have den i, skulle jeg have listerne af og på igen bagefter. Med risiko for, at pladen ville falde ud ved første vindstød. Så jeg kørte på arbejde.
Op ad formiddagen stod der på intranettet, at personalet skulle blive inden døre, og bruge tunnelsystemet til at komme rundt. Jeg holdt på 2-timers parkeringen, og da jeg alligevel skulle flytte bilen, besluttede jeg mig for at køre hjem og arbejde dagen ud herhjemme. Næsten hjemme tog jeg en rask beslutning. Drivhuset spøgte stadig i mine tanker, så jeg drejede ned mod Silvan, og købte en lille træfiberplade. Jeg aner ikke, om den holder til regn, men det var hvad jeg hurtigt kunne finde på. Og den så nem ud at skrue fast udenpå rammen.
Den var selvfølgelig for smal, men hurtigt fik jeg savet den til på den anden led, og nu er den skruet fast. Jeg har sikkert gjort mange ting forkert - men nu har jeg gjort hvad jeg kunne. Så nu håber jeg bare, at drivhuset kommer nogenlunde hel igennem stormen. Og resten af haven for den sags skyld. Jeg fik også lagt min obeliskespalier ned, og min trillebør. Så må vi se. Det gik jo ok fint sidst, så mon ikke også det går denne gang?
tirsdag den 19. november 2013
søndag den 17. november 2013
Juletid
Der er altså et eller andet med sko. Jeg har ledt efterset par røde til julefrokosterne, uden rigtig at fonde nogle jeg kunne lide. Men det skete i går. Et restparti Gabor. Fine fine laksko. Jeg ved slet ikke, om jeg kan nænne at tage dem på. Hvis nu jeg træder ned i en rist eller en jokker mig over tæerne! De er SÅ flotte. Og de var også i solgul. Nok meget godt, at de ikke var i min størrelse. Nu kan juletiden godt komme an.
onsdag den 13. november 2013
Statens ejendom
Aaarh. Tror nu stadig det er min jakke, der hænger på bøjlen (til temadag på Restaurant Skovbakken).
torsdag den 7. november 2013
Fri fra arbejde
Selv her i november kan der være masser af smukke motiver på OUHs område i Odense, og på vej over efter bilen på Dyrskuepladsens P-plads.
Abonner på:
Opslag (Atom)











