Safari-zoo i Dubbo

Skrevet 12.07. Vi stod tidligt op, og var ret hurtigt ved af døren. Det var minus 3 grader, og jeg tænkte, om en cykeltur i en zoo nu også var en super god idé. Vi holdt pause på en MacDonalds, hvor de have morgenmenuer. Det kunne Gabi og jeg ikke stå for. Vi endte alle 4 med en bagel. Jeg brændte tungen på kaffen og har stadig ondt. Så kan hun lære det. Efterhånden skiftede landskabet. Jorden blev rød som vi kender det fra billeder herfra. Landskabet var meget varieret. Selvom turen var 2 timer, snakkede vi hele vejen med Ross og Jenny. Vi så også en mark fuld af Kakaduer. I zoo lejede vi cykler. Hverken Gabi eller jeg var vilde med at skulle køre med cykelhjelme, men vi kunne ikke slippe for Jenny. Parken var en safari-park hvor også biler kunne køre rundt. Det var dog en fantastisk oplevelse på cykel. Der var dyr fra hele verden. Eneste 'danske' eksemplar var en bambi. Vi sluttede besøget med at grille medbragte pølser. Jeg blev nærmest angrebet af fugle, men Ross grinede af mine bange krumspring og jagede dem væk. Men hvem ville ikke blive bange for en sort svane der vralter imod en? På vej tilbage til Bathurst stoppede vi i byen Orange, for at se Kellie spille hockey. Det minder en del om fodbold med stave. Vi så ikke hele kampen, men nåede at se hende score 2 gange. Hjemme skiftede vi hurtigt tøj, og så var det straks mødetid igen. Vi skulle øve vores sang, som vi skulle opføre til kulturel aften, hvor også der var optrædender fra Indien, Venezuela, Congo, Irland. Nicolai Wamberg og Kasper Stæger lagde ud med du blæret violin/klaver-arrangement. Jeg selv deltog også i p. Bennys trylleshow. Alle fra James-familien var i salen og kiggede. Det glædede os meget. Aftenen sluttede med procession til kirken med lys i hænderne. Meget smukt. Og så aftenbøn. Hjemme fik vi hjemmelavet Pavlova. Og nu skal jeg tilbringe sidste nat i det her gæstfrie hus. Det er egentlig temmelig vemodigt at tænke på. Jeg føler jeg allerede kender dem så godt. Vi har været virkelig heldige. Jenny siger det samme om os, og det er dejligt at den gode oplevelse er gensidig. Glæder mig til at se, hvad de siger til gaven i morgen. Gabi og jeg har aftalt at 'dele' vores gaver, så vi kunne skrive en fælles hilsen i HC Andersens eventyrsamling jeg har købt så engelsk. Vi giver den i morgen tidlig.
PS. Indlægget blev skrevet 12.7.

Problemet måske løst

Så er problemet forhåbentligt løst. Jeg har den sidste uge mms'et til bloggen. Men da jeg ringede hjem i går, fortalte far, at de ikke havde hørt fra mig i en uge. Det viser sig, at man i Australien ikke kan mms'e hvis ikke man kan komme på nettet med telefonen. Det kan jeg nu. Nu er der bare ikke så mange penge tilbage på kortet. Men jeg forsøger at finde en løsning. I værste fald må i vente med de sidste opdateringer til på mandag. Men jeg begynder at poste de gamle indlæg der aldrig nåede frem.

Mennesker og natur

Dagen i dag handlede om socialt engagement. Vores fokus var miljoebevidsthed. Skal man bekymre sig for sine medmennesker, maa man noedvendigvis ogsaa bekymre sig om den verden vi lever i. Vi deltog i forskellige workshops, hvor vi hoerte om lokale miljotiltag, saa en film om jorden og miljoeet og mest spaendende, om aboriginals og deres udnyttelse af naturens ressourcer. Den anden halvdel af dagen (som i virkeligheden var den foerste) brugte vi paa at plante traer. Som en konkret handling, der viser vores engagement. I virkeligheden temmelig symbolsk, eftersom 3 mand kunne have gjort 100 mands arbejde paa den halve tid. Men det var baade hyggeligt og sjovt, og jeg fik varmen.

Sidst paa eftermiddagen gik vi procession med et kors gennem byen til domkriken, hvor vi havde en kort boen. En halv time senere var der Vesper (aftenboen) og en halv time efter igen var der messe, hvor ogsaa vores vaertsfamilier deltog. Da vi koerte hjem, koerte vi over Mount Panorama. Der var en racerbane, efter sigende Australiens stoerste, og det som Bathurst egentlig er kendt for. Det var ret sejt at koere rundt paa den.

Til aften fik vi barbeque. Gabriella og jeg havde vaeret kaekke nok til at oenske os kaenguru-steak. Vi havde dog tilfoejet, at det skulle vaere inden, vi skulle ud og se paa kaenguruerne. Og det fik vi. Det smagte faktisk rigtig fint.

I morgen bliver en lang dag. Vi skal ud til Western Plain Zoo, som ligger et par timer herfra. Men vi kan cykle rundt i zooen. Bagefter, hvis vi naar det, skal vi se Kellie spille hockey i en eller anden flaekke paa vej hjem. Dagen sluttes med kulturfestival her i Bathurst, hvor vi ogsaa selv skal synge. Jeg har ikke helt styr paa sangen, har egentlig mest lyst til at synge med drengenes tenorer - kommer hele tiden til at synge deres del. Nok fordi det er dem der virkelig synger igennem... meeeeen, maa hellere se om jeg ikke kan fange alternes del... selvom jeg nu troede det var sopraner der sang de hoeje toner!

Locklan, familiens aeldste soen, er kommet paa besoeg. Han og Ross ser Australsk fodbold. Saer sport. Tror jeg smutter tidligere i seng i stedet for at slaa mig ned foran fjerneren. Skal bare lige vente paa Gabriellas og mit vasketoej, saa jeg kan faa det haengt op foran pejsen.

Alternativ kirke

Jeg sov saa hurtigt i gaar, at jeg ikke engang husker, at jeg lagde mig under dynen. Selvfoelgelig skulle vi op lidt over 6, fordi vi skulle moedes med den gruppe der skulle paa udflugt til Jenolan Caves. Morgenmaden blev virkelig fortaeret i en fart, og vi begav os ud i kulden i de laante gevandter. Der var 6 grader.

I bussen bad vi morgenboen. Inden havde vi faaet oeje paa nogle kaenguruer, men det var lidt som naar man ser en hare eller et daadyr paa koereture derhjemme. Sidste straek paa turen var ikke for sarte sjaele, siden vejen laa op ad et bjerg, og kiggede man ud af vinduet, saa man direkte ned. Guiden jokede selvfoelgelig med, at ingen busser var kaentret og faldet ned ad bjerget siden engang i 40erne!!! Fordi vejen er saa stejl, er den ensrettet i nedadgaaende retning indtil 13.15, og resten af dagen er det kun muligt at koere op.

Fremme gik vi i samlet flok gennem The Grand Arch til The Devils Coach House og Nettle Cave. Hulerne er naturlige og er opstaaet ved at regnvand og syre oploeser sten hvorefter det skyller vaek og danner rummene. I The Devils Coach House stoppede vi op og bad. En symbolsk handling, der skulle tilbagekalde “magten” over hulen, som har faaet nyt navn, da vindens susen gennem hulen siges at lyde som djaevlens heste.

The Nettle Cave tager en delt 1. plads over alternative steder jeg har deltaget i en messe (den anden er i sammensnoerede kanoer paa Mossoe ved Oem). Messen blev fejret for vores familier hjemme. Saa jeg taenkte selvfoelgelig paa min egen. Bagefter skyndte vi os tilbage til bussen, saa vi kunne spise vores madpakker indenfor. De siger, at vi har ramt ind i de koldeste vinterdage paa det koldeste sted i Australien. Hvem var det lige, der valgte Bathurst?

Efter frokost skulle vi paa bushwalk. Det vil sige en vandretur, hvor vi bl.a. saa The Grand Arch og The Devils Coach House ovenfra og gik rundt om The Blue Lake. Soeen havde et groeligt skaer, andre mener det er blaat. Uanset, saa skyldes det de helt saerlige naturlige forhold paa stedet. Det var en fantastisk tur, hvor kulden gled helt I baggrunden paa grund af den fantastiske natur og de mange trapper. Paa turen tilbage til Bathurst faldt jeg selvfoelgelig I soevn.

Jeg er indkvarteret hos Jenny og Ross sammen med en soed ung pige fra Frederiksborg, Gabriella. Vi blev enige om at gaa en tur I byen efter et par ting vi mangler. En del koebte varmere toej, men indtil videre klarer jeg mig med den enorme dynefrakke jeg har laant. Til gengaeld koebte jeg er australsk simkort, som jeg skal have til at virke om lidt. Saa jeg bliver nok alligevel I stand til at opdatere bloggen her, ogsaa I Sydney. Det bliver nok en del kortere indlaeg, men sikkert flere – og med billeder. Kl. 17.30 var der aftenboen I domkirken, som ligger I “vores” sogn.

Nu har vi spist til aften. Vi fik lasagne. Aftensmaden har vaeret meget ligesom I Danmark. Ross og Jenny har besoeg af 2 af deres boern. Kellie, som jeg har en del tilfaelles med, fordi hun ogsaa er sportsidiot. Modsat mig, var hun dog taet paa at blive til udtaget til OL I hendes sport, Hockey. Det var vist en slem skuffelse. Men nu skal hun til England for at proeve noget andet. Luke er paa besoeg med sin kaereste fra Queensland. Her bor han sammen med hende og hendes foraeldre. Locklan (er ikke sikker paa stavemaaden) skulle ogsaa have vaeret her, men hans fly blev aflyst I gaard. Der er en masse naboer paa besoeg, og de sidder alle og hygger. Saa nu tror jeg, at jeg vil gaa ud til dem. Har ingen ideo m, hvad der skal ske I morgen, men jeg vender selvfoelgelig tilbage.

Overraskende snevejr

Jeg fik ikke sovet mere end 1 times tid i flyet. Da vi ankom til Sydney var det morgen, og det var paent koldt. Vi skulle med bus til Bathurst, hvor jeg nu bor sammen med en pige, Gabriella, hos en flink lokal familie (hvem mon har laant mig computer og internet – derfor de manglende ae, oe og aa`er). Men inden vi blev introduceret skulle vi naa frem. Vi koerte gennem Blue Mountains. Virkelig smuk natur. Hvor vi maaske mistaenkte chauffoeren for at drive gaek med os, viste det sig Ganske rigtigt, at vi koerte ind I en snebyge lidt mere end halvvejs. Endelig naaede vi frem, og vi blev sat af paa et college, der laa hoejt. Vi kunne derfor kigge ud over landskabet, med Blue Mountains i baggrunden.

Resten af dagen gik med registrering, frokost (bestaende af hotdogs med medisterlignende poelser, en faellesmesse med andre fra f.eks. Sverige, Irlang, Indien, Pakistan og Brasilien.

Men dagen blev ogsaa praeget af masser af ventetid, der naesten var ulidelig pga. Kun 2,5 timers soevn paa 2 doegn og kulde. Vi kan se vores egen aande. Jeg har helt sikkert for lidt toej med. Kelly og Ross, som vi bor hos, har laant os overtaej og troejer. For I morgen skal vi paa udflugt til Jenolan Caves, som jeg har naevnt I et tidligere indlaeg. Det skulle vaere virkelig koldt i hulerne. Saa den tur vi har arrangeret i turistugen bliver muligvis overfloedig. Uanset, saa glaeder jeg mig til udflugten. Nu vil jeg dog til at hoppe i seng. Er virkelig traet nu.

Kulturchok Bangkok

Da vi naaede Bangkok og traadte ud af lufthavnen blev vi moedt af en tyk hedeboelge. Op imod 30 grader. Der ventede os en velkomstkomite af thaipiger, som haengte blomsterkranse med staerkt duftende blomster om halsen paa os. En bus koerte os ind til Bangkok. Paa vejen vaennede jeg mig til synet af alt det faldefaerdige byggeri, der saa ud som om, at det ville svoemme vaek ved naeste regnskyl. Men der var ogsaa utallige enorme billboards, skyskrabere, fornemme bygninger og kaempe parkeringshuse.

Vi blev indlogeret paa Pathumwan Princess Hotel, hvor vi fik et enormt maaltid mad. Det var kombineret cafebrunch og China Wok house. Laekkert. Vi havde 4-5 timer I Bangkok, og vi var nogle stykker der gerne ville se det store indkoebscenter, og andre der gerne ville gaa en tur. Vi kombinerede det og begav os fasted alle sammen. Vi blev overfaldet af taxachauffoerer. De var overivrige efter at hjaelpe os, og blev en smule fornaermede, fordi vi oenskede at udforske omraadet paa egen hand. Vi blev hurtige faerdige I det store flotte center. Det virkede som om de havde lukket, for der var ikke mange mennesker – selvom det ikke var noget problem at komme ind I butikkerne. Vi fortsatte ned af en hovedgade, og det gjorde virkelig indtryk paa mig. Slum og fornemt nybyggeri laa side om side. Paa gaden var smaa salgsborde med grillet koed, frugt, drikkevare. Tror det er godt, at der hverken findes smiley-ordning eller arbejdstilsyn. Gaden var en stor trafikprop af biler og knallerter. Knallerter ser ud til at vaere den hurtigste transportform. Togbaner er haevet over gadeniveau – de koerer naermest i himlen.

Vi kunne ikke naa ind til Bangkoks turistcentrum, men gaaturen satte tingene I perspektiv. Det er saa anderledes end hjemme. Der virker meget beskidt, og mange locale bar maske for munden. Forstaaeligt, for der lugtede ikke godt, og varmen og bilosen gjorde luften tyk. Men alligevel synes det vigtigt for dem, at der er veltrimmede, I nogle tilfaelde figurklippede, buske og traeer, som krydrer gadebilledet. Det var en overraskelse at se, hvordan de blev vedligeholdt med en gammeldags haekkesaks.

Da vi ikke gad gaa laengere, vendte vi om, og returnerede til hotellet. Jeg tog mig et bad, og sov halvanden time. Da jeg blev vaekkede kiggede jeg ud af vinduet. Der var en fantastisk udsigt. Jeg var paa 23. etage, og kunne se tunge regnskyer omslutte skysraberne I horisonten. Skyerne kom taettere og taettere paa, og selvom jeg var temmelig svimmel, kunne jeg ikke faa oejnene vaek.

Jeg var overbevist om, at jeg ville kunne sove i flyet. Men inden skulle vi igennem en problematisk check-in i lufthavnen. Nogle havde glemt at fortaelle os, at man skal betale skatter ved check in, naar man har forladt lufthavnen. Vi boardede i sidste oejeblik.

Ombord på flyet

Sidste opdatering fra Danmark. Så stiger vi på flyveren og flyver mod Bangkok med en jumbojet fra Thai Air. Endelig!

Efter check in

Efter vi tjekkede ind fik vi os en bid mad. Masser af tid, for flyet er mindst halvanden time forsinket. Så fortsatte eventyret mod gaten. Blev stoppet pga. en flaske cola light i tasken. Farlige sager. Rundt og se lidt butikker og finde noget nyt at drikker. Der er pænt mange mennesker i sådan en lufthavn. Og du blad. Nu finder vi gaten C33 og håber flyet ikke er yderligere forsinket.

I lufthavnen

Så har vi været i lufthavnen noget tid. Venter i hallen med kaffe på at kl. bliver 11.45 og vi skal mødes. Er allerede stødt så Alina som også er fra menigheden i Odense.

På Storebælt

Så sidder jeg i toget på Storebælt med Knud fra Randers. Tænk, så er det nu. Vi spiste morgenmad i toget, så der var lige tid til at huske de sidste ting. Er endnu ikke kommet i tanke om noget jeg har glemt. Har aldrig haft så lidt bagage på en tur eller været så tidligt afsted. Har altid travlt til sidst mulige øjeblik. Ikke i dag! Men der skal jo være en første gang for det hele. Næste stop er så Kastrup Lufthavn. Det bliver spændende at se, hvem der skal med. Der skulle i hvert fald være mindst 9 mere fra Odense. Det bliver dejligt at se alle dem jeg kender.