Synet er pyntet med vat

Det er som om, der ligger et tykt lag vat over alt. Og i dag ville jeg udenfor byen, og se om jeg kunne tage nogle flotte vinterbilleder. Den oprindelige plan for i dag var, at mor, far og jeg skulle en tur til Dalby. Men planerne blev ændret. Derfor startede jeg 206´eren, som i forvejen trængte til at køre en lidt længere tur, end den seneste tids bykørsel, og kørte mod sommerhuset.

Jeg tog vejen gennem Midskov, for jeg havde hørt fra mor, at onkel Jørgen var kørt fast i juledagene. Jeg tænkte, at så langt som muligt gennem byer, var der nok ryddet, eller sneen kørt fast. Fremme ved sommerhuset, var det tydeligt, at der havde været fygning på fuld blus. Hjørner og langs hegn lå snedriver i mandshøjde. Imponerende flot.

Især bag sommerhuset, var der mere end en meter sne, hvor der andre steder stort set ikke var noget.

Jeg havde parkeret på vejen, og var ikke helt sikker på, om jeg kunne gå ned til vandet, i frygt for, at eventuelle andre biler ikke kunne komme forbi. Men efter tre havde passeret, hvoraf den ene var en kassevogn, blev jeg enig med naboen om, at jeg vist godt kunne lade den stå, mens jeg gik et smut til stranden. Jeg var så nysgerrig efter, om bugten var frosset til.

Det var et flot vejr. Meget koldt, hvilket frosten på grenene kunne bevidne. Mine tæer var da også begyndt at fryse, modsat gårsdagens timer i haven. Men der gik jeg heller ikke i sne til knæene hele tiden.

De velkendte træer fik et helt nyt udseende, som de stod nøgne i det pyntede landskab.

Nede ved stranden var der ganske rigtigt is på vandet. Jeg opdagede det, fordi andre havde skrabet i sneen, lige så nysgerrige som jeg. Jeg var overrasket, for ved Dalbybugten er der stor forskel på høj- og lavvandet, og modsat hvad jeg havde ventet, var vandet frosset som ved højvande. Det er måske logisk nok, når man tænker over det.

Hjemad kørte jeg mod Bogensø. Men efter lidt kørsel, ved et sving, besluttede jeg mig for at vende om. Der var utroligt meget sne på vejen, som ikke så ud til at være ryddet. Jeg bakkede nogle hundrede meter, og vendte i indkørslen ved et hus. Tilbage hvor jeg kom fra, måtte jeg standse ved mine gode venner, helårskøerne. De så ikke ud til at fryse videre, som de hyggede sig. Måske så de ud til at kede sig let, de var i hvert fald meget nysgerrige, da jeg steg ud af bilen for at forevige dem.

Oppe af bakken måstte jeg ud igen, for at tage et fint billede af bugten, og hvor isen starter.

Jeg kunne faktisk ikke få nok. Jeg syntes ikke, jeg var helt klar ti lat køre hjem endnu. Vejret var så flot og solen kastede et varmt og rart lys. Så jeg kørte med Gabet i stedet for mod Mesinge. Jeg har egentlig aldrig syntes, at det er smukt sted med udsigten til Lindøværftet, men i dag var der skønt, med lav sol og mange fugle.

Tænk, at de små dyr ikke fryser, men svømmer rundt blandt isflager det bedste, de har lært. Bland andre 4 svaner på række. Så havde jeg fået nok. Op og ned over 100 små bakker, og så hjemad i varmen.

Juleferie i haven

Skønt! Jeg har været i haven i dag. Jeg har sorteret potter, klippet de sidste visne tomatplanter ned, ryddet op inde i drivhuset og skrabet sne af drivhusets tag.

Jeg undrer mig over, at jeg ikke har investeret i skitøj noget før - jeg har ikke været i nærheden af at fryse. Skiundertøj, varm cardigan og så mit nye skitøj yderst. Ikke engang ører, fødder eller fingre fryser. Selv om jeg kan se min ånde, har jeg jeg slet ikke lyst til at skulle ind.

Det er i øvrigt lidt underligt. Lige inden for havelågen står en tallerken, hvor der tydeligvis har været mad på. Gad vide hvem der har sat den der, hvad der har været på den og hvem der har spist det! Mon tallerkenen stadig står der, næste gang jeg kommer? Ellers ser det kun ud til at have været katte der har lusket rundt i sneen herovre.

Juledag 2011

Så er det blevet juledag, og det står på slik, chips, restemad, film og hygge. Mor, far og jeg gik en tur med vovsen, da vi trængte til lidt andet. Og vi kom forbi kælkebakken, og jeg manglede lige et barn som undskyldning for at få en tur ned af den!

Julegaveindkøb

Så er der for alvor taget hul på julegaveindkøbene. Jeg tog ind til byen efter arbejde, for jeg tænkte, at rosengårdcentret ville være du helved frem for hygge. Fordi det er så overdrevet koldt, tænkte jeg, at det nok var begrænset, hvor mange der lystede at vandre gågaderne tynde. Og jeg har faktist hygget mig. Dog er jeg nu på vej mod bilen med et stænk af dårlig samvittighed. Et toiletbesøg blev klaret ved at købe en gang fritter på MacD, og en tur på kundetoilettet. Jeg kom senere til at købe en kæmpepandekage i en kæmpepandekagevogn. Og så kom der også et luksuskøb til mig selv med i posen. Det sprang faktisk derned helt af sig selv. Det er altså rigtigt! Men nu har jeg også købt til aftensmad med masser af grønt. I morgen står det nemlig på det traditionelle julebag hos farmor og farfar. Mor skal være med, og far kommer også forbi. Det er vist første gang vi lukker de voksne ind i farmors julebageri. Og der bliver helt sikkert også tid til en gang 500 med farfar.

Juletræ uden pynt

Mine håndboldpiger fik stryg i dag - og vi missede første halvsæsons mål. For at få tankerne på lidt andet, drønede jeg ud for at finde mit helt eget juletræ. Mit første juletræ, der er helt mit eget. Det er i potte, og kan forhåbentlig holde indtil jul. Så nu skal det bare syntes. Planen er 24 små juleklokker broderet i perler. Og hvad jeg ellers kan finde på. Uh. Er ved at komme i julestemning.

Min første bøde

Jeg er så gal så gal i hovedet. Jeg kørte på arbejde i morges, for første gang siden det blev snevejr. Tidligt, så jeg kunne nå at få en parkeringsplads. Kørte ind på parkeringspladsen, ned af en af indkørslerne, drejede ind på en plads, steg ud for at fjerne en stor isklump midt på pladsen, kørte bilen helt ind, måske lidt for tæt på nabobilen, men ingen problemer. Jeg gik glad ind på arbejdet, jeg havde jo sluppet for en træls cykeltur.

Men det skulle blive mere træls end en cykeltur ville have været. For da jeg her kl. 16, efter en times fro overarbejde gik ud til den lille frække 206er, så fandt jeg et girokort i min forrude. En bøde for ureglementeret parkering. Jeg havde simpelthen parkeret uden for båsen.
Nå ja, skidt med, at ingen kunne se båsene for alt sneen. Skidt med, at folk i bedste tro parkerede side om side på lange lige rækker. Åh. Jeg havde lige glemt - det var jo et kæmpe komplot mod... hmmmm (det finder jeg ud af senere) at alle parkerede bevidst uden for båsene, for at genere så mange som muligt. Det vil man da gerne betale 510 kr for.

Sikke noget røv... undskyld mit sprog - jeg er bare rigtig sur.

Winter wonderland

Siden sidst jeg skrev, er det blevet rigtigt vinter. Med sne og hvad det bringer med sig af kaos. Selvom jeg er sikker på, jeg nok skal nå at blive træt af den, så er det uden tvivl du fantastisk smukt syn, når den lige af faldet. I går aftes på vej hjem fra hallen på cykel, tænkte jeg, at det var som om der var utroligt stille. Som om sneen lægger en lyddæmper ud over byen. Og knirken vender hjulene understregede det bare. Her til morgen kom kaoset. Biler i lange køer på vejene. Jeg er heller ikke sikker på, at den vej jeg tog på cyklen, var den smarteste. Hjem satser jeg nok på ringvejen. Der må cykelstierne være ryddet. Billedet er taget her fra arbejdet - ud af vinduet på mit nye kontor. Sygehuset er også næsten kønt i det her vejr.

Tilbage til stranden - i DK

Man skulle næsten tro, at jeg ikke kunne undvære strand og hav, for i dag, første dag tilbage fra Thailand, tog jeg mor med i 206eren, og kørte til deres sommerhus på Nordfyn. Mest for at køre en lidt længere tur, i min nye gamle bil. Her er meget efterårsagtigt, men også rigtig hyggeligt. Vi har varme på indenfor og er lige blevet færdige med at spise sandwich fra toasteren. Om lidt kører vi tilbage, og når far kommer hjem, skal vi se billeder fra rejsen. Turen hjem fra Thailand gik helt efter bogen. Ingen forsinkelse og ingen problemer. Jeg så 3 film i flyet og fik sovet lidt også. Der var ikke mange med, så folk flyttede lidt rundt, og jeg fik du dobbeltsæde for mig selv. Da jeg kom hjem hentede mor mig i 206eren, og hun sørgede også for mad. Hjemme hos mig selv faldt jeg i søvn på sofaen. Jeg vågnede kl. 1 og var sulten, men det var selvfølgelig også morgenmadstid i Thailand. Jeg smuttede bare i seng.

Sidste sol og weekendmarked

Den sidste hele dag i Thailand havde jeg tænkt skulle gå med afslapning og en tur på markedet, hvor nordjyderne gerne ville tage mig med. Efter morgenmaden begyndte jeg så småt at pakke sammen, for ikke at stå md det hele om aftenen. Men kun en halv times tid, for så havde jeg aftalt med nordjydinden at smutte ned til stranden. Jeg havde endnu ikke badet i bølgen blå, ved den strand der lå op og ned af hotellet. Det var en fejl. Men jeg har bare ikke brugdt mig om, at skulle springe i havet, uden andre til at "hode øje med mig". Jeg ved godt det lyder temmelig dumt, men jeg vil ikke springe ud i noget jeg ikke er tryk ved.

Vi lejede et par strandstole, og straks begyndte de lokale souvenirsælgere at kommeforbi og tilbyde alt muligt. En ældre dame satte sig, med en ordentlig bunke saroner på skulderen, ned på min liggestol. Efter nogen tids overtalelse, og nordjydindens store prutte-talent, købte jeg én til ingen penge. Hun ligeså. Den ældre dame var tydeligvis ikke tilfreds, og da hun lidt efter snakkede med andre af de lokale, så grinede de af hende. Jeg havde lidt ondt af hende, hun prøver vel bare at tjene til dagen og vejen, men omvendt, så er de meget påtrængende, og hun kunne jo bare havde afvist handlen.

Endnu en sælger kom forbi, og jeg købte en rigtig fin bluse (det havde nok været federe, hvis jeg havde fået den i begyndelsen af ferien). Men så sagde jeg også "stop, Kristine", ,og vi hoppede i stedte i vandet. Og det var virkelig lækkert. De røde flag var oppe, men ingen synes at tge sig af dem. Heller ikke de lokale, der lystigt udbyder forskellige former for vandaktiviteter. En speedbåd med en ballon efter sig, hvori der var fastspændt en turist og en lokal fløj med svingende i linerne som en anden abekat.

Jeg forestiller mig, at han styrede. Men vi fandt et sted med passende dybde, og så skvulpede vi ellers op og ned med de lækre bølger, tilpas sjove, men ikke voldsomme, tog de os hele tiden et stykke længere ind mod land, så vi i ny og næ måtte vade tilbage udad.

Tilbage på liggestolene og fandt jeg bogen frem. Nej hvor var der dejligt. Og stemningen var også rolig og glad. Vejret viste sig fra sin allerbedste side, hvilket jeg satte pris på, siden jeg jo ikke skulle være i Thailand meget længere. På et tidspunkt gik en dame rundt og tilbød massage. Jeg sagde nej, men fortrød. Jeg syntes stadig jeg manglede en gang fodmassage, så jeg fandt hende, og forhandlede mig til en udemærket pris. Hun viste mig hen til deres "sted", hvor jeg så kunne ligge i 3 kvarter og nyde en god gang fodmassage i skyggen og til bølgernes brusen.

Det var en dejlig formiddag, og jeg var i vandet flere gange. Den sidste strandtur og den sidste sol skulle nydes. Tænk, jeg plejer ikke at være den store vandhund, men i Thailand er vandet mere end fantastisk. I hvert fald de fleste steder. Og på Kata-stranden er det ikke kun skønt at være i vandet, men som ligger og flyder i bølgerne, er der jo også en skøn udsigt. Oftest nyder man udsigten ud over vandet, men når man er derude, er der ogs en skøn udsigt ind på land. Den glade strand, bjergene og den store Buddha-figur i baggrunden.

På et tidspunkunkt overmndes man jo af knurren i maven. Nordjyden var kommet ned til os efter en løbetur (tænk, i den hede!), og vi blev enige om at mødes i pool-restauranten. I et anfald f vemodighed over, at jeg snart ikke længere bare kunne vælge mellem de lækre retter (suk, nu skal jeg selv lave maden igen!!!), bestilte jeg to forskellige retter af thai-mad. Nu skal det lige siges, at en ret ikke koster meget mere end 20 kr. Desværre kunne jeg ikke spise det hele. Jeg tror jeg skal på mad-afvænning når jeg kommer hjem.

Efter maden var det tid til en tur i poolen. Det skulle blive den sidste. Som efterhånden så mange gange før, plaskede jeg rundt ovre ved nordjydernes trappe. Og der blev jeg også budt på kaffe. Jeg synes egentlig, at det er indbegrebet af ren afslapning. Hvor var det dejligt.

Efter et hurtigt bad skulle vi ind på weekendmarkedet. Jeg havde glippet det sidste lørdag fordi jeg ikke havde nogen at følges med. Men det havde jeg nu. Nordjyderne, svenskereren og jeg hyrede en taxi for resten af aftenen. Den kørte os hvorhen vi gerne ville, hentede os, kørte os videre og til sidst hjem på hotellet. Markedet var en kæmpe oplevelse. Det var ligesom delt i to. Vi startede i den bagerste ende, hvor den ene madbod efter den anden stod på rad og række. Det var så imponerende, og så anderledes. Der var alt fra eksotiske frugter, frituregryder, sushi, ris og nudler til grisesnider og hønsefødder. Vi havde dog spist kort forinden, så vi nussede videre ned til de almindelige boder (det var snarere små midlertidige butikker, der var smækket op).

Efterhånden som vi bevægede os rundt i nettet af boder, fik jeg også gang i handlen og pengepungen. Jeg er ret tilfreds med mine handler. Jeg fik bl.a. et ur (nuvel en kopi og sikkert i plastik) til under 30 kr., pudebetræk i thaisilke, en rød/guld-dug (uden elefanter) jeg håber kan skabe julestemning i december og meget meget mere.

Herefter tog vi i Big C, som er en butikshus for de lokale, der også huser et varehus a la Bilka. Jeg var efterhånden bombet i hovedet, efter mit ihærdige forsøg på at suge det sidste Thailand til mig. Vi skulle også i "Outlet" som huser outletbutikker for de store sportsbrand. Det havde jeg egentlig glædet mig til. Men jeg havde mere end fået tilfredsstillet mit shoppinggen for den dag, så jeg havde ikke i sinde at bruge flere penge, andet end enkelte souvenirs, som jeg skulle quick-shoppe tilbage i Kata. Derfor blev vi enige om at springe outletten over, og komme tilbage til det sidste fælles måltid for denne gang.

Vi aftalte at mødes i restauranten kvart i 9. Jeg tænkte jeg kunne nå mine sidste indkøb på et kvarter, så svenskeren og jeg drog videre ned på gaden. Det var blæst gevaldigt op, og pludselig begyndtedet at larme over os. Det var kæmpe store visne palmeblade, som var begyndt at falde ned, og jeg måtte råbe på svenskeren. Hun stod lige der, hvor de endte med at lande. Også en del knallerter (scootere, eller hvad de nu kaldes) blev ramt af de enorme blade.

Jeg løb ind i KT Plaza (mener jeg det hed - der hvor vores turisttur-veninde Kai holder til). Men jeg fandt ikke hvad jeg skulle bruge. Pludselig råber Kai til mig, og spørger hvad jeg leder efter. Om der er noget jeg vil have i hendes shop. Hun har altså ikke kun turformidligsbutikken, men også en souvenirshop. Det er altså nogle hårdtarbejdende mennesker. Hun endte med at forære mig noget lignende det jeg søgte. Det var så sødt, og jeg var helt rørt. Vi må alligevel have været gode (eller sjove) kunder.

Jeg løb videre, og fandt også halvdelen af det jeg havde sat mig for. Og det stillede jeg mig tilfreds med. Tilbage på restauranten ventede nordjyderne, og vi bestilte. For 4. gang bestilte jeg den lækre ananasret "Chicken in Pineapple". Jeg kunne desværre ikke få lokket opskriften ud af personalet. Det var helt vemodigt at gå fra restaurnten. Vi er simpelthen blevet behandlet mere end pænt. Det tillærte sig vores vaner, og jeg tror de også syntes det var hyggeligt at betjene os. Det virkede også som om, at vi var de eneste med pension på hotellet. Hmmm... så skal jeg virkelig til at lave mad til mig selv igen. Inden vi gik, hjalp nordjyden med til at binde pavilionen fast med ledninger. Mens vi havde spist havde stormen lige løftet taget af stængerne, og det så ud til at ville tage sig en flyvetur.

Det var meningen at jeg ville have haft en sidste nat-svømmetur i poolen, men der var røget så mange blade ned i den, jeg var helt bombet, og jeg manglede stadig at pakke det sidste, så vi sad bare og snakkede lidt på deres terasse, inden jeg smuttede op og pakkede med Wosniackis semifinale rullende over skærmen.

Myreturen Phi Phi

Turen til Phi Phi øerne blev, hvis jeg skal være ærlig, lidt en skuffelse. Det har været en dejlig dag, og det var nogle utroligt smukke øer. Men der var så mange andre turiter, end nordjyderne, svenskeren og jeg, der havde fundet på at ville se disse fantastisk smukke øer.

Første ø var Phi Phi Ley, og vi lagde til ved stranden i Maya Bay. Det var en ren myreture af speedbåde og turister. Der kommer så mange speedbåde, at man har afsat et område i vandet, hvor speedbådende ikke må "parkere", for at der er plads til at bade også.
Jeg gik en tur rundt på øen, vi havde en halv times tid. Jeg så en stor sort sommerfugl, og jeg viser gerne billeder engang.
Det er her filmen "The Beach" med Leonardo DeCaprio er blevet optaget. Jeg købte den i Patong forleden, og skal se den, når jeg kommer hjem til Danmark. Jeg var også i vandet, og det var virkelig skønt. Jeg kunne lige forestille mig det som et fantastisk paradis, hvis man kunne få det lidt for sig selv. Men det er jo noget egoistisk at forestille sig.

Efter vi endelig havde fået de sidste folk om bord på båden (ikke alle er lige gode til klokken) sejlede vi rundt om øen og videre til den næste. Vi sejlede forbi Monkey Beach, hvor aberne lokkes ned på stranden med bananer, der kastes ud fra speedbådene. Vi var dog ikke i land.

Et sted i mellem ovenstående program var der også 40 minutters snorkeltur. Jeg var lidt loren ved det, for båden stoppede noget længere fra land - det var ligefør det var åbent hav (nej, det var ikke). Men jeg tænkte, at det jo var gået fint sidst. Der var ikke smukk koreller, det har jeg stadig til gode. Men der var masser af fisk i alle mulige farver og størrelse. Det var virkelig imponerende.

Ved den anden af Phi Phi øerne blev vi sat i land og vist op til store åbne telte, hvor maden blev serveret som mget stor buffet. Igen lækker mad, med masser at vælge mellem. Efter maden var der mulighed for at nusse lidt rundt og kigge, men det blev kun til et kig i souvenir-butikken, uden at jeg købte noget. Vi var ikke de eneste, der skulle spise ved buffeten. Stranden var fyldt med speedbåde.

Efter besøgene på Phi Phi øerne, var det tid til afslapning på endnu en ø. Den lå ca. halvvejs tilbage til Phuket. På Khai Nok Island var der 1½ time til valgfri leg. Vi lagde ud med at leje liggestole, og så kom barfolkene ellers og overfaldt os som sultne hunde. Drinks og is blev tilbudt. Nu hvor ferien lakker mod enden for mig og svenskeren, blev vi enige om at smage den drink vi havde snakket så meget om hjemme i poolen, når nogle havde bestilt den. Mai Tai serveret i Ananas. Den var lige så god som den ser ud.

Jeg nåede også 5 min. volley med en gruppe malaysiske skolekammerater der altid tager på ferie sammen, og endnu en tur i bølgen blå, inden vi hoppede på speedbåden igen.

Noget af det, der gjorde turen god til trods for en dag med overskyet vejr, var nogle af de mennesker der var med. De malaysiske drenge havde det så fint med hinanden, og deres glæde løftede også humøret på båden. Ligesom vi havde meget grin over argentineren, der ikke var tilbage ved båden til tiden, og hans mexicanske ven med de vilde tømmermænd (han var ganske bleg, og sad med en plasticpose på turen ud - hans skulle nok blive sjov for konen at få tilbage) så ud til at være ved at gå i panik i frygt for, at båden sejlede uden kammeraten. Argentineren kom tilbage med et smil på læben og en undskyldende attitude.
Men kun lige indtil det gik op for alle, at de to mænd i de matchene Heinikken-undertrøjer heller ikke var kommet endnu. Så blev argentineren kæk, og råbte, at de skulle give Heinikken til hele båden. Der var mange sjove folk, der var "happy", som guiden på båden hele tiden ville have bekræftet, at vi var. "Are you happy? Smile to the camela", sagde hun, hver gang der skulle tages billeder.

Her til aften var der atter Thai-buffet på hotellet med forskellig underholdning. Så der var vi selvfølgelig at finde.

Det var det næstsidste måltid inden jeg skal herfra tidligt søndag morgen. Flyet er allerede meldt to timer forsinket, så nu skal vi først afsted ved 5-tiden om morgenen. Jeg tror, jeg begynder at pakke i morgen formiddag, så jeg ikke skal panikpakke sent i morgen aften.
Indtil kl. 15 i morgen eftermiddag, har jeg planer om at skulle ned og bade ved vores egen strand. Det har jeg endnu ikke prøvet. Jeg har kun gået små ture i starten af ferien. Og så vil jeg gerne have en fodmassage nede ved poolen. En ting jeg heller ikke har prøvet, men gerne har villet.

Nordjyderne, svenskeren og jeg tager ved frokosttid ind til en stor outlet med sportstøj og et stort shoppingcenter, hvor der også skulle være masser af elektronik. Det er jeg lidt spændt på. Og bagefter tager vi på weekendmarkedet, hvor vi er mens det bliver mærkt. Det er jeg også spændt på. Og når vi kommer hjem, spiser vi afskedsmiddag sammen. Nordjyderne skal være her en uge mere.

Jeg ved ikke om jeg når at opdatere bloggen i morgen aften, hvor det måske bliver lidt senere, jeg kommer tilbage. Men jeg skal nok prøve at få de sidste oplevelser med hurtigst muligt. Jeg har også prøvet at hente Skype til computeren, så jeg kunne få fat i mutter og fatter, men den vil stadig ikke. Jeg tror ikke det her trådløse netværk er det hurtigste, det tager en time at hente programmet, og jeg får besked om "timeout længe inden".

Uanset, selvom her er dejligt, så glæder jeg mig faktisk også til at komme hjem igen. Jeg har jo et par dage til at komme mig, inden jeg atter skal på arbejde igen. Og så har jeg set på mors blog, at Quinto er blevet dygtig efter at være startet på træning. Det glæder jeg mig til at se. Jeg håber også, at vi skal spise sammen, når jeg kommer hjem. Og hvis jeg overhovedet vågner om mandagen, så tror jeg 206eren skal tage mig en tur til Dalby. Men nu må vi se (jeg er tilsyneladende ikke god til IKKE at lægge planer!!!).