Hvad er klokken hvornår?

En af de mere forvirrende fænomener, når man rejser langt væk fra Danmark er klokken. Hvornår kan jeg ringe hjem, uden at de sover hjemme i Danmark? Og dem hjemme i Danmark kan stille det modsatte spørgsmål. Ikke mindre forvirrende bliver det, når man undersøger hvorfor det er sådan.

Verden er delt ind i lodrette tidszoner. Formålet er, at man over hele verden har en standart, således man altid ved, hvad klokken er hvor. Ud fra 0-meridianen, som gennemløber Greenwich i England, varierer klokken med + eller - 1 time i forhold til zonerne ved siden af. Tiden i zonen hvor 0-meridianen gennemløber kaldes Greenwich Mean Time (GMT). En zone strækker sig over 15 længdegrader. Da jorden er 360 grader som en cirkel, svarer det til 24 zoner. Pga. politiske eller praktiske forhold er zonerne ikke 100% geometrisk opdelt.

Men GMT-standarten er gammeldags. I dag benyttes UTC-standarten, som minder meget om GMT, men udregnes på baggrund af atomure. UTC står for Coordinated Universal Time (eller rettere "Universal Time Coordinatet", omvendt rækkefølge af politiske hensyn). Dvs. at DK ligger i zonen UTC+1 og Sydney i UTC+10. UTC benævnes til tider Zulutid.

UTC justeres med et "skudsekund" fra tid til anden, for at sikre, at det passer med jordens rotation. I visse videnskabelige sammenhænge benyttes standarten TAI (Temps Atomique International) som svarer til UTC, bare uden skudsekunder. Det gør det nemmere at sammenligne forhold uden brug af tabeller over skudsekunder. Forskellen mellem de to standarter øges hver gang, der i UTC tilføjes et skudsekund.

Som bonusinfo til jer der stadig er med, vil jeg lige nævne Datolinjen, som er en naturlig følge af inddelingen i tidszoner. Linjen svarer til skillelinjen mellem zonerne UTC+12 og UTC-12. Det vil sige, at passerer man linjen, springer man en dato og en ugedag over, i det tilfælde man rejser mod vest. Rejser man østover, lægger man en dag til. Når vi rejser til Sydney, passerer vi ikke datolinjen.

Hele indlæggets formål er at finde ud af, hvornår klokken er hvad hvor. Så hvad er klokken egentlig i Sydney, når klokken er 12 middag i Danmark?

Danmark ligger i zonen umiddelbart ved siden af Greenwich-zonen, hvorfor denne zone betegnes GMT+1 (eller UTC+1). Sydney ligger i GMT +10 (UTC+10). Det betyder, at der som udgangspunkt er 9 timers forskel imellem de to lande. F.eks. fejres nytåret i Sydney altid før herhjemme. Når klokken slår 24 i Sydney, er der stadig timevis, til det sker i Danmark.

Men der er en ting mere, der komplicerer den direkte konvertering af klokkeslet. Nemlig sommertid. En praksis der betegnes DST (Daylight Saving Time) og benyttes i perioder på ca. halvdelen af jorden. Sommertid blev, mere eller mindre for sjovt, foreslået af Benjamin Franklin i 1784, som en måde at spare penge på. Ved at folks vågne timer ligger i flest mulige lyse timer, vil man have mindre brug for elektrisk lys.

Men vi ved også, at der er forskel på, hvornår det er sommer hvor på jorden. Derfor er der også forskel på, hvornår forskellige lande har sommertid. F.eks. er det vinter, når vi kommer til Sydney, selvom vi befinder os i juli. Og fordi det er sommer i Danmark har vi sommertid herhjemme, men ikke i Sydney. I Danmark satte vi d. 30. marts i år urene en time frem.

Derfor er vi i sommerperioden i Danmark 8 timer efter Sydney. Så er klokken 12 middag i Danmark, er den 20 i Sydney. På bloggens sidemenu kan i se en liste over klokkeslet de 2 steder imellem.

Det viste zonekort kan hentes i fuld størrelse her