mandag den 8. februar 2010

Forkultivering


Indrømmet. Det er for tidligt. Måske lige bortset fra peberfrøene. Men jeg kunne simpelthen ikke vente. Så nu har jeg sået enkelte frø af peberfrø og tomatfrø jeg tog fra tomater i sommers. Hvis frøene overhovedet vil spire, går der noget tid inden de små bitte grønne blade titter frem - og det er både dumt og overflødigt konsekvent at kigge til dem. Alligevel har jeg kigget et par gange i løbet af aftenen, kun enkelte timer efter jeg lagde frøene i jorden. Minidrivhuset er et af dem jeg har arvet af mor. Har 2 mere, men da der stadig er alt for koldt på altanen skal de stå i stuen, så jeg valgte det mindste. De andre sår jeg til i starten af marts. Uh, jeg glæder mig så meget.

Ingen kommentarer: