søndag den 20. juni 2010

Sommer og søndag


I dasg har været en af de dag, jeg har længtes efter i lang tid. Flere ting skulle passe sammen. Fri fra arbejde, godt vejr, en bog og ingen planer.

Mor ringede og spurgte om jeg var i haven. Jeg skyndte mig derover, og mor, far og Quinto kiggede forbi. Vi prøvede at grave en blok kartofler op, men de var ikke i nærheden af at være klar, desværre. De blev ikke så længe, men det var dejligt med gæster.

Derefter gik jeg ned til blommetræt, og plantede bedet fuld af Kæmpeverbena. De trængte til at komme i jorden, det var som om væksten var stoppet. På den anden side af havegangen, i rosenlunden, plantede jeg alle frie huller til med forspirede Georginer, som mor og far havde haft frø med hjem til mig fra Gran Canaria sidste efterår.

Jeg fik også tid til at ligge på græsset og læse i pauserne i løbet af dagen... skønt!

Senere på dagen kom tiden til bønnerne. Far har skiftet et af vinduerne i drivhuset, så nu kunne jeg godt plante mine forspirede bønner foran det netop udskiftede vindue. Herefter plantede jeg de salatplanter, jeg vist havde været heldig at skaffe i sidste uge, der hvor spinaten ikke rigtig vil komme op. Ærgeligt for dem, nu står der salat. Sidst eftersåede jeg ærter, i de cirkler jeg såede i 2 uger siden, der hvor de ikke rigtig ville komme.

Der mangler stadig masser, men hold op hvor har det været en dejlig dag i haven. Og selvom billedet ikke viser det, da det er taget her sidst på dagen, så har det været skønt solskinsvejr, lejlighedsvist afbrudt af vandrende skyer.

Ingen kommentarer: