Besøget i Efesos var ret spændende og passende i længde. Det er kun 140 år siden, man fandt byen. Og der er mange utrolige ting ved det. At så stor en by har kunne ligge skjult. At vandet har ligget helt op til byen, som i dag er 8 km fra kysten. At der har boet mennesker i mere end 1000 år. At de fandt sig i at bruge fællestoilet. Og at de kunne bygge så storslået. På mange måder minder det om Forum Romanum i Rom. Hvor bygningerne i Rom synes bedre bevaret, så virker dette så meget mere omfattende i størrelse. Der var også et amfiteater, så stort, at der kunne være 1500 mand. Jeg blev helt svimmel af at bestige siddepladserne. Der var også et stort fint bibliotek, som tronede op for enden af det, som virkede som byens hovedgade. Der var en del danskere med på turen. Helt rart. Og både guide og nogle af deltagerne var flinke til at tage et par billeder af mig. Så har jeg også været der - det kan jeg bevise! Efesos var slet ikke en lidelse at komme igennem. Var blevet lidt skræmt af opfordringer til at tage bad i solcreme, huske hat og drikke masser af vand. Men jeg kom igennem det uden det store besvær. Også selvom rygtet sagde, at det 'kun' var op mod 40 grader. I sidste uge havde det været 45. Både ved indgang og udgang var der bazarer. Skrålende aggressive sælgere, som ville sælge hatte og vand. De løb nærmest efter en, hvis ikke man havde købt vand. Jeg havde næsten lyst til at kyle min egen medbragte vandflaske efter dem. Jeg brugte altså ingen penge. Faktisk har jeg stadig ikke brugt penge på andet end mad og billetter på min ferie, hvis jeg husker ret. Jo, postkort. Gad vide, om de er kommet frem? På vel tilbage til Kusadasi stoppede vi ved du sted, som producerer og sælger håndlavede tæpper. Det var spændende at se og høre om, hvordan det foregår. Om knuder og mønstre. Men igen skulle der takkes nej mere end en gang til køb. Tilbage i Kusadasi spiste jeg samme sted, som de fleste andre i selskabet. Og heldigvis for det. For den times tid jeg havde på egen hånd i den store bazar var helt forfærdelig. Jeg var ejer gange bange for, at butikkernes ejere ville tage fat i mig og slæbe mig god i deres butikker. Og lysten til at købe blev markant mindre af deres kundebehandling, og så det faktum, at der ingen priser er på noget - der skal pruttes. Så man aner ikke, om det man kigger på er dyrt eller billigt. Inde i en lille butik, ville jeg snige mig til at høre prisen på nogle små farverige skåle. Og pludselig er der en der siger. 'Er du ikke fra Danmark? Kristina?' Så var det dælme en kollega fra lønafdelingen. Birgitte. Jeg spurgte om hun var på ferie i Tyrkiet. Nej. Hun var på en endagstur. Fra Samos! Så vi har også været på samme båd. Det er pænt sjovt. Flere sælgere råbte ad mig, om jeg kom fra Danmark. På du tidspunkt var der en som tilføjede, at det var pga min ørestikkere (marguritterme, jeg fik af mor og far da jeg blev 30), og om jeg ville have en fingerring til. Men jeg fik altså nok af de der sælgere. Også selvom der var glimrende muligheder for at købe 'Genuine fake watches'. Savnede Rita og Bent meget, som jeg mødte i Thailand. De kan finde ud af at handle sådanne steder! Men jeg gik tilbage til havnen, gennem havnekontrollen, og så skulle man tro, at man var i sikkerhed. Men nej. Flere af slagsen. Og jeg kunne ikke finde paskontrollen. Jeg var nået til et tidspunkt, hvor jeg var tæt på panik, Men valgte at følge efter 2 meget målrettede damer. Kunne høre, at de heller ikke vidste hvor de skulle hen, men de havde større held end jeg. Pga. Den tidlige tilbagetrækning, har jeg også denne gang fået plads på soldækket. Jeg kan nu se ned ad trappen, og man skulle vist være helv heldig, for at få en rigtig siddeplads. Det er faktisk helt sært at se skyer på himlen. Jeg jeg tror, at de er forduftet igen, inden vi når i land. Jeg har tænkt mig at spotte delfiner om lidt. Der var nogle, som havde fået øje på en i morges. Og blogindlægget sender jeg, så snart jeg er tilbage på Samos. Data i Tyrkiet er svimlende dyrt.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar