I en lille uge har jeg drønet rundt i en Peugeot 208. Jeg havde også far med ude, og vi blev enige om, at den nu var ret lækker at køre rundt i. Jeg havde lidt vanskeligt ved koblingspunktet, men det er nok en vanesag.
I fredags fik jeg så besked om, at jeg kunne hente min bil, som var blevet rettet ud, efter nogen havde givet den en ordenlig en på sinkadusen. Og det er slet ikke til at se mere. Og da jeg satte mig i den og kørte, kunne jeg godt mærke, at der skulle lidt flere kræfter til at dreje, koble og bremse. Men jeg kunne faktisk mærke med det samme, at det var dejligt at komme tilbage i min lille bil, uden aircon, fartpilot, trykfølsomt lydanlæg, tagvindue og alt det andet... Hvor er det egentlig godt, at jeg er glad for det, der er mit.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar