I dag ville vi følge vandrestierne ind til midten af øen, og måske om til kysten på den anden side.
Vi pakkede vores tasker, og begav os af sted med frokostbrød fra bageren, masser af vand og lange ærmer til at skærme skuldrene for solen.
Det blæste en strid vind. Vejrudsigten sagde 12 m/s, men jeg ville nødig cykle i det vejr. Vi tænkte, at det måske var meget fint med blæst til en vandretur, så det ikke blev for varmt.
Vi gik af de små stier, som krydser hinanden på hele øen. Landskabet er smukt, og meget anderledes end flade Danmark.
(Kasias billede)
Vi fulgte stierne indtil vi kom til en grusvej. Der var flere muligheder, og vores valg var ligeud. Men to lokale, der stak snuden udenfor en hytte, da deres 3 sorte hunde sponsede gøende mod as, blev ved at sige ting til os, som vi ikke forstod. Men pludselig gik det op for os, at de blot forsøgte, at lede os på den rigtige vej. Og ganske rigtigt så vi snart et skilt, der viste os, at vi var nået ca. halvvejs.
Vi gik lidt, men inden længe var vi atter kommet på afveje. Vi var, et eller andet sted, nok slået ind på gedernes stier, i stedet for vandrestierne. Det er ikke skiltet specielt konsekvent. Jeg vil godt indrømme, at jeg nok ødelagde stemningen lidt. Gederne er jo ligeglade med stejle skrænter, hvor jeg gik i panik. Jeg tror Kasia nød eventyret, for hun forsøgte ihærdigt at finde den hurtigste vej ned til den grusvej, vi kunne se under os. Men det betød klatring nedad. Og jeg kunne ikke høre hvad hun råbte til mig, fordi blæsten larmede og tudede. Jeg var ked af, at jeg nok ødelagde lidt af eventyret for hende, men samtidig er det ikke nemt at udvise overskud, når man kæmper med højdeskræk (jeg tør dårligt kravle på en stige, uden nogen holder). Men hun fik os forholdsvis sikkert ned på vejen, og efter et kvarters tid var jeg nogenlunde ovenpå igen. Grusvejen endte, og vi stod lidt og betragtede vandet og tog et par billeder. Vi besluttede at vende om, og gå tilbage mod byen.
På turen var der masser at kigge på. Her dyrkes meget, hvis man er lidt opmærksom.
Det er teressedyrkning, hvor der ikke kun dyrkes vin, men også tomater og andet, som kan klare klimaet. Jeg har i hvert fald aldrig set en tomatmark før.
Det er også dyr. Jeg er ret glad for gederne, som går rundt og passer sig selv med store klokker om halsen.
Vi er også gået forbi høns og æsler. Insekter ser vi i ny og næ. Fluerne er lidt trælse, men vi har også set myrer på lange rækker, der transporterer materialer, store sorte flyvende mastodonter, vi ikke anet hvad er, og ikke kan nå at fotografere. Cikaderne synger højt, og jeg har fanget en på billedet nedenfor. Hvis man kan få øje på den. Og så ser vi også tit små firben pile rundt langs mure og veje og ind i buske.
Da vi nåede tilbage til byen sagde vores Endomondo (telefonapp, som kan vise os, hvor vi har gået), at vi havde gået lige over 9 km, og at vi var nået lidt længere end øens midte. Vi havde også været helt inde og gået på øens højeste bjerg. Jeg tror faktisk, at det var det bjerg, hvor vi måtte klatre ned fra gedernes stier. Kasia kalder os "bjergged 1 og 2". Jeg ved ikke... jeg fortjener vist ikke den titel. Måske nærmere "bjergged 1 og kylling 2". Men tilbage i byen besluttede vi os for at få en iskold frappe. Frappe er en græsk version af iskaffe, som jeg skal lave masser af resten af sommeren. Vi har fundet en lille cafe, hvor vi kan købe frappe og tage med. Men vi faldt i snak med ejeren, og vi har jo ikke rigtig travlt med noget. Så vi blev siddende.
Og det er vist nu, at jeg kort skal nævne, at stole på Kykladerne ikke er specielt behagelige. De ser egentlig rigtig fine ud, men sæderne er lidt for små og består af fletværk, og benene er lidt for høje. Det resulterer konsekvent i, at man får "pænt" mønster på lårene, når man går i korte shorts. Jeg forestiller mig, at mor og far vil synes billedet nedenfor er sjovt. Jeg har en historik, det inkluderer Andets And og mærker på lårene (internt).
Efter en lille pause hjemme i lejligheden, klædte vi os på til stranden. Og så vandrede vi igen afsted på en 3-km tur ad de små hyggelige vandrestier. Og der er stadig masser at se og undres over. Ind imellem står en campingvogn placeret midt i landskabet, og man undres over, hvordan den er kommet der, og om den stadig bliver brugt.
Ved stranden var der ikke så blæsende som andre steder. Den ligger nok i læ. Der var dog større bølger, end vi ellers har set, men det var skønt. Og temperaturen denne sene eftermiddag var lige tilpas.
(Billed af bølger)
Da vi begyndte at blive sultne gik vi op på den efterhånden velkendte taverna. Her bestilte vi kylling i lemonsovs. Det var lækkert. Og personalet er begyndt at kende os
Vi sad indtil klokken var lidt i 9. For vi har fået tiderne på øens 2 busruter. Vi orkede ikke at gå mere, så vi timede det, så vi kunne komme med den sidste bus op til byen.
Ved busstoppestedet mærkede vi for alvor trætheden. Ben, ryg og hovede trænger til en rigtig god nats søvn.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar