Næste stop var Rammelsberg - mine. Også verdenskulturarv. En noget større, mere moderne og velholdt "besøgsmine" en Samson-minen vi besøgte i går.
Der var forskellige turs, man kunne købe, udover de udstillinger der var rundt omkring. Vi købte turen, hvor vi skulle med to ind i minen og lære lidt om den udvikling værktøjet/maskinerne havde gennemgået. Vi så afgangen før os. Man blev virkelig "lukket inde".
Efter vi havde kigget på lidt forskellige udstillinger om minearbejdere og de mineraler der blev gravet ud af bjerget, gjorde vi os klar til selv at skulle med toget. Sikkerhedshjælmen var standardudstyr. De klæder os. Og sikke en dejlig farve.
Vi skulle vente i omklædningsrummet. Meget smart kunne minearbejderne hejse deres tøj op under loftet, og låse kæden fast, når de var i minen. Og når de var hjemme kunne deres arbejdstøj hænge til tørre i det varme rum. Varmen stiger jo til vejrs, fortalte museumsmanden. 500 arbejdere kunne klæde om her.
I toget var der bælgmørkt - og ikke meget plads. Temmelig heldigt selve - det var ikke nemt!
I minen var væggene fugtige, og det så ud til, at der var lagt et helt netværk af skinner. Men sporskifter og det hele.
Museumsfatter var utrolig god til at inddrage børnene. Og de elskede ham. Her demonstrerede Hvordan 4 arbejdere kunne blive transporteret 500 m ned i minen. Hans pædagogisk tilgang bevirkede, at vi faktisk kom ud meget klogere på minedrift, end da vi gik ind. Selvom vi forstår et minimum af tysk.
Jeg var simpelthen så imponeret af de børn. Efter en time var de stadig helt opslugte. De lyttede. Blev spurgt. Svarede. Hjalp med demonstrationerne. Og forældrene hold sig stolte i baggrunden. Jeg tror flere af børnene sagtens kunne have klaret mange flere ture med museumsfatter. Og han så ud som om det virkelig tændte ham, at have så kvikke børn med rundt. Besøget i minen var en fornøjelse på mange måder.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar