Takket være et tip jeg hørte du par danskere give nogle andre på båden i dag, har jeg nu fundet en hjemmeside, som linker til kampen... tror fra BBC. Men det er egentlig ligemeget. Det første jeg fandt var på serbisk, så engelsk er væsentligt bedre. Og gamle hotelfatter har givet mig øl og er lidt nysgerrig på kampen. Og det ser godt ud for DK.
Jeg nåede kun lige at skrive overskriften, inden der drønede bil og knallert forbi ude på vejen og en flyvemaskine jorder forbi nogle 100 meter væk. Men ikke desto mindre er jeg tilfreds med et roligt aftenmåltid på altanen. En smule opgraderet i forhold til sidst. Salaten var lidt kedelig. Så nu er den også med agurk, peberfrugt, majs og peanuts. En blandet landhandel, men så er der noget at tygge på. Sandwichen er også opgraderet med bedre brød, agurk og så knap så fedtet med pølsen. Det er nu rart at smække benene op efter en lang dag ude i verden. Jeg har slet ikke været på havnen i dag. Havde ellers lovet mig selv pizza, men er ikke til det helt store. Så måske der bliver til dessert i morgen. Og så strøg der lige en flyver mere forbi! Om lidt skal jeg ned og tjekke nettet, og følge lidt med i herrernes OL-kamp. De har bare at spille godt, så der også er kampe, når jeg kommer hjem.
Jeg har fundet ud af, at jeg er superdårlig til at vælge side. Hver gang (næsten), jeg har kørt i bus eller sejlet i båd, har jeg siddet i den triste side. I busserne med udsigt til klippevægge, og i både med udsigt til havs (lige med undtagelse af i dag, man lærte vel lektien). Nu sørger jeg for, hvis jeg sidder i den triste side ud, at sætte mig i SAMME side hjem. Man er vel ikke helt dum!!!!! Lyskryds er her absolut ingen af på Samos. I hvert fald har jeg ikke oplevet nogle. Til gengæld har vi været igennem 2 rundkørsler i Samos By. Ikke noget med stor omkreds, fin græsrabat og skulptur i midten. Niks, de var små, og med hvidmalede betonkanter i en halv meters højde. Og det samme med autoværn langs landevejen. Nu vil jeg nyde udsigten på resten af turen hjem. Jeg har jo sat mig i den gode side.
Besøget i Efesos var ret spændende og passende i længde. Det er kun 140 år siden, man fandt byen. Og der er mange utrolige ting ved det. At så stor en by har kunne ligge skjult. At vandet har ligget helt op til byen, som i dag er 8 km fra kysten. At der har boet mennesker i mere end 1000 år. At de fandt sig i at bruge fællestoilet. Og at de kunne bygge så storslået. På mange måder minder det om Forum Romanum i Rom. Hvor bygningerne i Rom synes bedre bevaret, så virker dette så meget mere omfattende i størrelse. Der var også et amfiteater, så stort, at der kunne være 1500 mand. Jeg blev helt svimmel af at bestige siddepladserne. Der var også et stort fint bibliotek, som tronede op for enden af det, som virkede som byens hovedgade. Der var en del danskere med på turen. Helt rart. Og både guide og nogle af deltagerne var flinke til at tage et par billeder af mig. Så har jeg også været der - det kan jeg bevise! Efesos var slet ikke en lidelse at komme igennem. Var blevet lidt skræmt af opfordringer til at tage bad i solcreme, huske hat og drikke masser af vand. Men jeg kom igennem det uden det store besvær. Også selvom rygtet sagde, at det 'kun' var op mod 40 grader. I sidste uge havde det været 45. Både ved indgang og udgang var der bazarer. Skrålende aggressive sælgere, som ville sælge hatte og vand. De løb nærmest efter en, hvis ikke man havde købt vand. Jeg havde næsten lyst til at kyle min egen medbragte vandflaske efter dem. Jeg brugte altså ingen penge. Faktisk har jeg stadig ikke brugt penge på andet end mad og billetter på min ferie, hvis jeg husker ret. Jo, postkort. Gad vide, om de er kommet frem? På vel tilbage til Kusadasi stoppede vi ved du sted, som producerer og sælger håndlavede tæpper. Det var spændende at se og høre om, hvordan det foregår. Om knuder og mønstre. Men igen skulle der takkes nej mere end en gang til køb. Tilbage i Kusadasi spiste jeg samme sted, som de fleste andre i selskabet. Og heldigvis for det. For den times tid jeg havde på egen hånd i den store bazar var helt forfærdelig. Jeg var ejer gange bange for, at butikkernes ejere ville tage fat i mig og slæbe mig god i deres butikker. Og lysten til at købe blev markant mindre af deres kundebehandling, og så det faktum, at der ingen priser er på noget - der skal pruttes. Så man aner ikke, om det man kigger på er dyrt eller billigt. Inde i en lille butik, ville jeg snige mig til at høre prisen på nogle små farverige skåle. Og pludselig er der en der siger. 'Er du ikke fra Danmark? Kristina?' Så var det dælme en kollega fra lønafdelingen. Birgitte. Jeg spurgte om hun var på ferie i Tyrkiet. Nej. Hun var på en endagstur. Fra Samos! Så vi har også været på samme båd. Det er pænt sjovt. Flere sælgere råbte ad mig, om jeg kom fra Danmark. På du tidspunkt var der en som tilføjede, at det var pga min ørestikkere (marguritterme, jeg fik af mor og far da jeg blev 30), og om jeg ville have en fingerring til. Men jeg fik altså nok af de der sælgere. Også selvom der var glimrende muligheder for at købe 'Genuine fake watches'. Savnede Rita og Bent meget, som jeg mødte i Thailand. De kan finde ud af at handle sådanne steder! Men jeg gik tilbage til havnen, gennem havnekontrollen, og så skulle man tro, at man var i sikkerhed. Men nej. Flere af slagsen. Og jeg kunne ikke finde paskontrollen. Jeg var nået til et tidspunkt, hvor jeg var tæt på panik, Men valgte at følge efter 2 meget målrettede damer. Kunne høre, at de heller ikke vidste hvor de skulle hen, men de havde større held end jeg. Pga. Den tidlige tilbagetrækning, har jeg også denne gang fået plads på soldækket. Jeg kan nu se ned ad trappen, og man skulle vist være helv heldig, for at få en rigtig siddeplads. Det er faktisk helt sært at se skyer på himlen. Jeg jeg tror, at de er forduftet igen, inden vi når i land. Jeg har tænkt mig at spotte delfiner om lidt. Der var nogle, som havde fået øje på en i morges. Og blogindlægget sender jeg, så snart jeg er tilbage på Samos. Data i Tyrkiet er svimlende dyrt.
Så er jeg endelig kommet af båden og gennem paskontrollen i Tyrkiet. Nu venter vi i bussen, som skal fragte os til Efesos. Det ville være lyv at påstå, at tingene går stærkt, eller at det virker fortravlet. Men jeg kan lige holde til det. Det skal nok blive en fin dag.
Så nærmer båden sig tyrkiet. Kusidasi (staver rigtigt senere). Hvis jeg troede, jeg kom fra et turistområde, så skal jeg vist til at skalere lidt op nu.
Så er tiden kommet til turen til Tyrkiet. Jeg købte udflugten hjemmefra, så det er en dag jeg har ventet på. Men jeg skulle alt for tidligt op. Bussen kom kl. 7.15, så det var næsten værre, end til hverdag. Heldigvis er Startours busstoppested lige uden for mit hotel. Bussen kørte til Samos By, hvorfra båden sejler. Sejlturen tager 1.5 time. Vores bus var fremme tidligt. Nok med det formål, at vi kom først i køen ved paskontrollen. Det betød også, at der var så godt som frit valg på alle hylder med hensyn til valg af plads. Jeg har valgt øverste etage, en træbænk helt ud til rælingen. Jeg håber ikke jeg fortryder. Ulemper er der nogle stykker af. Potentiel søsyge, hvis der er bølgegang, bagende sol og ret fastlåst siddeposition. Men jeg har spændt rygsækken fast om maven og hængt kameraet om halsen. For det er nemlig fordelen. Første parket til en god udsigt. Som jeg selvfølgelig håber kommer undervejs. Jeg gætter dog på, at der stadig er en god halv time til adgang. For køen ved paskontrollen er ikke blevet kortere. Nu vil jeg pakke telefonen væk. Er lidt småangst for at tabe den med i vandet. Det forekommer mig som en reel risiko, siden rælingen ikke er en lukket sag, som på færgerne hjemme i DK. Men jeg krydser fingre for en super god tur.
Så er jeg tilbage på Casa de Roma. Jeg ved det godt. Tosset med en restaurant med italiensk navn, når jeg nu er i Grækenland. Men ikke desto mindre, så har jeg ikke så meget lyst til at eksperimentere her om aftenen, når jeg nu ved, at jeg kan få rigtig fin mad her. Og jeg HAR spist græsk på stranden. Og her er jeg begyndt at føle mig hjemme. I dag blev jeg tilbudt 'same table'. Og maden kommer ultrahurtigt. I dag flotter jeg mig med forret. Og så kommer den længe ventede Carbonarra. Har jeg nævnt, at der er stofservietter blødere end Quintos pels? Nå. Ingen er vel efterhånden i tvivl om, at jeg er meget begejstret for denne fusion af græsk og italiensk. Gid vi havde en filial hjemme i Odense. Nok om mad. Der er egentlig ikke meget mere at fortælle om i dag. På turen hjem sad jeg på taget af båden. Skønt at blive blæst igennem. Jeg ærgrede mig faktisk lidt over at jeg er sådan en pivskid, da båden standsede i en vig, og folk begyndte at springe ud fra bådens tag. Det så pænt skægt ud. Da vi nærmede os havnen kunne jeg næsten ikke komme hurtigt nok tilbage til hotellet. Og efter en kølende tur i poolen, tog jeg et godt bad, og så smed jeg mig på sengen med bogen i hånden i lige linje for aircon. Og efter 2 kapitleg begyndte jeg faktisk at småfryse. Tog det som et tegn på, at det var tid til spisning. Og måske også lidt som et tegn på, at det vist lykkes mig denne gang, at tage lidt farve af solen. Huden brænder lidt hist og her, men det er vist lykkes at gå fri af forbrænding. Nu er tiden vist kommet til hovedretten. Mmm...
Så er jeg landet på en privat strand. Båden lagde til og selvom standen ikke er af det fineste sand som den anden, så er din fin, og kun befolket af de mennesker der var med på båden. Der er en fordel ved de små runde sten, her er overalt. Nemlig, at man ikke bliver klistret til fra top til tå med sand. Og når man er kommet ud i vandet, så er det friskt og lækkert, og selvom man er i til over navlen, kan man stadig se sine egne tær. Her er gratis solsenge, som man kan placere under udspændte sejl. Og under dem, og med den dejlige og varme vind, så er livet værd at leve. Jeg synes stadig ikke, at frokosten, grill på stranden, var særlig hyggelig. Det er lidt sært og svært at sidde mellem en masse fremmede, og ingen mægler et ord. Men grillmasteren var underholdende. Kastede makreller og kæmpekoteletter på tallerkener med fingrene og efterfølgende løber gam rundt på stranden tæt forfulgt af sin kæleged. Nu er der faldet ro på selskabet, kun få er i vandet. Resten dovner under seglene. Jeg tror jeg vil en tur i vandet igen. Så når jeg næsten at tørre, inden vi skal videre om 3 kvarters tid.
Så er det blevet rigtig ferie. Og rigtig middelhavsstrand. Lækkert vand, og jeg har fået en plads under en parasol. Men der er kun en halv time til båden sejler hjem. Så vil hoppe i bølgen blå endnu engang.
