Potato head

Kald mig bare kartoffelhovede. Efter arbejde drønede jeg til Langeskov Planteskole for at købe læggekartofler.

Jeg har nu 4 sorter, hvoraf 3 allerede er lagt til spiring i små kasser. Jeg skal lige finde en kasse, som kan huse Sava. Herudover har jeg Arielle, som er en meget tidlig sort. Jeg håber, at få kartofler lidt tidligere end sidste år.

Den tredje sort er salatkartoflen Linzer Delikatesse, og den sidste er bagekartoflen Estima. Jeg må erkende, at jeg også ønsker mig Blå Congo. Jeg havde to plater sidste år, og selvom det ikke var nogen fantastisk smagsmæssig oplevelse - så er de blå. Det i sig selv gør den kvalificeret til en plads i min have. Så jeg vil alligevel kigge mig lidt omkring - 5 læggekartofler er rigeligt.

En rigtig udedag

Så har jeg haft en rigtig forårsdag i haven. Vejret har været intet mindre end fantastisk. Jorden er stadig lidt for blød, og frossen enkelte steder. Men jeg fik gravet nogle små knolsellerier op, og de sidste gulerødder. Gulerødderne skal mor have, hvis hun vil, til rådyrene i "deres" skov.

Jeg fik revet en masse af de visne sommerblomster op, og placeret dem i tønden. Når tiden kommer, skal de tærre pinde nok få sat godt gang i afbrændningen.

Jeg fik også ordnet de to minibede oppe ved huset. Det venstre med blåbærbuske, hvor knopperne er godt på vej. Det højre med boysenbærbusken, som lige nu bare er nogle ultralange stængler. Jeg ville flytte dem ud på græsset, mens jeg fjernede ukrudtet, og opdagede i den forbindelse at toppen havde slået rod flere steder. Jeg plantede dem selvfølgelig igen, det vil da være glimrende med to ekstra planter ud over den jeg har. Om en måneds tid klipper jeg dem fra moderplanten, og så må jeg se, om de vil vokse videre.

Nu hvor sneen næsten er væk, kan jeg rigtig se, hvordan haven er ved at blive grøn af alt det forkerte. Men en del "rigtigt" er også ved at skyde frem. Rabarberne titter op, og det ligner en nedgravet rød bordtennisbold. Det er selvfølgelig de første skud, der er på vej op. Og jeg glæder mig. For i år skal jeg trække løs af dem og lave en masse lækkert med dem i køkkenet.

Herhjemme har jeg, efter mislykkede bagerier, trøstet mig selv, ved at så lidt forskellige meloner. Der faldt nogle gratis frø ned i hatten, og det skal da lige afprøves. Jeg ved ikke om jeg vil have dem i haven/drivhuset, men lige nu får de lov at spire, hvis de vil, og så beslutter jeg mig senere hen. En af dem er jeg dog spændt på. En Metki. Det er en melon, men ligner og smager som agurk. Gad vide om der kommer noget godt ud af det.

Jeg tror jeg skal i køkkenet igen - måske lidt hjemmebagt knækbrød kan rette op på de andre fiaskoer.

I Bilka er det forår

Jeg ved godt det er skørt. Men jeg kunne ikke lade være. Jeg var i Bilka på vej hjem fra arbejde. Og da jeg pludselig så en lang hale af vogne fyldt op med plantesække, kom jeg til, med slet skjult smil, at konstatere over for en tilfældig: " Der er da vist tilbud på jord". 8.95, kun i dag" sagde han. Jeg konstaterede, at det vist var noget tidligt at anskaffe sig sække. Han smilte bare og nævnte, at de skulle jo købes ind til drivhuset før eller siden. Behøver jeg at sige mere. Jeg hentede en vogn, og fyldte den med de tilladte 5 sække. 45 kr. Så nu mangler jeg bare en håndfuld mere.


















På det tidspunkt havde jeg været længe i Bilka, og ville egentlig bare hjem. Så jeg besluttede mig for, at jeg ville køre forbi haven efter arbejde i morgen, inden jeg skal til mors fødselsdag. Men en pludselig indskydelse gjorde, at jeg alligevel drejede af, kørte ned til haverne, låste porten op, hentede trillebøren, og kørte sækkene op i skuret.

Egentlig ville jeg have lagt dem ind i huset. Men det gjorde mor og jeg så fint i sidste uge, at jeg besluttede, at det ville være synd. Så hellere midt på gulvet i skuret. Jeg fik så frosne fingre, at jeg frygtede at de ville brække. Jorsækkene var nemlig fuldstændig frosne. Men jeg vil indrømme, at det gjorde dem super nemme at håndtere.

Nu mangler jeg så bare at komme igang med at så mine tomatfrø. Jeg har holdt mig selv hen med såning af forskellige blomsterfrø, så jeg ikke kom til at så alle de mange tomater, jeg har planlagt, alt for tidligt. Måske i weekenden. Hvis jeg er rigtig dygtig, så trækker jeg den lige en uges tid mere eller to. Jeg ved ikke om jeg kan vente.

Måske skulle jeg tage skitøjet på, tegne et overskæg, iføre mig kasket og køre en tur mere i Bilka. Så opdager de nok ikke, at jeg har brugt min kvote, hvis jeg forsøger at købe 5 sække mere...!!! Ej, det´ gas.

Hundesitter og gaveønsker

Mens mor og far er i Ebeltoft og besøge min moster og hendes mand på deres ferie, passer jeg vovsen. Jeg smuttede lige et ærinde i Tarup centeret, og tog selvfølgelig tid til et smut i boghandlen, hvor jeg fandt de første fødselsdagsønsker - 3 lækre køkkenbøger. Jeg kommer også til at købe en billig sag med flotte billeder om krukker i haven. Ikke fordi jeg vil forvandle min kolonihave til en krukkehave, men fordi den måske kan inspirere lidt til de altankasser m.m. jeg har planer om at placere rundt omkring med nogle af mine sommerblomster.


Nu skal jeg hjem og gå en god tut med Quinto. Vi skal ud på en travetur i naturområdet ved mine forældres hus. Der er både mark, skov og vand - og solen skinner så flot.

Vinterhave

Når nu haven er dækket af et fint lag hvidt sne, så er jeg en smule splittet mellem en følelse af, at min have er det dejligste sted, og så at den er en gang faldefærdigt bras.



Men æbletræet, der venter på at blive beskåret, ser ud som om det nyder solens stråler. Og de lange brædder venter på sav og boremaskine - jeg har tænkt at lave en lille plantepyramide, som skal bevokses af de hvide jordbær. Jeg har i dag talt 18 små grønne spirer i den lille bakke i vindueskarmen mod gårsdagens 3.



Det lille hus ser trist ud, her om vinteren. Om sommeren ser det sødt ud - placeret midt i det grønne oser det af patina - men nu ligner det et faldefærdigt skur, som kunne trænge til en ordentlig renovering. Men det har meget lange udsigter, og til sommer er det igen et fint lille romantisk indslag i kolonihaven.



Men den lille krog mellem huset og drivhuset, den synger på sidste vers. Rosen - der vokser op af hegnet, som ikke længere kan stå af sig selv, og som splintredes og væltede i stormen - den skal beskæres kraftigt, og hegnet skal udskiftes.

Og endelig blev hængelåsen monteret på redskabskuret, og mine fine redskaber blev endelig flyttet derud. Nu er der lidt mere plads inde i huset, og mon ikke foråret bringer en forårsrengøring også?

Forårsrengøring på altanen

Så er der gjort forårsklart på altanen, og de fødste spirede planter er kommet ud. Der er flyttet lidt om, så der er plads til den kommende tids småplanter. Jeg er ikke helt sikker på, at der vil være plads til alt det jeg har planer om, når småplanterne først skal til at plantes om. Men så må jeg se, om de ikke kan klare drivhuset til den tid.



For en lille måned siden anskaffede jeg mig et par altankasser til de tulipanløg, som jeg ikke havde fået lagt i haven. Det er så dejligt, at de er begyndt at kigge op, for jeg var ikke helt sikker på, at det ville lykkes. Altankasserne skal til sommer bruges i haven til blomster.


 
Jeg har pladseret den ekstra bordplade på et par mælkekasser, og ovenpå nogle plastikkasser, som næsten var tomme, for at hæve planterne op, så de kan mærke solen.
 


De heldige små spirer er gul minipeber fra Fakta, som jeg tog frø af forrige efterår, og havde succes med i drivhuset i sommers. Og lilla blomkål, som jeg er super spændt på om bliver til noget. Hvis jeg har sået for tidligt, har jeg mange flere frø, og kan forsøge en omgang mere. Og næste projekt er at holde dyrene i haven stangen.



Men jeg har også små frø til spiring inde i vindueskarmen. Jeg er meget spændt på de hvide jordbær. Jeg har ikke prøvet at så jordbær før, så det i sig selv er spændende. Der er tre som er tittet frem.

I år har jeg endnu formået at stå for fristelsen til at så mine tomater. Jeg har stadig intentioner om at vente til midt i marts.

Jeg har masser af ting at tage mig til, sådan en dejlig lørdag hjemme. Det er helt forårsagtigt, når solen rigtig varmer ind gennem vinduerne. Lige indtil man kigger ud, og ser et hvidt snedække overalt. Så føler jeg mig lidt til grin med min spirende forårsfornemmelser.
Men der er et lille vissent juletræ der skal smides ud, skruer der skal skrues i haven og nogle gamle løvemundfrø, jeg lige har fundet, som skal såes. Hvis bare spiringsprocenten kan snige sig op på 10, så vil det være besværet værd. Og sidst men ikke mindst, 2 af mine stiklingeformerede roser, som over alt forventning ikke ser ud til at være gået til, skal have en ekstra chance i lidt større potter. 

Livet lettere med en skruemaskine

Jeg er blevet snydt. Hvem fik mig til at tro, at livet blev lettere med en boremaskine. På denne fantastiske lørdag er jeg taget i haven og har medbragt den nye skruemaskine. Jeg ville flytte alle mine redskaber i skuret, og det eneste der manglede var at sørge for, skuret kan låses. Men ak og ve, der er alligevel 4 skruer maskinen ikke kan klare. Og resten at værktøjskassen er stadig hjemme. Indrømmet. Urutineret. Så der bliver ikke flyttet redskaber i dag. Hmm. Videre til det næste.

Drivhuset Fort Knox

Jeg var igen forbi haven for at tjekke drivhuset efter nattens storm. Jeg var pænt bekymret. Netop fordi der er gennemtræk i det. Og fordi jeg har set billeder af Henrik og fruens drivhus efter mindre himmelflugt. Men det stod stadig fint. Lidt var blæst rundt derinde. Men ingen umiddelbar skade. Til gengæld holder rosenhegnet ikke længere. Jeg havde planlagt at det skulle skiftes. Men nu er der ingen tvivl. Det hænger ikke sammen længere. Så må vi se hvad den noget så flotte rose siger til i stedet at skulle vokse op af rionet.

Fordi drivhuset så ud som det plejer, og haven var lige så kedelig at se på som i går, tænkte jeg, at jeg lige ville vise et billede af min kvan. Jeg fik aldrig anvendt den sidste år. Men det ser ud til, at til trods for den er klemt ned i et potte, så vil den gerne igen. Så måske får jeg en chance for at finde ud af, hvad sådan en fætter kan bruges til.

Forår kom frisk

Haven er et helt igennem trist syn. Jeg tog forbi, fordi mor i går spurgte, om drivhuset var kommet helt igennem blæsevejret. Det vidste jeg jo ikke. Det var det ikke. Heldigvis var ingen ruder smadret. Kun en af plastikgavlene, som er sømmet fast, var blæst ind til naboen. Egentlig betrykkende nok. Jeg hentede den, og stillede den inde i drivhuset. Nu vil der nok være lidt af en gennemtræk, men hellere det, end smadrede ruder. Resten af haven er ikke værd at tale om. Den trænger til en ordentlig overhaling. Men den er generelt bare våd, blød og trist. Forår kom frisk.

Duftcephalophora

Så gik det ikke længere. Jeg kunne simpelthen ikke vente mere. Jeg er begyndt at forspire. Ikke meget, bare lige nok til at jeg har noget at gå og kigge til. Jeg fandt endda frø, som skulle sås inde i februar/marts, så jeg kan næsten sige, at jeg ikke er for tidligt ude. Bortset fra den desperate lille detalje, at jeg har jagtet en vækst, som skulle igang nu. Jeg fandt den i går. Duftcephalophora. En lille gul blomst, som jeg, efter jeg adskillige gange har kigget på den indkøbte frøpose, er kommet til at synes bedre og bedre om. Små gule bolde, der har det mest charmerende navn, når man har sagt det et par gange, og lært det at kende. Og jeg har altid elsket farven gul. Jeg har også en forestilling om, at de skal plantes bagest i haven mellem kæmpeverbena. Kæmpeverbenaen er også en plante, som jeg forekskede mig i forrige sommer på en tur til Langeskov Planteskole med mor. Dens blomster er små lilla kurve, og dens stængler er lange stive og kantede strittijarverter (et ord mor ind imellem bruger, men som vist ikke kan findes i Retskrivningsordbogen). Den har ikke mange blade, og de der er, sidder nedest og er små og aflange. Derfor tænker jeg, at sidste års kæmpeverbenabed skal krydres med gule duftcephalophora.

Nogle vil måske tænke "hmm... lilla og gul", men det er min have, og jeg bestemmer. Den bliver ikke farvekoordineret. Jeg sætter planter hvor jeg har lyst, og der hvor det nu falder mig ind. Jeg overvejer endda også, om det lange med mellem havegangen og græsplænen skal plantes til med forkultiverede blomster i en stor og ukoordineret symfoni. Nu ser jeg hvad jeg får lyst til, når forårssolen viser sig, og vi nærmer os udetid.

Nu hvor jeg har været omkring blomster og min mor, så vil jeg lige nævne (jeg håber, det er ok med dig, mor) at jeg har mor mistænkt for at have haft det som mig. Jeg fik sidste år nogle af hendes frø, som var til overs fra tidligere. Texas-salvie og Duftheliotrop. Hun har fortalt at lige netop de blomster er fantastiske. Nu har jeg set, at også de skal forkultiveres tidligt. I marts. Måske har hun også forelsket sig i dem, fordi de gav hende mulighed for at starte inde tidligt. Hvis jeg har plads for alle de tomatplanter der skal i gang i marts, så vil jeg også prøve om nogle af min mors favoritter vil spire.