Næste stop Kykladerne

Så er jeg afsted mod nye eventyr,  og her er det efterhånden traditionelle selfie fra toget.

Næste stop Kykladerne er måske en lille overdrivelse, for det første der skal ske er, at jeg mødes med min veninde, Kasia,  i Valby,  hvor vi skal på café og spise tunbøf. Det fik jeg sidste år, inden vi rejste til Sicilien. Så måske det også bliver en tradition.

Kasia skal også med. Dejligt at have en rejsemakker. Det gik rigtig fint sidste år, og jeg er glad for at have en at dele turen med. Vi fandt ud af, at jeg snakker meget. Når jeg begynder at snakke om ingenting, så griner hun lidt, siger "si, og jeg spørger ikke, om hun har hørt efter. Jeg tror, det er fint for os begge. Perfekt.

I morgen tidlig flyver vi til Athen. Vi skal en omvej over Bruxelles, så vi er først fremme i morgen eftermiddag. Vi bliver i Athen til på lørdag, hvor vi tidlig morgen sejler med færge mid øen Syros. Nogle dage efter går færgen til Anafi, og et par dage før hjemrejsen tager vi til Santorini, hvorfra vi flyver direkte hjem til Kastrup.

Lad eventyret begynde.

Haven er næsten ferieklar

Nu har jeg nogen tid knoklet i haven for at få udryddet al ukrudt, inden jeg rejser 2 uger til Grækenland.  Jeg er næsten i bund. Men det bliver nok ikke bedre nu. For selvom der er nogle dage endnu, så er det Sankt Hans i morgen,  hvor jeg skal i sommerhuset med mor, far og farmor. Tirsdag er der farfars bisættelse og onsdag er pakke- og rejsedag. Så haven er som den er. Men den er også finere, end den er mest.

Farfar døde natten til torsdag. Det var ikke helt ventet, og det gør mig trist. Mine tanker er ofte hos min farmor.

"Den lille frække" er kommet hjem

I en lille uge har jeg drønet rundt i en Peugeot 208. Jeg havde også far med ude, og vi blev enige om, at den nu var ret lækker at køre rundt i. Jeg havde lidt vanskeligt ved koblingspunktet, men det er nok en vanesag.

I fredags fik jeg så besked om, at jeg kunne hente min bil, som var blevet rettet ud, efter nogen havde givet den en ordenlig en på sinkadusen. Og det er slet ikke til at se mere. Og da jeg satte mig i den og kørte, kunne jeg godt mærke, at der skulle lidt flere kræfter til at dreje, koble og bremse. Men jeg kunne faktisk mærke med det samme, at det var dejligt at komme tilbage i min lille bil, uden aircon, fartpilot, trykfølsomt lydanlæg, tagvindue og alt det andet... Hvor er det egentlig godt, at jeg er glad for det, der er mit.

Husdyr

Så var far og jeg nede og flytte bord for farmor og farfar.  Og vi blev næsten overfaldet (overdrivelse fremmer forståelsen) af en kæmpebi. Måske en gedehams.  Jeg kender faktisk ikke forskel.

Min nye turbocykel

Jeg løb de 3½ km ud på Skibhusvej til Kjelds cykler efter min nye cykel, som jeg købte i går. Jeg fik sved på panden, men samtidig overstået dagens motion, når jeg nu nok ikke når til spinning i morgen. Smart. 2 fluer med et smæk.

 

Ja, jeg fik jo stjålet min gamle cykel, så før eller siden måtte jeg jo investere i en ny. Det virker helt hul i hovedet at køre rundt i bil i dette fine sommervejr. Og jeg er sikker på, at jeg nok skal blive glad og tilfreds. Fin er den i hvert fald, med et par ekstra farvedetaljer, som forhåbentlig gør den lidt lettere at kende blandt de mange, når jeg skal finde den i stativerne.

 

 

Jeg gjorde som min mor sagde, og købte en kabellås også. Jeg har ambitioner om som minimum at låse den om natten, og på arbejdet. Der var en, som havde en smart holder. Den skulle jeg selvfølgelig have, så den ikke skramler rundt og ridser lakken.

 

 

Herudover var det eneste ekstraudstyr en fastmonteret batteridreven forlygte. Håber den bliver en succes, for jeg synes magnetlygterne altid flyttede på sig, og altid skulle justeres for at fungere.

 

 

Og hvis man tænker: "hvorfor købte hun ikke en baglygte", så er det selvfølgelig fordi den var en del af standardudstyret.

 

 

Og nu er jeg sikker på, at mor vil tænke: "men hvor er billederne taget". De er taget ovre ved en kollega, som er syg, og som jeg havde lovet at tage noget med hjem fra arbejdet til hende. 

 

Nu må jeg hellere komme i gang med at gøre klar til sommerfeten ude på arbejdet. Men jeg kan allerede nu se, at jeg ikke når det til tiden. Suk. Men min nye turbocykel skal nok få mig derud i en fart, når jeg først har været i bad og klædt om.

Hækklipning belønnes med jordbær

Det var faktisk ikke meningen, at jeg ville klippe hæk i dag. Men jeg har været bange for ikke at nå det inden jeg skal på ferie. Så da jeg kunne se, at der var mange der var gået i gang i dag, så tænkte jeg, at det måske var meget belejliget. Så da jeg var hjemme og spise frokost, så tog jeg batterierne til hækkeklipperen med.

 

Og så stor er forskellen på en hæk der endnu ikke er klippet, og en der er.  Batterierne løb tør ret hurtigt, men jeg fik da klippet hele hækken fin ude foran. Og jeg tager det bare lidt i etaper. Passer mig fint.

 

 

Og så var det også jordbærtid. For føste gang, har jeg vist et rigtig fint jordbærår. Jeg har i hvert fald plukket mere end et kilo i dag. Og de smager helt fantastisk. Vildt at jeg kan plukke flere end jeg kan spise. 

 

Sjove kager

Jeg ved godt det medt er for børn, men vi skal til håndboldstævne i weekenden,  og tænkte det ville være spas. Der er to forskellige,  en med mandelessens og en med vaniljesukker. Jeg forventer ikke den helt store smagsoplevelse, men hvis de bliver fine, kan der måske udvikles på dem.

Det sene forår i haven

Jeg så, at jeg ikke havde vist mit nye højbed frem. Det er blevet rigtig fint, selvom jeg måtte flytte fliserne ind til rabarberbedet. Jeg havde ellers målt. Skidt, det var ikke så slemt at flytte de centimeter der manglede.

Samme dag fik jeg besøg af Kasia, som jeg snart skal på sommerferie med. Vi skal til Kykladerne i Grækenland. Da jeg snakkede om, at jeg overvejede at lægge net over jordbærrene, så tilbød hun straks at hjælpe. Skønt, for så blev det gjort, og jeg fik ikke en chance for at tale mig selv fra idéen. Jeg synes det blev rigtig godt. Min frygt er, at der fanges fugle i nettet, og så ville jeg ikke vide, hvad jeg skulle gøre. Ved ikke om jeg har skrevet det tidligere, men selvom jeg efterhånden er blevet temmelig voksen, så er jeg altså stadig bange for fugle. Men alt overskydende net er fastgjort til stængerne, så jeg satser på, at jeg ikke kommer i den situation. Selvom billedet er taget for nogle dage siden, så vil jeg alligevel berette, at jeg i dag har set 3 røde fine jordbær, som blot mangler at modne på den modsatte side. Nøj, hvor jeg glæder mig.

Jeg har også fået lagt resten af georginerne. De ligger langs havegangen i venstre side, og adskiller midtergangen fra græsplænen hele vejen op igennem haven. Georginerne har overvintret i tre flamingokasser i kælderen herhjemme. Og jeg tror virkelig, at de trængte til at komme i jorden. De fleste knolde havde sendt lange spirer afsted i jagten på lys. Men de blev alle puttet i jorden.

Jeg har mange havebøger. De ligger herhjemme, og jeg nyder at bladre i dem. Men det er nu alligevel mor og fars gamle havebog, jeg har lånt, som jeg tager med i haven. Den er nem at slå op i, og den forsyner mig med alt jeg har brug for i forbindelse med dyrkning af grønsager. For tiden er det primært planteafstande, jeg slår op. Den er et ret nyttigt redskab, selvom siderne ikke har farver, og billederne er tegnet. Det er den jeg foretrækker at bruge, når jeg står med "hænderne i mulden". 

Og sådan kom det så til at se ud. Altankasserne med de overskydende hvide jordbær har fået plads omkring det nye bed. Mor og jeg har handlet krydderurter ved gartneriet i Nonnebo, og jeg har fået dem plantet. I dag har jeg plantet mere pluksalat i det sidste rum. Der er pluksalat, romainesalat, citrongræs, citronverbena, ananassalvie, solbærsalvie, appelsintagetes, lakridstagetes, 3x basilikum og en gammel "chokolademynte", som jeg håber, jeg reddede fra en gammel potte. Jeg er yderst tilfreds. Jeg er ret vild med jordskokker, så selvom jeg havde besluttet at udrydde dem, har jeg boret huller i bunden af en gammel murerbalje og fyldt den med jord. Heri gemte jeg et par håndfulde jordskokker - er helt spændt på, hvad de siger til det. Jeg har ordnet det fint hele vejen rundt om drivhuset. Det er fint, synes jeg, og meget tilfredsstillende.

Men når alle de positive ting er fortalt, så har jeg faktisk haft en træls uge. De først dage blev brugt til at bekymre mig om et duepar, der havde okkuperet min altan og lagt et æg. Jeg fik taget mig sammen til at skræmme duerne væk, og fjerne ægget. Med hjertet helt oppe i halsen, og en følelse af, at duemor når som helst ville angribe mig, fik jeg fjernet ægget med en ske og smidt det ud. Duen sov på altanen, og jeg måtte skræmme den væk. Nu pryder en grim blå mælkekasse altanen, så duens plads nu er optaget. 

Men det var slet ikke nok af problemer i denne uge. Onsdag morgen kunne jeg ikke cykle på arbejdet, for min cykel var blevet stjålet. Meget belejligt for tyven, så havde jeg lige hentet den hos cykelsmeden, hvor den havde fået et forårseftersyn. Møg!

Og dagen efter, torsdag, opdager jeg en stor bule i bilen. Tænk, bare at køre sin vej, når man har lavet sådan noget. Min eneste trøst er, at den anden bil må have en lige så stor skade. Endnu mere end før, er jeg sikker på, at jeg selv vil lægge en seddel, hvis jeg kommer til at lave sådan noget rod!!!

Ugen har været lidt træls. Det må jeg indrømme. Det gode er, at jeg ikke er løbet ind i yderligere ulykker - hverken i dag eller i går! Og nu er jeg klar til at tage hul på en dejlig søndag i morgen, hvor jeg i morgen aften igen skal spise i sommerhuset med mor og far. Efter en dag i haven, hvor jeg håber at så bønnebedet til, og komme lidt videre med de sidste par bede, der mangler forårsrengøringen.

Alligevel nyt gammelt bed i år

Så er det rigtig blevet havesæson, når jeg fedter rundt derovre i shorts til klokken er over 8. Dejligt!

 

Det har hele tiden været planen, at der ikke skulle nye projekter til i haven i år. Der er rigeligt at se til med at komme "almindeligt" i gang. Men jeg kan se, at jordskokkerne er ved at vokse ud af sandkassen, og det bekymrer mig, fordi jeg har hørt historierne om, hvordan de breder sig, og ikke er til at komme af med. Derfor besluttede jeg mig for, at de skulle væk. Og for at få dem ordentligt væk, besluttede jeg, at sandkassen langt om længe må lade livet, så jeg kunne være sikker på at få gravet alle knoldene op.

 

 

Men hvad skulle jeg så have i stedet. Jeg kunne jo helt lade være med at etablere et bed. Men jeg forelskede mig lidt i dette højbed med 9 rum. Jeg forestillede mig straks hvordan jeg kan fylde rummene med fine etårige krydderurter. Så sådan en har jeg købt.

 



 

Men jeg måtte jo igang. Jeg havde købt en pressening, så jeg havde et sted at gøre af jorden og finde, forhåbentligt, hver eneste knold. Jeg vil indrømme, at jeg overvejer at køre jorden på genbrugsstationen, for jeg vil helst ikke risikere at få jordskokker i hele haven ved at sprede jorden ud. Men måske er jeg bare overforsigtig.

 

 

Og jeg fandt da jordskokker. En hel opvaskebalje fuld. De skal spises - for de smager jo dejligt.

 

 

Ryggen kan godt mærke, at jeg har været i gang. Jeg fik fundet, hvad jeg kunne af knolde, og jeg genplantede et nogle stykker i en murerbalje, hvor jeg har boret huller i bunden. På et tidspunk besluttede jeg mig for at satse. Da jeg havde gravet alle steder, hvor jordskokkerne havde spiret, så fordelte jeg det meste af den resterende jord. Og det kom til at passe meget fint. Men... Skal jeg nu samle det fine højbed, eller skal jeg vente og se, om der kommer flere jordskokker op. Det bliver jo nok lidt besværligt at få elimineret, hvis først det nye bed er etableret. What to do, what to do???!!! 

 

 

Men nu vil jeg altså slappe af på sofaen. 

 

St. Bededagsferie

Det har været en dejlig Bededagsferie. Torsdag tog jeg et smut i haven. På mors opfordring tog jeg forskellige stemningsbilleder. Jordbærrene blomstrer ret vildt for tiden. Jeg planlægger, at der skal net over i år i jordbærbedet. Her er det jordbær i potter - stiklinger som jeg ikke kunne nænne at kassere, da jeg ordnede jordbærbedet ind på de tre rækker. Jeg synes det ser så fint ud.

 

 

Men der er også andet, der er fint i haven. Det er jo ikke et stort ønske, at ens purløg blomstrer. Men jeg synes simpelthen, at det er så fint. Så jeg har opgivet at rækken af purløg foran drivhuset skal forsyne æggemadderne. De er nu kun til pynt. Så må jeg have nye purløg et andet sted.

 

 

Jeg har fået lagt fliser i rabarberbedet. Jeg er helt tosset med de planter. Og jeg har høstet. Men måske jeg har været lige hård nok, for jeg kan ikke rigtig nænne at tage flere. Nu kjan jeg endelig se på dem, at der er flere nye stængler på vej. Dejligt.

 

 

Hist og her er der også blomster. Jeg ved egentlig ikke helt hvad denne hedder. Men jeg har nogle stykker forskellige steder. Og de er da både spændende og kønne. 

 

 

Det eneste der ikke har været så godt, det er, at jeg har plantet 3 planter squash ud. Og det var lige en uges tid for tidligt. For frosten har taget livet af dem. Jeg har købt to nye, og de skal plantes ud inden længe. Og så tror jeg altså også, at jeg anskaffer mig en tredje.  

 

 

Som jeg nævnte før, så høstede jeg rabarber. Jeg har foræret nogle væk. Men jeg har også lavet skønne rabarbermuffins af disse rabarber. Det smager dejligt. Men jeg har frosset en del af dem. Der var lidt for mange til, at jeg synes, jeg havde godt af det. Men nu ligger de i fryseren og venter på det gode tidspunkt for muffins.

 

 

Muffins blev bagt til vores bededagstur til Helnæs, hvor vi skulle se på fine syrenhegn. Mor, far, Quinto og jeg lavede et lidt alternativt selfie. Familien Hansen - alle med sorte sko/poter.

 

 

Mor og jeg fik taget billeder hist og her. Og selvom vi fandt steder med flere syrener end her, så synes jeg bare, at billedet er godt af mig og far.

 

 

Da vi havde gået en god tur ind over marker med en masse køer og snakket med køernes ejer, som var kørt fra Jylland for at tilse dem, var tiden til at finde et sted at spise frokost. Vi væbnede os lidt med tålmodighed, imens vi ledte efter det bedste sted at sidde. Og det lønnede sig, for far fandt det hyggeligste og mest rolige sted, hvor vi kunne spise vores medbragte mad og bagefter få lidt kaf´ og kage. Og så vendte vi næsen hjemad.

 

 

Lørdag var også havedag, og søndag fejrede vi fars fødselsdag. Man skulle have bededagsferie noget oftere - for denne var fantastisk hyggelig.