søndag den 31. maj 2009

DM sølv til OB


Behøver jeg forklare yderligere. Nøj, hvor var det en varm eftermiddag!

lørdag den 30. maj 2009

Cykelferie - næsten


Så droppede jeg alligevel bussen til kerteminde og læssede det spritnyindkøbte iglotelt, computeren, sovepose og andet nødvendigt på cyklen. Ud i det blå med kris. Det er superlækkert vejr, hvis ikke det var for den stride modvind på det åbne land. Men jeg tager det som det kommer - stille og roligt. Nu vil jeg nyde en tår at drikke inden det er ind på de små landeveje og den sidste etape på 'tour de dalby'..

onsdag den 27. maj 2009

Mine yndlingssten


Tidlig morgen, og vi snakker meget tidligt, skulle jeg nå toget til behandling i Herning. Det blev en blandet fornøjelse, så jeg vil meget hellere fortælle hvad jeg lavede bagefter. Jeg spurgte en flink DSBmand om jeg måtte stå af i Jelling på vel hjem. Det måtte jeg ikke, men han kunne lave min billet om for 14 kr. Så nu sidder jeg i kirken i Jelling, efter endnu engang at have stået udenfor og faldt i svime over runestenene. Jeg er så glad for jeg gjorde det. Her er så hyggeligt, stemningsfuldt og pænt. Nu vil jeg ud og bestige en af højene inden jeg smutter ned på stationen og tager toget resten af vejen hjem.

tirsdag den 5. maj 2009

Koncert med farmor


Så er mor og jeg til koncert med farmor i rådhushallen. Eller, det er jo ikke bare farmor, men hele hendes kor. Og tænk, nu synger de Himmelbuens Herre. En af mine favoritter fra DUK-sangbogen - og nok også andre steder, ser det ud til. Super godt gået, farmor!