Mit Instagram

søndag den 19. februar 2012

Tang og asparages

Efter en uges ferie tilbragt med oprydning, rengøring og surf i diverse online kirkebøger efter fjerne forfædre (ja, inspireret af "Ved du hverm du er?"), var det tæt på, at jeg lullede hen på sofaen endnu en dag.

Men efter en pludselig indskydelse, hoppede jeg i bilen og satte kursen mod Dalbybugten. Jeg har læst, at tang er godt jorddække i et aspargesbed, både for at begrænse ukrudt (for asparges kan ikke lide, at man luger for meget) - men også fordi asparages er en strandplante, og nyder godt af næringen fra tangen. Jeg har også læst, at vinter er et godt tidspunkt at samle frisk tang, fordi der ikke er meget frø i det.

Det var en rigtig dejlig køretur. Vejret var flot, og man får næsten helt forårsfornemmelser. Hvilket er lidt pudsigt, når det sneede for en uge siden.

Mor og far var ikke at se i sommerhuset, så jeg kørte næsten helt ned til stranden. De sorte plastiksække blev fundet frem og jeg fik mig lige et overblik over situationen. Først brugte jeg lidt tid på at gå lidt rundt og nyde stranden. For den er super smuk i øjeblikket, hvor vandet løber i de lange sprækker, hvor isen er ved at smelte.


Det var virkelig flot vejr med sol og skyfri himmel. Men også med temmelig meget vind, hvilket betød at det ikke var helt let at få tangen ned i sækkene. Den fløj ind i både øjne og mund. Men jeg fik da 4 halvt fyldte sække stoppet i bagagerummet.


På vej hjem blev jeg enig med mig selv om, at det ikke var super godt med det våde tang i lukkede sække i bagagerummet i en længere periode. Så jeg kørte mod haven med det samme, og selvom asparagesbedet ikke er helt klart, så tømte jeg alle sækkene. Så må det blive fordelt bedre ved en senere lejlighed, når det sidste lille stykke er luget, og den anden flisegang er lagt.

tirsdag den 7. februar 2012

Kongelig tirsdag

Mor og jeg var på kongeligt eventyr i staden. Jeg havde taget fri fra arbejde, for jeg har rigeligt med flex på kontoen.

Det blev en fantastisk tur. Både hyggelig og spændende. Og en rigtig tøsetur. Vi skulle se skatkammer med kronjuveler og dronningens kjoler. Så mod København det gik i min lille 206er.

Vi kørte direkte (næsten) til en ledig P-plads langs Grønningen. Herfra tænkte vi at tage S-toget fra Østerport til Nørreport, indtil vi lige tænkte tanken, at der var tale om en strækning på mindre end 1½ km - så vi gik i stedet. Det betød, at vi kom igennem Kongens Have/Rosenborg Slotshave. Der var så smukt med hvid sne og legende børn.


Rosenborg blev en noget kold fornøjelse. Det er ikke varmeregningen, der slår bunden ud af Rosenborgs pengekasse. Men der var masser af sjove ting at se på. Tænk alt det krims-krams, der er kommet diverse konger og dronninger i besiddelse! Det ene kammer/kabinet tog det andet. Men der er et par stykker, der var særligt mindeværdige. Christian d.4s skrivekammer, et toilet tapetseret med håndmalede kakler, spejlkapinettet, porcelænskabinet og ikke mindst riddersalen på 3. sal. Her stod tronstole (den ene i sølv, hvis jeg husker ret) og de 3 løver fra våbenskjoldet, foruden særdeles detaljerige tapeter på væggene.


Vi besøgte skatkammeret i kælderen. Uden for indgangen gik to soldater vagt. Var vi alene i et rum, sneg der sig (næsten) ubemærket en medarbejder ind, der lige skulle tjekke et eller andet. Særligt opmærksomme var de i de tre "rigtige" skatkamre, hvor bl.a. kongekroner og kronjuveler var udstillet. Her var blandt andet dåbssættet, der anvendes når prinser og prinsesser døbes. Det skal snart i brug igen. 


Men særligt imponerende var  Christian d. 4s krone, som består af flere kg guld og 1000vis af ædelstene. Der er figurer i emalje og små våbenskjold, der kunne klipses af og på på kronens inderside, afhængig af, hvilke lande og områder, som kongen løbende vandt og tabte. Man kunne se på den i timevis, tror jeg, der er så mange detaljer. En lille stige gav én mulighed for at se kronen inderside ovenfra.


Kronjuvelerne består af 4 sammensatte garniturer. Kun 3 af dem var "hjemme", da Dronningen havde brug for det ene. Tæt på var ædelstenene meget store, og gav smykkerne et let groft udseende. Vi er slet ikke vandt til, at se så store ædelstene.

Vi havde brugt nogle timer på Rosenborg, og vi skulle jo også nå Dronningens kjoler på Amalienborg, inden museet lukkede. Så vi hastede videre fra det kolde slot ud i den ekstremt kolde københavnerluft. Vi gik mod Kultorvet og Rundetårn, og fandt en sandwich på vejen. Vi fik lige siddet ned, imes vi spiste. Videre ad Strøget til Nytorv og Bredgade og frem til slotspladsen. Efter en kort fotosession foran indgangen (vi skulle da lige lave et billede med både mor og datter) hoppede vi ind i varmen.



Vi fandt frem til kjolerne. De var smukke, men på en måde mere almindelige end forestillet. Men det var indtil vi kom til at tænke på, at når vi ser Dronningen i kjolerne på fjernsynet, så er de altid pyntet med smykker og ordener. Vi kom til at tænke på det, da vi undrede os over, hvordan Dronningen tilsyneladende ofte fik kjolerne forrevet. Men det var selvfølgelig huller efter nålene i de smykker og ordener, som Dronningen bærer. Jeg tror jeg fandt den blå kjole med den sorte top allersmukkest.


Vi nåede desværre ikke at stå og glane i det sidste rum med kjoler. Uden at have snakket om det, troede vi vist begge, at der kun var ét rum med kjoler. Men selvom vi stod længe i det første rum, og vi derved gik noget glip af det sidste, så var det spændende at kunne se detaljerne på flere af de kjoler, man kan huske Dronningen har båret.


Da vi var blevet gennet ud fra Amalienborgmuseet, efter at have købt et postkort og et hæfte med udstillingens kjoler, faldt vi nærmest over vagtskiftet.


Vores sidste oplevelse i København inden hjemturen, var et stop i Lagkagehuset. Vi fik en dejlig varm kop kaffe (jeg tror min krop på det tidspunkt var en kæmpe istap - min egen fejl) og et lækkert stykke jordbær/rabarberkage. Vi skrev også postkortet fra Amalienborg, forestillende et stykke porcelæn i Flora Danica (stellet vi havde set i porcelænskabinettet på Rosenborg). Postkortet var til farmor og farfar. Det blev sendt fra Østerport, inden vi trippede tilbage til bilen på Grønningen (var der nogen der sagde Matador?).

Sidste stop på turen hjem var Burger King, hvor vi fik en fyldt energidepoterne op inden det stræk hjem.

lørdag den 4. februar 2012

Vinter i haven

Så blev det alligevel vinter. Og om vinteren er der kun én ting, jeg skal holde øje med i haven. Og det er drivhuset. Det ser så fint ud, når det står med et tykt lag sne på taget. Men det er ikke super robust, for det er lavet af gamle vinduer, der er sømmet sammen. Og det har vist stået en del år efterhånden, og virker noget hjemmelavet. Jeg bliver nødt til at fjerne sneen fra taget, så det ikke braser sammen under vægten, og så ruderne ikke revner.

Jeg ville lige hoppe på cyklen, og smutte en tur derovre. Solen skinnede, og selvom det var koldt, er der rigtig smukt udenfor. Da min cykelnøgle åbenbart var blevet bøjet temmelig meget, forsøgte jeg at rette den ud. Knæk! Både nøgle og negl brækkede. Total Skipper Skræk. Og ekstranøglerne virker ikke. Det er muligvis ekstranøgler til en anden lås, så nu står cyklen og kukkelurer, og jeg ved ikke helt, hvordan jeg skal greje det. Men det finder jeg nok ud af.


Det ødelagde nu ikke den gode oplevelse i det flotte vejr, for jeg gik bare i haven. Og da jeg kom frem var der masser at nyde. Hele havekolonien blev lyst op af det lette snelag.



Jeg fandt løvriven, og fik fejet det smukke snetag af drivhuset. Det var en udfordring, da jeg på den ene side fik en skarp, men velkommen, sol lige i øjnene, og løvriven hele tiden hang fast i samlingerne. Men resultatet blev som ønsket.



Og så var jeg selvfølgelig også rundt og kigge i hjørnerne, inden jeg vendte næsen hjemad igen. For de visne blomsterstande var værter for et utal af små puder af fin og let sne, der glimtede i solen.