Mit Instagram

lørdag den 1. juli 2017

Feriebarnet Quinto

Efter regn og regn i går, og stort set ingen udeaktivitet for vovsen udøver vores 2 gårture, er det dejligt med en tørvejrsdag. Jeg besluttede, at vi skulle på udflugt. Det var bare som om Quinto ikke rigtig forstod mine hensigtet. På vej til mor og far efter bilen trak han konsekvent modsat. Han plejer jo at "blive sat af" hjemme, når jeg skal arbejde. Da jeg bad ham vente i entreen da jeg gik i bryggerset, kunne jeg ikke lade være med at smile stort af ham. Han stillede sig da udenfor og kiggede meget bestemt på mig. Han var næsten ikke til at styre for begejstring, da jeg riggede bilen til.


Første stop på vores udflugt var et rigtigt vikingested med skibssætning, gravhøje, runesten og andre senere mindesmærker for bl.a. Sct. Ansgar og befrielsen i 45. Jeg anede ikke noget om stedet, så det var ret spændende - selvom parken ikke var så stor.


Og Quinto fandt også stedet spændende. Imens han var mere optaget af den lille familie, der også var på stedet. Jeg er til gengæld meget fascineret af runesten. Og denne skulle være stenen, med den længste runetekst. Jeg skulle selvfølgelig lige arrangere Quinto majestætisk foran fortidsmindet.
Tror ikke, det er min sidste tur til Glavendruplunden.


Så fortsatte turen til Flyvesandet. Der er en hundeskov på vej til vandet, opdagede vi. Og da der ikke var andre biler på P-pladsen, og vi så ud til at have det hele for os selv, skulle han selvfølgelig løbe lidt fri derinde. Der var så dejligt, at vi krydsede lidt frem og tilbage i hundeskoven, inden vi fortsatte til vandet.


Quinto er ikke helt så begejstret for foto of selfies, som jeg er. Der er meget, der er mere spændende end at kigge ind i en telefon.


Der er den smukkeste natur i de her dage. Og vi faldt også over smukke blomster.


Jeg havde glemt alt om strandens store sten. Det gjorde det lidt svært at gå ved vandet. Men Quinto gik så fint helt tæt ved mit venstre ben. Men det skyldes nok mere, at snoren var viklet et par gange rundt om mig - end det var dygtighed.


Til trods for de store sten, fik Quinto alligevel lov til at køle fusserne.


Jeg fandt et dejligt sted at holde en lille pause. Men Quinto var dog ikke helt indstillet på ophold, så han teede sig helt umulig. Jeg vandt magtkampen, og endte med også at få taget et par flotte billeder...


... også med ham på.


Vi gik op bag kløften, og hen langs med stranden og senere op i skoven. Quinto styrede retning og tempo. Vi kom gennem skov og kræt - enkelte steder måtte jeg dukke mig for at komme frem. Til sidst kom vi til et stykke fældet og genplantet skov. Vi valgte en ny sti tilbage gennem skoven til bilen.


Mor har købt en meget smart drilkeflaske til Quinto. Og vi faldt en god teknik, så han kunne drikke vandet nemmest muligt. Der var lidt mere end halvdelen af flasken tilbage. Men hold da helt op. Det forsvandt hurtigt.

Herefter vendte vi næsen hjemad. Og tog et par mindre omveje for min nysgerrigheds skyld. Sikke en dejlig tur. Og nu er det blevet havevejr.