Mit Instagram

mandag den 22. august 2011

Atter hjemme igen


(Skriver tekst senere - sidder i toget og trænger bare til at lukke øjnene lidt. Det var ikke helv nemt i flyet)

søndag den 21. august 2011

Mænd i uniform


Messen er slut. Der var alt for mange mennesker til at man lod Paven køre rundt på pladsen, vi fik heller ikke kommunion, fordi kapelteltet, hvor kommunionen til denne del af pladsen var opbevaret, styrtede sammen i stormen ved vigilen i går aftes. Vi hænger stadig ud med en stor dansk gruppe på pladsen, og forsøger at lægge en plan for, hvordan vi kommer herfra. For der er kun en udgang åben og kun en metrostation der ikke er lukket. Ca. 2 mill. mennesker skal herfra!! Så er det godt, der er noget at kigge på, for dem der er glade for uniformer. Nu går vi, og fortsætter til vi enten er tilbage i byen, eller har fundet en metrostation, som ikke er håbløst proppet.

Venter på Paven


Det er lidt af et gætværk, når man ikke forstår spansk. Men det var meningen at Paven skulle køre rundt i pavemobilen på alle mellemgange på pladsen, så folk står klinet sammen ved hegn. En masse politi er sorteret overalt, og holder ro på menneskemassen. Men så forlyder det, at messen er startet. Det kan bare ikke passe, for klokken er endnu ikke 10. Tror jeg bliver stående lidt endnu med de andre. Hmm. Nej, nu er messen helt sikkert begyndt.

Singing in the rain - WYD edition


Efter halvanden uge i den spanske hede, kun afbrudt af den ene regnfulde nat, er jeg nu blevet HELT kølet ned. Det er den anden yderlighed i forhold til tidligere på dagen. Paven kom til aftenvigil og vi stillede os ud på vejen. Pludselig begyndte det at dryppe fra oven. Lidt sjovt, at mange har brugt dagen på at jagte en brandbil og råbe 'aqua' i kor, og når man så mindst har brug for det, så står det ned i lårtykke stråler. Vi fandt os selv i et inferno af storm, vilde lyn og regn. Vigilen blev sat på halvleg - og vi begyndte at snakke om, om det utænkelige kunne ske, at Paven ville stoppe og køre hjem. Men det skete ikke, og efterhånden stoppede uvejret også. Selv vores egen biskop ringede fra de fornemme pladser, for at høre, om vi var okay. Nu her halvanden times tid efter har liggeunderlaget næsten tørt, og det er det meste af mit udstyr også. Jeg havde anvendt regnovertrækket til tasken, og havde heldigvis regnposen til soveposen med, selvom det på pakketidspunket føltes som hul i hovedet, og i den havde jeg stoppet både liggeunderlag og sovepose. Lidt vådt er det dog, for blæsten havde blæst regnslaget op. Men nu ligger jeg fint, og har skiftet til tørt tøj. Og når det ind i mellem drypper lidt, stopper jeg mig selv og udstyr ned i regnposen til soveposen. Så længe det ikke begynder at styrte ned igen, så er det faktisk helt hyggeligt. Og jævnligt opstår spontan musik og sang rundt omkring os. Jeg er spændt på, om jeg kommer til at sove. Men det går nok.

lørdag den 20. august 2011

Regn-import


Det her havde jeg lige glemt... Jeg kunne godt huske kaos, men havde lige glemt den mindst sympatiske del af World Youth Day. Nemlig kampen om pladser og de medfølgende diskussioner med nonner og præster og deres deltagere. Jeg havde også lige glemt, hvordan folk vader rundt på hinandens ting. Og jeg bliver småsur hver gang. Men jeg må huske at minde mig selv om, at der nok er mere end en million mennesker, som skal være sammen på lidt plads. Men det krydret med en helt ekstrem varme (i går var her 30 grader kl. 22) og næsten endnu værre, den store mængde støv, der hele tiden virvler rundt overalt. Jeg er selv næsten lige så snavset som mit nye supergode liggeunderlag og min ultralækre sovepose. Sidstnævnte er det værste - jeg håber virkelig, at den kan tåle en omgang i mors vaskemaskine. Måske kan man fornemme det, men lige i dette øjeblik elsker jeg ikke WYD. Men jeg vil også sige, at det værste af dagen nu er overstået. Om en times tid ankommer Paven til flyvepladsen, og så starter aftenvirgilen. Bagefter kan jeg måske klemme noget mad ned. En af de sjovere ting i dag, er de 2 (eller flere) brandbiler, som kører rundt med 3 frivillige på taget, som sprøjter vand ud over masserne. En hel skare af folk går gennemblødte efter den og nyder det afkølende brus.

Metrokaos


Så er op mod 2 millioner mennesker på vej mod samme flyvestation, hvor vi skal være et lille døgn. Det afstedkommer et forventet kaos i metroen. Så da vi havde set de 2 første proppede toge stoppede, besluttede vi at tage et tog i den modsatte retning, og senere skifte retning igen, når perronerne begynder at se overskuelige ud, uden alt for mange mennesker. Vi er blevet splittet op i flere grupper, da vi kom ind på stationen, så det bliver spændende at se, hvem der i sidste ende har været smartest og valgt den rette strategi.

Flagværksted


Efter korsvejsandagt med Paven, og mad på en lokal knejpe (gad vide, om de har et ord for det på spansk?) tog vi tilbage på skolen, hvor Pablo (frivillig på skolen) og en nonne reparerede vores fane med Dannebrog, som ikke har kunne klare alt flageriet. Men den er vigtig som samlepunkt for at vi kan holde sammen som gruppe til de store arrangementer. Det største tage sin begyndelse i morgen, hvor vi, ud over henholdsvis aftenbøn og stor messe, begge med Paven. skal overnatte ude med resten af pilgrimmene under åben himmel.

fredag den 19. august 2011

Madrid or anywhere...


Det er yderst belejliget, at være i en gruppe, med mange nationaliteter repræsenteret. Det er næsten ligemeget hvilken type restaurant vi går ind på, så har vi en, som kan tale med tjeneren. Her taler en kinesisk ph.d. studerende pt. Københavns Universitet, mandarin med vores tjener.

Bispen i den varme stol


Vores egen biskop er nu også i Madrid, og vi er lige blevet færdige med et dansk arrangement/katekese og en runde med spørgsmål. Spørgsmålene var af så forskellig art som 'hvorfor/hvornår biskoppen vidste, at han ville være præst til den katolske kirkes lære. Alle spørgsmål fra deltagere - og ingen begrænsninger. Om lidt er der messe med biskoppen.

Under stjernerne på himlen


Jeg har fundet ud af, at jeg elsker at sove under åben himmel. Det er fantastisk, når klimaet er som det spanske i august. Her i Madrid har jeg kun sovet 4 timer indenfor. Og det var kun fordi det begyndte at regne i går nat. Pludselig vågnede jeg, og var ved at gå i panik, fordi de mange piger omkring mig sprang op, og greb deres soveposer og liggeunderlag og styrtede mod den lille dør. Jeg havde mærket regnen, men det vilde påstyr undrede mig åbenbart mere. Vi var 3, der lige så bygen an, og valgte at blive liggende. Men en lille times tid senere (vil jeg tro) begyndte det igen, og også vi trak ind. Ingen af bygerne afstedkom snak - pigerne sneg sig bare ind i seng. Men den rolige og nemme opførsel er helt sikkert også grunden til, at vi nat efter nat får lov at sove her. De var ellers ikke meget for det, og vi fik lov en enkelt nat. Nu tjekker Sergio og Pablo (2 lærere på skolen, som åbenbart ikke har noget imod at bo på skolen i deres ferie) ikke engang gange og gården mere, og vi sover ude for 4. nat i streg (min 5.). Nu vil jeg vende mig en gang, på mit nye fantastiske liggeunderlag, og se om ikke natten bringer en god gang søvn.

Paven i Madrid


Så er paven kommet til Madrid, hvor han kørte rundt og vinkede til folk langs afspærringerne. Han er lige blevet færdig med sin tale, men velkomstceremonien fortsætter. Billedet viser folkemængden foran os, og på storskærmen 2 unge, der talte til Paven i starten af ceremonien. Jeg har valgt billedet i stedet for at med jublende mennesker og Paven på storskærmen, fordi jeg kender Petter, som er den ene af de 2. Det kom som en overraskelse, da en del af den danske gruppe begyndte at råbe hans navn. Jeg glæder mig til at høre, hvordan han har fået fat i den tjans.

torsdag den 18. august 2011

Så sker det...


...nu føles det for alvor som om, verdensungdomsdagene er startet for mig. Nu kan jeg endelig nikke genkendende til det hele. Vi har nu fundet vores base, midt på en brandvarm vej i det centrale Madrid i nærheden af højtalere og storskærm. Paven er snart på vej i sin pavemobil til velkomstceremonien og her er mennesker overalt omkring os med alverdens flag - der er sol, sang og dans overalt. Det er det her jeg har glædet mig til at være med til at give vores deltagere mulighed for at opleve. Jeg tror mange synes det er for varmt, er frustrerede over, at de ikke kan komme til langs pavens rute og er måske også træt af masen og skubben. Men jeg er sikker på, at når de går trætte i seng i aften, så vil de fleste være trætte, men også tilfredse, glade og forventningsfulde. For det her bliver mere reglen end undtagelsen de næste 3 dage. Og selvom sveden løber ned af ryg, arme, ben og vandet i flasken er varmt, så er her fantastisk at være.

Ved søen


Dagen i dag er gået med lidt af hvert. Først en dansk messe i kirken ved skolen vi bor på. Herefter gik turen igen til den store indendørs arena. Men den var fyldt, så vi kunne ikke komme ind. I stedet gik vi en lidt længere tur, hvor vi også kom gennem den store dejlige park, hvor vi blandt andet hang ud til lidt musik i går efter maden. Vi ved en større kirke, hvor vi blev guidet igennem en udstilling om forfulgte kristne verden over. Hård og stof til eftertanke. Vi er vist heldige i Europa. Vi spiste mad på en lille spansk restaurant. Der gik lang tid inden den kom. Maden smager godt, men der er virkelig meget friture over det. Jeg ville med en lille gruppe tilbage til arenaen for at høre en paneldiskussion om religiøs frihed og medierne. Men vi kom selvfølgelig meget for sent, så vi fik ikke rigtig noget ud af de 20 minutter der var tilbage. Efterfølgende skulle optages et live-tv-show i arenaen. Efter lidt tid gik jeg - alt for amerikansk og uinspirerende - jeg tog mig selv i slet ikke at følge med. Jeg opdagede så, at mit kort var væk. Uden kort, alene i Madrid - jeg satte imod det jeg regnede med var parken. Her vandrede jeg lidt rundt, og kiggede på det glade liv, som tusindvis af pilgrimme bidrager til. Pludselig blev mit navn råbt, og utroligt nok havde nogle af de danske deltagere fået øje på mig. Dem slog jeg følgeskab med, og sad og hyggede ved søen. Da vi gik mod aftensmad, ville jeg hæve lidt penge i en bankautomat. Den slugte utroligt nok mit kort uden at give mig noget til gengæld. Det endte med, at jeg måtte ringe til mor, og bede hende surfe efter et nummer, jeg kunne spærre min konto på. Tak for hjælpen. Nu er kontoen spærret, og jeg har bestilt nyt kort. Så behøver jeg heller ikke, at skulle finde tilbage til banken igen - der kigger sikkert et nyt i postkassen, når jeg kommer hjem. Nu har vi set endnu et Real Madrid - Barcelona-opgør. Jeg har fået tysset en del på lidt for larm fra deltagerne. Og været i lækkert bad. Nu er jeg helt færdig - jeg falder i søvn samme sekund, som jeg trykker 'Blog'.

onsdag den 17. august 2011

WYD åbning


Her til aften deltog vi i den officielle åbning af World Youth Day, som blev fejret med en åbningsmesse. Det var ikke nogen stor oplevelse, men det er måske også uretfærdigt at sammenligne så meget med tidligere WYDer, som jeg hele tiden kommer til at gøre.

tirsdag den 16. august 2011

Love and life center


Dagens første arrangement var en gang katolsk biksemad. Vi tog til Love and Life Center, en idrætsarena omdøbt til lejligheden, hvor vi gatecrashede en øvre tribune til en australsk katekese (mellemting mellem prædiken og foredrag) krydret med rockmusik. Herefter gik vi ned på gulvet og hørte en country-koncert med en canadisk band af søskende, for til sidst at se en film og høre en amerikansk præst fortælle om hans mediearbejde.

Altan-camp


Vi kom til Madrid og jeg blev indlogeret sammen med den ene gruppe på den fineste lille skole, med fantastiske faciliteter. Vi er de eneste der er her. Her er 35 grader kl. 7 om aftenen. Vi var heldige at få lov at sove første nat ude, hvis vi ville. Forhåbentlig bliver det muligt at få lov igen. Men hvis alle ønsker at sove på en af de 2 fine altaner, er der ikke plads til alle. Men jeg har sjældent oplevet så fine nætter på skoler - det ville ikke være muligt på håndboldture hjemme i Danmark pga. fugt. Men her er fuldstændig tørt. I dag bliver World Youth Day officielt skudt i gang med en åbningsmesse i aften. Jeg er spændt på, hvor mange mennesker, der er kommet til Madrid.

mandag den 15. august 2011

Zaragoza - Basilica de nuestra Senora del Pilar


Så besøgte vi Zaragozas katedral. En enorm og smuk kirke, med flere fantastiske historier og mirakler tilknyttet. Jomfru Maria har åbenbaret sig på en søjle, hvilket er grunden til, at kirken betragtes som et vigtigt pilgrimsmål i Spanien, og samtidig grunden til kirkens navn. I august '36 blev kirken bombet, og ramt direkte af 3 bomber gennem taget, som præsten fandt liggende på kirkens gulv. Bomberne var fyldt med sprængstof og tændsatsen var trykket ind (her forsøger jeg at bluffe mig igennem beskrivelsen - jeg har ingen anelse om, om det hedder tændsats!), så ingen kan forklare, hvorfor bomberne ikke var ekspoderet, og havde forårsaget utrolig skade. Derfor betragtes det som endnu er mirakel på stedet. 2 af bomberne hænger bagerst i kirken. En anden og meget sød tradition har på, at hvis unge mænd, der skal giftes, kan spurt-løbe hurtigt tværs gennem den enorme kirke uden at blive fanget, så vil de få et godt ægteskab. Pga. denne tradition, har man sat låger op midt i kirken, som kan lukkes under messer og forhindrer du værre renderi imens. Nu er busserne atter på landevejen, og vi passerer igennem de smukkeste bjerglandskaber - næste stop Madrid.

På landevejen i Spanien


Så sidder vi og blunder i bussen på vej mod Madrid. Landskabet er pænt meget anderledes end hjemme i Danmark. Nogle steder er der enormt smukt, med byer op af frodige bjerge (bjerge er nu fantastiske at se så) - andre steder består landskabet af bakker og knolde af noget, der ligner sten og grus med vissen vegetation sporadisk spredt hist og her. Jeg husker ikke at sove hele turen, men også nyde de anderledes omgivelser. Dagen i dag til primært bestå af transport, men næste stop er på 2 timer i Zaragoza.

Papegøjevækkeur


Eneste mindre minus, som gør mig en anelse bekymret, er de 3 papegøjer, der syntes, at de skulle bidrage til min vækning. De sidder oppe på den mur, jeg ligger ved - og jeg er ikke helt vild med fugle. Så fløj de - det var nu alligevel lidt sjovt. Om mindre end en time kommer bussen, som kører os til Madrid via Zaragoza. Måske jeg skulle overveje, at komme ud af soveposen, og få pakket. Det tager altid længere tid end man tror. Godt jeg gjorde de forberedende øvelser i går aftes.

Sidste morgen i Barcelona


Vi fik jo lov at sove ude, hvis vi havde lyst. Og jeg vil indrømme, at det har været problemfrit og dejligt. Tilpas temperatur, ingen dyr og frisk luft her til morgen. Og det var bonus, at jeg ikke så meget som ænsede, at canadierne rejste i nat.

El Classico og skolecamp


Overskriften giver nok først mening, når man har læst indlægget her. Efter stranden forsøgte vi at finde noget at spise på strandpromenaden. De fineste (læs: dyreste) blev udelukket, og vi gik ind på en hyggelig rustik restaurant. Desværre havde køkkenet lige lukket, til trods for at kl. 18 hjemme i DK ville være ganske almindelig spisetid. Men her i Spanien er det åbenbart tid for pause, inden køkkenet åbner igen ved 21-tiden. Folk her spiser rask væk aftensmad kl. 23, men det er lidt svært for os, når skolen vi sover på, låser porten kl. 23.30. Tilbage til strandpromenaden. Vi besluttede at tage metroen tilbage til 'vores' forstad og spise tapas (fingerrette, ofte friturestegte småretter) til en enkelt øl. Det større steder havde lukket, måske fordi det var søndag. Men vi fandt en lille bar (i Spanien er barer små steder, hvor man kan få alverdens ting at spise og drikke, oftest med udendørs servering ved alu-borde og stole, som hurtigt kan pakkes frem og tilbage afhængig af mængden af kunder). Det sjoveste var, at jeg er taget til Spanien og spiser på en bar ved navn Frankfurt. Vi tog til aftenbøn i kirken. Som jeg har nævnt bor vi på en skole, og er ikke tilknyttet du sogn. De frivillige der sørger for os er 5 unge ildsjæle (som vist alle er i familie), som har fået lov at bruge skolen. De er virkelig søde og gør hvad de kan, men er tvunget til at videreformidle skolens regler og sikre, at vi ikke gør skolen upopulær i området. Skolen er omgivet af høje beboelsesejendomme hele vejen rundt. Jeg synes egentlig det er lidt synd for de frivillige unge, at de bliver så kritiseret. Der er kun dem, og mindst 300 overnattende fra flere forskellige lande. Og de er her hele tiden, selv om natten sover de ved døren, for at sikre, at alt er som det skal være. Tilbage til aftenbønnen. De 5 unge spaniere syntes ikke vi skulle være helv uden for den aftenbøn, som Barcelonaarrangørerne havde fastsat - når nu de heller ikke kunne mobilisere en menighed til at arrangere en frokost, som også det overordnede program havde annonceret. Vi sad længe og ventede i kirken, mens de konfererede med en canadisk præst om rækkefølge. Bønnen inkluderede Hil dig Maria på mange sprog, hvilket faktisk var meget rørende, og understregede, at vi er her for det samme, og uanset hvilket sprog vi taler, så ved vi alle, hvad der bliver talt om. Der var bl.a. Engelsk, spansk, dansk, polsk, vietnamesisk og kinesisk. Sidstnævnte sagt af en kinesisk ph.d.-stederende fra vores danske gruppe. Der sad hun og sagde sin bøn på kinesisk, næsten uhørlig og på du sprog ingen andre end hun forstår. Og alligevel vidste alle i lokalet nøjagtig hvad hun sagde. Efter bøn og gruppebillede gik vi tilbage på Frankfurt. En del fra den danske gruppe var allerede i gang med El Classico (Barcelona mod Madrid i fodbold) sammen med de lokale. Og der blev jublet højt af ALLE ved scoring til 1-1 og 2-1 til Barcelona. Ærgeligt vi kun havde en time, for det var så hyggeligt. Vores lejrchef gik tilbage på skolen og vandt os du kvarter ekstra - men vi måtte gå inden kampen sluttede. De 5 frivillige havde fået lov til, at lade de der ville, sove uden for, her den sidste dag. En del har valgt at trække ud, for canadierne skal forlade salen i nat omkring kl. 4 i nat. Jeg er en af dem, der er rykket ud. Jeg er spændt på, om der falder dug, så jeg kommer til at fryse - eller om det bliver den all time mest vellykkede nat under åben himmel, eller om jeg kommer til at fryse. Nu giver jeg det et forsøg, og så er jeg i træning til natten på flyvepladsen. Så drømmeland - her kommer jeg.

søndag den 14. august 2011

Søndag i Sagrada Familia


Efter lørdagens strabadser, kom vi til søndagsmessen, som blev fejret i den ufærdige Sagrada Familia, som vi også besøgte i fredags. Messen blev holdt af med biskopper fra nogle af de lande hvor der er grupper fra. Kirken blev fyldt - vi sad på gulvet. Det eneste jeg synes var ærgeligt var, at det blev lidt af en almindelig turbomesse - bispen virkede ikke videre inspireret af de mange unge med flag og højt humør. Men det var en fin messe. Billedet er fra i fredags. Efter messen var hele den danske gruppe i parken overfor og fik lavet noget spas sammen. Og derefter satte jeg mig med Rosa og Michael på Starbucks, drak iskaffe, spiste kage og fik opladt diverse telefoner. Da vores gruppe denne gang ikke har fået tildelt du sogn, er der heller ikke lagt en masse planer for os, som de år, hvor vi har været privat indkvarteret. Det betyder, at vi har masser fritid til at være turister. Så nu er jeg atter på stranden. Og den er også super lækker i dag. Jeg har fundet ud af, at stranden er en del af det område, der blev bygget til OL i Barcelona i 92. Jeg tror jeg vil i vandet igen.

Güell


Dagen startede med en klassisk World Youth Day messe i Forum, et sted jeg ikke helt kan forklare, men som har et enormt asfalteret område. Unge der inden Madrid besøger byer i Catalonien, ankom med busser og metro. Det er lidt af en større udfordring at holde styr på 120 mennesker i en proppet metro. Messen (eller gudstjenesten) var en af de store - med 4 sprog, kæmpe orkester og kor (jeg tror nemt man kunne diskutere musikalske evner, men vilje var der i overmål), flere præster end man kunne tælle, storskærme og en fantastisk stemning. Og det er helt utroligt at opleve høj musik og 10.000vis af mennesker, der alle ved, hvornår det er ok at klappe og hvornår der skal være så stille, at man ville kunne høre vinden i palmetræernes blade. Efter tog vi nogle deltagere med til en park, som Goudi havde bidraget til. Jeg aner du mønster, men jeg kan faktisk ikke forklare hvad det er han har skabt. Der synes ikke at være nogle regler, og en del af konstruktionerne er lavet af naturlige materiale, og dukker op om et hjørne, eller neden for en trappe, når man mindst venter det (jeg vil tilføje billeder, når jeg kommer hjem til DK). Aftenen blev sluttet tilbage på Forum, med en koncert. Igen var der mange mennesker, og vi slog os ned bagerst, så kunne man komme og gå. Oppe foran gik folk helv amok med diverse slags dans og hop og lange menneskeslanger af unge fra alle lande, der sammen og uden at kende hinanden dansede glade rundt til musikken. Det fortsatte hele koncerten igennem. Som beslutning hørte vi U2. Super godt, bare lidt en skam, at det var kopibandet, med verdensrekord i stort publikum. Et kort øjeblik overvejede vi, om man faktisk havde fået U2 til Barcelona, men vi blev relativt hurtigt klar over, at det ikke var denne gang. Nu er jeg endelig tilbage på langs, og glæder mig meget til at lukke øjnene. I morgen er sidste hele dag i Barcelona.

lørdag den 13. august 2011

Sagrada Familia


Efter stranden i går skulle vi besøge den store kirke, som endnu ikke er bygget færdig. Jeg har altid syntes, at den så gammel, beskidt og temmelig tilfældig ud. Men så hørte jeg om Goudi, som har tegnet kirken og enormt mange andre bygninger i Barcelona. Udefra er kirken pyntet med en utrolig rigdom af detaljer både i arkitektur, billeder og tekst - uden jeg i øvrigt vil gøre mig klog på nogle af delene. Indenfor befandt vi os i den mest anderledes kirke jeg kan mindes at have set. Så anderledes og spændende, at jeg egentlig ikke tror jeg rigtig kan få det beskrevet. Efter vi var blevet mætte, satte jeg mig med nogle stykker på en café med udsigt til kirken. Resten af dagen gik med at slentre rundt, indtil vi var så trætte, at vi bevægede os hjem til kaos på skolen, da både gymnastiksal og badefaciliteter var proppet med nye unge, som også skulle sove på skolen. Lad mig sige, at ikke alle verdens lande besidder samme svømme-/idrætshals-badekultur som i Danmark.

fredag den 12. august 2011

Badetid


En stor gruppe mødtes igen kl. 12, og vi tog mod stranden. Her er meget varmt, så lidt afkøling frister de fleste. Stranden er helt fantastisk. Sandet uden sten, vandet med små glitrende stjerner og promenadens baggrund består af de mest spændende og fantasifulde bygninger og konstruktioner. Om halvanden time er vi færdige med at sol/bade, og skal i det mere anstændige outfit, for så skal vi i Segrada Familia - kirken der endnu ikke er færdig.

Praktisk morgenkaos


Kaos er måske så meget sagt. Men dagen startede med, at min ene telefon begyndte at bimle kl. 6, ligesom den plejer. Problemet var bare, at der sov nok 100 andre mennesker i gymnastiksalen, og jeg ikke kunne logge ind efter flytilstand, fordi jeg havde glemt koden til det spanske sim-kort hjemme i DK. Jeg fandt dog halvvågen ud af at skulle telefonen helt. Morgenmaden (m.m.) blev leveret af du cateringfirma - alt pakket i celofan. Vi fik delt ud til alle 50 deltagere, til alle dagens måltider. Jeg er sikker på, at stort set alle spiser på restaurant i aften. Den skinkesalat i plasticbøtte og tomatsuppe i karton er nok hverken nok eller tilfredsstillende for mange. Men det er til at overleve på. Endelig kom vi afsted, efter jeg havde købt 50 3-dages transportbilletter i en automat. En gang skal jo være den første. Vi tog mod centrum, hvor alle fik fri. Jeg fik en kop kaffe med udsigt.

torsdag den 11. august 2011

Next stop sommer


Det lykkedes mig at nå toget, og nu sidder jeg igen og venter på at blive bragt til nye eventyr. Det står ned i stænger, og har gjort det siden jeg stod op. Det er helt mærkeligt at tænke på, at i eftermiddag, efter ganske få timer i et fly, så lander jeg og resten af 1. gruppe fra DUK i hede Barcelona. Sidst vi var til World Youth Day var i Sydney, og det bragte både enorme oplevelser og gode spændende bekendtskaber, da vi blev indlogeret hos meget engagerede værtsfamilier. Denne gang er det planen, at vi skal overnatte på skoler - både i Barcelona og Madrid (som vi rykker videre til først i næste uge. Men første opgave for os i ledergruppen bliver at samle tropperne i lufthavnen og få tjekket alle ind.

søndag den 7. august 2011

Lilla blomkål


Så lykkedes det at gro lilla blomkål også. Det er altså lækkert med grønt (øøøh, blåt) fra haven.
Published with Blogger-droid v1.7.4

Metki - ikke helt til at tro på

Jeg har skrevet om det før. Denne Metki Painted Serpant. Men det er alligevel ikke helt til at tro på, så her endnu et billede. Jeg ved godt det mest af alt minder om et af de der billeder, hvor en fisker stolt viser sin flotte fangst frem. Og jeg tror nu heller ikke, at det er helt ved siden af.
Published with Blogger-droid v1.7.4