Viser opslag med etiketten Venner. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Venner. Vis alle opslag

fredag den 27. juli 2012

Grøn

Det blev en dejlig dag til Grøn Koncert. Dejligt vejr og super godt selskab. Med tanke på de senere års Grønne koncerter, så var der usædvanlig god stemning. Der var pænt mange mennesker, men det var meget glade mennesker.

Vi fik også identificeret en del "verdens bedste far" under Rasmus Seebach. Når de havde taget deres små døtre med op foran, og sat dem op på skuldrene - og de så sad med en super udsigt til helten og sang med og lavede hjerte med fingrene mod scenen. Der er ingen tvivl om, at den yngste generation er helt tosset med Seebach. Det var enormt sødt.

Al respekt for Nephew - men jeg vil indrømme, at jeg alligevel savner DAD og TV2 som afsluttere. Det er nok bare et tegn på, at jeg er ved at blive gammel. De unge knægte foran os, var i hvert fald tydeligt begejstret for den "yngre profil". Og den begejstring var nu alligevel det hele værd.

fredag den 5. februar 2010

Mojitoøl


Hmm... Første tår var ikke fantastisk. Tror øl og mojito hver for sig er at foretrække. Men flot ser den ud!

søndag den 31. januar 2010

København i sne


Så sidder jeg i toget på vej hvem mod Odense efter en dejlig weekend i København. Det sneede jo både i går og i forgårs, og idag vågnede jeg op hos mine venner Rosa og Michael og et fantastisk snevejr, hvor der nok var faldet en 10-15 cm. Jeg må indrømme, at jeg godt snart kan bruge 14 dage uden sne, men lige nu vil jeg nyde det flotte snelandskab ned over sjælland og henover det fynske.

lørdag den 30. januar 2010

Filmskolen


Jeg var af Kasia blevet inviteret til midtvejsfilmpremiere på Filmskolen med ledsager samme fredag som jeg skulle til København til stort DUK-møde. I formiddags besøgte jeg derfor Line, en gammel håndboldveninde, og hendes lille nye datter på Frederiksberg.

I eftermiddags drog jeg så mod christianshavn for at mødes med Rosa, som jeg havde overtalt til at tage med mig på Filmskolen. Vi så 4 ud af 6 dokumentarfilm, en enkelt synes jeg var sær, en sjov på en underfundig måde, Kasias havde det mest fantastiske og smukke dunkle, kunstneriske billedsprog, og den sidste var en sød og rammende (tror jeg nok) fortælling om barselsfædre.

Det var meningen at aftenen skulle slutte på DUKs sekretariat, men vi nåede ikke længere end til Rosas lasagne på Amager. Der kom et nyt snevejr, som dækkede gader og stræder. Nu er jeg tæt på at falde i søvn på Rosa og Michaels stuegulv i min dejlige sovepose, efter en aften med hygge og tøsesnak. I morgen må vi se, hvad resten af weekenden byder på.

mandag den 31. august 2009

Grill med gutterne


Så er der kommet gang i smokey joe. Thomas kom forbi for hyggens skyld i specialeheden og Bo dukkede op efter arbejde og en tur i Bilka. Og hvad er mere oplagt end at forsøge med grillen, når nu der kom nogle forbi jeg kunne lave mad til. Jeg hygger mig...

torsdag den 30. juli 2009

Besøg af Rosa og Michael


Rosa skrev en sms til mig for en lille uges tid siden, at hun og Michael ville komme forbi Odense du par dage - om jeg var hjemme? Det blev til at de besøgte mig fra tirsdag til torsdag. Og det var rigtig dejligt at se dem igen - sidst var til deres bryllup. Vi snakkede og snakkede, samlede et klædeskab (yderst belejliget for min far, så slap han), snakkede lidt igen, besøgte Den fynske landsby - og der snakkede vi også. Maden var heller ikke ringe, og det var så hyggeligt at lave mad sammen med andre (og blive lavet mad til). Behøver jeg at sige, at det var et dejligt besøg. Kolonihaven er blevet lidt forsømt den seneste uge - også pga mor og fars flytning. Men var lige ovre et par timer her til eftermiddag. Men hvordan det står til der, det må beskrives en anden god gang.

lørdag den 25. juli 2009

Grøn Koncert


Så var jeg vil Grøn Koncert i går. Det var rigtig hyggeligt. Selv den halve times vilde regn var til at have med at gøre, da jeg jo havde det rigtige tøj på. Det bedste var faktisk de 2 sidste bands. Volbeat og tv2. Især førstnævnte imponerede, men det var også første gang jeg hørte dem live. De lød meget som på albumene - bare bedre og højere. Og så var det humor på højt plan da Jacob Haugaard dukkede op i postkasserødt dameoutfit inkl. attributter og matchende paryk med juletræsgrønt hårbånd og sang Johans del af Garden's Tale.

lørdag den 27. december 2008

Jul med australsk islæt


Okay, indrømmet. Jeg har ikke været supergod til at opdatere min blog siden turen til Australien. Der er ellers sket mange ting, siden jeg kom hjem.

Senest har Kellie fejret jul sammen med mig og min familie. Kellie er datteren til dem jeg boede hos i Bathurst den første uge i Australien. En sidebemærkning om at hun da ikke skulle sidde alene juleaften i England blev til et reelt besøg. Det var sært at rollerne pludselig var byttet om, og det var mig, der var vært. Og puha, igen skulle hjernen slås om, og forsøge at præstere på engelsk. Men det var nu sjovt alligevel.

Vi synes vores jul måske handler for meget om gaver - tror hun syntes, at vores jul handler enormt meget om mad. Men i Australien har de selvfølgelig også en helt anden årstid, og derfor også helt andre muligheder for udfoldelser.

lørdag den 27. september 2008

Metro mod Fields


Så er eszter og jeg på vej mod Fields. Det er virkelig provinspigerne der er kommet til staden. Vi har allered stillet dumme spørgsmål til den unge rødhårede DSB-mand. Spurgt om vej og byttet defekt klippekort. Nu satser vi på, at Fields holder længe åbent. Ellers har vi haft en hyggelig Metrotur inden rejsen hjem til Fyn og Jylland.