Ermoupolis

Dagen startede igen mef en løbetur. Der er så stille klokken 7. Mennesker i de biler, som kører forbi, må tro vi er tossede. Men det gik fint.

Efter løbeturrn skiftede vi til badetøj. Også stranden havde vi for os selv. Vi nussef op i bad og ned til hotellets taverna, hvor vi fik serveret morgenmad. Mens vi spiste, fulgte vi et ældre ægtepar og deres morgenritual. Han i alt for store badeshorts, hvor benene blev foldet op og skubbet ind under elastikken efter første dyk. Hun i en lidt for lille badedragt. Da de var færdige overrakte han hendes badesandaler til hende, som hun skyllede i vandet før hin kom op og tog dem på. Så over til en bænk til lidt hvile og en cigaret inden de trissede hjemad.

Efter morgenmaden lagde vi os på stranden i hotellets strandsenge. Jeg er nået ret langt i min nye bog. Men inden længe var det meget varmt at ligge i solen, og vi spurgte på hotellet til, hvornår bussen kørte til Ermoupolis. Der var et kvarter til så vi skyndte os på værelset efter tasker og skiftede tøj, inden vi skyndte os op til vejen, hvor vi sad da bussen kom.

Vi startede med at få lidt at spise. Det blev fastfood. Gyros, som er den græske version af dürum, og som minder om pitabrød. Det smagte lækkert.

Jeg havde nævnt, at jeg godt kunne tænke mig at se en af kirkerne. Og da vi ikke havde andre udflugtsmål begav vi os opad. vi fandt vores spejlreflekskameraer frem, for da vi først var kommet væk fra havnemiljøet, vat der mange fine motiver. Der var ældre lokale, som havde vovet sig ud i middagsheden. Der var charmerende smukke huse, både velholdte og faldefærdige. Alle i samme lyse nuancer. Der var små smalle og snoede gader der snoede sig på kryds og tværs. Og der var et væld af trapper, hvor katte strakte sig dovent på de varme trin. Og da Kasia er meget glad for katte, blev det også til en masse fine dyrebilleder.

Vi gik opad og opad for at finde katedralen. Vi sigtede efter den på toppen af bjerget. Men på et tidspunkt stoppe vi op for at finde retningen, og fandt ud af, at det ikke var katedralen. Kadia spottede kirketårnet, og vi bevægede os lidt nedad igen men fandt kirken låst.

Efterhånden fik vi nok af at vandre rundt. Så vi startede nenedstigningen.  Tilbage på havnen fandt vi samme cafe, som vi havde besøgt da vi ankom. Vi fandt den lille sofa, som var helt ud til vandet. Her sad vi længe med vores iskaffe og hyggesnakkede og studerede dagens billeder.

Det var flere gode øjøjeblikke at tænke tilbage på. Min favorit må være,  da jeg havde overtalt Kasia til at tage et billede af mig foran katedralen. Bare som et bevis på, at jeg havde været der. Imens hun forsøgte at finde den rigtige vinkel, fik jeg øje på to helt igennem fantastiske ældre kvinder, som kom spadserende arm i arm. Jeg sagde diskret til Kasia, at hun simpelthen blev nødt til at vende sig om og kigge. Nærmest i bevægelsen greb hun ud efter sit eget kamera, og hun nåede at få at par fine billeder. Jeg nåede også at knipse uden at de registrerede det mindste. De havde travlt med at holde øje med trafikken og. støtte hinahinanden. De havde begge den samme farve stærkt lilla hår og helt mørke solbriller. Begge var klædt i. nærmest ens kjoler og sandaler. Begge havde en taske i den arm, de ikke brugte til at støtte hinanden med. Og så gik de i en meget langsom takt henover katedralens parkeringsplads og videre ud af vores dag. Vi stod ludt og kom os over det ganske magiske syn. Og overvejede et øjeblik at følge efter dem. Jeg er glad for, at vi ikke gjorde, for så bevares oplelsen som det magiske øjeblik det var.

Vi sad længe på cafeen. Jeg nåede også at skype med mor, som virkede glad for mit opkald. Det nærmede sig hastigt aften, og vi brød op for at handle ind til morgendagens lange sejltur, og hæve penge. Vi bliver nødt til at medbringe kontanter til Anafi. Hotellet modtager nemlig ikke kreditkort. Flora fra hotellet, som jeg har skrevet med, berettede nemlig, at nok er der en hæveautomat på øen, men den har ikke altid kontanter. Vi fik klaret vores sidste ærinder, og tog 1,60-euro-bussen tilbage til Vari Beach.

På hotellet tog vi en lur, inden vi gik ned for at spise. Vi var godt sultne. Da vi havde spist afregnede vi for vores ophold, fordi vi skal tidligt af afsted i morgen. Vi blev inviteret på en mojito af Alexander, når vi var færdige med at pakke. Hotellet er familiedrevet gennem 50 år. Det startede som en terverna ved stranden, og senere blev værelserne bygget ovenpå. Vi har talt en del med Alexander, som både stod for receptionen og for serveringen, og hans onkel Lorenzo, som virkede lidt som hotellets alt-mulig-mand, når det kom til hyggesysler. Så selvfølgelig sluttede vi vores ophold med en mojito og mere snak om både Syros, Kykladerne, Grækenland, Danmark, Saltzburg og München. Man skal ikke beskylde os for ikke at komme vidt omkring. Det har været nogle dejlige dage på Syros. I morgen går den lange sejltur til Anafi. Alexander tog sig til hovedet, da vi fortalte, hvilken færge vi skille med. Men var alligevel flink at tjekke vejrudsigten og berolige os med stille vindforhold, da han så hvor nervøs Kasia blev ved udsigt til nærmest garanteret bølgegang. Men vi tror på, at vejrudsigten holder. Så bliverdet en fin tur.

Motion og afslapning

Dagen blev indledt på en lidt atypisk måde for mine ferier. Nemlig med en ret så rask løbetur - kombineret bakkeløb med intervaltræning. Kasia foreslog det - og jeg skulle da ikke være den, der var doven. Så vi havde begge pakket løbesko og løbetøj hjemmefra. I Athen fristede løbeture ikke - men her var temperatur og vejr perfekt, da vores alarmer ringede synkront klokken 7.00. Jeg fik lov at bestemme, så vi løb intervalløb med to minutters rask løb og et minuts pause. Vi fortsatte i 34 minutter og nåede næsten 5.5 km. Og vi havde det super godt med os selv bagefter. 

(Foto af Kasia)

Og siden da, har vi stort set ikke lavet noget. Jeg har læst næsten en halv bog. Jeg købte den i lufthavnen, som et supplement til de to jeg havde med hjemmefra. Men den overhalede dem, og jeg startede på den først, fordi den lød så charmerende. Og jeg kan ikke rigtig slippe den igen. Alle bogens personer er simpelthen så søde, at man kun kan knuselske dem. Bogen er svensk og hedder "Læserne Broken Wheel anbefaler". Kasia læser "Kafka på stranden". Hun fortæller jævnligt om den. Den lyder som en mærkelig drøm. Der er i hvert fald en mand der kan snakke med katte. Og en anden mand der er klædt ud som Johnnie Walker (figur fra whiskey-etiket), som halshukker katte og samler på deres hoveder. Pænt sært, men hun synes den er god.

Da vi kom ned efter løbeturen, var stranden helt tom. Vi lå en halv time, inden vi blev hentet til morgenmad, som blev serveret kl. 9. Og udover løbeturen og spisning, har vi ligget på langs i første række hele dagen. Kasia tog dog et pitstop I form af en lur på værelset.

(Foto af Kasia)

Da vi var trætte af at ligge på stranden, var det blevet aftenstid. Jeg tog en lille svømmetur, inden brusebadet. Det er mig der ses i nederste højre hjørne, og Kasia der tog billedet fra vores altan.

På vores toilet hænger en sjov lille advarsel. Den siger "Pas på, Poseidon er svært utilfreds med toiletpapir". Smider du det i kummen spidder Poseidon dig i enden med sin fork. På dansk "Smid papiret i spanden".

Kasia har næsten ikke sovet i nat, fordi der var så varmt. Dørerne til altanen stod helt åbne, men det er mig, der ligger ved dem. Jeg frøs, så jeg skubbede dem, halv- eller helsovende til, kort efter hun var stået op og åbnet dem. Og vi kunne ikke få airconditioningen til at virke. Så hun siger, hun måske har sovet 3 timer. I eftermiddags fik vi så fjernbetjeningen til vores aircondition. Og Kasia fik den efter mange forsøg til at virke.

Vi gik ned i hotellets tavern for at spise. Vi fik begge pasta, og blev simpelthen så mætte. Så inden vi skulle se VMs ottendedelsfinale mellem Costa Rica og Grækenland i hotellets lille bar, ville vi op på værelset og slå mave. Og så kom feriens største grin. For Kasia havde vist fået vores aircondition til at virke lidt for godt. Hun havde tryllet værelset om til et køleskab. Der var lige så koldt som udenfor hjemme i DK. 16 grader. Nøj, det er koldt. Og nøj, hvor vi grinte.

Men vi skulle jo også ned og se fodbold, så dørene ud til blev åbnet, så varmen kunne slippe ind. De fleste pladser var optaget. Vi tror, det er familiemedlemmer, som hænger ud på hotellet. Mændene sidder og spiller kort i løbet af dagen. Men også fodboldVM kan samle dem.

Vi havde snakket om, at vi skulle have en øl til fodboldkampen. Men vi konverterede den beslutning til mojitos. Og det var et godt træk. For selvom vi var meget mætte, så kunne vi godt klemme en så god drik ned.

Anden halvleg ser vi heroppe på værelset. Vi er vist begge ret godt brugte.

Sand, vand og musik

Så kom dagen, hvor vi skulle afsted til ø nummer 1. Hotellet havde bestilt taxa, så vi var afsted klokken 7. 

Det var rigtig godt, at vi ikke havde kastet os ud i et nyt metro-projekt. Selvom det var gået fint sidst, så var Pireus havn simpelthen så stor, så jeg aldrig har set noget lignende. Færger lå side om side - og det gjorde krydstogtskibene også. Godt at have en taxachauffør, som nogenlunde nemt kunne guide os hen til den rigtige færge. Også færgen var større, end jeg tidligere har set. Der var rulletrapper til at tage os til passagerdækkene, og der var en reception. 

Vi søgte efter vores pladser, indtil vi fandt ud af, at vi bare kunne vælge indenfor er bestemt område. Men vi havde ikke siddet længe, før vi valgte at gå udenfor. Vi fandt en rigtig fin plads, og selvom jeg måtte hente min jakke, og selvom færgen gyngede og vi ind imellem mærkede et skvæt saltvand, så nød vi udsigten bagud. Og vi var vist ikke de eneste.

Færgeturen tog lidt over 3 timer. Indsejlingen til Syros var fantastisk smuk. Den nød vi. Af en eller anden grund forestillede jeg mig, at vi havde god tid til at komme af og at færgen ikke sejlede længere. Selvom jeg over vinteren har nærstuderet færgeruterne. Det er vist godt, at Kasia er med, og får mig på bedre tanker, når jeg bliver lidt for smart. Ellers tror jeg, at vi var endt på den forkerte ø, fordi jeg skulle på toilettet. Tak til Kasia. 

Sikkert i havn fandt vi en restaurant og bagefter et sted at drikke kaffe. Vi havde ikke travlt med at komme til hotellet, for vi kunne først tjekke ind klokken 14. Da vi havde drukket kaffe og hygget under caféens parasol, med udsigt til havneløb og skibsværft, gik vi ud for at finde den bus, som hotellet havde oplyst os om. På vejen hentede jeg færgebilletter til henholdsvis Anafi og Santorini. Bussen fandt vi med lidt hjælp fra en lokal, og snart var vi afsted mod Vari Beach. Checken gik ultrahurtigt. En ældre herre spurgte "Jansen", og jeg svarede "Hansen". Straks efter havde vi nøgler til et lille værelse med havudsigt. Og det ser skønt ud. Men jeg tror, vi begge var trætte - ingen af os var vist i specielt godt humør. Måske var det den høje musik, som væltede ud over hele stranden fra nabobaren. Men ned til stranden kom vi. Og her kæmpede vi vist begge en kamp med os selv. For selvom henholdsvis varm vind og fint sølvglinsende strandsand hver for sig er fantastisk, så er kombinationen af de to lig med sand overalt - det knaser i tænderne og generer i øjnene. Men ingen af os bliver for alvor slået ud. Bedst som vi ville gå, blev to strandsenge ledige, og nærmest straks var oplevelsen en helt anden.

Efter et par timer på stranden var det tid til bad og mad. Vi spiste i hotellets restaurant. Det hele drives af en familie, som meget venligt og imødekommende hjælper os med alt vi har brug for. Og vi er rørende enige om, at selve hotellet er både hyggeligt og charmerende med dets patina og småskavanker. Og da først musikken var stoppet, og stranden så godt som tømt for badegæster, kunne vi stornyde et skønt måltid, bl.a. med turens bedste græske salat. Vi blevhurtigt enige om, at eftermiddagens trælse humør nok skyldtes, at vi var godt og grundigt trætte. For nu var livet igen værd at leve.

Kort efter aftensmaden gik vi en tur op ad vejen. Kasia spurgte, om jeg troede der var slanger. Det kunne jeg hverken svare ja eller nej til, før jeg så, at det var der. Nok bare ikke den slags, vi helst ikke ville møde. Disse var ganske fredelige - måske vandslanger det skal forsyne områdets træer og planter med vand???

Vi nåede et fornemt udsigtspunkt før vi vendte næsen hjemad. Og nu er det slut på en lang og begivenhedsrig dag med op og nedture.