søndag den 31. januar 2010

København i sne


Så sidder jeg i toget på vej hvem mod Odense efter en dejlig weekend i København. Det sneede jo både i går og i forgårs, og idag vågnede jeg op hos mine venner Rosa og Michael og et fantastisk snevejr, hvor der nok var faldet en 10-15 cm. Jeg må indrømme, at jeg godt snart kan bruge 14 dage uden sne, men lige nu vil jeg nyde det flotte snelandskab ned over sjælland og henover det fynske.

lørdag den 30. januar 2010

Filmskolen


Jeg var af Kasia blevet inviteret til midtvejsfilmpremiere på Filmskolen med ledsager samme fredag som jeg skulle til København til stort DUK-møde. I formiddags besøgte jeg derfor Line, en gammel håndboldveninde, og hendes lille nye datter på Frederiksberg.

I eftermiddags drog jeg så mod christianshavn for at mødes med Rosa, som jeg havde overtalt til at tage med mig på Filmskolen. Vi så 4 ud af 6 dokumentarfilm, en enkelt synes jeg var sær, en sjov på en underfundig måde, Kasias havde det mest fantastiske og smukke dunkle, kunstneriske billedsprog, og den sidste var en sød og rammende (tror jeg nok) fortælling om barselsfædre.

Det var meningen at aftenen skulle slutte på DUKs sekretariat, men vi nåede ikke længere end til Rosas lasagne på Amager. Der kom et nyt snevejr, som dækkede gader og stræder. Nu er jeg tæt på at falde i søvn på Rosa og Michaels stuegulv i min dejlige sovepose, efter en aften med hygge og tøsesnak. I morgen må vi se, hvad resten af weekenden byder på.

søndag den 24. januar 2010

Korinth


Som serie1-træner kommer man ud for lidt af hvert. Uden at kommentere kampen vil jeg dog nævne baderummet! Noget anderledes end i de sædvanlige haller - fine klinker! Selvom det virkede temmelig gammeldags, var bruserme dog ganske glimrende.

torsdag den 21. januar 2010

Ny metode til eksamensforberedelse


Tirsdag d. 12.1.10: Hvad gør man når man ikke gider mere eksamenslæsning, er sulten efter kartoffelpandekager og ens køkken er en krigszone. Man udvikler selvfølgelig en ny måde at forberede sig på. Skabslåger og køleskabet klistres til med noter, og vupti, så kan man både vaske op, stege pandekager og lære-udenad. Det er selvfølgelig kun en testfase - skal nok give besked om, om metoden er anbefalelsesværdig.

Eksamen nr. 2


Mandag d. 11.1.10: Så er jeg på vej mod den anden eksamen på det er 6-ugers selvvalgt uddannelsesforløb der nu har varet et par måneder!!! Det er en skriftlig eksamen og jeg føler mig forholdsvis rolig sammenlignet med den sidste jeg mangler. I dag får vi en opgave med 4 spørgsmål som skal besvares med forskellig vægtning på 4 timer. Jeg tager det som et godt tegn, at det regionaltog jeg blev nødt til at tage med fra Fredericia, er udstyret med helt nyt ogskinnende interiør. Hov, der kommer Jeanette fra min klasse...