søndag den 2. august 2015

Agia Marina - Chania - Chania Airport - Helsinki - København - Odense

Jeg var lidt bange for ikke at komme op i tide. Min telefon drillerier nemlig, og nogle gange er den slukket, når jeg vågner. Men jeg behøvede ikke at bekymre mig. Jeg vågnede lige inden solen stod op. Jeg havde ikke rigtig lyst til at stå op. Jeg behøvede det ikke før ved 7-tiden. Men efter at have vendt og drejet mig en lille times tid, besluttede jeg mig for alligevel at hoppe i badetøjet og tage en sidste dukkert. Der var godt nok ro på nede på stranden. Men bølgerne brudte stadig. Og jeg er ikke nogen svømmer, så jeg besluttede at dukkerten skulle foregå i poolen. Den var er lidt dybere end jeg normalt er tryg ved, men jeg har smugtrænet lidt i løbet af ferien, så jeg holdt mig oppe i den laveste ende.
Men efter at have afleveret nøglerne og spist lidt morgenmad trak jeg kufferten med mig over til bussen. I Chania skiftede jeg til en bus til lufthavnen. Der var lange køer til check in. Og en endnu længere kø til at aflevere kufferten. Den strakte sig igennem hele hallen.
Men afsted kom jeg. Mod Helsinki. Og i Helsinki, efter nogen ventetid, videre til København.
Jeg fik ret  hurtigt fat i min kuffert og også købt en togbillet og en pladsbillet. Det har jeg lært på den hårde måde er klogt, når man skal med tog en søndag aften. Og her sidder jeg så. På rejsens sidste etape. Efter nu at have været på farten i mere end 12 timer. Jeg glæder mig til at komme hjem til hjemmebagt pizza og den lille frække (også kendt som min lille grå Peogeot 206).

Og det tror jeg så også er slutningen på min ferieberetning, som jeg denne gang ikke formåede at levere i et regelmæssigt flow. Men den er her. Og nu vil jeg nyde den sidste uge, inden arbejdet atter kalder.

Sidste badedag

Den sidste dag skulle være ren afslapning. Og det blev den. Vandet var roligt om formiddagen, så jeg var selvfølgelig ude og plaske et par gang.
Imens jeg lå på solsengen og læste, kunne jeg godt høre, at bølgerne tog til i størrelse. Ud på eftermiddagen kastede rigtig mange sig grinende rundt i bølgebruset. Derfor turde jeg også godt bevæge mig ud lidt. Det havde nok været sjovere, hvis jeg havde haft nogen at grine med. Men så prøvede jeg også det.
Da det blev først på aftenen havde jeg det hele for mig selv. Den tid elskede jeg. Jeg skulle trække det sidste ud af stranden. Da barmanden begyndte at samle solsengene sammen, tog jeg det som et hint til at gå op og pakke min kuffert.
Herefter udviklede aftenen sig som i går. Med solnedgang og aftensmad til bølgebrus. På et tidspunkt dukkede en hund logerne op, og ville nok tigge mad. Den blev jaget væk. Kort efter kom den tilbage og lettede ben op af en pallestol. Jeg kunne ikke lade være at slippe et højlydt fnis over dens hævn.