Man rejsefælle

Sidste billede på stranden bliver af min rejsefælle Kasia. Vi læste sammen på uni, og nu har vi også været på Sicilien sammen. Vi har besluttet, at sidste aftenmåltid bliver her - vi skal have pizza.

Sidste stranddag

Så er sidste stranddag ved at være ovre. Der er ikke flere tilbage i Lidoen end os. Men vi har stadig stille musik oppe fra restauranten og bølger der skvulper på stranden. Jeg kom godt igang med min bog og Kasia er snart færdig med sin. Så vi hænger her stadig. Lidt usikre på, om vi skal spise her eller på hotellet. Jeg er stadig ikke sulten. Vi har ikke rigtig fornemmelse for klokken, men så er det godt, at mor er standby på telefonen, og kan smse mig klokken.

Der er også blevet læst

Er lige kommet op af vandet. Skal lige læse lidt, inden vi skal spise.

Mere kaffekiks

Kasias kaffevaner smitter lidt. Jeg drikker ellers ikke ret meget kaffe. Men jeg tror jeg tappede 6 kopper chokolade i morges, men fik kun bitter kaffe. Gad vide hvad personalet har tænkt, da de måtte fjerne det hele igen. Jeg tror en tosse havde kommet kaffebønner i rummet til kakao i maskinen. Nu sidder vi igen ved stranden og har bestilt kold kaffe med mælk, eller er det kold mælk med kaffe. De kommer meget ydmygt med vores ting, som om de er helt bange for at gøre noget forkert. Han kom da også kun med en kaffe - og da han kom tilbage med en mere, fik vi et kæmpe glas. Om lidt vil vi høre, om der er solsenge ledige. Frokosten tager vi nok først om et par timer. Det er virkelig ferie, når de største temaer er kaffe og tidspunkt for frokost. Vejret er også fantastisk her på vores sidste dag.

Langsomme Kristine

Det sker, når man ikke kommer afsted hurtigt nok, at der ikke er flere pladser. Så nu er vi i strandkanten på vores håndklæder. Det er også skønt.

Morgenmad

Noget jeg elsker på ferier, det er, når morgenmaden er inkluderet. For der er altid scambled eeg. Og vi nyder vores morgenmad. Den eneste finger at sætte på hotellets måltider er det koloenorme støjniveau. Så dilemmaet er, om vi skal vælge pladser tæt på buffeten, eller nede i et hjørne, hvor man ikke løbes ned af utålmodige italienske børn. Det er tydeligt, at vi er endt på du hotel, hvor langt størstedelen af gæsterne er italienere. Den alt for høje aftenunderholdning i går foregik også på italiensk. Nu glæder jeg mig til den sidste dag på stranden. Den skal nyder, for jeg hører, at jeg kommer hjem til typisk dansk ferievejr i resten af min ferie.

I vandet

Vi har været i vandet en del gange i dag. Bølgerne bliver større og større i løbet af dagen. Og selvom det er tidlig aften, er der stadig mange på stranden.

Bølgebrus

Her er så dejligt, og nu hopper vi i bølgerne.

Cafe Freddo eller Frodo

Ja, sådan en fætter får man, når man ikke kan forklare sig. Og jeg forstår ikke helt italiensk kaffekultur. Så vi laver vores egen. Vi bestilte uden hjælp af menukort. Cafe Freddo, mente jeg at huske den hed. Huskede det på Frodo fra Ringenes Herre. Kold kaffe med mælk. Først glemte de vores ordre. Så kom en ny tjener, men vi sagde, vi havde bestilt. Han kom igen noget senere og spurgte om ikke vi ville bestille igen. Det gjorde vi, men vi fik noget helt andet. Kold, meget sød, kaffe. Så bad vi bare om at få mælk. Og nu er vi enige om, at det smager næsten bedre. Så vi kalder den Cafe Frodo. Jeg har også lavet min egen morgenkaffevariant. Først i den ene maskine tæpper jeg stærk chokolade, og så hældes en espresso oveni i en anden maskine. Smager dejligt. Kom til at vælge chokolade med mælk i den første maskine i morges - det smagte helt forkert. Men så går man jo bare igen.

Frokost på stranden

Jeg får Carbonara og Kasia tomatsalat. Og så masser koldt at drikke til. Mmmm....!

Nyt badelagen

Jeg har lige købt et badelagen af en af de irriterende sælgere, som vandrer op og ned langs rækkerne. Det er flot gult og orange med lidt guld. Jeg kiggede på det i går oppe på vejen, hvor der stod en sælger, men købte det ikke. Men jeg er jo meget glad for gul, og har manglet et ekstra håndklæde. Efter et par gange i vandet, er det jeg har så vådt, at det bliver en smule koldt at ligge på. Problem løst.

Endnu en dag på stranden

Så er vi tilbage på stranden. Vi har heller ikke nogen planer for i dag. Her lufter dejligt, og jeg skal snart i vandet. Men først skal jeg nok læse et kapitel eller 2 i min bog.

Biksemad

Så er vi nået ned i byen og sidder på det lille torv. Jeg har været nysgerrig efter at se hvad her var, for det var tydeligt, at der var en hel del små teltboder. Nu kom vi herned, og det er en gang miskmask af alt muligt farverigt tingeltangel fra smykker (i træ, garn, plastik, sølv måske - tror det bare ikke) til hæklede kaktusplanter krydret med slik, sprut og kager. Og så er der da også lige en skønhedskonkurrence under opsejling oppe på en scene. Mellem projektørerne kan vi tydeligt se vores hotel på toppen af bakken.

Aftenstemning

Vi har lige spist i et inferno af børneskrål, så vi blev ret hurtigt færdige. Nu er vi på vej ned til byen for at se, om der er liv og hygge på denne tid af dagen.

Moito a la Tropicana

Vi har snakket om længe, at vi skulle have en mojito i løbet af ferien. Det blev så i dag. Og jeg skal da lige love for, at man ikke er fedtede med rommen i Lido Tropicana. Vi har måtte hælde ekstra sukker i og hakke en del i mynte og citron. Nu er den bedre, eller vi har vænnet os til spritten. I dag har vi intet lavet andet end at ligge på stranden og læse. Det har været varmt, men der har stået en strid sidevind. Dejligt med luft. Om lidt går vi tilbage, og hopper om bord i hotellets buffet.

Fødder

Jeg har vist et par fødder, som trænger til strandtur. De lugter heller ikke af roser efter en lang dag i kondier. Men hold op, jeg er glad for, at jeg slæbte løbeskoene med, for det havde været forfærdeligt at gå rundt i lavasten og -grus i sandaler. Selv i gode praktiske af slagsen.

Middagslur

Jeg har lige hygget mig med at lægge dagens blogindlæg op, nu hvor vi er tilbage, hvor der er netværk. Vi kører på autostrada, og er ikke så langt fra havet. Men der er nok en lille time endnu til Kasia og jeg bliver sat af, for vi er de sidste. Det har allerede været en lang dag. Men vi er enige om, at vi skal til stranden nogle timer, inden vi nok skal spise os endnu en syge til i hotellets pasta med tomater. I går sad vi længe i Lidoen - strandklubben - for vi blev på stranden til sent og spiste Carbonarra i Lidoens restaurant/bar. I dag spiser vi igen på hotellet. Lige nu er jeg ret klar til at tage en lur, som så mange andre i bussen. Kasia kommer til at elske mig for det her billede.

Hårnålesving

Og den langsomme nedstigning er begyndt. Chaufføren har ikke kørt særlig stærkt, hverken op eller ned, og tager det stille og roligt gennem hårnålesvingene. Meget behagelig og smuk tur. Og det er nok også nu jeg skal indrømme, at vi også i dag har perfekte pladser forrest i bussen.

Kaffetid

Tilbage til basecamp var det tid til kaffe og kage inden bussen igen tager os med ned.

Nede i...

Jeg skal være ærlig. Jeg er en lille smule kylling. Men vi gik rundt om sydkrateret, tror jeg det var. Jeg anede ikke, at vulkaner har mange kratere, men det burde jeg nu nok have tænkt mig til. Kyllingen kommer ind i billedet, når vi går på toppen og følger et krater rundt. Det blæser, og der er ingen afskærmning til hverken den ene eller den anden side. Og når Kasia så stillede sig tæt på kanten, for at få den bedste vinkel til billedet, og det gjorde hun ofte, så var jeg bare lidt nervøs for, om jeg ville få hende med hjem, eller hun ville trimle ned i det rygende krater. Det skete selvfølgelig ikke. Der skete ikke noget med nogen. Hold da helt op, en oplevelse. Jeg tror faktisk det er en af de største. Tænk at naturen også kan være sådan.