torsdag den 24. maj 2012

Havblik

Har tilbragt aftenen sammen med mor og far i sommerhuset. Og fik lokket farmand og vovsen med en tur til vandet, og der var virkeligt smukt. Solen for nedadgående, og vandet helt stille.


søndag den 20. maj 2012

Projekt gartneri igangsat

Så har jeg fået installeret et helt lille tomatgartneri i drivhuset. Ny opstilling og mindre udvalg - omend jeg nu ikke kommer til at mangle valgmuligheder, hvis det hele vokser som planlagt. Det har været en pragtfuld dag - vist årets første T-shirt-dag.


lørdag den 19. maj 2012

Fødselsdagsmorgenbrød leveres

Far har fødselsdag, og så skal der ønskes tillykke. Også selvom mutter og fatter har overnattet i sommerhuset. Jeg havde lovet at komme med morgenbrød, og det blev lidt af et traktement fra yndlingsbageren Fru Lund. Bagefter iklædte mor og jeg os vores familieoutfits, og gik en tur på diget med vovsen. Om lidt er der håndbold i fjerneren og senere på dagen skal jeg tilbage til Odense og til oprykningsfest med pigerne jeg træner. Oprykning til Fynsserien skal fejres.


fredag den 11. maj 2012

Farver i vindueskarmen

Dejligt at komme hjem til en vindueskarm fyldt med blomster og spirer.


torsdag den 10. maj 2012