søndag den 30. september 2012

Eksperiment: symfonisirup

Det er efterhånden lange siden, jeg har skrevet her. Det er nok fordi, jeg ikke rigtig har haft tid til at hygge stille og roligt med syslerier pga. alt lige fra arbejde til håndbold og flytning. Men i dag har jeg både nået at spille og træne håndbold, færdiggøre jordbærbedet med nye udløbere og sætte fut i et eksperiment i køkkenet. Der var ikke rigtig nok bær i dag til marmelade. Men jeg har jo lystigt kogt sirup af både ananassalvie og mælkebøtter med succes. Så mens NFL kører på fjerneren har jeg startet et opkog af røde og gule hindbær, brombær, blåbær, ananassalvieblade og lidt citron. Hvorvidt det bliver en succes er uvist, men jeg prøver mig frem, med opskriften til mælkebøttesirup som inspiration.


søndag den 9. september 2012

Den rigtige opgang

Så er jeg så godt som flyttet. Jeg mangler rengøring i den gamle lejlighed og flytning af internet. Jeg mangler meget i den nye lejlighed. Men den er lækker, og jeg føler mig godt hjemme. Selvom jeg har haft fantastisk hjælp til flytningen af håndboldpiger, studiekammerater og familie, så er jeg nu godt brugt. Da jeg kom hjem fra fødselsdag for en halv time siden, besteg jeg trapper til 4. sal, for så at opdage, at det var den forkerte opgang!