søndag den 29. april 2012

Guld til "de gamle"

Selvom kroppen virkelig kan mærke status "Old girl", så er det da en dejlig fornemmelse at have vundet guldmedalje.

Så er man blevet voksen...

...når man er til stævne som old girls.


torsdag den 19. april 2012

tirsdag den 17. april 2012

Så finder vi en anden at lege med...

Dette indlæg er dedikeret til mor og far. Jeg passer deres vovse, Quinto, imens de er på ferie. Det går ganske fint, og han opfører sig indtil videre eksemplarinsk. Jeg tror, det eneste han savner er lidt lyd i huset. Der er jo ikke andet snak, end når jeg taler til ham. Når jeg kommer hjem fra arbejde, opdager han det ikke før jeg roder med nøglerne i låsen. Så han slapper nok fint af i løbet af dagen.

Jeg har været en del ude at gå med ham, men først her til aften har vi mødt andre hunde. Ingen af dem synes at genkende ham, men jeg tror han har fået flere nye venner.

Først mødte vi en fin lille lys dame, som Quinto var helt betaget af. Vi holdt hundene i snor, for damens ejer mente, at hun nok ville stikke af ned til åen - et stykke fra, hvor vi var. Og jeg er sikker på, at Quinto ville have fulgt efter. Men de to legede perfekt til trods for snorene. Vi var slet ikke nødt til at vikle dem fra hinanden. Og damen hoppede og sprang hele tiden foran Quinto og gjorde sig til.

Efter en god legestund gik vi videre, men Quinto opdagede, at den lille dame havde fundet en ny legekammerat, og det var næsten umuligt at komme videre.

Men når nu den ene ikke må lege mere, så er det godt, man bare kan finde en anden. Der hoppede en fin sort vovse rundt løst, og Quinto satte farten ned, gik ned i knæ, og sneg sig mod den frie hund. Og da manden ville sætte den i snor, råbte jeg, at jeg også bare kunne sætte min fri. Og Quinto var i himlen. Selvom han løber rundt og rundt i haven hjemme og i sommerhuset, men aldrig har jeg set ham strække benene i den grad.

Men jeg havde ikke liiiiiiige set, at hundende nok ville elske at løbe gennem et stort vandhul inde på marken, hvor der tidligere har gået køer. Quinto elsker vand. Og de løb ikke kun igennem én gang, så han var gennemblødt af snask. Den anden hund tog sig også et par svømmeture i åen, når den lige skulle hvile lidt for Quintos jagt. For der ville Quinto altså ikke med ud. Jeg var ikke sikker på, at jeg kunne fange Quinto igen, men da han aldrig stikker af fra en legekammerat, så gik det overraskende nemt.
¨
Da der atter var faldet ro på og vi gik hjemad, opdagede vi på den anden side af åen to dådyr. Måske man kan få øje på de to hvide haler.

Hjemme igen gik vi ind gennem haven. Han satte sig lige så fint og ventede på, at jeg skulle fjerne snoren. Men nej - han skulle have en gang med vandslangen. Han blev forsøgt skyllet fra inderst til yderst, og terressen blev omdannet til en lille sø. Oghan kunne ikke stikke af. Han tog et par spurtrunder, da han endelig blev sat fri. Han er pænt færdig nu.

lørdag den 14. april 2012

Fyraften

Så tror jeg ikke, jeg kan overtale mig selv til mere. Aldrig har jeg været så forberedt til gæster som nu. Hvis ikke det går nogenlunde smertefrit og med et minimum af røde kinder, så kommer jeg aldrig til at holde en smertefri fødselsdag. Jeg har endda øvet på desserten. Håber 3. gang er lykkes gang, for der er ikke mere chokolade til en 4. Men den hvide chokoladeskum står fint og trækker i køleskabet. Og den hjemmebagte lagkagebund ser også ud til at være lykkedes uden sort bund - omend den er en smule lav, så gruer lidt for at skulle skære den igennem. Men det skal også nok lykkes. Jeg har endda vejet ingredienser af til brødet, der skal startes umenneskeligt tidligt, så jeg er nok ikke helt vågen endnu, når jeg skal fylde i skålen. Det meste af hytten er også klar, kun entreen skal have en overhaling. Jeg glæder mig. Men nu vil jeg hoppe i kanen.

søndag den 8. april 2012

Tur på diget

I dag var jeg kun en kort tur i haven. For jeg ville besøge mor og far i sommerhuset. Vi har gået en god tur på diget ved Dalbybugten, hvor sommerhuset ligger. Jeg gik med hunden, og vi er super gode venner. Vi har også spillet Bezzervizzer. Jeg vandt det første spil, og blev overbevisende slået i det andet. Men det har været en dejlig dag alligevel.

onsdag den 4. april 2012

Første forsøg med kompost

Så har jeg været i haven igen. Jeg tror jeg i dag har sat timerekord for 2012. Troede det ville blive dårligt vejr og frysende koldt. Men hvis man laver lidt, så går det fint. Jeg er nået meget i dag. Særligt en ting er jeg spændt på. Jeg har taget hul på komposten. Fandt noget hønsenet og siede det værste kvas fra, inden det skulle ud i jorden.



Jeg startede jo på jordbærrakken i går, og jeg kunne ikke helt holde mig væk. Jeg har gravet sidste års gangsti væk, og flyttet udløberne, som i går fik lov at stå, ind på en række. Måske er det et katastrofalt tidspunkt at gøre sådan noget på. Og så har jeg kultiveret et pænt læg kompost ned omkring planterne. Nu vil jeg ringe til mutter og høre, om jeg har lavet en brøler, og om det vil være godt eller skidt at vande de små flyttede stakler.

mandag den 2. april 2012

Drømme om jordbærbed

Nu har jeg påskeferie. Det har været en utrolig travl tid, så nogle fridage falder godt. Indtil frokost har jeg fedtet rundt hjemme og lavet ingenting, det var skønt. Ud på eftermiddagen tog jeg i haven uden helt at vide, hvor jeg skulle tage fat. Da jeg kom herover faldt valget på rækken med jordbær. Jeg tror det trænger til at blive forkælet. Jeg er lige blevet færdig med at håndluge. Imens har jeg drømt om en udvidelse. Det har hele tiden været planen. Men nu tror jeg, at jeg vil gå til det, som ned aspargesbedet. Jeg tror jeg minimerer altmuligtbedet ved siden af, og sætter en række jordbær mere - måske to. Og så en række fliser på hver side. Det tror jeg vil være perfekt. Om det bliver til noget, det vil foråret vise. For der er meget at tage fat på. Nu fryser jeg og vil vende næsen hjemad.