lørdag den 30. juli 2011

Med løg på...

Så har jeg hevet de gule løg op ad jorden, og lagt dem til første omgang tørring på græsset. De ser væsentligt bedre ud end sidste år, og jeg glæder mig sådan til at skulle bruge dem i min mad. Ellers nyder jeg en rigtig sommerdag i haven, hvor det hele bare kan tages i et roligt tempo. Det føles som længe siden, men det er nok pga. alt det vand der er kommet fra oven. Næste projekt er at pille nettet af kålen. Jeg glæder mig virkelig til at se, om der er vidundere på vej, eller om jeg skal hænge med næbet. Dog så skal jeg måske også lige have gang i penslen for en kort bemærkning.
Published with Blogger-droid v1.7.4

mandag den 25. juli 2011

Afvigende afgrøder

Nu har jeg høstet den første Metki-agurk. Jeg er faktisk ikke helt klar over, om den er moden endnu. Eller om jeg tør spise den. Jeg har kun fundet engelske opslag på nettet om den - det skulle være en mellemting mellem en melon og en agurk!!! - men jeg skal selvfølgelig finde ud af mere om den, så selvfølgelig får jeg smagt på den.

Derudover har jeg "plukket" det første græskar, så der er energi nok, til at planten kan lave flere. Jeg ved ikke, om jeg kan nænne at skære i det. Det er så fint. Det skal jeg dog nok komme til, men først vil jeg finde et par opskrifter jeg kan afprøve. Måske Agnethe (min fætters hustru og madlavningsentusiast) kan byde ind med noget - måske opskriften på en pumpkin pie?

Sidst er der den enlige blå kartoffel, som skød op der, hvor jeg sidste år havde 2 kartoffelblokke af arten Blå Congo. Så en af dagene skal jeg have én blå kartoffel. Jeg spæder den nok op med nogle af dem nede fra "rækkerne".


Published with Blogger-droid v1.7.4

fredag den 22. juli 2011

Im singing in the rain


Ja, man skulle ikke tro, at dette billede er taget midt på eftermiddagen i sommerdag i juli. Men det er det. Er til Grøn Koncert, og er nået til Kashmir.
Published with Blogger-droid v1.7.4

søndag den 17. juli 2011

Den magiske vinstok



Selvom jeg faktisk helt har været ked af, at min enlige uges ferie under dansk himmelstrøg ser ud til at blive hjemme i lejligheden pga. trist vejr, så skal jeg måske til at skrue humøret i vejret. Før selvom dagen i dag skulle være trist og grå ifølge DMI, så sidder jeg nu i haven og nyder mit lille hus, efter jeg har beskåret vinstokken efter bedste evne. Jo, den var flot, men også ved at overgro alt. Den vokser som en magisk bønnestage, så jeg er ikke bange for, om jeg har været før voldsom. Jeg kommer nok nærmere til at svinge saksen endnu engang, inden sæsonen er ovre.
Published with Blogger-droid v1.7.2

torsdag den 14. juli 2011

Georgine-gangen

Så har jeg hentet den første squash hjem - men endnu mere spændende, så har jeg plukket 2 små buketter georginer. Det er alle planter af knolde jeg gravede op.i efteråret efter at have sået dem fra frø mor og far havde med hjem fra Gran Canaria. Jeg synes ikke de har helt samme farver som sidste år, men de er utrolig smukke.
Published with Blogger-droid v1.7.2

torsdag den 7. juli 2011

Moonjam i Kongens Have

Efter en eftermiddag i haven, surfede jeg på Facebook og så, at der var Torsdagskoncert i Kongens Have. Så lige hvem der var online, hev fat i Bo, og nu sidder vi og venter på sax'en.
Published with Blogger-droid v1.7.2

søndag den 3. juli 2011

Ribs-høst

Måske er det for tidligt, men jeg plukke alligevel.
Published with Blogger-droid v1.7.2

fredag den 1. juli 2011