søndag den 10. februar 2013

Tid til grønt

Ja, bloggen ligger noget stille her i vinter - jeg ved det godt.Men her lige et søndagsindlæg.

Selvom det egentlig var en ting, jeg gerne ville have lavet sammen med mor, så har jeg alligevel været ude at købe grønt. Efter en dejlig kamp med pigerne, hvor jeg også selv havde lavet en gæsteoptræden, så havde jeg bare lyst til et eller andet hygge, inden jeg skulle hjem til arbejdet. Så det blev en tur i Plantorama. Jeg er kommet hjem med 6 planter - de fleste i potter, og det fleste kan tåle lidt tørke. Så er jeg bare spændt på, om mutter kan godkende mine valg, og om vi alligevel skal ud og købe et par mere.