torsdag den 11. december 2014

Flensburg-Hamburg

Efter at have hentet vores pas, og når nu chancen var der - at have stormsikret min altan (flyttet ting ind), stoppede vi i Flensburg og spiste på "familierestauranten". Bagefter rundede vi kort rådhuspladsen med de mange boder, hvor folk hængte ud en her torsdag aften og varmede sig på varme drikke.

Nu er vi fremme i Hamburg og er checket ind på hotellet, som ligger inde midt i centrum. Bilen er parkeret i p-hus i nærheden. I morgen starter vi dagen ned morgenbuffwt på hotellet, og så tager vi videre til "Miniature Wunderland".

Et skridt frem og to tilbage

Adrian og jeg er på vej til Hamburg. Adrian begyndte jeg at se tilbage i oktober. Det er vores første tur sammen. Og jeg har glædet mig.  Vi er næsten nået til grænsen,  da jeg kom til at tænke på pas. Ingen af os havde tænkt på pas. Vi overvejede om vi kunne undvære,  men nu er vi på vej hjem igen. Og for at gøre ondt værre, så skal vi både til Odense og Ullerslev, for at få fat i begge pas. Jeg er lidt knust, men Adrian holder humøret højt. Vi har jo som sådan ikke noget at skulle nå. Så vi kørte ind og købte lidt kaffe. Og nu er vi næsten på Fyn igen!