Acropolis-dagen

I morges stod vi op og spiste morgenmad paa hotellet. Det var ganske fint, og der var forskelligt at vaelge imellem. Vi havde planer om, at vi ville afsted ret tidligt paa dagen, fordi her er meget varmt, og vi vil gerne undgaa middagsheden. Men da det kom til stykket, endte vi med at tage det helt stille og roligt, og bare nyde det.

 

Efter moggenmaden gik vi stille og roligt til Acropolis, som ligger naesten lige ved siden af hotellet. Vi betalte, og gik herefter rundt i ruinerne af store enorme templer og bygninger. Der var ogsaa to amfiteatre, hvoraf det ene er fint restaureret og anvendes den dag i dag til koncerter. Bogstaveligt talt, for her til aften kunne vi ane musik derovrefra.  

Oeverst paa bjerget stor Parthenon-templet. Det stoerste og mest imponerende. Baade Kasia og jeg har taget et vaeld af billeder, og vi har haft en fest med det. Vi har udholdt varmen uden de helt store problemer. Men jo, vi sveder meget og drikker ofte vand og kolde colaer.

 Der var mange mennesker, og Kasia og jeg droemte vist begge om, at faa lov at gaa rundt mutters alene, og studere alt og fotografere. Men det lod sig ikke goere. Faktisk var de ret strikse. Ingen madvarer eller drikkevarer. Og man maatte heller ikke roere ved marmor eller kravle paa murerne. De to sidstnaevnte ting har jeg nu helt fin forstaaelse for. Men vi saa folk, der forcerede afsparinger, for at faa de bedste billeder. Det holdt vi os alt for gode til.

  Jeg tror Acropolis er under konstant renovering. De store maskiner og kraner virker permanente. Men uanset, saa var det et imponerende sted, og vi slog begge koldt vand i blodet, og noed bare at vaere der. Og helt selv bestemme tempoet. Saa vi holdt en lang pause ved Parthenon, vor vi fotograferede, sad i skyggen, sneg os til en taar medbragt vand og snakkede.

Jeg tror ikke, at vi saa det hele. Men paa et tidspunkt havde vi faaet nok. Vi var vist begge blevet ret sultne. Saa vi nussede ud, igen i et tempo, hvor der var tid til at stoppe op. Vi gik ad en hyggelig vej ned forbi metrostationen til bydelen Plaka. Det var der, vi ogsaa var i gaar aftes, hvor drengene spillede bold paa gaden. Vi havde set et hyggeligt restaurantmiljoe ved en lille plads, og der slog vi os ned i skyggen under en parasol. Vi fik hurtigt bestilt, og kort efter var vi i gang med at stille vores sult. Det var et dejligt maaltid. Vi bestilte ogsaa en iskaffe. Der er mange valgmuligheder, og jeg roder noget rundt i dem. Jeg plejer jo bare at tage min kaffe sort. Men jeg har endnu ikke faaet serveret noget, der ikke smagte dejligt.

Efter kaffen vendte vi naesen hjem mod hotellet, hvor vi holdt siesta og ladede op. Baade os selv, og vores telefoner, som vi flittigt har brugt til at tage billeder med. Bl.a. til bloggen her. Jeg vil indroemme, at jeg i dag har taget billeder med hele tre forskellige apparater. Jeg har to kameraer og min telefon. Men det gaar fint, og jeg husker at tage billeder med telefonen, saa jeg kan vise vores oplevelser frem her.  

Efter en god lur, gik vi igen ud. Denne gang til det nye Acropolis museum. Det var meget anderledes og moderne i sit udtryk, sammenholdt med stort set alt andet her. Det anede vi allerede, da vi kom til indgangen. Vi gik paa marmor og glas, og igennem glasset kunne vi se udgravninger af den gamle by.

Der var flere steder, vi kunne kaste moenter i oenskebroende fra gammel tid. Hvis man altsaa havde et godt sigte. Det havde baade Kasia og jeg. Kasia ville ikke ud med sit oenske, og jeg tror helt jeg glemte at formulere et, fordi jeg var saa koncentreret om at ramme, og bagefter glad for, at det var lykkedes.

Museet indvendigt var ligesaa paent og velholdt som udvendigt. Fund fra Acropolis var udstillet i montrer i vaeggen, og de store skulpturer var fordelt rundt i det store rum, og faldt flot i et med marmorgulvet. Der var saa meget, at vi snart var maette. Men oeverst oppe, pa noget der lignede tredje sal, befandt vi os paa en etage, som havde samme dimensioner, som Parthenon templet.  

 Hele etagen var hele drejet i forhold til resten af bygningen, saa den ligger parallelt med det rigtige Parthenon ikke langt derfra. Etagen var udstyret med det samme antal soejler, og der var bare smukt. Ud af de store panoramavinduer kunne vi se Acropolis lige saa fint. Her holdt vi fotopause i laengere tid. Der var smukt og meget rart at vaere. Vi forlod foerst stedet, da vi begge begyndte at fryse.

Vi var begge sultne, og nussede tilbage til denmeget hyggelige restaurant, som vi havde vaeret paa til frokost. Beliggenhed, beliggenhed, beliggenhed.

Da vi var blevet maette, blev vi enige om, at det ikke kun var vores maver, men ogsš vores hoveder, som havde faaet nok. Vi vidste, at der var en tagterrasse paa hottellet. Her tog vi en rom og cola hver med op.

  Vi sad der imens det blev moerkt og noed hver vores rom og cola. I morgen skal vi sejle 3,5 time til oeen Syros. Her skal vi vaer tre overnatninger, og vi haaber paa en dejlig strand, naar vi naar frem. Men nu vil jeg pakke min taske, saa jeg ikke panikker, naar jeg skal op kl. 6 i morgen tidlig.

Athen - liv og glade dage

I Bruxelles lufthavn fandt vi hurtigt et sted at spuse. Selvom klokken kun var 10, var vi pænt sultne. Ud ad vinduet kunne vi se fly efter fly. 

Afsted igen i et nyt fly. Jeg vil indrømme, at flyveture ikke er det mest spændende, jeg hader dem ikke, men de er nødvendige for at nå til spændende ukendt land, som vi har sat os for udforske. 

Alt er gået fint. Næsten. Min største bekymring i forbindelse med rejsen har været at bagagen for vild i flyskiftet i Bruxelles, men vores bagage kom fint ud på båndene. Vi tog os god tid i Athens lufthavn. Fik skiftet til kortere tøj, spist lidt kiks og installeret vores græske sim-kort til internettet og hævet lidt euro. Og forberedte os på de 39 grader, som kaptajnen havde oplyst os om, at temperaturen i Athen var. Herfeter fandt vi togstationen, og købte billetter til metroen, slog 20 minutter ihjel på perronen, hoppede på, skiftede til en anden metro, og stod af på Acropolis station.

Først her gik det en lille smule skævt - men ikke værre, end at vi blot kom på et nyt eventyr, som viste os, hvor hjælpsomme de lokale er. Da vi skulle gå til hotellet løb telefonen tør for strøm - så ingen GPS og elektroniske kort. Vi spurgte mange forskellige, som velvillligt startede lokale diskussioner om, hvilken vej de to piger med de tunge kufferter skulle gå. Og lad mig sige med det samme... vi gik ikke den direkte vej! Men vi fik set lidt af byen uden for turistgaderne, snakket med lokale og trukket vores kufferter op af de stejleste gader. Men det ville også være mærkeligt, hvis ikke vi støder på små bump på vejen. Vi tager det med højt humør, så længe bumpene er små.

Vi fik tjekket ind, og fandt værelset. Det er hverken stort eller prangende, men rigeligt fint. Efter at have slappet lidt af, nærmede klokken sig 22, og vi var sultne. Så vi gik ned mod stationen, som lå noget nær "lige om hjørnet". Vi fandt en lille bix, og slog os ned udenfor på gaden. Vi kunne se madmor bag disken tilberede vores mad, og lynhurtigt fik vi den serveret. 

Da vi havde spist var det blevet mørkt, og vi fortsatte ned ad bakken mod stationen. Der var et leben uden lige. Restauranter, cafeer og turistbutikker lå side om side, og på gaden promenerede et hav af mannesker. Og midt i det hele voksede flokken af knægte, der spillede fodboldkamp på gaden med mål af to par træer. Det var simpelthen så hyggeligt. Jeg tror, jeg nævnte det 17 gange.

Og kiggede man op ad bjerget, så tårner et oplyst Acropolis sig op. Der skal vi op i morgen. 

Vi købte en lækker iskaffe, og nød den imens vi sad og studerede de mange mennesker, der passerede. Og vi så på fodboldkampen, der generede overraskende få af de forbipasserende. Da vi havde fået nok, osede vi i de stadig åbne butikker, inden vi vendte næsen hjem mod hotellet. Træt ligger jeg nu på sengen og skriver. Men nu er det vist tid til at slutte for i dag.