torsdag den 29. maj 2008

WYD05 Køln V - Pavemessen

Så slutter jeg min lille føljeton med at fortælle om Pavemessen på Marienfeldt. I samlet flok vandrede vi alle mod Marienfeldt. En stor mark, hvor der var lavet en høj til scenen. Repræsentanter fra deltagende lande havde ved et forberedende møde medbragt en smule jord fra deres hjemlande, som var blevet brugt til at bygge højen med.

Da vi kom frem, var vores pladser taget. Vi opgav at smide folk væk, og prøvede af presse så mange ind på området som muligt. Resten af os slog os ned lige udenfor området med udsigt til en storskærm. Der var ganske enkelt ikke plads nok til de op imod 1 million unge katolikker.

Aftenen sluttede med vigilie med Paven, hvor alle tændte små stearinlys. Det var smukt at se de ufatteligt mange små lys. Så var det tid til at sove. Jeg lagde mig til rette på mit liggeunderlag iført så meget tøj som muligt. Inklusiv regntøj, i soveposen, pakket ind i plastic. Til trods for småregn sov jeg natten igennem.

Næste formiddag ankom Paven endnu engang og fejrede Verdensungdomsagen med en højtidenlig messe. Verdensungdomsdagen sluttede med, at Australien blev offentliggjort som næste værtsby. Efter messen fulgte et kaos af mennesker, der alle vandrede de mange kilometer af de samme stier ud mod ventende busser.

Vi var ikke de eneste, der ville ud af Køln, så vi kørte længe i kø, og blev forsinkede. Vi kørte hele natten hjem. Jeg skulle på arbejde kl. 5.00 eller så snart jeg kom til Odense (rengøring, for de der har glemt det, eller ikke ved det), men måtte ringe og beklage. Jeg må indrømme, at jeg ikke var super ked af, at jeg ikke nåede på arbejde.

Egerns evolution

Ikke nok med at et fodboldspillende egern er blevet fast underholdning i reklameblokkene i biffen og på tv, nu beskyldes de små talentfulde dyr også for at besidde forskellige knap så flaterende karaktertræk.

Iransk politi mistænkte sidste år 14 egern for at spionere for en vestlig efterretningstjeneste. Dyrene skulle have smuglet lytteudstyr over den iranske grænse. Det var ikke 1. april MetroExpress trykte nyheden, så det er op til den enkelte at vurdere, hvorvidt vi står overfor en egern-evolution eller ej.

Men i Tyskland gik et egern sidste sommer til angreb på 3 ældre borgere ifølge Politikens artikel Seksuelt frustreret egern går amok. Den indledte blodige angreb på borgernes arme og ben, inden en 72-årig mand slog det ihjel med sin krykke.

At de søde gnavere tilnærmer sig menneskets egenskaber mere og mere underbygges af den krig, måske grundet racisme, der ligger og ulmer under overfladen. Der er nemlig en risiko for, at det importerede grå egern fra Nordamerika i fremtiden vil fortrænge vores danske røde egern.

tirsdag den 27. maj 2008

Udflugter den sidste uge

Så har jeg meldt mig til 4 udflugter i vores turist-uge. Det holdt sammen med WYD-programmet - jeg glæder mig til hver eneste dag på rejsen. Jeg overvejer stadig Vingårds-udflugten.

Sydney Tower
I virkeligheden er jeg en smule nervøs. Har højdeskræk, men det er nemt nok at sidde her og sige ja-tak til en tur mod himlen. Men jeg flyver jo også, så hvor slemt kan det være.

Blue Mountains
En heldagsudflugt med stop på fantastiske steder. Og hvis jeg ikke tager helt fejl, så er der indkluderet en lille sejltur. Det her er udflugten, jeg hele tiden har håbet ville blive arrangeret.

Operahuset
Man kan næsten ikke tage til Sydney uden at skulle se Operahuset. På en sær måde er det indbegrebet på Sydney men samtidig dansk arkitektur.

Sydney Akvarium
Jeg er vild med Zoo. Og selvom det ikke er en zoo, men et akvarium, er der ingen tvivl om, at jeg skal se lidt på fisk!

søndag den 25. maj 2008

Shout to the Lord

Forleden sendte TV3 det amerikanske show Idol Gives Back, som er et indsamlingsshow centreret omkring American Idol til fordel for børn i nød. American Idol er et talentshow, der minder lidt om X-factor.

Og hvorfor snakkwe jeg så talentshows her? I Idol Gives Back sang deltagerne Shout to the Lord. Første gang jeg hørte sangen var til en katekese på WYD i Toronto i 2002. Sangen gjorde indtryk, måske fordi den er så anderledes end de salmer vi synger i vores danske kirke. Vi sang den flere gange i løbet af dagene i Canada.

Sangen er sjovt nok lavet af australske Darlene Zschech. Men hun er ikke katolik, så vi kommer nok ikke til at stifte bekendtskab med hende i Sydney. Tilbage til Idols. Udgaven blev lynhurtigt populær i USA, og den røg ind som nummer 43 på Billboard Hot 100-listen.

Til showet var "Jesus" i sangteksten skiftet ud med "shepard". I denne version, fra aftenen efter, er teksten den originale.

onsdag den 21. maj 2008

WYDs Korsveje

Et af VUDernes obligatoriske arrangementer er Korsvejen. Til jer der ikke er inde i den katolske jargon er det en lille procession mellem 14 stationer, hvor man stopper op for at bede. I alle katolske kirker er de 14 stationer repræsenteret ved 14 kunstværker, der viser 14 episoder i Jesu lidelseshistorie - mere populært, men hårdt, vist af Mel Gibson i filmen Passion of the Christ.

I 2000 i Rom, min første VUD - alt var nyt, var det lidt af en tilfældighed, at vi en aften ved skumringstid faldt over arrangementet midt i Roms historiske centrum. Sært at vi ikke havde vidst det, for det var virkelig stort. Vi 4 greb hinanden i hænderne, hårdt, og slangede os gennem menneskemængden, og fulgte så godt vi kunne processionen af præster, biskopper og kardinaler samt hvidklædte unge med store kors eller palmegrene i hænderne. Stationerne var repræsenteret ved enorme fotostater, og bønnen lød overalt i højtalerne. I virkeligheden husker jeg ikke detaljerne præcist, men stemningen gjorde enormt indtryk. Den var ydmyg og eftertænksom, men samtidig præget af glæde og følelse af fællesskab hos de tusindvis af deltagende unge.

I Toronto i 2002 var det helt anderledes. Her var det ikke meningen, at man skulle gå i procession. Man fandt et sted på ruten, foran en af de 14 scener eller en af de mange storskærme. Korsvejen blev opført, eller gennemført, af skuespillere, der spillede Jesus, Pilatus og de andre. Efter gruppen af skuespillere kom præster, biskopper og de unge. Vi kunne følge hele spillet på storskærm, indtil optoget kom forbi os og opførte en af stationerne, på scenen vi sad i nærheden af. Herefter fortsatte de til næste scene, næste station.

I Køln 2005 var det igen helt anderledes. Her foregik korsvejen overalt i Køln i de forskellige menigheder, som man boede hos. Dvs. lokale korsveje arrangeret af den lokale kirke. Hos os startede den med første station i regnvejr bagved kirken. Vi fulgte efter i procession rundt i lokalområdet, hvor hver station indeholdt bøn og sang. Vi gik hele aftenen, igennem, by, skov og villakvarter. Efter mørkets frembrud var der lys og fakler, og det var en eftertænksom og stille flok, der kom tilbage til den mørklagte kirke og kunne slutte den 14 station med en fantastisk lille koncert med en operasanger, der fik gåeshuden til at pible frem overalt.

Nu er det så spændende, hvad de finder på i Sydney. Jeg kan næsten ikke forestille mig en ny måde at holde korsvejen på. Men mon ikke de har noget i ærmet?

tirsdag den 20. maj 2008

WYD05 Køln IV - Pave Benedikt XVIs ankomst

Da vi kom til Køln, var der de daglige katekeser og messer hver formiddag. Eftermiddagene gik med officielle arrangementer eller valgfrie arrangementer på Youth-festivallen. En af de officielle var Pavens ankomst til Køln. Han var jo en vigtig del af festlighederne. Det var lidt af et arrangement, da han ankom. Nogle tog til storskærm og koncert på stadion. Andre placerede sig langs floden, hvor Paven kom seljlende. Vi fulgte begivenhederne på pladen foran domkirken, hvor Paven ville holde tale. Det var nærmest umuligt at komme fra skolen, hvor vi boede, og ind til centrum, fordi der var så mange mennesker i togene. Men endelig kom vi ind til byen, hvor vi fandt frem til indgangen til den afspærrede plads. Vi skulle igennem et lille telt, hvor alle blev kropsvisiteret af mutte soldater (der ikke ville fotograferes).

Efter lang venten i køen kom vi endelig ind på et lille moråde, hvor vi dårligt kunne finde en plads, til trods for, at der stadig var timer til Paven ankom. Jeg var temmelig skuffet, for der var ikke noget at se, ikke engang en storskærm. Folk skubbede til hinanden og solen kunne stege spejlæg på fliserne. Men så begyndte folk pludselig at bevæge sig. Gergers, vores ungdomspræst, råbte, at vi rykkede, og det i en vis fart. Vi greb vores sager og fulgte med strømmen op mod domkirkens sideindgang.

Vi fik fantastiske pladser, jeg vil tro 100 meter fra Pavens stol. Spændte kunne vi følge med på storskærm i Pavens sejltur på floden, hans ankomst til domkirkens hovedindgang, hans bøn i kirken, koret og musikken. Endelig trådte han frem i døren og folk jublede højlydt.

Det var en oplevelse, jeg husker som en af de store. Jeg forstod ikke hvad Paven sagde, jeg er ikke ret ferm til tysk, men hele forløbet: stemningen, musikken, fællesskabet, vejret - ja, helheden gjorde et enormt indtryk, og det står printet som et af højdepunkterne på rejsen.

mandag den 19. maj 2008

Overraskelser

Jeg sad lige og tænkte på... Nu skal jeg til min fjerde Verdensungdomsdag, efter at have været i Rom i 2000, Toronto i 2002 og Køln i 2005.

I Rom overraskede simpelthen ALT mig. Det var anderledes end alt andet jeg havde oplevet. Både på det fysiske og det åndelige plan.
I Toronto overraskede musikken mig. Der var fantastisk og trosrelateret musik overalt. Til katekeserne, til messerne og som underholdning til WYD-Youth-festivallen.
I Køln overraskede den dårlige logistikplanlægning. Havde regnet med at Ordenung must sein! Men nej!

- gad vide, om der er noget, der kommer til at overraske mig i Sydney? Mon ikke. Uh, jeg glæder mig. Nu er der kun lidt mere end 1½ måned til...

søndag den 18. maj 2008

Lækkersulten

Hvordan kan det være, at lækkersult pr. definition leder til indtag af dårlige kalorier og ekstra kilo på sidebenene? Hvorfor kan lækkersulten ikke stilles med en tomat eller en agurk? Jeg ved, at der er en mening med alt, men hvad er det lige, Gud vil med chips, slik, kage, is og chokolade?

Men i dag har jeg forsøgt at trodse lækkersulten. Jeg har investeret i argurke- og tomatplanter. Mon de vil bære frugt ude i mit drivhus af en altan? Helst inden jeg glemmer at vande dem. Jeg kan sagtens overtales til, at en friskplukket agurk er bedre end vingummi, chokolade med nødder og onion-chips.

torsdag den 15. maj 2008

The dark side of the moon

Så var hun lige med farmand til koncert. "Hun", det er så mig. Det var tirsdag aften på Fioania Park med Roger Waters. Jeg anede ikke, hvem makkeren var, men blev belært om hans andel i Pink Floyd. Mit kendskab til Pink Floyd begrænsede sig desværre til sangen med børnekoret, der ikke behøver "education" eller "thought control".

Men selvom meget virkede som larm, var der pænt mange imponerende indslag. Som scene-baggrunden der fungerede som en storskærm, der konsekvent viste grafik, billeder eller film koordineret med numrene. Hvor var det tjekket, da Leaving Beirut blev fremført med tilhørende tegneserie og talebobler med sangens tekst. Og hvad med det vildeste surroundsound-anlæg der løbende bidrog med lydeffekter som helikopterlyd, fyrværkeri og hyrdehunden der gøende kæmper med sin brægende fåreflok?

Hvor sejt var det ikke, da man under Perfect Sense så et animeret stadion med vand i stedet for græs, en ubåd, der sejler mod noget midt i vandet, en kollision, masser af ild og eksplosioner på scenen, massive brag i alle højtalere efterfulgt af et kæmpekor skrålende "it all makes perfect sense", så det lyder som om alle publikummer pludselig deltager i koncerten.

For ikke helt at bryde princippet om korte indlæg, vil jeg ikke fortælle om røgmaskiner, masive sæbebobleskyer, en heliumastronaut, avanceret lasershow og den gigantiske lyserøde luftskibsagtige gris med påmalede politiske statements. Jeg vil ikke brokke mig over irriterende medpublikummer eller ondt i benene. Kun tilføje, at jeg er pænt glad for oplevelsen. Så tak til mor for billetten og tak til far for selskabet. Det var i virkeligheden ret fedt.

søndag den 11. maj 2008

WYD05 III - Klosteret i Clairvaux

Efter besøget i Osnabrück og inden ankomsten til Køln tog vi en afstikker til Clairvaux i Luxemburg, hvor vi deltog en i messe på Cisterciencerklosteret. Det var som at blive sat hundreder af år tilbage i tiden. En dansk munk, jeg ikke længere husker navnet på, viste os det af klosteret vi kunne få adgang til, nemlig et lille udstilling i ord og billeder. Kvinder havde ingen adgang til resten af klosteret, så besøget begrænsede sig til mødet med den stille og generte munk. Vi overnattede i nogle sale tilhørende klosteret lidt længere nede af bjerget.

Dagen efter besøgte vi Luxemburg by, men vi havde ikke tænkt på, at det var helligdag. I Danmark er Marias Optagelse i Himlen, d. 15. august, nemlig ikke en klassisk fridag. Derfor var shopping ikke øverst på listen over mulige aktiviteter. Men vi besøgte domkirken og tog på en lille guidet togtur i den gamle bydel.

Og så rettede vores to busser næserne mod Køln.
(Foto: Julie Riis)

torsdag den 8. maj 2008

WYD05 II - Osnabrück-besøget afsluttes

Som afslutning på vores besøg i bispedømmet Osnabrück i 2005, inden vi fortsatte mod WYD i Køln, deltog vi i en stor vandring, der sluttede med en stor udendørs messe og efterfølgende koncert.

Vi mødtes med en stor gruppe unge fra forskellige lande, som selv havde besøgt andre sogne, end de vi besøgte. Så vandrede vi gennem byen Osnabrück i procession, hvor vi nåede igennem forskellige poster, der bl.a. inkluderede bøn i en kirke, et teater/musikstykke i en anden samt frokost i en stor park.

Hen på eftermiddagen kom vi til et stort stadion med en enorm scene. I den ene ende var der madboder, merchandise, toiletfaciliterer mm. Egentlig mindede det meget om Grøn Koncert, bortset fra at de unge fra forskellige nationer dukkede op med hjemlandets flag i hænderne.

Eftermiddagen og aftenen bød på en højtidelig messe med efterfølgende rockkoncert. Men inden da var der en flagceremoni, som ses på billedet herunder. Alle nationer blev inviteret til at sende deres flag på scenen. Måske kan du finde Dannebrog, det er ikke ret stort, men det kan godt ses.

mandag den 5. maj 2008

WYD05 I - Bordfodbold og lagkager

Sognet vi boede hos i Osnabrück inden Verdensungdomsdagen i Køln 2005 havde udskudt deres årlige menighedsfest, for at vi kunne deltage i den. Det var en stor oplevelse. Der var mange forskellige mad-boder, ølvogn, tombolaer og forskellige aktiviteter for børn i alle aldre.

Især "bordfodbold" i menneskestørrelse foran kirken var populært. Vi spillede "landskamp" og endte med at vinde en flaske champagne. Nr. 2 vandt også en flaske, som vi fik, fordi de små drenge ikke rigtig syntes, det var noget for dem. Så der blev budt på champagne vidt og bredt.


En anden succes, hos os piger i hver fald, var caféen, hvor alle menighedens kvinder bød ind med en lagkage hver. Aldrig har jeg set så mange forskellige lagkager. Jeg måtte tage billeder af reolerne hvor de blev opbevaret for at være sikker på, at man ville tro mig, når jeg kom hjem. Vi 3 piger delte de store stykker mellem os, så vi kunne nå at smage så mange som muligt, inden vores maver sagde "nej tak" til flere.

søndag den 4. maj 2008

Spændingen stiger

Spændingen stiger stødt, og jeg glæder mig stadig helt vanvittigt.

Overvejer, om jeg snart skal til at lave en liste over ting, jeg skal have med, og ting jeg mangler at købe - eller om det er for tidligt.

Hvornår mon det der brev fra DUK kommer. Venter med længsel på flere oplysninger... som selvfølgelig bare vil få mig til at glæde mig endnu mere.

Jeg glæder mig til at se deltagerlisten. Heldigvis ved jeg, at der er en del, jeg kender, der skal med. Jeg vil ikke nævne dem, for jeg er bange for at glemme nogle.

Det er dejligt, at der bliver WYD-gensyn med flere tidligere pilgimskammerater. Blandt andet en rejsemakker fra min første WYD i 2000 i Rom. Det er også skønt, at der er flere af dem, jeg lærte at kende i Køln, der skal med igen. Det skal nok blive en fantastisk tur på alle måder.

torsdag den 1. maj 2008

Support om support

Efterhånden føler jeg mig så rutineret i at snakke med supportere, at jeg overvejer at yde "Support om support". Men inden du ringer, bør du lige løbe FAQ-listen igennem.

Burde der ikke være en smileyordning for support generelt?
Nej, for så risikerer halvdelen af de stakkels supportere at blive arbejdsløse. Så vil de nemlig ikke længere kunne lege "nej-det-er-ikke-mig-du-skal-snakke-med-jeg-stiller-dig-lige-videre"-leg.

Hvordan kan det være, at man i en telefon ligefrem kan høre, hvor højt en supporter ligger på smart-ass-skalaen?
For at patronisere dig tilstrækkeligt til at kunne lege "nej-det-er-ikke-mig-du-skal-snakke-med-jeg-stiller-dig-lige-videre"-leg.

Hvorfor koster det aldrig noget at ringe til en support-linje?
For at supporterne kan forsvare at lege "nej-det-er-ikke-mig-du-skal-snakke-med-jeg-stiller-dig-lige-videre"-leg.