fredag den 30. juli 2010

Det antikke Rom


Torsdag: Første punkt på dagens program var en tur på Forum Romanum - romerrigets magtcenter, hvis jeg har forstået tingene korrekt. Det var ret spændende, imponerende og mærkeligt at gå rundt på sten mellem ruiner af bygninger fra før Kristus. Bygninger hvis sten og metal efterfølgende er genbrugt til at bygge kirker og andre bygninger i Rom, frem for at importere nyt materiale. Efter turen rundt i murbrokker og fantasi, fortsatte vi mod Il Gesu, kirken hvor Ignatius af Loyola, helgen og Jesuitternes grundlægger ligger begravet. Vi så de værelser han havde boet i. Resten af dagen var fri, og vi var en lille gruppe der drønede ud efter mad, efterfulgt af en tur på Colloseum, gladiatorernes kamparena. Endnu engang et imponerende skue, udefra som inden i. Gruppen deltes igen, og vi nussede lidt rundt og endte med at se en del kirker, da vi måske var lidt for nærrige til at tage glaselevatoren op til toppen af monumentet for Italiens forening og Roms største monument (har glemt navnet). Bl.a. Santa Maria in Aracoeli, Santa Maria sopra Minerva (i oldtiden tempel for Minerva og Panteon, hvor vi desværre ikke nåede at finde Thorvalsens relief, inden kirken blev lukket. Det er i øvrigt et tidligere tempel, med et stort hul i loftet (det er meningen), der blev bevaret og transformeret til kirke i år 608. Vildt og spændende. Men der er meget af den slags i Rom. Vi spiste på en restaurant i nærheden af Pantheon og sluttede med ledermøde på en restaurant/bar i nærheden af hotellet ikke langt fra hovedbanegården Termini. I morgen står der Peterskirken på programmet, med messe i krypten tæt på Pave Johannes Paul 2s grav og besøg i gravbyen under Peterskirken. Der skal ske mere, bl.a. besøg i Santa Paolo fuori le Mura, som er en af de 4 hovedkirker (med Peterskirken, Laterankirken og Santa Maria Maggiore), og som jeg husker imponerede mig da jeg var der i 2000. Det bliver endnu en spændende dag.

onsdag den 28. juli 2010

Turbotur i Rom


Onsdag: Dagen i dag har været en mærkelig mellemdag. Vi sluttede i Assisi i morges, og kørte med bus mod Rom. Vi kom så tidligt frem, at vi ikke kunne få værelser på hotellet endnu. Men bagagen blev opbevaret, og vi kunne bruge halvanden time som vi ville i området omkring hovedbanegården Termini. Vi så et antikt mødested/badeanstalt, hvis ruiner Michelangelo havde fået frie hænder til at omgøre til en kirke. Han havde bevaret mest muligt af den gamle bygning. Efter indkvartering stod den på byvandring, hvor vi bl.a, så Laterankirken, Roms domkirke, og cirkus Maximus. Vi så mange ting, og det gik så hurtigt, at jeg ikke rigtig nåede at se nok af det hele. Vi spiste aftensmad på en restaurant 63 mennesker, og til trods for varsling om, at vi ville komme, var det en lidt uheldig oplevelse med ventetid og pizzaer, der ikke indeholdt det bestilte. Men pizzaen var god efter mine standarder. Vi havde et enkelt programpunkt mere, et møde om noget lokalt frivilligt arbejde. Og så var det fri lej. Vi ledere fandt et sted vi kunne sidde og holde lederemøde. Nu ligger jeg på sengen på mit værelse, og er mere end tæt på at falde i søvn. I morgen skal vi bl.a til Forum Romanum.

tirsdag den 27. juli 2010

Tour de Frans


Dagen startede tidligt med busadgang 7.20 og messe i gravkapellet ved Frans af Assisis grav i Basilica di S. Francesco. Herefter delte vi et minimorgenmåltid ud, og de fleste nåede lige at turbo-besøge en café eller lignende, efter en smule mere til skrutten, inden vi mødtes til dagens store udfordring. Vi skulle vandre op, op og atter op ad et bjerg, til en øde grotte, hvor Frans yndede at trække sig tilbage til. Dørene og gangene i grotten var så små, at tasken måtte af, og jeg måtte bukke mig, for at snige mig igennem. Udenfor var der den smukkeste udsigt, og det var tydeligt, at mange var kommet der igennem tiden for at bede - man havde kradset små kors ind i klipperne, eller efterladt små kors lavet af grene for hver bøn. De ca. 5 km ned igen virkede, logisk nok, knap så lange som opad. Vi skulle se den kirke, som Frans byggede, efter Gud havde fortalt ham, at han skulle genopbygge kirken. Først senere indså han, at det var i overført betydning. Men kirken blev bygget. Kirken lå ned af en stejl bakke, og jeg var lige ved at blive overtalt til at gå hjem, for at slippe for at skulle op ad bakken igen. Der kunne ikke være mere end halvanden km hjem, mente Rasmus F. Heldigvis klatrede jeg de 500 meter op til bussen, kom hjem længe før Rasmus, og vandt derved en is. Eftermiddagen gik med først endnu du besøg i Basilica di Santa Maria degli Angeli for at se kirken bygget uden om det lille kapel, i den lille hytte, Frans boede i sammen med sine medbrødre. Senere var der hygge og spil mens det stod ned i stænger, og senere endnu Stratego på søstrenes fine græsplæne med oliventræer. I morgen har turen mod Rom. Tak spids mine ben og knæ trænger til en dag uden alt for meget vandring. Vi har i øvrigt anskaffet os en pose fuld af vabelplaster til uddeling til turens deltagere. Vi har en mistanke om, at hvis der var mange der efterlyste det her i øvrigt Assisi bliver det bare flere i Rom. Selvom det bliver spændende at komme til Rom, som jeg stadig betragtes som den mest spændende by jeg har besøgt, så er det trist at sige farvel til smukke Assisi. Bare vent til I ser billederne.

mandag den 26. juli 2010

Frans af Assisi


Jeg har været meget i tvivl om, hvad der skulle være dagens billede. Mig selv foran Basilica de San Francesco eller mig og en indkøbt nøglering/øloplukker/ negleklipper med et billede af Frans af Assisi til Kevin, som ellers ville låne min negleklipper! Men tilbage til dagens begyndelse. Vi bor i kommunen Assisi i en dal for foden af nogle bjerge, og vi startede med at gå op ad det bjerg, hvor Assisi by ligger. Jeg tror sjældent jeg har set noget så smukt. Det virkede umiddelbart som en lang tur, men vi kunne hele tiden se byen, og den kom tættere og tættere på. Alle gader i byen er stejle, men vi nåede til Basilicaen, som består af både en overkirke og en underkirke, samt Frans' grav i et gravkapel. Her skal vi fejre messe i morgen. Basilicaen er udsmykket med frisker (hedder det mon det?), malet med de mest fantastiske farver - det hele bygget og malet i løbet af 1200-tallet. Der var vi danskere vist kun nået til gravhøjene. Vi blev vist rundt af broder Theodor, en dansk fransiscanermunk, der bor her i Assisi. I eftermiddags viste han os rundt i byen, og vi så flere kirker - af og på med lange bukser og tørklæde om skuldrene, ellers blev vi ikke lukket ind. Vi så bl.a. kirken hvor Frans og den hellige Clara blev døbt, den lille stald, nu kapel, hvor Frans ifølge legenden blev døbt samt gaden som den danske digter Johannes Jørgensen fik opkaldt efter sig. I løbet af dagen blev der også tid til at gå i utallige souvenirsbutikker, hvor jeg fandt en bog om Assisi og den nævnte negleklipper. Vi spiser her hos søstrene, og var derefter ude og få en øl og en is. Især det med isen håber jeg bliver en tradition der varer ugen ud. Mine ben er helt ødelagte, men jeg forsøger at holde lav profil, da alle andre virker forholdsvis friske! Det er heldigvis ikke så varmt som vi havde frygtet, omend det er rigeligt. Inden vi tog fra Danmark var der lovet regn i morgen, men det er der forhåbentligt lavet om på i mellemtiden. Vi skal tidligt afsted i morgen, da vi har kapret en lokal bybus op til Basilicaen, hvor vores dag starter med en messe.

søndag den 25. juli 2010

Odense - Asissi


Dagen startede ikke særlig godt. Far havde lovet at køre mig til Kastrup, og det var jeg utrolig glad for. Pludselig ringer det på døren, og jeg vågner selvfølgelig - jeg har sovet over mig. Men vi nåede frem til tiden og undervejs delte vi ærter jeg havde skullet i haven i går. Flyveren lettede med noget rusken i skroget, men vi landede sikkert i Rom efter kun lidt mere end 2 timers flyvning. Afsted i bus mod Asissi, Frans (fransiskanerordenens grundlægger) hjemby. Hvor er der fantastisk smukt at køre gennem det italienske landskab med vin-, solsikkemarker og bjerge strøet jævnt ud over det hele. Fremme i Asissi er vi indlogeret hos fransiskanersøstrene, og jeg kan love for, at det er en perle af et sted med smuk udsigt, uanset hvilken retning man vender sig. En retning er der bjerge og marker en anden udsigt til Santa Maria degli Angeli (se billedet).

fredag den 23. juli 2010

søndag den 18. juli 2010

Årets første tomat


De er passet og plejet siden februar, og nu er tiden ved at være der. Jeg har i dag spist den første tomat. Det blev ikke overraskende en af de små. Currant sweet pea. Det var mens det regnede i lårtykke stråler, og mens jeg havde mutter i telefonen. Det var helt hyggeligt. Nu venter jeg spændt på de andre tomater. De har alle fået frugter, og en del store af slagsen, men de er alle stadig grønne. Men inden længe, så kommer de som perler på en snor.

tirsdag den 13. juli 2010

Skidt med det...


Så har jeg endnu engang knoklet løs et par timer. Far ringede og spurgte om, om jeg havde kørt mit affald ned til hækken, som jeg havde talt om. For han skulle køre affald i dag, og ville gerne hjælpe mig med at køre mit væk i morgen. Jeg var helt i tvivl om, om jeg skulle sende det her billede til bloggen her, for hvis han ser det, kan der ske en ud af 3 ting. 1) Han fortryder, og siger han skal noget andet. 2) Han bliver forfærdelig træt på forhånd. Eller 3) (og det håber jeg jo på) han tænker, det er slet ikke så slemt som jeg havde frygtet. Jeg selv blev godt og grundigt overrasket. Det har fyldt godt rundt omkring, men samlet fylder det ikke kun godt, men godt og grundigt. Jeg kunne ikke holde mig på den 'rigtige' side af havelågen, men jeg håber alligevel ikke der er mere end til 2 måske 3 kørsler frem og tilbage. En ting er sikkert. Jeg glæder mig som et lille barn til at komme af med det.

søndag den 11. juli 2010

Bærlund og græsplæne make over


Så var farmor igen på besøg. Og det afstedkommer altid store og fine forandringer i haven. Denne gang blev det slemme ukrudt i græsplænen stukket, så græsset får en chance for at få fat. Hun har verdens smarteste redskab til det, og til trods for, vi snakkede om det flere gange, at hun skulle huske det, så havde vi så travlt, at vi glemte at lægge det tilbage i posen. Og selvom man skulle tro det, så var det altså ikke med vilje fra min side. Vi fik også fjernet alt ukrudt fra bærlunden, så den er så fin som ny. Både morgenfruer og tallerkensmækker kommer nu rigtig til deres ret. Her er virkelig blevet flot.

lørdag den 10. juli 2010

Så er der gulerødder


Det er næsten for varmt til at lave noget i haven i dag. Har vasket tøj og hængt det til tørre herovre, men det er tørt for længst. Er gået i gang med vinkelbedet, for der er en lille smule skygge, det var ellers slet ikke dets tur endnu. Jeg har lige opdaget, at mine gulerødder er klar til at spise. Ikke dem alle og de er stadig ikke helt store. Men store nok til at hive op og gumle på. Det er mange år siden jeg har gnavet gulerødder med top på. Det er skønt. Jeg vil lige nævne, at det ikke er helv let at tage billeder af sig selv, med den fine, men meget skarpe, sol på himlen. Efter en del forsøg lykkedes det nogenlunde ikke at se vred ud med adskillige synker i panden. Men dejligt er her, så det ville være helt ærgeligt at se sur ud.

fredag den 9. juli 2010

Onkel Lars` fødselsdag














Så er jeg på udflugt med far og farmor og farfar. Vi besøger onkel Lars og Rikke, min kusine Lea og min fætter Lasse. De er på ferie i nærheden af Silkeborg. Lars har fødselsdag, så vi har fået både kage og kaffe, og vi skal til at spise pizza. Jeg har selvfølgelig udforsket området med lille Lasse og Lea, og vi gik alle amok på hoppepuden, og hyggede os i indianerteltet.

tirsdag den 6. juli 2010

Kultur ved Odense å



Efter arbejdeog på research-tur i fotobutikkerne (vil gerne købe et spejlreflekskamera) mødtes jeg med Jeanette inde i byen. Vi skulle spise og i biffen. Vi blev enige om at droppe biffen efter en lækker middag. I stedet gik vi ind i klosterhaven ved domkirken og fortsatte over i Eventyrhaven, for at gå imod Munke Mose. På vejen kiggede jeg op, og fik øje på noget i et træ. Det fascinerede mig meget, og jeg syntes faktisk det var super flot.

Da vi nåede Mosen skete der også ting. Og det var så hyggeligt. Det var Folkemusiklauget Fynboerne der spillede op til dans. Jeg måtte simpelthen teste telefonens videofunktion. Selvom det er første forsøg, dårlig kvalitet og hurtigt klippet sammen, så er herunder et hyggeligt stemningsklip.

lørdag den 3. juli 2010

For enden af regnbuen


.

Græstæppet på vej


.

De fine franske anemoner


.

Sommer på trapperne


.

Kartoffelmarken


.

Rosenlunden


.

Min fine bonderose


.

Hyldeblomster med mor


.

Sommerlandet Dalby


Så er jeg med mor og far i sommerhuset. Og jeg var lige i haven først. Det har resulteret i, at jeg gravede kartofler op, så jeg kan smage mine allerførste hjemmedyrkede kartofler sammen med mor og far. Jeg plukkede også nogle håndfulde krydderurter, og vi har allerede brugt persillen til en pastasalat til frokost. Så er der også oregano og purløg til tomatsalat i aften, og rosmarin til at krydre madboller. Der er også masser af urter til eftermiddagstheen. Solbærsalvie, ananassalvie, citronmelisse, citronverbena, alm. mynte og pebermynte. Spændende om noget af det sager godt. Jeg er helt spændt på at skulle eksperimentere. Jeg hár også plukket blomster til mor. Og til min overraskelses, så var der nok til en rigtig fin buket, som syner ´lidt vild, men meget yndig. Der er roser fra rosenhegnet, lathyrus, lavendler, akelejer og et par mere, som jeg ikke kender navne på. Om lidt nusser mor og jeg og Quinto til vandet. Vi skal ud til knæene, er planen.

fredag den 2. juli 2010

Rosenhegnet



Det har været en ret varm dag, og jeg kom først herover ud på aftenen. Men her er dejligt at sidde og kigge på rosen, der vokser op ad hegnet, og som er flottest netop nu. Her er stadig varmt nok til, at jeg kan sidde og nyde haven kun iført shorts og soltop.

*Rekonstrueret indlæg! Oprindeligt indlæg slettet ved en fejl.