Mit Instagram

lørdag den 29. december 2012

Ishockey i Odense

Så er jeg til ishockey med min far, onkel og lille fætter. Hov, OIK scorede. Må hellere være lidt opmærksom.

søndag den 23. december 2012

Julevejr

Så er det næsten jul, og det har virkelig sneet igennem. Får og jeg tog hunden med på en tur, og vi nød vist alle at være ude i det fine vejr. Sneen skulle forsvinde i aften, så vi får nok ikke en rigtig hvis jul. Men j skal det nok blive.

torsdag den 6. december 2012

Juleudfordringen

På arbejdet har jeg været lidt kæk. Bl.a. har jeg lavet baconis til mine kolleger, fordi de ikke troede, jeg ville. Her efter jeg er blevet fastansat (wuhuu!), har jeg fået en ny udfordring:

"Vi taler om at du kunne bage et Jule franskbrød på Fynsk, tilsat humle og boghvede. Er det muligt?"

Og den har jeg så ruget over i en 14 dages tid. Nu har jeg brødet klar. Og boller i samme stil.

Jeg valgte to forskellige brøddeje, og har så henholdsvist snoet et brød og bundet små brødknuder. Den ene dej er til det lyserøde rødbedebrød, som bages med øl og hvedemel. Jeg har dog udeladt timian. Den anden var et grahamsbrød med boghvedemel. Det fynske kommer ind flere steder: rødbederne er dyrket i min egen have, jeg erstattede halvdelen af grahamsmelen med Ølandshvede dyrket og kværnet ved Ringe. Og så ikke at forglemme: brødet bagt af en ægte fynbo på Fyn i december måned. Begge opskrifter har jeg fundet på nettet, førstnævnte har jeg bagt en del gange efterhånden.

Det blev noget klistret stads, det røde brød, men ikke desto mindre lykkedes det meget godt. Bortset fra, at jeg ikke rigtig er god til ensartethed, når det kommer til bagværk. Men hver bolle er et unikum, og det er vel heller ikke så skridt.

Så er det bare smagen det kommer an på. Jeg prøvebagte en bolle, hvor jeg havde strøet kanel og perlesukker for oven - og det endte jeg med at gøre på resten af bollerne og brød også. Jeg er faktisk ret tilfreds, og kunne nok godt finde på at lave dem igen - hvis jeg kan huske hvordan jeg gjorde.




lørdag den 27. oktober 2012

Haven hjem i køkkenet

Så er vinteren tæt på, og det fleste af grøntsagerne fra haven er bragt hjem. Med undtagelse af gulerødder, rødbeder og grønkål, som stadig frister en tilværelse i jorden. Poser med kartofler og græskar på gulvet venter på mere permanente pladser, indtil de skal spises. Jeg har haft en stor posefuld 2. sorteringskartofler, hvor snegle vist har smovset, liggende bredt ud på bordet, så de ikke blev mere dårlige. I morges skrællede jeg dem, og skær det dårlige fra. Og her til aften har jeg bagt den største stak kartoffelpandekager, jeg nogensinde har lavet. Jeg måtte blande dejen i min store supplerede, for det var det eneste, som var stort nok. Og jeg havde gang i 3 pander. Nu køler de af på bordet, og så vil jeg fryse dem. I morgen skal jeg så beslutte, hvad jeg skal bruge den anden halvdel kartofler til. Jeg regner også med at indkvartere mine græskar i kælderen. For jeg kan ikke spise det hele på en gang, så jeg håber de egner sig til at gemme over den næste måned eller to.




mandag den 8. oktober 2012

Find missen

Nej. Det er ikke "Find Holger", men kan du finde den lille kat i mit efterårsramte drivhus. Jeg kunne ikke nænne at jage den væk, men jeg puslede nu ikke lange rundt i haven, før den alligevel stak ind til naboen.


søndag den 30. september 2012

Eksperiment: symfonisirup

Det er efterhånden lange siden, jeg har skrevet her. Det er nok fordi, jeg ikke rigtig har haft tid til at hygge stille og roligt med syslerier pga. alt lige fra arbejde til håndbold og flytning. Men i dag har jeg både nået at spille og træne håndbold, færdiggøre jordbærbedet med nye udløbere og sætte fut i et eksperiment i køkkenet. Der var ikke rigtig nok bær i dag til marmelade. Men jeg har jo lystigt kogt sirup af både ananassalvie og mælkebøtter med succes. Så mens NFL kører på fjerneren har jeg startet et opkog af røde og gule hindbær, brombær, blåbær, ananassalvieblade og lidt citron. Hvorvidt det bliver en succes er uvist, men jeg prøver mig frem, med opskriften til mælkebøttesirup som inspiration.


søndag den 9. september 2012

Den rigtige opgang

Så er jeg så godt som flyttet. Jeg mangler rengøring i den gamle lejlighed og flytning af internet. Jeg mangler meget i den nye lejlighed. Men den er lækker, og jeg føler mig godt hjemme. Selvom jeg har haft fantastisk hjælp til flytningen af håndboldpiger, studiekammerater og familie, så er jeg nu godt brugt. Da jeg kom hjem fra fødselsdag for en halv time siden, besteg jeg trapper til 4. sal, for så at opdage, at det var den forkerte opgang!


søndag den 12. august 2012

Vuf & muh

Sidste fridag inden jeg skal starte på arbejde efter ferien. Har nået en del, og slutter dagen hos mor og far i sommerhuset. Mens kullene bliver klar gik far og jeg en lille tur med Quinto. Først på stranden, og så forbi køerne. De kom luntende mod os, og stillede sig nysgerrig på en række. Sjovt at se dem synkronhoppe tilbage, hver gang vovsen gøede.


mandag den 6. august 2012

En masse squash

Så er jeg hjemme igen. Og det her er noget af det, der sker på en uge...


søndag den 5. august 2012

Ventetid


Så er det værste tidspunkt på ferien kommet. Ikke selve hjemturen, men limbo-land mellem ferien og hjemturen. Ventetid i en lille bitte lufthavn, hvor den eneste butik, tax-free butikken, er på størrelse med en mindre kiosk. Jeg har hevet bogen frem, og fundet et af de klassiske lufthavns-metalsæder. Lige nu vil jeg bare gerne hjem, Men der er næsten en dagsrejse foran mig, 2 timer til flyet letter, og absolut ingenting at tage sig til. Jeg tror ikke jeg modstårfristelsen til slik inden adgang. Men det gør jo heller ikke noget!

lørdag den 4. august 2012

Sidste aften


Så sidder jeg igen og venter på min mad. Mousaka. Ny ret, samme restaurant. De er stadig så flinke. Jeg fik mit bord tilbage, det var optaget i går. Men så fik jeg discount på regningen. Om det var derfor, eller om de bare syntes jeg fortjente det, det ved jeg ikke. Og jeg fortalte, at det var sidste aften, og det må det have talt om, for den næste pige der kom forbi kommenterede det. Jeg blev på stranden i dag. Men måske lige en halv time for længe. Der er enkelte steder på kroppen der brænder, og jeg kan sige så meget, at jeg sidder på dem. Men jeg er blevet farvet af solen denne gang. Jeg kan i hvert fald selv se det. Men jeg har også halveret faktoren på denne ferie fra 30 på sidste ferie. Uden problemer, før jeg strammede garnet i dag. Men jeg regner ikke med, at jeg får mulighed for at solbade de næste dage alligevel. Nu vil jeg nyde aftenen. Der bliver nok også indkøbt en enkelt souvenir eller 2. Og så bliver det også godt at komme hjem igen, til endnu en uges ferie.

Suger den sidste sol på Samos


Så er det sidste dag på Samos. I morgen tidlig flyver jeg hjem. Og planen for i dag har været afslapning. I morges, fik jeg morgenmad på hotellet. Hotelfatter, det løbende er blevet mere og mere snaksalig, begyndte at kommentere på, at han ikke forstår, hvorfor folk gider ligge ved en pool og læse, og så vende sig i ny og næ. Der var slet ingen ende på, hvad man burde tage sig til i stedet. Og det var med fagter og sydlandsk temperament. Det fik så afgjort, at det ikke var på hotellet, jeg skulle tilbringe denne sidste og afslappende dag. Det gad jeg slet ikke. Jeg gad ikke skulle forsvare, at jeg er på ferie for at slappe af og nyde lidt sol, som vi ikke har derhjemme. Og hele ugen har jeg spekuleret på, om ikke der var bedre strand, end dem jeg kunne se for hver sin ende af havnen. Og da et par spurgte hotelfatter, hvor stranden var, lyttede jeg. 'Outside, right, right'. Så fes jeg op på værelset og hentede badehåndklædet, og afsted med mig. Efter første 'right', stødte jeg på en gade med butikker. 'En mere', tænkte jeg. Jeg havde jo ikke travlt, så jeg gik til venstre i stedet for 'right', for at se hvad der var, af spændende sager. På et tidspunk opdagede jeg en butik om et hjørne, som solgte samme fine produkter som i en butik jeg så i går. Jeg nåede lige at tænke, så meget for 'det er min kone, der laver dem'. Men så gik det op for mig, at det faktisk VAR den samme butik som i går. Det VAR hovedgaden, som jeg bare var kommet ind på fra den anden side. Det er simpelthen helt utroligt, så forskelligt indtryk man kan få af det samme. Jeg vendte rundt, søgte efter stranden, og fandt den. Og den er faktisk rigtig fin. Jeg fandt mig et træ, så jeg også kunne få lidt skygge. Og i en rum tid havde jeg det for mig selv. Nu har en larmende familie slået sig ned lige op og ned ad mig. Ville hellere have det hele for mig selv. Det er lige før jeg overvejer at finde mig et andet sted. Men jeg kunne også bare starte med at hoppe en tur i bølgen igen.

fredag den 3. august 2012

Katte - Samos' fugle


Ja. Det er et super sted at komme, hvis man har fuglefobi. For her er ikke ret mange fugle at få øje på. Og det er lidt sært for en havn. Der er ingen måger, ingen duer. I stedet lusker der i massevis af katte rundt. Store, små, tykke og tynde. Jeg ville have skrevet, at de ikke er pågående og tigger. Men det er ikke helt korrekt, selvom jeg først oplever det nu. Katten på billedet fik lidt mad fra en gæst, og sidder nu og kigger bedende op på hende. Nu har den flyttet sig, og en anden gæst smider mad til den. Selvom det er langt langt bedre end fugle, så kommer det ikke til at ske ved mit bord. På alle restauranterne står der en ansat og holder øje. Jeg troede det var den, der bød gæster velkommen og fandt plads. Det har jeg selv set. Men måske er deres virkelige job at holde kattene væk. Jeg så i hvert fald en jage katte længere nede på havnen. Nej, det er det nok ikke. Og der er fugle. Jeg blev faktisk jaget væk fra poolområdet i mandags, tror jeg det var, af svaler, der fløj til højre og venstre, op og ned. Med det formål at tage bad i poolen. Og væk var Kristine. Nå, pizzaen er kommet, og nu er der også livemusik på en af bådene, tror jeg, det er. Så det vil jeg lige nyde.

Kirken i Pythagorion


Så sidder jeg på borgruinen. Jeg har lige været inde i kirken. Og jeg forundres stadig. Så meget er genkendeligt, men alligevel føles det hele så fremmed. Hjemme er de katolske kirker overpyntede i sammenligning med folkekirkens kirker. Men det er ingenting sammenlignet med det her. Ikke et eneste sted kan øjet fange en blank plet. Selv lysekronen i den lillebitte kirke er helt overdimensioneret og i guld. Denne gang havde jeg t-shirt på og lange bukser med. Jeg følte mig helt dum, da jeg trak i bukserne uden for kirken. Det vrimlede med mænd i arbejdstøj. En gammel mand sagde 'Hej. Workers', og pejede på sig selv. Spurgte hvor jeg var fra, og sagde så 'Tivoli'. Han havde været der engang. På vej ind i kirken blev jeg alligevel lidt usikker. Gamle damer vimsede rundt i det lille rum, og snakkede løs mens de lavede lidt håndarbejde. En havde nok lige strøget, for der stod du strygebræt midt i rummet. Jeg kiggede på den ene, og pejede ind. Hun fortrak ikke en mine, og nikkede meget let en enkelt gang, som om hun tænkte: 'hvad vil hun det for?' eller 'åh nej, kan vi ikke få vores kirke i fred'. Der var jeg alligevel glad for, at jeg var trukket i de gamle bukser. Jeg knipsede også kun ganske få gange med kameraet. Jeg blev nødt til at have lysekronen med mig. Nu vil jeg pakke bukserne i tasken, og nikkede luske med på min restaurant på havnen. I dag står den altså på pizza.

Ingen is


Ingen is til Kristine før nedstigningen. Der er lukket. Så er det godt, der er vand i tasken.

The Monastary, part 2


Der er noget jeg helt tydeligt ikke har forstået. Ligesom jeg tænker: is, på vej ud af kapellet, ser jeg til højre en større sprække, hvis man kan kalde det det, i bjergsiden. Går man gennem den, kommer man ned i en grotte til nogle indhak med siddepladser og mulighed for at tænde lys. Klassisk katolsk, åbenbart også i den græske version. Jeg tænkte jeg hellere måtte tænde et for familien derhjemme. Som sagt så gjort. Men da jeg havde siddet og kigget lidt på lyset, opdagede jeg, at der var mere grotte. Det skulle jeg da også se. Men neden for trapperne gik der en lille vej til højre. Det var mørkt og koldt. Og man kunne se sin ånde. For foden af den lille vej, var der muret et lille kapel. Og herinde var det tydeligt, at der blev lagt gaver foran et billede (som engang havde været, men nu er falmet helt bort) i sten. Tilbage ved trappen, var det også tydeligt, at der til venstre i grotten var mere - men intet lys, og helt spærret af. Jeg er faktisk lidt af et spørgsmålstegn. Hvor sjovt det end er at opdage ting på egen hånd og lidt efter lidt, så ville en guide med historier have været meget praktisk nu. Jeg tror jeg skal tilbage til hotellet og google. Men først is.

The Monestary


Så er jeg nået frem til 'The Monestary'. Og selvfølgelig er det du kloster. Hvad skulle det eller være. Jeg tror ikke længere det er i brug, det virker ikke sådan. Men her er forholdsvist pænt, så hvis jeg har ret, så holdes det for turisterne. Det bygger jeg også på, at jeg kan købe is i en lille butik her. Jeg sidder i et lille kapel. Jeg til ikke kalde det en kirke. Selvom det tydeligvis er katolsk (det er ikke til at overse Maria-billederne), så er det lige så tydeligt en gren jeg ikke er særlig bekendt med (græsk, frem for romersk). Jeg ved i hvert fald ikke helt, hvad man bør høre hvor. Og alt til trods, så har jeg sat mig ind uden ærmer og bukser. Tror hverken Gud eller mand kommer efter mig her. Der er trods alt en hvis uformel stemning på området og i kapelet (selvom det er begrænset, hvad her er af mennesker). Jeg mener... der er både korstingsbilleder og tegneserier på væggene, og et vievandskar (gætter jeg) med taphane. De billeder må jeg vise frem, når jeg kommer hjem. Om lidt vil jeg købe mig en is. Bliver nok nød til at starte nedstigningen. Kan ikke se flere veje op ad bjerget. Desværre. Måske jeg i stedet finder byens kirke og ruinborgen senere på dagen. Jo. Det er da en slags afslapning.

Akvadukt fra antikken


Så har jeg endnu en dag uden planer til ren afslapning. Jeg besluttede alligevel at fortsætte den gåtur, jeg ikke synes jeg færdiggjorde forleden aften. Da jeg nåede teatret, tog jeg vejen der svingede til venstre i stedet for til højre mod 'The monastary'. Denne tel førte til 'Eupalinian tunnel'. Uden helt at vide hvad det er, tænkte jeg, at det måtte være noget, siden der var skilte dertil helt nede fra byen, og der var en konstant strøm af biler dertil. I går til frokost, fortalte de svenskere jeg sad til bords med, at de havde været der, men at der havde været lukket. Lige inden jeg kom frem, kom en far og hans knægt gående i modsat retning. Faren sagde 'Is it you from the boat yesterday?' Vi havde siddet ved siden af hinanden på soldækket. Han sagde i forbifarten, at det var meget spændende og køligt. Jeg havde på fornemmelsen, at det nok var en akvadukt. Og heldigvis havde jeg euro med mig, for det kostede 4. Jeg skal studere brocuren nærmere ved poolen senere, men ganske rigtigt, så var det en gammel vandledning, som har været bygget ca. 550 bc og har været anvendt i mindst 1100 - indtil den kalkede til. Man kan komme måske 100 meter ind, inden den lukkes for besøgende. Og man skal være lidt opmærksom. I starten kunne jeg næsten ikke komme frem med mine brede skuldre, og jeg skulle gå lidt foroverbøjet. Og da tunnelen blev bredere, blev den også glat. Der var ret svalt. Nu vil jeg fortsætte min tur længere op ad bjerget. Hvis jeg støder på klosteret, er jeg spændt på, hvor meget der er at se. Er ret ærgelig over, at jeg har glemt længere klude. For hvis det er som i Spanien, Italien og Thailand, så er det respektløst at besøge hellige steder iklædt så lidt tøj. Men jeg går altså ikke ned og op igen.

torsdag den 2. august 2012

Herrehåndbold i Grækenland


Takket være et tip jeg hørte du par danskere give nogle andre på båden i dag, har jeg nu fundet en hjemmeside, som linker til kampen... tror fra BBC. Men det er egentlig ligemeget. Det første jeg fandt var på serbisk, så engelsk er væsentligt bedre. Og gamle hotelfatter har givet mig øl og er lidt nysgerrig på kampen. Og det ser godt ud for DK.

Stille aften hjemme


Jeg nåede kun lige at skrive overskriften, inden der drønede bil og knallert forbi ude på vejen og en flyvemaskine jorder forbi nogle 100 meter væk. Men ikke desto mindre er jeg tilfreds med et roligt aftenmåltid på altanen. En smule opgraderet i forhold til sidst. Salaten var lidt kedelig. Så nu er den også med agurk, peberfrugt, majs og peanuts. En blandet landhandel, men så er der noget at tygge på. Sandwichen er også opgraderet med bedre brød, agurk og så knap så fedtet med pølsen. Det er nu rart at smække benene op efter en lang dag ude i verden. Jeg har slet ikke været på havnen i dag. Havde ellers lovet mig selv pizza, men er ikke til det helt store. Så måske der bliver til dessert i morgen. Og så strøg der lige en flyver mere forbi! Om lidt skal jeg ned og tjekke nettet, og følge lidt med i herrernes OL-kamp. De har bare at spille godt, så der også er kampe, når jeg kommer hjem.

På vejen... Helt generelt


Jeg har fundet ud af, at jeg er superdårlig til at vælge side. Hver gang (næsten), jeg har kørt i bus eller sejlet i båd, har jeg siddet i den triste side. I busserne med udsigt til klippevægge, og i både med udsigt til havs (lige med undtagelse af i dag, man lærte vel lektien). Nu sørger jeg for, hvis jeg sidder i den triste side ud, at sætte mig i SAMME side hjem. Man er vel ikke helt dum!!!!! Lyskryds er her absolut ingen af på Samos. I hvert fald har jeg ikke oplevet nogle. Til gengæld har vi været igennem 2 rundkørsler i Samos By. Ikke noget med stor omkreds, fin græsrabat og skulptur i midten. Niks, de var små, og med hvidmalede betonkanter i en halv meters højde. Og det samme med autoværn langs landevejen. Nu vil jeg nyde udsigten på resten af turen hjem. Jeg har jo sat mig i den gode side.

Efesos - antikke ruiner i Tyrkiet... og bizar bazar!


Besøget i Efesos var ret spændende og passende i længde. Det er kun 140 år siden, man fandt byen. Og der er mange utrolige ting ved det. At så stor en by har kunne ligge skjult. At vandet har ligget helt op til byen, som i dag er 8 km fra kysten. At der har boet mennesker i mere end 1000 år. At de fandt sig i at bruge fællestoilet. Og at de kunne bygge så storslået. På mange måder minder det om Forum Romanum i Rom. Hvor bygningerne i Rom synes bedre bevaret, så virker dette så meget mere omfattende i størrelse. Der var også et amfiteater, så stort, at der kunne være 1500 mand. Jeg blev helt svimmel af at bestige siddepladserne. Der var også et stort fint bibliotek, som tronede op for enden af det, som virkede som byens hovedgade. Der var en del danskere med på turen. Helt rart. Og både guide og nogle af deltagerne var flinke til at tage et par billeder af mig. Så har jeg også været der - det kan jeg bevise! Efesos var slet ikke en lidelse at komme igennem. Var blevet lidt skræmt af opfordringer til at tage bad i solcreme, huske hat og drikke masser af vand. Men jeg kom igennem det uden det store besvær. Også selvom rygtet sagde, at det 'kun' var op mod 40 grader. I sidste uge havde det været 45. Både ved indgang og udgang var der bazarer. Skrålende aggressive sælgere, som ville sælge hatte og vand. De løb nærmest efter en, hvis ikke man havde købt vand. Jeg havde næsten lyst til at kyle min egen medbragte vandflaske efter dem. Jeg brugte altså ingen penge. Faktisk har jeg stadig ikke brugt penge på andet end mad og billetter på min ferie, hvis jeg husker ret. Jo, postkort. Gad vide, om de er kommet frem? På vel tilbage til Kusadasi stoppede vi ved du sted, som producerer og sælger håndlavede tæpper. Det var spændende at se og høre om, hvordan det foregår. Om knuder og mønstre. Men igen skulle der takkes nej mere end en gang til køb. Tilbage i Kusadasi spiste jeg samme sted, som de fleste andre i selskabet. Og heldigvis for det. For den times tid jeg havde på egen hånd i den store bazar var helt forfærdelig. Jeg var ejer gange bange for, at butikkernes ejere ville tage fat i mig og slæbe mig god i deres butikker. Og lysten til at købe blev markant mindre af deres kundebehandling, og så det faktum, at der ingen priser er på noget - der skal pruttes. Så man aner ikke, om det man kigger på er dyrt eller billigt. Inde i en lille butik, ville jeg snige mig til at høre prisen på nogle små farverige skåle. Og pludselig er der en der siger. 'Er du ikke fra Danmark? Kristina?' Så var det dælme en kollega fra lønafdelingen. Birgitte. Jeg spurgte om hun var på ferie i Tyrkiet. Nej. Hun var på en endagstur. Fra Samos! Så vi har også været på samme båd. Det er pænt sjovt. Flere sælgere råbte ad mig, om jeg kom fra Danmark. På du tidspunkt var der en som tilføjede, at det var pga min ørestikkere (marguritterme, jeg fik af mor og far da jeg blev 30), og om jeg ville have en fingerring til. Men jeg fik altså nok af de der sælgere. Også selvom der var glimrende muligheder for at købe 'Genuine fake watches'. Savnede Rita og Bent meget, som jeg mødte i Thailand. De kan finde ud af at handle sådanne steder! Men jeg gik tilbage til havnen, gennem havnekontrollen, og så skulle man tro, at man var i sikkerhed. Men nej. Flere af slagsen. Og jeg kunne ikke finde paskontrollen. Jeg var nået til et tidspunkt, hvor jeg var tæt på panik, Men valgte at følge efter 2 meget målrettede damer. Kunne høre, at de heller ikke vidste hvor de skulle hen, men de havde større held end jeg. Pga. Den tidlige tilbagetrækning, har jeg også denne gang fået plads på soldækket. Jeg kan nu se ned ad trappen, og man skulle vist være helv heldig, for at få en rigtig siddeplads. Det er faktisk helt sært at se skyer på himlen. Jeg jeg tror, at de er forduftet igen, inden vi når i land. Jeg har tænkt mig at spotte delfiner om lidt. Der var nogle, som havde fået øje på en i morges. Og blogindlægget sender jeg, så snart jeg er tilbage på Samos. Data i Tyrkiet er svimlende dyrt.

Man kan da følge med


Så er jeg endelig kommet af båden og gennem paskontrollen i Tyrkiet. Nu venter vi i bussen, som skal fragte os til Efesos. Det ville være lyv at påstå, at tingene går stærkt, eller at det virker fortravlet. Men jeg kan lige holde til det. Det skal nok blive en fin dag.

Major and minor


Så nærmer båden sig tyrkiet. Kusidasi (staver rigtigt senere). Hvis jeg troede, jeg kom fra et turistområde, så skal jeg vist til at skalere lidt op nu.

Afgang Tyrkiet


Så er tiden kommet til turen til Tyrkiet. Jeg købte udflugten hjemmefra, så det er en dag jeg har ventet på. Men jeg skulle alt for tidligt op. Bussen kom kl. 7.15, så det var næsten værre, end til hverdag. Heldigvis er Startours busstoppested lige uden for mit hotel. Bussen kørte til Samos By, hvorfra båden sejler. Sejlturen tager 1.5 time. Vores bus var fremme tidligt. Nok med det formål, at vi kom først i køen ved paskontrollen. Det betød også, at der var så godt som frit valg på alle hylder med hensyn til valg af plads. Jeg har valgt øverste etage, en træbænk helt ud til rælingen. Jeg håber ikke jeg fortryder. Ulemper er der nogle stykker af. Potentiel søsyge, hvis der er bølgegang, bagende sol og ret fastlåst siddeposition. Men jeg har spændt rygsækken fast om maven og hængt kameraet om halsen. For det er nemlig fordelen. Første parket til en god udsigt. Som jeg selvfølgelig håber kommer undervejs. Jeg gætter dog på, at der stadig er en god halv time til adgang. For køen ved paskontrollen er ikke blevet kortere. Nu vil jeg pakke telefonen væk. Er lidt småangst for at tabe den med i vandet. Det forekommer mig som en reel risiko, siden rælingen ikke er en lukket sag, som på færgerne hjemme i DK. Men jeg krydser fingre for en super god tur.

onsdag den 1. august 2012

Same procedure...


Så er jeg tilbage på Casa de Roma. Jeg ved det godt. Tosset med en restaurant med italiensk navn, når jeg nu er i Grækenland. Men ikke desto mindre, så har jeg ikke så meget lyst til at eksperimentere her om aftenen, når jeg nu ved, at jeg kan få rigtig fin mad her. Og jeg HAR spist græsk på stranden. Og her er jeg begyndt at føle mig hjemme. I dag blev jeg tilbudt 'same table'. Og maden kommer ultrahurtigt. I dag flotter jeg mig med forret. Og så kommer den længe ventede Carbonarra. Har jeg nævnt, at der er stofservietter blødere end Quintos pels? Nå. Ingen er vel efterhånden i tvivl om, at jeg er meget begejstret for denne fusion af græsk og italiensk. Gid vi havde en filial hjemme i Odense. Nok om mad. Der er egentlig ikke meget mere at fortælle om i dag. På turen hjem sad jeg på taget af båden. Skønt at blive blæst igennem. Jeg ærgrede mig faktisk lidt over at jeg er sådan en pivskid, da båden standsede i en vig, og folk begyndte at springe ud fra bådens tag. Det så pænt skægt ud. Da vi nærmede os havnen kunne jeg næsten ikke komme hurtigt nok tilbage til hotellet. Og efter en kølende tur i poolen, tog jeg et godt bad, og så smed jeg mig på sengen med bogen i hånden i lige linje for aircon. Og efter 2 kapitleg begyndte jeg faktisk at småfryse. Tog det som et tegn på, at det var tid til spisning. Og måske også lidt som et tegn på, at det vist lykkes mig denne gang, at tage lidt farve af solen. Huden brænder lidt hist og her, men det er vist lykkes at gå fri af forbrænding. Nu er tiden vist kommet til hovedretten. Mmm...

Bølgebrusen og gedeskrål


Så er jeg landet på en privat strand. Båden lagde til og selvom standen ikke er af det fineste sand som den anden, så er din fin, og kun befolket af de mennesker der var med på båden. Der er en fordel ved de små runde sten, her er overalt. Nemlig, at man ikke bliver klistret til fra top til tå med sand. Og når man er kommet ud i vandet, så er det friskt og lækkert, og selvom man er i til over navlen, kan man stadig se sine egne tær. Her er gratis solsenge, som man kan placere under udspændte sejl. Og under dem, og med den dejlige og varme vind, så er livet værd at leve. Jeg synes stadig ikke, at frokosten, grill på stranden, var særlig hyggelig. Det er lidt sært og svært at sidde mellem en masse fremmede, og ingen mægler et ord. Men grillmasteren var underholdende. Kastede makreller og kæmpekoteletter på tallerkener med fingrene og efterfølgende løber gam rundt på stranden tæt forfulgt af sin kæleged. Nu er der faldet ro på selskabet, kun få er i vandet. Resten dovner under seglene. Jeg tror jeg vil en tur i vandet igen. Så når jeg næsten at tørre, inden vi skal videre om 3 kvarters tid.

Sommer og sol


Så er det blevet rigtig ferie. Og rigtig middelhavsstrand. Lækkert vand, og jeg har fået en plads under en parasol. Men der er kun en halv time til båden sejler hjem. Så vil hoppe i bølgen blå endnu engang.

tirsdag den 31. juli 2012

Giouvetsi, håndbold og M&Ms på altanen


Så er jeg tilbage på altanen med benene oppe. Jeg er ikke sikker på, at stolen oprindeligt er ment som fodskammel, men det fungerer nu meget godt. Jeg holdt ikke helt, hvad jeg lovede mig selv. Jeg fandt tilbage til restauranten fra den første aften. Ret overbevist om, at jeg skulle have Carbonarra. Stedet har de venligste unge piger som tjenere. Og jeg blev taget imod med et smil og et 'alone again?' Og jeg blev vist hen til det samme bord, tæt på havnepromenaden, så jeg kunne sidde og kigge rundt i havnen. Jeg endte altså alligevel med at bestille giouvetsi, frem for den noget mere velkendte pastaret. Det er en græsk pastaret. Man er vel i Grækenland. Retten blev serveret i en skål. Pastaen lignede forvoksne ris, og oksekødet var lidt sejt i ny og næ. Men jeg kunne vældig godt lige det, da jeg lige havde vænnet mig til den velkendte smag af kanel, som mindede mig lidt rigeligt om de elskelige kanelsnegle. Men det kunne retten jo ikke gøre for. Når jeg lige fik overbevist mig selv om, at det er et krydderi, som kan bruges til andet end kage, så var det en rigtig lækker ret. Da jeg havde betalt gik jeg lidt rundt på hovedgaden. Men det er det samme turistgejl over det hele. En del af det, tøjet, er faktisk det samme som jeg kan mindes fra Thailand. Så det varede ikke længe før jeg vendte næsen tilbage til hotellet, hentede høretelefoner på værelset, og erobrede computeren i receptionen. 'OL på P3'. Herrehåndboldlandskamp imellem musiknumrene. Hvad skal musik dog også i radioen. Halvleg blev lig med et tiltrængt bad, og så tilbage til pinden. Det er ikke helt det samme, når man ikke kan se. Og selvom spændingen var der til sidst, og selvom jeg ikke vil gå så langt at jeg hellere ville være hjemme, så glæder jeg mig til at kunne søbe i OL hele næste uge. Nu er jeg så tilbage på altanen med M&Ms, rosé og cola. Skal ikke læse hele natten, for skal på 'Lazy Day Cruise' i morgen allerede kl. 9. HAR pakket. Det er en sejltur med stop på lækre strande og med grillmad lavet af kaptajnen til frokost. Strand, der har jeg ikke været endnu, så det skal nok blive super. Bare den øverste del af mine lår er kommet sig nogenlunde over gårsdagens mindre forbrænding. Det er næsten helt godt her til aften. Jeg tror jeg i dag vil hoppe i seng og læse. Det var ikke helt naturligt med telefonlygteløsningen i går. Omend det dog fungerede. God nat.

Ancient theater


Okay. Det er ikke fordi jeg bare ikke KAN slappe af, i længere tid af gangen. Men efter et par dage med kun hotelværelse, pool, havn og restauranter, tænkte jeg, at jeg ville gå en tur lidt op af bjerget bag hotellet, som vist kigger i yderkanten af den lille by. Da jeg gik tilbage fra frokost fik jeg øje på du skilt, der viste til noget med ancient theater og noget med monestary og noget andet med villa. Det måtte da være en vej at gå. Klokken var vel halv 7, så temperaturen var dalet til et leje, som nok er varmere end en sommerdag derhjemme, men stadig til at holde ud. Den villa-ting jeg så, er ikke værd at skrive om. Og det er teateret heller ikke. Og så alligevel. For det har nok på du tidspunkt bare været gamle sten af en ruin, men nu er der bygget en scene op, og der er sat træsæder ind oven på stenene. Startours guide havde talt om et teater, som bruges til en musikfestival. Klassisk musik. Jeg er pænt sikker på, at det er der. Jeg satte mig med bogen og læste nogle sider. Meget behagelig temperatur og behagelige sæder. Men selvom jeg føler mig ret tryk her, efter guiden har forsikret mig om, at det er ganske sikkert at færdes her, også om aftenen for en pige alene, så klappede jeg bogen sammen, da to gutter på en knallert standsede og slog sig ned. Nogle meter længere oppe af bjerget, fik jeg øje på klosteret - tror jeg. Men det var tilstrækkeligt langt oppe til, at jeg ikke troede jeg kunne nå ned igen inden mørket falder på. Solen er forsvundet bag bjerget. Men ikke længere oppe, end jeg nok giver det du forsøg igen. Turen og udsigten har været smuk. Og nedturen gik forbavsende stærkt. Maks du kvarter. Så det er ikke helt så langt oppe af bjerget, som jeg nok havde bildt mig selv ind. Nu er jeg på vej videre ned til havnen og aftensmad. Denne gang holder jeg mig altså til de restauranter der er anbefalet i Startours velkomstbrocure. Og ingen pludselige indskydelser som kålpakker og pandekager - undskyld crepe.

Holder af havnen...


Der er helt sikkert et hyggeligt sted. Og der er meget liv på havnen. Men her midt på dagen, kl. 15 lokal tid, er der meget stille. Næsten ingen mennesker. Jeg havde egentlig besluttet, at frokosten i dag skulle matche aftensmaden i går, men det var svært at slå carbonarra ud af hovedet, på den restaurant, der havde serveret den lækre lakseflødesovs i forgårs. Da jeg kom herned, så der meget lukket ud, og jeg fandt et andet sted. Tænkte burger, men da stedets specialitet var pandekager, blev det sådan en med bacon, skinke og ost. Og fortrydelse. Meget meget kedelig, og gummiost. Ved siden af sad en pige og smovsede en lækker lækker sandwich. Følte mig pænt snydt. Jeg bestilte en sodavand mere og fandt min bog frem og læste et kapitel. Lagde, til trods for maden, 2 euro i drikkepenge. Jeg havde jo fået din betjening, internet til mobilen og masser af tid i en lækker stol ved havnefronten. Og de drikkepenge var velfortjent. For mens jeg længere nede på havnen fiskede i tasken efter telefonen til dette indlæg, kom tjeneren småløbende med nøglen til mit hotelværelse, som må være faldet ud af tasken mens jeg fiskede efter bogen. Jeg havde egentlig tænkt, at jeg nu ville udforske en del af hovedgaden, som jeg endnu ikke har set. Mens jeg har skrevet her, har jeg ombestemt mig. Det kan jeg gøre senere i aften, butikkerne holder jo åbne. Hvorfor ikke slappe lidt mere af ved poolen med bogen, som er ved at blive spændende? På vejen tilbage køber jeg nok lidt chokolade i stambiksen, som ligger i en lille rolig gade, jeg ved et tilfælde fandt. Og som har vist sig at være en væsentlig genvej mellem hotellet og havnen. Damen er begyndt at smile til mig. Men jeg købte også gevaldigt ind i går,

mandag den 30. juli 2012

Let aftenanretning på altanen


Så er mørket ved at falde på, og det er nok ikke helt realistisk at tro, at jeg kan sidde her og læse det meste af aftenen. Jeg skal i hvert fald have arrangeret noget lys. Måske min smartphone, som jeg har pillet sim-kortet ud af, for at bruge det i min gamle elskede ericsson, som ikke kan halvt så meget, men som er genial til blogindlæg, da den har en funktionalitet, der kan mms'e indlæggene, i stedet for at bruge nettet. Men min 'rigtige' telefon, kan måske forsyne mig med lys - den har lommelygte. Men først min tomatsalat af en enkelt kæmpetomat og salat, lokal salt og olivenolie. Jeg går også en spegepølsesandwich. Kunne desværre ikke finde du mere romantisk navn til den. Rosévinen er dog ikke så lækker, som jeg havde håbet. Men jeg har heller intet forstand på vin. Men den er fra Samos. Og så er der peanuts, vandmelon og blommer til dessert. Senere lusker jeg nok ned i receptionen og tjekker nettet for dagens OL-nyt. Tror også lige jeg skal tjekke min telefonkonto, og sikre mig, at jeg nu også har ret i, at denne måde at blogge på er til at aftale. Men først lidt at spise.

Pythagoras


Beviset for, at jeg sent faktisk ER rejst til Samos. Her er jeg så foran mindesmærket for Pythagoras - ham med a2 plus b2 lig c2. Jeg behøver nok ikke uddybe, hvorfor byen jeg bor i hedder Pythagorion! Lige nu har jeg skjult mig i skyggen af statuen, og overvejer, om jeg skal blive siddende, og måske tage min bog frem. Eller om jeg skal nusse tilbage til poolen på hotellet. På vejen skal jeg lige handle lidt. Det er ikke sikkert, jeg går herned på og spiser i aften. Klokken er kvart i 6, og jeg har lige spist. Selvom menukortet var fantastisk charmerende, så tror jeg ikke, jeg vender tilbage. Om det var retten, eller stedets måde at lave den på, det ved jeg selvfølgelig ikke. Men så hellere prøve et nyt sted, der er så mange af dem, eller tilbage til restauranten fra i går aftes. Det var nemlig himmelsk, og kun et par euro dyrere. Så jeg tror jeg handler til en tomatsalat, eller noget. Tomaterne er gigastore. Ikke som dem hjemme i drivhuset, som bliver syge og sorte inden de har størrelse af en bordtennisbold. Jeg har besluttet mig. Hiver bogen frem og napper et kapitel, inden jeg vender tilbage til hotellet. Og forresten... Jeg har stadig lavet absolut intet i dag.

Sen frokost


Jeg oplevede jo i går, hvordan jeg var alt for tidlligt på den til aftensmad. Så nu har jeg forskudt måltiderne. Måske lige lidt i overkanten. Men jeg gik ned på havnen igen, og fandt et nyt sted. Det er ikke det pæneste sted, men jeg kunne simpelthen ikke stå for menukortet. Det måtte belønnes. Det ser meget hjemmelavet ud. Læg mærke til, at man også kan se, hvordan kødet hakkes (nederst til venstre). Og så er her blå møbler - farven der minder mig om Mamma Mia-filmen. Her blæser stadig en strid, men varm, vind. Om lidt får jeg kålpakker serveret. Ifølge det minutiøse menukort en klassisk græsk ret. Jeg var ellers tæt på at vælge dolmades, pakker af vinblade - bare så jeg kunne smage, om jeg skal eksperimentere med bladene hjemme i haven. Men det må blive en anden gang, hvis menuen i dag smager godt.

Jeg slapper af


Det er faktisk helt svært at skrue ned for tempoet, og bare slappe af. Jeg har fornemmelsen af, at jeg burde fare rundt og opleve, i stedet for bare at slappe af ved poolen. Men det er, hvad jeg har gjort indtil videre. Nu til jeg lige slappe af en halv time på værelset i aircondition, inden jeg vil finde mig lidt at spise. Når jeg ligger svedende i den bagende sol, er mad ikke det, jeg har mest lyst til. I øvrigt bliver man helt doven af al den varme.

søndag den 29. juli 2012

OL-håndbold på netradio


Ja. Så blev det alligevel ikke håndbold i billeder, Men kun i lyd, på hotellets pc i receptionen med høretelefoner. Mindre end 10 min. og det tegner vist ikke godt for de danske drenge.

Pythagorion havn by night


Det er en lille smule overvældende, når man ikke lige er vandt til turistlivet. Kl. er lidt efter 23, og jeg har for 3. gang forvildet mig ned til havnen, fordi Startours guide har sagt, at der vil blive vist herrehåndboldlandskamp, der hvor de har deres hovedkvarter. Der er så mange mennesker og alle butikkerne har åbent. Og restauranterne er fyldte. Men det er selvfølgelig også nu, hvor temperaturen for alvor tillader udeliv, som ikke inkluderer pool eller strand. Så forstår jeg bedre, at jeg var den første gæst, da jeg fandt et sted at spise. Der er musik alle steder og langt de fleste barer, restauranter og tavernaer har en storskærm udenfor med OL. Jeg vil dog sige, at hvis ikke jeg finder landskampen, så skal jeg tilbage til hotellet, og direkte i seng. Jeg er overvældende træt.

Aften på havnen i Pythagorion


Så er det blevet aften og jeg sidder mæt på en restaurant på havnen. Maden var lækker og der er masser af liv. Både på lystbåde, fiskebåde det almindelige leben og i luften. Der er lige fløjet en flyver forbi. Lufthavnen ligger om hjørnet, uden at det af den grund er generende. Jeg bliver nok siddende lidt endnu - jeg har stadig noget i glasset, anden undskyldning behøver jeg forhåbentligt ikke.

Grækenland rookie


Så er jeg på Samos. Første gang i Grækenland. Det har været op og ned. Men jeg tror, at det ender med at være en ganske fin ferie. Køreturen i nat fra Odense til Billund er ikke værd at skrive om. Kedelig. Også selvom jeg elsker at køre bil. Det tog en krig at få afleveret bagagen. Og flyveturen var et studie i at sidde stille. Der var dælme ikke meget plads. Til gengæld var indflyvningen ret flot, selvom flyet rystede som om det var ved at falde fra hinanden. Det er en helv lille lufthavn, hvor man stiger direkte ned på landingsbanen. Og bagagen er fremme, inden man kan nå på toilettet. På hotellet fik jeg vist et andet værelse end det planlagt - det blev ændret, da det gik op for manden at jeg er alene. Værelset er bestemt ikke noget at råbe hurra for, men nok om det. Da jeg lige havde kommet mig over chokket, og ærgret mig over udsigten til husmure og halvvisne træer, kiggede jeg til højre. Og sørme om ikke jeg har havudsigt - med lidt god vilje. Jeg fik lige åbnet værkerne og fundet badetøjet, og på var det ellers mod poolen. Og det område er lige på fint som på Startours billede. Eneste minus er de hoveder, som smider deres håndklæder på solsengene, men i øvrigt ikke viser sig. I morgen flytter jeg nok pænt håndklædet hen på en stol. Jeg har været ude og sondere området, og købe lidt drikkevarer. Der er hyggelligt nede på havnen. Også selvom det blæser en halv pelikan. Men det er lækkert, for her er mere end 30 grader. Så længe min ikke blæser væk. Nu til jeg ud og finde et sted at spise. Jeg har ikke fået andet frokost, end en rosinmad hjemmefra.

Afgang Samos

Så er der afgang til Samos. Kom op kl. 3, startede bilen og kørte mod Billund. Endelig er jeg tæt på afgang mod sikker sol og varme.


fredag den 27. juli 2012

Grøn

Det blev en dejlig dag til Grøn Koncert. Dejligt vejr og super godt selskab. Med tanke på de senere års Grønne koncerter, så var der usædvanlig god stemning. Der var pænt mange mennesker, men det var meget glade mennesker.

Vi fik også identificeret en del "verdens bedste far" under Rasmus Seebach. Når de havde taget deres små døtre med op foran, og sat dem op på skuldrene - og de så sad med en super udsigt til helten og sang med og lavede hjerte med fingrene mod scenen. Der er ingen tvivl om, at den yngste generation er helt tosset med Seebach. Det var enormt sødt.

Al respekt for Nephew - men jeg vil indrømme, at jeg alligevel savner DAD og TV2 som afsluttere. Det er nok bare et tegn på, at jeg er ved at blive gammel. De unge knægte foran os, var i hvert fald tydeligt begejstret for den "yngre profil". Og den begejstring var nu alligevel det hele værd.

onsdag den 25. juli 2012

Peugeot-pigerne i sommerhus

I formiddags kørte jeg til Haderslev og ud til kysten for at besøge en af håndboldpigerne, som ferierer i et lånt sommerhus. Først på eftermiddagen fik vi selskab af endnu en. Man skulle næsten tro, at en 206er var adgangsbillet.


tirsdag den 24. juli 2012

I sommerlandet: er det en fugl eller en fisk?

Så var tiden kommet til den årlige sommerudflugt. Mor og far havde pakket bilen og stoppet vovsen ind på bagsædet. Da de hentede mig, og jeg fik mine ting pakket i bagagerummet stod det klart, at vi ikke ville gå ned på udstyr.

Første stop på vejen var under Lillebæltsbroen, hvor Quinto lige skulle have lov at bevæge lemmerne, og jeg fik mig en lille mogenmad.

Næste stop var Ribe, hvor vi gik ind til Domkirken. Mutter og jeg begav os op i tårnet, imens far ventede udenfor med Quinto-drengen. Jeg er ikke super vild med den slags trapper, som var af træ. Men op skulle vi, og op kom vi. Der var en rigtig fin udsigt, og det var det hele værd. Nede i kirken tog vi en runde, inden vi fandt far og hunden igen. Vi gik ikke rundt i byen så længe, for Quinto er ikke helt så nem altid. Men Ribe er helt sikkert et besøg mere værd, hvis chancen skulle opstå.

Så gik jagten på et egnet sted at spise vores medbragte frokost. Jeg fik guidet os ud i nærheden af Vadehavet ud for Mandø, hvor vi så et kæmpedige i sammenligning med Dalby-diget, men vi besluttede, at det ikke var stedet at spise og kørte tilbage og videre. Far fandt som sædvanligt en rigtig fin resteplads, hvor vi riggede an til et lækkert måltid, hvor mors tunsandwich slog alt andet.

Næste stop Rømø, hvor far alligevel lod sig overtale til at finde en fri plads nede ved vandet. Det var overvældende, så mange mennesker der var. Og ret specielt, og hyggeligt, at man kunne køre bilen ned på stranden, og bruge den til en lille lejr. Vejret var super godt, og folk så ud til at nyde tilværelsen. Jeg hoppede i badetøjet, og hoppede i vandet. Det var lækkert. Mor soppede, og far holdt øje med bil og vovse.



Efter en halv times tid var jeg tilbage i sommertøjet, og vi drog mod et nyt egnet sted til kaffe og kage. Far fandt den mest perfekte resteplads med en fantastisk udsigt. Oppe fra en lille høj kunne man se langt omkring. Marker, vand og vindmøller. En super god afslutning, inden vi vendte bilens næse mod Odense.

Så tak til mutter og fatter for en dejlig dag i min sommerferie.

mandag den 23. juli 2012

Første feriedag

Dejlig første feriedag. Men der har godt nok være fart over feltet. Men alt det til trods, så har jeg da nået at bage kage til udflugter med mor og får i morgen. Jeg har også haft et rigtig hyggeligt besøg af Mai og lille Julius i haven. Og bagefter fik jeg gået hele køkkenhaven og georginegangen igennem med et hakkejern. Så inden jeg rejser mangler jeg bare et skuffejern på havegangene og en græsslåning. Og her til aften har jeg lavet solbærmarmelade. Og så har jeg også fået motioneret. Jeg håber ikke, at det er aktivitetsniveauet for resten af ferien. Men jeg glæder mig til i morgen. Udflugt med mor og far og Quinto venter. Planen er, at vi kører til Ribe med et par stop undervejs. Og så sydpå langs kysten, og en tur til Rømø. Det skal nok bringe gode oplevelser.


søndag den 22. juli 2012

Sommerferie og grill

Så er sommerferien startet. Og vi har gang i både grill og udendørs pejs. Og så skal man da lige benytte chancen for at grille skumfiduser.


fredag den 20. juli 2012

Late night feriekage

Jeg presser citronen. Meget sen arbejdsdag i dag. Og af den grund havde jeg besluttet, at købe en burger med hjem fra Café Chino. Det var næsten ikke til at bære, at de havde lukket pga. ombygning. Jeg endte med en ristet bolle fra fryseren med ost og agurk. Alt sammen for, at jeg kunne nå at bage feriekage til de kolleger, som stadig knokler på fabrikken. Jeg har længe gerne ville prøve at lave Sneglekage, som jeg har læst om på fætter Thomas' Agnethes blog. Umiddelbart er det er en avanceret brunsviger, for der er ikke kanel remoncen. Jeg havde krise undervejs. Der var så mange ting, der ikke virkede rigtigt. Selvom jeg fulgte opskriften x 2. Dejen var tæt på lind, den klistrede til bordet og kagerullen, opskriften beskrev ikke, hvordan remoncen skulle blandes, sneglene kunne dårligt skæres i tynde skiver... Ja, ren ynk. Men når jeg nu har klaget min nød, så ser kagerne virkelig vellykkede ud nu og det er kun fordi, klokken er midt om natten, at jeg har formået at overtale mig selv til ikke at smage. Og så at kagen lige er kommet ud af en temmelig hed ovn, og sukkeret sikkert ville brænde min tunge af. Nu vil jeg sove. Og så vågner jeg ellers til sidste arbejdsdag inden 3 ugers fri venter forude.