tirsdag den 29. juli 2008

De sidste rejseforhindringer

Så kan jeg her dagen efter gøre rejsebeskrivelsen færdig. Da vi landede i Kastrup, ville vi alle bare hjem. Men da vi havde fået taskerne fra båndet, tog vi os alligevel tid til en ordentlig afsked. Vi startede med Fader Vor og Hil dig Maria. Jeg skal love for, at der blev kigget i bagagehallen, da så 100 mennesker brød ud i lovprisningssang. Bagefter var det tid til de mange obligatoriske farvelknus.

Endelig på peronnen. Men DSB skulle lige gøre Thai Air kunstykket efter, og vi måtte vente lidt over en halv time på toget mod Jylland pga. tekniske vanskeligheder. Det var næsten uudholdeligt at være så tæt på "hjemme", og så alligevel ikke.

Hjemme hentede mor og far mig på banegården. De var alligevel kommet lidt tidligere hjem fra Italien, så vi fik lige mulighed for at dele lidt ferieminder. Selvom jeg nu nok var den der tog ordet. Men vi skal se billeder en dag, så får de nok også fortalt en masse om deres tur.

Nu sidder jeg bare i sofaen og forsøger at få vendt døgnrytme og hvilt ud efter den lange og spændende tur.

Jeg fortsætter nok med at skrive her på rejsebloggen. Der er nok masser af ting som kommer frem, når jeg lige får det hele lidt på afstand, og sorteret i de mange dejlige billeder. Men nu vil jeg tage en kort middagslur, tror jeg. Eller læse lidt i den sidste Harry Potter, som jeg anskaffede mig umiddelbart inden afrejse.

I morgen starter speciale-slutspurten.

Rejsefraklip +


Hvad der burde være rejsefraklip står vi nu midt i. Her ses sms'er sendt til mor og far det sidste halve døgn.

8.16 dt: Vi er ikke kommet afsted endnu pga. uvejr. Så nu er vi fanget i flyveren på jorden. Men det er selvfølgelig godt nok!

8.22 dt: Orv. Så rykker vi. Slukker igen. Snakkes.

17.54 dt: Hej igen. Er lige landet i bangkok, og skal flyve videre næsten med det samme. Så er vi nået halvvejs. Knus kris

18.07 dt: Det ser ud til, at flyet først afgår om 8.5 time i stedet for 1.5. Suk. Men vi bliver vist indlogeret på hotel!

18.43 dt: Ja. Så er vi ved at aflevere vores pas i bangkok lufthavn. Og så er det ud i varmen, formoder jeg. Spændende at se hvad der sker. Klokken er lidt i 3 australsk tid. Så det føles som midt om natten. Men vi er dog halvvejs tilbage i Danmark. Det kommer bare til at tage en del ekstra tid. Flere oplevelser!

19.41 dt: Så er jeg på hotelværelset. Stor seng, lækkert badeværelse og morgenmad om 5.5 time. Ville nu hellere bare videre hjem, men skal det være, er det her ikke helt skidt.

00.25 dt: Er lige vågnet i den gode seng. Skal forhåbentligt ned og have lækker morgenmad. Og så lige hjem uden flere forsinkelser. Håber ikke jeg vækker jer.

Selvom der ikke var flere penge tilbage på kontoen, fortsatte jeg skriblerierne:

01.05 dt: Så måtte vi sluge den fantastiske morgenmad, fordi Eva og jeg havde havde misforstået en besked, ligesom alle andre danskere. Så den lækre buffet blev desværre ikke ydet den rette fortjeneste. Nu står vi så og venter på bussen tilbage til lufthavnen.

02.15 dt: Så er vi i lufthavnen i køen hvor vores tasker skal tjekkes for farligt stads. Køen er lang og vi har vist nok lidt travlt. Men en kø går jo kun så hurtigt en kø går. Det er lidt af en langsommelig proces at komme hjem til Danmark.

02.41 dt: Jeg sidder nu på flyets bagerste vinduesplads. Ikke dårligt. Sidste flyvetur i denne omgang. Venter kun på, at resten af passagerne finder deres pladser. Bliver dejligt at komme hjem. Føler mig ganske bombet på trods af 4 timers søvn på hotellet - måske jeg kan få sovet lidt i løbet af de næste 8-9 timer.

09.12 dt: Sidder stadig solidt plantet i flysædet. Er efterhånden lidt træt af at rejse. Men humøret er alligevel højt hos mig og resten af gruppen. Jeg har sovet. Vågnede for et par timer siden og kiggede ud af vinduet. Det var et helt fantastisk syn. Om det var bjerge eller ørken er svært at sige, måske begge dele. Vi diskuterede om vi fløj over Pakistan, Afghanistan eller helt 3. lande. Vi kom aldrig frem til noget endeligt. Hvad er til at sige er, at jeg aldrig har set noget lignende. Det var helt fantastisk heroppefra, og jeg sad med næsen klistret til vinduet en halv times tid. Vi flyver stadig over ufrugtbart land, omend mere kedeligt og ensformigt, her et par timer efter. Hvornår mon vi når mere frugtbart land. Har også siddet og bladret lidt i bladet for flyindkøb. Jeg fik US dollars af mor og far inden jeg forlod Danmark, til tiden i Bangkok. Men der var aldrig mulighed for at bruge nogle. Hverken af nødvendighed eller for sjovt. Heller ikke her i flyet er der noget der frister. Måske jeg skulle strække benene lidt, og se hvor Eszter sidder.

søndag den 27. juli 2008

Sydney Lufthavn

Lige en hurtig hilsen umiddelbart inden jeg skal ned til gaten. Flyet letter om mindre end en time, og jeg havde lige tid til at tjekke de seneste mails. Der er soerme mange, naar man ikke tjekker hver eneste dag.
Naa, men nu er det altsaa atter tid til de hoeflige Thai-stewardesser og selvvalgte film (jeg krydser i hvert fald fingre for det fly med skaerme ved hvert eneste saede). Naeste stop er Bangkok, men denne gang skal vi bare vente et par timer i lufthavnen. Derfra er det med et nyt ThaiAir-fly mod Koebenhavn. Og saa skulle vi gerne vaere i Danmark om et doegns tid. Mandag morgen ved 7-tiden lokal tid.
Det var vist det for nu. Maa hellere droene ned til gaten. Skulle have vaeret der for 10 minutter siden, men regner med, at der er en lang koe. Bonus: tror jeg har faaet vinduesplads i mindst 1 af flyene, og maaske begge, hvis jeg er heldig. Vi ses i Danmark.

Olympic Park


Allerede da jeg vågnede kunne jeg fornemme gennem de frostede vinduer, at vejret var væsentligt bedre end sædvanligt. Og da jeg kom ud til morgenmaden, var det også helt skyfrit. Fantastisk vejr til den sidste hele dag i Sydney. Efter maden holdt Benny, den indiske præst fra Amager, en katekese om Paven tale til velkomstceremonien. Det var den vi ikke have kunnet høre på stedet, pga en defekt højtaler. For resten af dagen havde jeg haft planer. Men de blev løbende reviderede. Jeg havde ikke kunne finde nogle, som havde lyst til at tage med mig ud at se Olympic Park, hvor det bl.a. det danske kvindelandshold i håndbold vandt ol-guld i 2000. Men så kom Ben forbi, med nogle af de syge danskere, og dem er der en del af, som gam og Bridget har haft boende, fordi her er for koldt. Men der sad både Jacob og Rasmus og ventede på at blive kørt til ol-parken. Der var plads til mig i bilen, så jeg måtte lade Gregers og Elisabeth tage 'alene' på sejltur. Det havde jeg jo været i går. Olympic Park var en overvældende oplevelse. Jeg vil slet ikke prøve at forklare i detaljer, for så kommer jeg aldrig i seng. Men højdepunktet var en rundvisning på det store stadion, hvor vi 4 var de eneste deltagere. Det var nærmest en privat tur, hvor vi fik stillet alle de spørgsmål vi ønskede. Men der er meget mere at fortælle, når jeg kommer hjem. Jacob blev sat af ved Apuatic Park, tror jeg det hedder, fordi han ønskede en svømmetur og et bad, efter han havde fået lov at slå til et par tennisbolde på en af opvarmningsbanerne. Rasmus blev sat af ved en togstation. Han havde været syg, og ville gerne nå at få de helt rigtige billeder af Sydney Opera House. Jeg selv blev kørt ind til en mindre bydel. Jeg havde fundet en adresse på et sted, hvor jeg kunne købe 100 procent original aboriginal kunst. Ellers findes der tusindvis af kopier og masseproduceret merchandise i turistbutikkerne overalt i Sydney. Jeg vandrede bydelen igennem, frem og tilbage i et beboelsesområde, inden jeg endelig fandt den rette butik. Som havde lukket! Jeg tog tilbage til centrum, for at deltage i afslutningsmessen. Vi havde fået lov at holde den i den ene ende af katedralen. Det var en oplevelse af fejre messen på dansk i den store og flotte kirke. Nogle af værtsfamilierne var inviteret, og fik en mulighed at høre det danske sprog. Vi har på rejsen gjort os umage med at tale engelsk, også når vi har talt indbyrdes, for at respektere vores værtsfamilier. Efter messen havde vi en fælles afskedsmiddag i Flemington hvor vi bor på en mellemting mellem en restaurant og en sportsbar. Det var virkelig hyggeligt med lækker buffet og masser af taler. Ben og Bridget var der. Jeg forsøgte at oversætte talerne, så godt jeg kunne. Jeg tror de nød at være sammen med os. De vil helst ikke have at vi rejser. Vi blev ude relativt sent efter mange teorier om hvornår vi skulle sove for nemmest at komme om ved jetlaget. I morgen skal der pakkes, ryddes op og gøres rent inden vi forlader Flemington og vender næsen mod lufthavnen, Bangkok, København og endelig hjem til Odense. Jeg kommer til at savne de fantastiske mennesker jeg har mødt hernede. Heldigvis har vi internettet. Jeg håber også stadig på, at jeg kommer til at møde Kellie, når hun flytter til Europa - England. Jeg må huske lige at sms'e Kellie og Jennie en sidste gang inden vi rejser. Jeg har ikke flere penge på internetkontoen, så jeg vil ikke opdatere mere, før jeg er tilbage i Danmark. Ligesom at dukker denne post først op mandag morgen, er det af samme årsag.

fredag den 25. juli 2008

Som fiskene i havet


Så var vi i Sydney Aquarium. Vi startede turen rundt med lidt kedelige fisk. Dvs. dem med almindelige farver. Man kom forbi en kæmpe krokodille og et stort overdækket bassin med en sæl inden man blev ledt til en tunnelgang, som gik igennem et enormt akvarium med masser af hajer, en stor skildpadde og forskellige størrelser rokker (tror jeg det var). Meget imponerende. Den sidste afdeling var de eksotiske fisk i alle regnbuens fantastiske farver. Dem man troede kun fandtes i tegnefilm. De var ikke til at få øjnene fra. Bagefter tog jeg med Petter, Eva og et af de gifte par (Joanna og Christian) til den Food Court under shopping centret ved Sydney Tower. Et praktisk sted, fordi man kan købe sin mad i forskellige boder, og alligevel sidde sammen og spise. Efterfølgende forlod jeg selskabet for at hente dvden med mine billeder i fotobutikken. Jeg havde selvfølgelig glemt den i går. Så mødtes jeg med Rasmus R og Christian E. Vi havde aftalt, at vi skulle på havnerundfart. Joanna havde fortalt, at de havde været afsted for nogle dage siden. At man med sit wyd-pas kunne få halv pris. Jeg var den eneste der havde mit med, men det kombineret med alle vores studiekort gav os en billet til lige over 100 kr. Vi troede vi gik forkert, for vi blev vist ned på du fornemt skib, og en ansat fortalte os, at det var nøjagtigt det skib, som Paven havde sejlet rundt i. Da vi kom ind var der dækket fint op. Ikke som vores gamle danske færger. Vi så lidt fortabte ud, så en mand spurgte om vi var faret vild. Han viste os vej og vi fandt ud af, at det var kaptajnen. Vi fandt også ud af, at vi havde købt billet til et 'coffee cruise', så der var kaffe og kage i restauranten vi var blevet vist ind i. Turen var dejlig. Den tog lidt mere end en time, og trods regnen fik vi en dejlig oplevelse og en dramatisk udsigt over Sydney. Da vi gik fra borde rettede vi næsen mod Museum of Contemporary Arts. Vi var der ikke længe, for de lukkede. Men det vi så, var pænt mærkeligt. Nej. Jeg er ikke kunstkender og er nok bare ikke i stand til at finde mening med galskaben. Jeg nåede lige hjem i lynbad, inden jeg hurtigt var tilbage til Circular Quay. Denne gang fordi vi var en del der havde fået billetter til en koncert i Sydney Opera House Concert Hall med Sydney Symphony, der spillede Strauss, Saint-Saens og Sibelius. Sidstnævnte tog klart Kristines førstepris. Koncerten blev dirigeret af den danske dirigent Thomas Dausgaard. Det gav endnu en gang anledning til at få dannebrogsflaget frem. Det var i hvert fald en stor oplevelse ikke bare at få turistturen rundt i dagtimerne, men rent faktisk også opleve hvad operahuset som er blevet skabt til. Her i toget tilbage, glæder jeg mig bare til at kravle ned i soveposen, inden den sidste hele dag i Australien. Jeg er stadig ikke helt sikker på, hvad jeg skal bruge dagen til. Men det vil morgendagen vise.

Regn regn regn


På vej i Sydney Aquarium undgår vi ikke at blive våde! Men nu skal de sidste oplevelser nydes.

torsdag den 24. juli 2008

Hjem kære hjem


Det har været en rigtig irriterende dag. Den startede med regnvejr. Så tabte jeg mit kamera. Så gik vi på en grillbar, hvor en due fløj rundt indenfor. 2-meter-drengene Philip og især Petter måtte beskytte mig for jeg var temmelig tæt på panik. Så ville vi shoppe, men butikkerne var for dyre og vi ville noget forskelligt. Så tog jeg med Lea på marked, og det var forfærdeligt. Mange mennesker og en masse intet der tilnærmelsesvis fristede. Det er jeg nu meget tilfreds med nu. Her til aften fik jeg plads i toget tilbage til Flemington ved siden af en pige der er ved at blæse hjernen ud af alle togpassagererne med sin mp3-musik. Klokken er snart 7 aften, men tror bare jeg skal hjem og slappe af i soveposen. Måske sortere lidt i alle papirerne og vurdere hvad jeg skal have med hjem. Gregers holder en reflektion i aften om pavens tale fredag aften til vigilien. Det må være fint nok for aftenens program. Når alt det her er sagt, så er der også lidt positivt i dag. Jeg skiltes med Lea og gik alene rundt. Ville finde et nyt af de små batterier til mit kamera, så jeg kan teste det når det tørrer. Fandt en kamerabutik hvor jeg forklarede mine problemer til indehaveren. Han sagde, at jeg godt kunne opgive, fordi det er saltvand det har svømmet rundt i. Havde det været rent vand, kunne det bare tørre. Samtidig knaser knapperne, når jeg drejer på dem. Selvom jeg var trist og nedtrygt, huskede jeg for en gangs skyld de resterende spørgsmål. Nemlig 'hvad med billederne på kortet'. Han testede det, og til min enorme lettelse, er alle billederne på. Blev dog rådet til at brænde dem på en dvd, inden saltet nedlagde dem. Det ville han gerne gøre. Så pussede han den unge butiksassistent på mig, og han brændte billederne ned. Imellemtiden spurgte jeg til et nyt kamera, og fik lov at låne deres internet for at sammenligne priser med danske. Jeg kan få 10 procent refunderet i lufthavnen pga tax-regler, hvis jeg køber for mere end 300 australske dollars. Mens jeg tjekkede kom de og spurgte til Danmark og mig. Først kommenterede ejeren nordiske piger. Og at de ikke ville miste flere af deres egne til danske mænd (vi husker vores kronprins' togt i Australien). Ejeren fortalte også, at gam var gift med en pige fra Norge, og at de havde haft en svensk pige boende i du år. Han spurgte også om jeg dyrker sport, svømning? Måtte smile og forklare, at det nu er håndbold. Men altså, nu overvejer jeg så, om jeg skal købe et nyt kamera her, så jeg kan tage billeder de sidste 3 dage, eller vente til jeg kommer hjem og kan undersøge markedet mere grundigt. Det sidste er nok det mest fornuftige og den løsning jeg i skrivende stund hælder til. Uanset, så er jeg virkelig lettet over, at jeg ikke har mistet billederne fra den sidste uge, og stadig kan vise dem til alle jer, når jeg kommer hjem i næste uge. Jeg ville ikke kunne bære at miste dem. Er nu kommet tilbage til Flemington, så jeg må hellere poste indlægget.

Bondi Beach


Så tog vi nogle stykker til Bondi Beach. Vejret var for dårligt til de kolde bjerge. Regn. Men da vi kom til stranden var det forholdsvis varmt og jeg blev fristet til at mærke vandet her i Australien. Tænkte jeg lige ville have taget et billede til bloggen. Men jeg skulle selvfølgelig stå i vandet. Og da Knud og Son pludselig kom løbende mod mig efterfulgt af en stor bølge, satte jeg selfølgelig i løb mod sikkerhed. Uopmærksom på kameraet i min lomme. Flot Kristine. Pludselig råber Son 'dit kamera' og det ligger så på havets bund. Jeg når at fange det inden det skyller til havs, og nu vil tiden vise, om det kommer til at virke igen. Og om billederne på hukommelseskortet er gået tabt. Øv. Men nu venter jeg med at blive alt for ked af det, til det er afgjort! Argh. Men stranden er lækker! Skal mit kamera lade livet, er det trods alt en god historie, at det skete her!!!

onsdag den 23. juli 2008

Opera og indisk familiehygge


Turen i operaen var virkelig spændende. Vores rundvisning tog os bag scenen og gav du indblik i, hvor værdsat den danske arkitekt, Jørn Utzon, er hos australierne. De er virkelig stolte af bygningsværket, og synes glade for at arbejdet med Utzon kan fortsætte efter mange års bitterhed. Vi er nogle stykker der har købt billetter til en Strauss-koncert fredag aften. Det glæder jeg mig til. Efterfølgende gik jeg med Gregers i Botanisk have mod domkirken. Han skulle se, om vi kan få lov at fejre messe der. Det kan vi på lørdag. Vi stak også næsen ind på deres nationale kunstmuseum, fordi Gregers i står for en frivillig gratis-tur i morgen. Jeg selv tager nok tilbage til Blue Mountains, for at få lidt mere tid i den fantastiske natur. Tilbage til i dag. Vi er nu til indisk familiemiddag hos Bens søster. Her er stuvende fuldt og en meget hyggelig stemning. Det var dog temmelig svært at forklare Bridget 'hygge'. Maden var virkelig fint. Familierne havde hver især noget med. Og vi var en del på besøg. Alle der havde boet hos de forskellige familiemedlemmer. Men jeg må hellere komme tilbage til selskabet.

Product Placement


På vejen ind til Sydney kører toget gennem Macdonald Town. Hvad mon en vis fastfoodkæde har betalt for den by? Tien og jeg kom for sent til toget, fordi vi troede vi kunne nå at købe frimærker til postkort. Nu prøver vi at indhente den stor gruppe. Spændende hvad rundvisningen i operahuset om lidt byder på?

Koala- og kænguruland


Så kom vi til parken. En blandet oplevelse. Det er ikke til at stå for Wallabies og kænguruer man må klappe og koalaer i eucalyptustræer og de særprægede wombats. Især kæmpe i menneskestørrelse gjorde indtryk. Der findes tilsyneladende mange forskellige typer af kænguruer. De er rigtig søde, men jeg har det stadig ikke dårligt med at have spist en. Det er jo ikke anderledes end med køer. Til gengæld var jeg ved at flygte fra parken pga. de alt for mange fritgående fugle i alle størrelser og farver. Flot ja, men også skræmmende for en der går i panik så snart et lille dun bevæger sig ud gennem sengetøjet. Da parken var undersøgt fra ende til anden, i det mindste der hvor jeg kunne undgå førnævnte fugleinvasion, ventede vi en times tid på at komme hjemad. Sært at første del af turen skulle gå så stærkt. Nu har vi lige spist kinesisk tæt på hvor vi bor. Eller, på en kombi-restaurant med kinesisk-, vietnamesisk- og thaimad. Der er diverse asiatiske restauranter i gaderne omkring her. Det var lækkert mad. Har efterhånden fået pilgrimsdåserne lidt på afstand. Nu er der messe. Og i morgen skal vi i operahuset og jeg håber at kunne kigge lidt i butikker bagefter. Om aftenen besøger vi Ben og Bridget og derefter tager vi med dem til den helt store indiske familiemiddag hos Bens søster. Vi får også lov at bade hos dem, for faciliteterne her er 3 brusere i skolegården til både os danskere og nordmændene. Efter messen om lidt lægger jeg mig nok i soveposen for at få varmen. Og tænke så mor og far i det varme Italy.

tirsdag den 22. juli 2008

Blue mountains


Natten var kold, men jeg kravlede i det regnbuefarvede termoundertøj, og fik en god nats søvn. Men det blev en brat morgen, for jeg sov til 7.40 og morgenmaden blev serveret kl. 8, samtidig med, at vi skulle afsted mod Blue mountains. Der er fantastiskeudsigtspunkter - jeg ville ønske vi havde mere tid. Her omkring frokosttid er vi allerede på vej mod en Wild Life Park. Men vi har besøgt du sted kaldet Scenic World. Her var vi ude i en rutchebanelignende ting, der tog os ned af bjerget. Puha. Selvom det ikke gik ret stærkt, klemte jeg nærmest hånden af Rasmus R. Vi fulgte en sti, der tog os til en svævebane der fik os op igen. Hvor var der smukt. Vi var også i biffen og se filmen 'The Edge' og Australiens natur. Den var nærmest 3D-agtig. Sidst havde vi 20 minutter ved et udsigtspunkt, hvor vi havde du fantastisk udsyn til Blue mountains 'Lille Havfrue', nemlig klippeformationen 'The Three Sisters. Nu er vi som skrevet på vej mod en dyrepark.

Darling Harbour Dinner


Andreas fandt en restaurant i sin Lonely Planet-bog. Vi gik mod Darling Harbour og blev betagede af udsigten fra restauranten og vores pladser. Den var som så billedet - bare flottere.

Ventetiden værd


Så kom vi endelig op. Det var en helt fantastisk udsigt, som jeg ikke havde været foruden. Vi kunne se Randwick, Sydney Harbour Bridge, Hyde Park og alt andet tænkeligt. Der var ganske skyfrit, så sigtbarheden var helt fantastisk. Man kunne se bjergene i horisonten. Jeg var en af de sidste der kom ned. Tænk, der var selvfølgelig også kø den vej. Nede kunne vi se, at det ville blive umuligt at nå messen. Desværre. Men da det var frivilligt, blev vi enige om at finde du sted at spise inde i byen.

mandag den 21. juli 2008

Overforsigtige


Australierne er overforsigtig. Vi har smågrint af det hele dagen. Der er advarsler overalt. På døre der måske kan åbne, på trappetrin og altså også på rulletrapper. Vi var på vej til et monorail-train, som vi havde aftalt en runde i, da vi tænkte på at fotografere, i fald ingen vil tro os hjemme.

Dette indlæg er kommet 2 indlæg for tidligt af en eller anden grund! Burde komme efter efter "restaurant-indlægget".

Køkultur


Så har jeg endelig indhentet mig selv. Lige nu sidder jeg i kø for at komme op i Sydney Tower sammen med størstedelen af den danske delegation. Morgenen startede hos Ben og Bridget. De var taget tidligt afsted, fordi de skulle møde Paven, som ønskede personligt at takke de mange frivillige. De har virkelig gjort WYD til en kæmpe oplevelse. Stort set alt er gået glat. Men altså, vi pakkede bjerget af bagage og så kom svigersønnen og startede gasovnen for os. Vi tog mod Dominikanersognet der er vært for os den sidste uge. Denne gang sover vi i sale. Vi har været enormt priviligerede at bo hos familier indtil nu. Og ovenikøbet med en bonusnat til i dag. Og nu sidder vi her. Begynder at fortryde en lille smule. Men har nok godt af en rolig dag. Efter turen op, tager vi tilbage for at fejre messe med biskop Czeslaw en sidste gang inden han rejser herfra. Det har været en oplevelse i sig selv, at han har taget sig så ofret tid til os. Som om han også var en del af gruppen. Men nu vil jeg socialisere lidt med de andre ventende tårnfarere.

Indisk familiemiddag


Det tog en rum tid at komme hjem. For som Knud havde min pung og var med du tog før mig og skulle samtidig længere. Knud og Son var flinke og ventede på deres station, men vi kom på du tog der ikke standsede så den station. Så vi måtte tilbage med du tog, der heller ikke standsede der for at køre retur med et der gjorde. Og så fik jeg herefter lov at slæbe Gregers taske med tilbage til værtsfamilien, fordi vi havde forladt stedet inden han kom tilbage fra messen. På Paramatta station ventede på Lea, Eszter og Claus på mig på en café. Inden vi tog bussen hjem, fik jeg fyldt penge på telefonen. Hjemme var Bridget i gang med at kokkerere den store middag. Hendes og Bens 2 børn, ægtefæller og børnebørn ville komme på besøg for at spise med os. Jeg tog et bad og fik en kop kaffe med Gregers bagefter. Maden var lækker, familien havde også retter med, så det var overdådigt. Det var en virkelig hyggelig og fornem aften, men vi var så trætte. Endelig smuttede jeg i seng, med en invitation til en endnu større familiemiddag på onsdag. Jeg føler mig lidt forpligtet men har mest lyst til bare at være mig selv lidt. Men der er jo også noget tid til onsdag aften.

Paven kommer i mobilen


20.7. Jeg sov overraskende godt. Havde kun det nye regnbuestribede termoundertøj på - råd fra Son og Knud som jeg modvilligt gik med til at afprøve. Og jeg havde det fint. Fik dækket soveposen med du sølvpapirstæppe (kender ikke det rigtige navn). Det tog toppen af fugten. Min sovepose blev kun en anelse våd på overfladen. Maden er ved at blive en kliché, så min eneste kommentar er, at vi jo er pilgrimme, og tager gladeligt mod hvad vi får. Morgenbønnen blæste ud af højtalerne på hele området. Og så kom Paven. Jeg blev hvor jeg var, for der var allerede stimlet en enorm flok mennesker sammen langs ruten. Men vi blev belønnet. For som folk var på vel tilbage til deres pladser i zonerne, tog han en runde mere, hvor vi havde fantastisk udsyn. Så tidligere på then var jeg tæt på uden at kunne se. Nu var jeg du stykke derfra, men så perfekt. Under messen blev 24 unge fra forskellige steder i verden firmet af Paven. Musikken bestod af noget moderne klassisk operaagtigt noget. Der er forskellige meninger, men jeg ville ønske, at det havde været en type musik jeg kunne have sunget med på. Men ellers synes jeg det var en fantastisk oplevelse.

Overnatning ude


Efter at have fundet en plads til liggeunderlag og sovepose, dansk fællesmøde og en lille pause, gik jeg en tur med Eszter. Jenny, min værtsmor fra Bathurst, havde prøvet at finde Gabriella og jeg, men havde ikke kunne forlade deres zone. Eszter og jeg fandt ud af, at man godt kunne komme rundt. Det tog bare lang tid at finde de åbne stier. Efter en lille times søgen, fandt vi Jennys område. Men hun tog ikke telefonen. Var bitter, al den tid vi havde brugt. Vi gik lidt rundt på må og få. Jeg spurgte alle med et australsk flag. Håbløst. Men så fik vi pludselig øje på de iøjenfaldende orange huer, vi også havde fået i Bathurst. Og på den måde fandt jeg Jenny. Hun havde kager med, som Kellie havde bagt til Gabriella og jeg. Hvor var det sødt. Og hvor var jeg glad for, at jeg brugte tid på at finde hende. Dagen sluttede med en 2 timer lang aftenbøn med Paven. Herefter sad jeg og hyggede med Son, Knud, Elisabeth, Rasmus og Elveberg. Og så startede den kolde nat under Australiens stjerner.

Over Sydney Harbour Bridge


Pilgrimsvandringen startede for foden af Sydney Harbour Bridge. Den var lukket for biler, for at vi kunne komme til. Det var en stor oplevelse at krydse konstruktionen til fods. Der var ingen udsigt, men broen er i sig selv et kunststykke. Og jeg knipsede løs på kameraet. Glæder mig til at komme hjem og se og vise mine billeder.

Korsvej


18.7. Dagen startede med katekese. De foregående dage havde det været med en kardinal fra Sudan og biskoppen fra Portsmouth. Sidstnævnte imponerede mig meget. Men denne dag kunne vi læne os tilbage og slå fremmedsproget fra, for vores egen biskop Czeslaw ville holde både katekese og messe for os. Så den traditionelle pilgrims-dåse-frokost. Sammen tog vi herefter mod stationen, for at tage ind til Sydney centrum. Korsvejen ville blive opført af skuespillere, som ville bevæge sig gennem byen. Alle pilgrimme havde fået tildelt pladser på de forskellige eventsites. Son og jeg skiltes fra de andre, for at løbe nogle få personlige ærinder. Jeg købte skiundertøj til vores nat ude og adgang til internettet - den eneste måde jeg kunne løse blogproblemerne. Vi kom selvfølgelig for sent og kunne så ikke finde de andre. Men det løste vi også, og jeg var en af dem, der blev til slutningen. Resten af aften gik med at jagte en åben Vodafonebutik for en gang for alle at få løst telefonproblemerne løst en gang for alle. Det viste sig så, at jeg løb tør for penge. Det er ikke meningen, at det skal være nemt. Men nu virker det. Vi prøvede at finde et sted at spise rigtig mad, men det endte med en sandwich på farten købt i Darling Harbour. Dagen endte med indkøb af lille gave til værtsfamilien i en convienience store så Central Station. Jeg kørte alene med bussen til værtsfamilien. Og kom for langt. Buschaufføren jokkede bremsen i, tog sig til panden og skældte mig ud, inden han vendte bussen og kørte mig tilbage. Hvilken service, men hvor følte jeg mig lille og dum.

Mod Randwick Racecourse


Vi mødtes til messe med menigheden næste morgen. Bagefter begyndte vi pilgrimsvandringen mod Randwick Racecourse, hvor Paven ville komme til aftenbøn, hvor vi skulle overnatte under åben himmel og næste morgen fejre den store messe med Paven på selve verdensungdomsdagen. På billedet har jeg lånt et flag. Synes jeg ser meget energisk ud!!!

Father Stan


17.7. På Barangaroo ringede jeg endelig hjem. Havde ikke fået sms'en til at virke. Snakkede med far, men det blev mest om bloggen her, for han sagde, at mine opdateringer ikke var kommet på. Det var meget skuffende, men jeg må finde en løsning. Vil virkelig gerne have det til at fungere. Så jeg skriver videre. På Barangaroo kom Paven og talte til os. Desværre var 'vores' højtaler i stykker, så vi hørte ingenting. Og han kørte forbi os bagefter uden jeg fik det store udsyn selvom jeg var ganske tæt på. Men har chancen igen senere på ugen. Vi fandt mad og begav os mod operahuset, hvor vi skulle se en kendt og afholdt franciskanerpræst spille. Det er funk og hip hop. Ikke lige min musik, men nu har jeg efterhånden hørt så meget om ham, at det var tid til at se ham selv. Han spiller nu og vi sidder på trappen foran operahuset sammen med en masse andre mennesker med udsigt til både scene, storskærm og havnen. Det er faktisk en fantastisk hyggelig oplevelse.

søndag den 20. juli 2008

TV-stjerner


17.7. Så sidder vi igen på parkeringspladsen bag kirken og spiser den udleverede madpakke, bestående af et papkrus suppe, et brød, dåser, sodavand, poser med chips og chokoladebarer. Men grunden til jeg skriver nu er, at DR idag laver et indslag om os til modtagelse af Paven i Sydney. Det er Sara Arnkilde og Phillip Macko der bliver stjernerne. I kan se dem på billedet. Så hold øje med dem og os i aften på DR.
PS. Nu er det desværre for sent...

Taize-bøn


Håber billedet giver bare lidt indtryk af den dejlige stemning til gårsdagens Taize-bøn, som var en del af det frivillige program. Et dejligt tilbud.

Ladies


Måske hører det ikke helt hjemme, men jeg vil alligevel lige runde toiletfaciliteterne. Tidligere verdensungdomsdage har budt på typiske, klamme festivaltoiletter. Ikke her. Stationer eller små byer med nybyggede træk-slip findes på alle wyd-sites omkring i byen. De bliver jævnligt gjort rene og forsynet med papir og sæbe. Vi piger meget imponerede.

Udsigt til broen


16.7. Udsigt over Sydney Harbour Bridge fra operahuset. Måtte tage billedet i modlys, så farverne ser nu ud som om det var skumring. Men det er kun lidt efter frokost. Men hold op hvor er her smukt.

Ungdomsfestival


16.7. På billedet ses en genspejling af mig selv og omgivelserne i selve operahuset i går. Vi får en rundvisning i næste uge efter begivenhederne er overståede.

Vandring til katedralen


15.7. Da vi endelig havde spist den varme servering (de havde vist travlt, ikke helt varmt) ville vi tage pilgrimsvandringen til katedralen. Men vi var blevet forsinket pga messen og maden, så den oprindelige aftale røg i vasken. Det blev en ganske frivillig aktivitet. Vi var en del der gerne ville afsted, og da biskoppen havde fundet os på pladsen og sagde han kendte vejen, strøg vi straks afsted og lod lederne finde deres mad. Det var en lang og oplevelsesrig tur langs havnen under Sydney Harbour Bridge, med udsigt til operahuset og flot oplyste bygninger. Fremme ved kirken fortalte biskoppen om dens historie, om den nye Maria-ikon Paven konsekrerer når han kommer og om de salige Pier Giorgio Frassati og Mary MacKillop. Vi bad sammen i kirken og jeg tændte lys for venner og min familie. Det var en dejlig oplevelse, at biskoppen ville med og vise os kirken. Nu forsøger vi at finde hjem, så vi kan få en god nats søvn, blive friske til en ny stor dag i morgen.

Tvillingerne fra Odense


Så mødte jeg også Hieu og Trung. Tvillingerne fra Odense. De er hernede med en dansk vietnamesisk gruppe på 24. Hvor vi bliver i Australien en uge efter WYD, tager de videre til Vietnam. Her efter messen kom de løbende ind til os i menneskemængden med deres små sjove hatte skrålende 'Danmark'. Det var pænt sjovt. Nu venter vi igen på mad. Der dufter omkring os, men der er nok lang kø, for de der henter vores mad, er endnu ikke kommet tilbage efter 20 minutter. Når vi har spist afgiver vi os op mod Katedralen St. Mary's.

Velkomstmesse


Efter fornem morgenmad hos værtsfamilien og morgenbøn ved kirken, gik vi mod stationen. En halv times tid i tog, tog os til down town Sydney. De store gader i centrum var spærret for pilgrimme mod Barangaroo, hvor åbningsmessen afholdes om få minutter. Gaden var pakket til bristepunktet af folk der forsøgte at komme fremad. Det gik meget langsomt, men der var nok at kigge på og snakke om med hinanden og med pilgrimme fra andre lande. Fremme samlede vi os i grupper på 6, så en kunne bytte 6 madbilletter med en pose frokost. Det var en lækker indbagt tærte der kunne spises som sandwich. Så fulgte lang tids venten på pladsen, som var varm som en højsommerdag i Danmark. Der blev spillet kort, skrevet postkort og hvilt ud. Nu begynder messen med temasang og aboriginal musik.

Welcome


15.7. En rigtig velkomst er en flyver der skriver på himlen.

Mod Barangaroo


15.7. På vej til åbningsmesse på Barangaroo

Hatte vs. spilledragter


Jeg har fundet grimmere orange beklædningsgenstande end Odense hfs spilletøj.

I et nyt sogns favn


14.7. Aften. Vi skulle skifte tog en gang og gå ca. 2 km inden vi kom til kirken, hvor der ville blive taget imod os. Og jeg skal love for, at der blev taget imod. Vi var ikke de eneste der kom, men modtagelsen var ganske utrolig. Jeg må indrømme, at efter en fantastisk oplevelse med den første værtsfamilie, havde jeg ikke lyst til, at en ny skulle 'blande' sig med oplevelserne og venskaberne fra Bathurst. Men her stod den nye menighed med en overvældende og varieret buffetanretning. Lidt andet end de grillede pølser der smager af medister. Men da det kom til at finde de nye familier, var det hele et stort kaos. Der blev byttet rundt i øst og i vest, og det resulterede i, at der var flere uden familier. Det trak ud. For mig særligt meget da jeg sammen med Gregers og en pige blev indkvarteret hos sognets VUD-koordinatorer. Så vi måtte vente til den bitre ende. Vi bor nu hos du indisk ægtepar i et enormt hus. Har ikke eget værelse denne gang, men kan bestemt ikke klage. Vi kommer ikke til at blive så involveret i familien her, fordi vi kommer til at være ude fra 9 morgen til sen aften. Uanset, er det lidt ærgeligt for fællesskabet, at vi ikke sover sammen på en skole. Men det kommer vi så til i den sidste uge i Sydney. I morgen skal vi til velkomstmesse med Kardinal Pell inde i byen et sted.

Opdateringer


Nu er jeg klar til at sende alle de indlæg jeg tidligere har skrevet og troet jeg postede. Det er lidt svært at gennemskue rækkefølgen. I må se om i kan gennemskue det. Ellers retter jeg til når jeg kommer hjem, eller hvis jeg finder en computer. I dag har vi haft den egentlige verdensungdomsdag, men det skriver jeg mere om senere i dag.

Morgenmusik og busskrammel


Dagen i dag startede kl. 6. Forfrosne kroppe stod i meterlange køer og ventede på en håndvask. Forunderligt nok, var det hverken toiletter eller bad der forårsagede køen. Morgenmaden var en oplevelse. 3 store stationer med store grill forsynede de 2000 pilgrimme med brød, æg, bacon og pølser. 2 store bål varmede dem der blev ude og spise. Der fulgte en times venten inden afskedsmessen. Den blev brugt til kortspil og musik. En af de charmerende ting ved verdensungdomsdagene er fællesskabet med andre nationer. Et par danskere startede lidt tromme/guitar. Hurtigt var der 3 guitarer, 2 trommer og rytmeæg fra Danmark, Tyskland og Brasilien. Bl.a. var hende der optrådte så festivallen i går. Efter messen tog vi ned i byen og købte sandwich på Subway. Dejligt at få noget med grønt i, efter de mange grillede måltider. Nu er vi endelig i bussen mod Sydney. Turen involverer flere togture. Nogle af os er havnet i en gammel skolebus. Den kan næsten ikke slæbe sig op ad bakke og det synes temmelig hasarderet ned ad dem. På trods af det høje tempo nedad, når vi ikke toget i Katoomba. Så det er temmelig spændende at se hvordan resten af eftermiddagen forløber.

Pigesalen


Skrevet 13.7. Det var næsten umuligt, men jeg fandt en lille smule plads. Nu venter den første nat på gulvet i en sal proppet med til randen med piger. I morgen rejser vi til Sydney med bus og tog. Gad vide hvad der venter?

Ungdomsfestival


Så er aftenens program i fuld gang. Vi har valgt de udendørs telte fra og sidder i en sal, hvor musikken lige nu spilles af en af en brasiliansk pige.

Forfrosne køer og fantastisk morgenmad


Dagen i dag startede kl. 6. Forfrosne kroppe stod i meterlange køer og ventede på en håndvask. Forunderligt nok, var det hverken toiletter eller bad der forårsagede køen. Morgenmaden var en oplevelse. 3 store stationer med store grill forsynede de 2000 pilgrimme med brød, æg, bacon og pølser. 2 store bål varmede dem der blev ude og spise. Der fulgte en times venten inden afskedsmessen. Den blev brugt til kortspil og musik. En af de charmerende ting ved verdensungdomsdagene er fællesskabet med andre nationer. Et par danskere startede lidt tromme/guitar. Hurtigt var der 3 guitarer, 2 trommer og rytmeæg fra Danmark, Tyskland og Brasilien. Bl.a. var hende der optrådte så festivallen i går. Efter messen tog vi ned i byen og købte sandwich på Subway. Dejligt at få noget med grønt i, efter de mange grillede måltider. Nu er vi endelig i bussen mod Sydney. Turen involverer flere togture. Nogle af os er havnet i en gammel skolebus. Den kan næsten ikke slæbe sig op ad bakke og det synes temmelig hasarderet ned ad dem. På trods af det høje tempo nedad, når vi ikke toget i Katoomba. Så det er temmelig spændende at se hvordan resten af eftermiddagen forløber.

DSB go home


Tænk. Toget holdt og ventede på os. Mon DSB havde gjort det samme? Vi er selvfølgelig også 150 mennesker, svenskerne inklusive. Mange mennesker at stoppe ind i næste afgang, hvis også det er fyldt med pilgrimme.

Inspiration til Biskoppen


Lidt inspiration til vores egen biskop. Her har kirken særlig parkering.

Mod sidste nat i Bathurst


Her er Bathursts domkirke. Her har vi haft messe og bønner de sidste dage. Vi går nu til St. Stanislav College og kommer ikke tilbage. Vi skal høre en masse musik og overnatte på skolen. Frygter det lidt, for der var SÅ koldt da vi ankom forleden dag. Men jeg har jo anskaffet en fantastisk og varm sovepose, så mon ikke det går. Jenny har ringet og sagt hun har jakker med til os igen.

Biskoppen kom


Første gang vi var samlet hele den danske gruppe. Her er der navneleg, og vores biskop var med. Han kom i dag, og er allerede taget mod Sydney. Der er musik i 2 telte, og jeg står i aftensmadkøen.

Safari-zoo i Dubbo


Skrevet 12.07. Vi stod tidligt op, og var ret hurtigt ved af døren. Det var minus 3 grader, og jeg tænkte, om en cykeltur i en zoo nu også var en super god idé. Vi holdt pause på en MacDonalds, hvor de have morgenmenuer. Det kunne Gabi og jeg ikke stå for. Vi endte alle 4 med en bagel. Jeg brændte tungen på kaffen og har stadig ondt. Så kan hun lære det. Efterhånden skiftede landskabet. Jorden blev rød som vi kender det fra billeder herfra. Landskabet var meget varieret. Selvom turen var 2 timer, snakkede vi hele vejen med Ross og Jenny. Vi så også en mark fuld af Kakaduer. I zoo lejede vi cykler. Hverken Gabi eller jeg var vilde med at skulle køre med cykelhjelme, men vi kunne ikke slippe for Jenny. Parken var en safari-park hvor også biler kunne køre rundt. Det var dog en fantastisk oplevelse på cykel. Der var dyr fra hele verden. Eneste 'danske' eksemplar var en bambi. Vi sluttede besøget med at grille medbragte pølser. Jeg blev nærmest angrebet af fugle, men Ross grinede af mine bange krumspring og jagede dem væk. Men hvem ville ikke blive bange for en sort svane der vralter imod en? På vej tilbage til Bathurst stoppede vi i byen Orange, for at se Kellie spille hockey. Det minder en del om fodbold med stave. Vi så ikke hele kampen, men nåede at se hende score 2 gange. Hjemme skiftede vi hurtigt tøj, og så var det straks mødetid igen. Vi skulle øve vores sang, som vi skulle opføre til kulturel aften, hvor også der var optrædender fra Indien, Venezuela, Congo, Irland. Nicolai Wamberg og Kasper Stæger lagde ud med du blæret violin/klaver-arrangement. Jeg selv deltog også i p. Bennys trylleshow. Alle fra James-familien var i salen og kiggede. Det glædede os meget. Aftenen sluttede med procession til kirken med lys i hænderne. Meget smukt. Og så aftenbøn. Hjemme fik vi hjemmelavet Pavlova. Og nu skal jeg tilbringe sidste nat i det her gæstfrie hus. Det er egentlig temmelig vemodigt at tænke på. Jeg føler jeg allerede kender dem så godt. Vi har været virkelig heldige. Jenny siger det samme om os, og det er dejligt at den gode oplevelse er gensidig. Glæder mig til at se, hvad de siger til gaven i morgen. Gabi og jeg har aftalt at 'dele' vores gaver, så vi kunne skrive en fælles hilsen i HC Andersens eventyrsamling jeg har købt så engelsk. Vi giver den i morgen tidlig.
PS. Indlægget blev skrevet 12.7.

fredag den 18. juli 2008

Problemet måske løst


Så er problemet forhåbentligt løst. Jeg har den sidste uge mms'et til bloggen. Men da jeg ringede hjem i går, fortalte far, at de ikke havde hørt fra mig i en uge. Det viser sig, at man i Australien ikke kan mms'e hvis ikke man kan komme på nettet med telefonen. Det kan jeg nu. Nu er der bare ikke så mange penge tilbage på kortet. Men jeg forsøger at finde en løsning. I værste fald må i vente med de sidste opdateringer til på mandag. Men jeg begynder at poste de gamle indlæg der aldrig nåede frem.

fredag den 11. juli 2008

Mennesker og natur

Dagen i dag handlede om socialt engagement. Vores fokus var miljoebevidsthed. Skal man bekymre sig for sine medmennesker, maa man noedvendigvis ogsaa bekymre sig om den verden vi lever i. Vi deltog i forskellige workshops, hvor vi hoerte om lokale miljotiltag, saa en film om jorden og miljoeet og mest spaendende, om aboriginals og deres udnyttelse af naturens ressourcer. Den anden halvdel af dagen (som i virkeligheden var den foerste) brugte vi paa at plante traer. Som en konkret handling, der viser vores engagement. I virkeligheden temmelig symbolsk, eftersom 3 mand kunne have gjort 100 mands arbejde paa den halve tid. Men det var baade hyggeligt og sjovt, og jeg fik varmen.

Sidst paa eftermiddagen gik vi procession med et kors gennem byen til domkriken, hvor vi havde en kort boen. En halv time senere var der Vesper (aftenboen) og en halv time efter igen var der messe, hvor ogsaa vores vaertsfamilier deltog. Da vi koerte hjem, koerte vi over Mount Panorama. Der var en racerbane, efter sigende Australiens stoerste, og det som Bathurst egentlig er kendt for. Det var ret sejt at koere rundt paa den.

Til aften fik vi barbeque. Gabriella og jeg havde vaeret kaekke nok til at oenske os kaenguru-steak. Vi havde dog tilfoejet, at det skulle vaere inden, vi skulle ud og se paa kaenguruerne. Og det fik vi. Det smagte faktisk rigtig fint.

I morgen bliver en lang dag. Vi skal ud til Western Plain Zoo, som ligger et par timer herfra. Men vi kan cykle rundt i zooen. Bagefter, hvis vi naar det, skal vi se Kellie spille hockey i en eller anden flaekke paa vej hjem. Dagen sluttes med kulturfestival her i Bathurst, hvor vi ogsaa selv skal synge. Jeg har ikke helt styr paa sangen, har egentlig mest lyst til at synge med drengenes tenorer - kommer hele tiden til at synge deres del. Nok fordi det er dem der virkelig synger igennem... meeeeen, maa hellere se om jeg ikke kan fange alternes del... selvom jeg nu troede det var sopraner der sang de hoeje toner!

Locklan, familiens aeldste soen, er kommet paa besoeg. Han og Ross ser Australsk fodbold. Saer sport. Tror jeg smutter tidligere i seng i stedet for at slaa mig ned foran fjerneren. Skal bare lige vente paa Gabriellas og mit vasketoej, saa jeg kan faa det haengt op foran pejsen.

torsdag den 10. juli 2008

Alternativ kirke

Jeg sov saa hurtigt i gaar, at jeg ikke engang husker, at jeg lagde mig under dynen. Selvfoelgelig skulle vi op lidt over 6, fordi vi skulle moedes med den gruppe der skulle paa udflugt til Jenolan Caves. Morgenmaden blev virkelig fortaeret i en fart, og vi begav os ud i kulden i de laante gevandter. Der var 6 grader.

I bussen bad vi morgenboen. Inden havde vi faaet oeje paa nogle kaenguruer, men det var lidt som naar man ser en hare eller et daadyr paa koereture derhjemme. Sidste straek paa turen var ikke for sarte sjaele, siden vejen laa op ad et bjerg, og kiggede man ud af vinduet, saa man direkte ned. Guiden jokede selvfoelgelig med, at ingen busser var kaentret og faldet ned ad bjerget siden engang i 40erne!!! Fordi vejen er saa stejl, er den ensrettet i nedadgaaende retning indtil 13.15, og resten af dagen er det kun muligt at koere op.

Fremme gik vi i samlet flok gennem The Grand Arch til The Devils Coach House og Nettle Cave. Hulerne er naturlige og er opstaaet ved at regnvand og syre oploeser sten hvorefter det skyller vaek og danner rummene. I The Devils Coach House stoppede vi op og bad. En symbolsk handling, der skulle tilbagekalde “magten” over hulen, som har faaet nyt navn, da vindens susen gennem hulen siges at lyde som djaevlens heste.

The Nettle Cave tager en delt 1. plads over alternative steder jeg har deltaget i en messe (den anden er i sammensnoerede kanoer paa Mossoe ved Oem). Messen blev fejret for vores familier hjemme. Saa jeg taenkte selvfoelgelig paa min egen. Bagefter skyndte vi os tilbage til bussen, saa vi kunne spise vores madpakker indenfor. De siger, at vi har ramt ind i de koldeste vinterdage paa det koldeste sted i Australien. Hvem var det lige, der valgte Bathurst?

Efter frokost skulle vi paa bushwalk. Det vil sige en vandretur, hvor vi bl.a. saa The Grand Arch og The Devils Coach House ovenfra og gik rundt om The Blue Lake. Soeen havde et groeligt skaer, andre mener det er blaat. Uanset, saa skyldes det de helt saerlige naturlige forhold paa stedet. Det var en fantastisk tur, hvor kulden gled helt I baggrunden paa grund af den fantastiske natur og de mange trapper. Paa turen tilbage til Bathurst faldt jeg selvfoelgelig I soevn.

Jeg er indkvarteret hos Jenny og Ross sammen med en soed ung pige fra Frederiksborg, Gabriella. Vi blev enige om at gaa en tur I byen efter et par ting vi mangler. En del koebte varmere toej, men indtil videre klarer jeg mig med den enorme dynefrakke jeg har laant. Til gengaeld koebte jeg er australsk simkort, som jeg skal have til at virke om lidt. Saa jeg bliver nok alligevel I stand til at opdatere bloggen her, ogsaa I Sydney. Det bliver nok en del kortere indlaeg, men sikkert flere – og med billeder. Kl. 17.30 var der aftenboen I domkirken, som ligger I “vores” sogn.

Nu har vi spist til aften. Vi fik lasagne. Aftensmaden har vaeret meget ligesom I Danmark. Ross og Jenny har besoeg af 2 af deres boern. Kellie, som jeg har en del tilfaelles med, fordi hun ogsaa er sportsidiot. Modsat mig, var hun dog taet paa at blive til udtaget til OL I hendes sport, Hockey. Det var vist en slem skuffelse. Men nu skal hun til England for at proeve noget andet. Luke er paa besoeg med sin kaereste fra Queensland. Her bor han sammen med hende og hendes foraeldre. Locklan (er ikke sikker paa stavemaaden) skulle ogsaa have vaeret her, men hans fly blev aflyst I gaard. Der er en masse naboer paa besoeg, og de sidder alle og hygger. Saa nu tror jeg, at jeg vil gaa ud til dem. Har ingen ideo m, hvad der skal ske I morgen, men jeg vender selvfoelgelig tilbage.

onsdag den 9. juli 2008

Overraskende snevejr

Jeg fik ikke sovet mere end 1 times tid i flyet. Da vi ankom til Sydney var det morgen, og det var paent koldt. Vi skulle med bus til Bathurst, hvor jeg nu bor sammen med en pige, Gabriella, hos en flink lokal familie (hvem mon har laant mig computer og internet – derfor de manglende ae, oe og aa`er). Men inden vi blev introduceret skulle vi naa frem. Vi koerte gennem Blue Mountains. Virkelig smuk natur. Hvor vi maaske mistaenkte chauffoeren for at drive gaek med os, viste det sig Ganske rigtigt, at vi koerte ind I en snebyge lidt mere end halvvejs. Endelig naaede vi frem, og vi blev sat af paa et college, der laa hoejt. Vi kunne derfor kigge ud over landskabet, med Blue Mountains i baggrunden.

Resten af dagen gik med registrering, frokost (bestaende af hotdogs med medisterlignende poelser, en faellesmesse med andre fra f.eks. Sverige, Irlang, Indien, Pakistan og Brasilien.

Men dagen blev ogsaa praeget af masser af ventetid, der naesten var ulidelig pga. Kun 2,5 timers soevn paa 2 doegn og kulde. Vi kan se vores egen aande. Jeg har helt sikkert for lidt toej med. Kelly og Ross, som vi bor hos, har laant os overtaej og troejer. For I morgen skal vi paa udflugt til Jenolan Caves, som jeg har naevnt I et tidligere indlaeg. Det skulle vaere virkelig koldt i hulerne. Saa den tur vi har arrangeret i turistugen bliver muligvis overfloedig. Uanset, saa glaeder jeg mig til udflugten. Nu vil jeg dog til at hoppe i seng. Er virkelig traet nu.