Efterårslørdag

Drivhuset trimmes

 Selvom der er enormt tørt i de her dage, så er haven dejlig. Der er ikke ret meget, der skal laves, for ukrudtet kan vist ikke rigtig vokse. Jeg har ligget det meste af dagen på solsengen og nydt bog, surfet på telefonen og snorket. Jeg var også lige en tur i Fakta efter en is. Det er ikke ofte, jeg har fundet på det, men det var lidt smart, hvis jeg selv skal sige det.

 

Og de fleste af grøntsagerne klarer sig fint. Jeg har vandet lidt. Lige nu kan jeg tage bønner, rødbeder, løg, gulerødder, squash, salat, agurker og tomater med hjem til aftensmaden.

 

Jeg var egentlig på vej hjem, men skulle lige fylde vand i Johns og mine kapilærkasser, da jeg blev fanget af at trimme tomater og agurkplanter, som har vokset vildt siden jeg rejste til Grækenland. Det var også noget af en bunke, jeg fik klippet af. Og jeg har mange flere tomater, end jeg havde troet. Jeg kunne bare ikke se dem. Og akurkerne var jeg også ret hård ved, så jeg kunne sænke planterne. Så alle sideskud blev klippet af. Også selvom det gjorde lidt ondt, når de havde små agurker på. Men jeg tror faktisk på, at det bliver rigtig godt, og at der stadig er masser af agurker at hente.

 

 

Og her til aften fik jeg så lavet lasagnette, nej ikke Knorr, med løg, squash, bønner og gulerødder fra haven. Og det smagte over alt forventning. Det er ikke sidste gang jeg laver det.

Hækklipning belønnes med jordbær

Det var faktisk ikke meningen, at jeg ville klippe hæk i dag. Men jeg har været bange for ikke at nå det inden jeg skal på ferie. Så da jeg kunne se, at der var mange der var gået i gang i dag, så tænkte jeg, at det måske var meget belejliget. Så da jeg var hjemme og spise frokost, så tog jeg batterierne til hækkeklipperen med.

 

Og så stor er forskellen på en hæk der endnu ikke er klippet, og en der er.  Batterierne løb tør ret hurtigt, men jeg fik da klippet hele hækken fin ude foran. Og jeg tager det bare lidt i etaper. Passer mig fint.

 

 

Og så var det også jordbærtid. For føste gang, har jeg vist et rigtig fint jordbærår. Jeg har i hvert fald plukket mere end et kilo i dag. Og de smager helt fantastisk. Vildt at jeg kan plukke flere end jeg kan spise. 

 

Det sene forår i haven

Jeg så, at jeg ikke havde vist mit nye højbed frem. Det er blevet rigtig fint, selvom jeg måtte flytte fliserne ind til rabarberbedet. Jeg havde ellers målt. Skidt, det var ikke så slemt at flytte de centimeter der manglede.

Samme dag fik jeg besøg af Kasia, som jeg snart skal på sommerferie med. Vi skal til Kykladerne i Grækenland. Da jeg snakkede om, at jeg overvejede at lægge net over jordbærrene, så tilbød hun straks at hjælpe. Skønt, for så blev det gjort, og jeg fik ikke en chance for at tale mig selv fra idéen. Jeg synes det blev rigtig godt. Min frygt er, at der fanges fugle i nettet, og så ville jeg ikke vide, hvad jeg skulle gøre. Ved ikke om jeg har skrevet det tidligere, men selvom jeg efterhånden er blevet temmelig voksen, så er jeg altså stadig bange for fugle. Men alt overskydende net er fastgjort til stængerne, så jeg satser på, at jeg ikke kommer i den situation. Selvom billedet er taget for nogle dage siden, så vil jeg alligevel berette, at jeg i dag har set 3 røde fine jordbær, som blot mangler at modne på den modsatte side. Nøj, hvor jeg glæder mig.

Jeg har også fået lagt resten af georginerne. De ligger langs havegangen i venstre side, og adskiller midtergangen fra græsplænen hele vejen op igennem haven. Georginerne har overvintret i tre flamingokasser i kælderen herhjemme. Og jeg tror virkelig, at de trængte til at komme i jorden. De fleste knolde havde sendt lange spirer afsted i jagten på lys. Men de blev alle puttet i jorden.

Jeg har mange havebøger. De ligger herhjemme, og jeg nyder at bladre i dem. Men det er nu alligevel mor og fars gamle havebog, jeg har lånt, som jeg tager med i haven. Den er nem at slå op i, og den forsyner mig med alt jeg har brug for i forbindelse med dyrkning af grønsager. For tiden er det primært planteafstande, jeg slår op. Den er et ret nyttigt redskab, selvom siderne ikke har farver, og billederne er tegnet. Det er den jeg foretrækker at bruge, når jeg står med "hænderne i mulden". 

Og sådan kom det så til at se ud. Altankasserne med de overskydende hvide jordbær har fået plads omkring det nye bed. Mor og jeg har handlet krydderurter ved gartneriet i Nonnebo, og jeg har fået dem plantet. I dag har jeg plantet mere pluksalat i det sidste rum. Der er pluksalat, romainesalat, citrongræs, citronverbena, ananassalvie, solbærsalvie, appelsintagetes, lakridstagetes, 3x basilikum og en gammel "chokolademynte", som jeg håber, jeg reddede fra en gammel potte. Jeg er yderst tilfreds. Jeg er ret vild med jordskokker, så selvom jeg havde besluttet at udrydde dem, har jeg boret huller i bunden af en gammel murerbalje og fyldt den med jord. Heri gemte jeg et par håndfulde jordskokker - er helt spændt på, hvad de siger til det. Jeg har ordnet det fint hele vejen rundt om drivhuset. Det er fint, synes jeg, og meget tilfredsstillende.

Men når alle de positive ting er fortalt, så har jeg faktisk haft en træls uge. De først dage blev brugt til at bekymre mig om et duepar, der havde okkuperet min altan og lagt et æg. Jeg fik taget mig sammen til at skræmme duerne væk, og fjerne ægget. Med hjertet helt oppe i halsen, og en følelse af, at duemor når som helst ville angribe mig, fik jeg fjernet ægget med en ske og smidt det ud. Duen sov på altanen, og jeg måtte skræmme den væk. Nu pryder en grim blå mælkekasse altanen, så duens plads nu er optaget. 

Men det var slet ikke nok af problemer i denne uge. Onsdag morgen kunne jeg ikke cykle på arbejdet, for min cykel var blevet stjålet. Meget belejligt for tyven, så havde jeg lige hentet den hos cykelsmeden, hvor den havde fået et forårseftersyn. Møg!

Og dagen efter, torsdag, opdager jeg en stor bule i bilen. Tænk, bare at køre sin vej, når man har lavet sådan noget. Min eneste trøst er, at den anden bil må have en lige så stor skade. Endnu mere end før, er jeg sikker på, at jeg selv vil lægge en seddel, hvis jeg kommer til at lave sådan noget rod!!!

Ugen har været lidt træls. Det må jeg indrømme. Det gode er, at jeg ikke er løbet ind i yderligere ulykker - hverken i dag eller i går! Og nu er jeg klar til at tage hul på en dejlig søndag i morgen, hvor jeg i morgen aften igen skal spise i sommerhuset med mor og far. Efter en dag i haven, hvor jeg håber at så bønnebedet til, og komme lidt videre med de sidste par bede, der mangler forårsrengøringen.

Alligevel nyt gammelt bed i år

Så er det rigtig blevet havesæson, når jeg fedter rundt derovre i shorts til klokken er over 8. Dejligt!

 

Det har hele tiden været planen, at der ikke skulle nye projekter til i haven i år. Der er rigeligt at se til med at komme "almindeligt" i gang. Men jeg kan se, at jordskokkerne er ved at vokse ud af sandkassen, og det bekymrer mig, fordi jeg har hørt historierne om, hvordan de breder sig, og ikke er til at komme af med. Derfor besluttede jeg mig for, at de skulle væk. Og for at få dem ordentligt væk, besluttede jeg, at sandkassen langt om længe må lade livet, så jeg kunne være sikker på at få gravet alle knoldene op.

 

 

Men hvad skulle jeg så have i stedet. Jeg kunne jo helt lade være med at etablere et bed. Men jeg forelskede mig lidt i dette højbed med 9 rum. Jeg forestillede mig straks hvordan jeg kan fylde rummene med fine etårige krydderurter. Så sådan en har jeg købt.

 



 

Men jeg måtte jo igang. Jeg havde købt en pressening, så jeg havde et sted at gøre af jorden og finde, forhåbentligt, hver eneste knold. Jeg vil indrømme, at jeg overvejer at køre jorden på genbrugsstationen, for jeg vil helst ikke risikere at få jordskokker i hele haven ved at sprede jorden ud. Men måske er jeg bare overforsigtig.

 

 

Og jeg fandt da jordskokker. En hel opvaskebalje fuld. De skal spises - for de smager jo dejligt.

 

 

Ryggen kan godt mærke, at jeg har været i gang. Jeg fik fundet, hvad jeg kunne af knolde, og jeg genplantede et nogle stykker i en murerbalje, hvor jeg har boret huller i bunden. På et tidspunk besluttede jeg mig for at satse. Da jeg havde gravet alle steder, hvor jordskokkerne havde spiret, så fordelte jeg det meste af den resterende jord. Og det kom til at passe meget fint. Men... Skal jeg nu samle det fine højbed, eller skal jeg vente og se, om der kommer flere jordskokker op. Det bliver jo nok lidt besværligt at få elimineret, hvis først det nye bed er etableret. What to do, what to do???!!! 

 

 

Men nu vil jeg altså slappe af på sofaen. 

 

St. Bededagsferie

Det har været en dejlig Bededagsferie. Torsdag tog jeg et smut i haven. På mors opfordring tog jeg forskellige stemningsbilleder. Jordbærrene blomstrer ret vildt for tiden. Jeg planlægger, at der skal net over i år i jordbærbedet. Her er det jordbær i potter - stiklinger som jeg ikke kunne nænne at kassere, da jeg ordnede jordbærbedet ind på de tre rækker. Jeg synes det ser så fint ud.

 

 

Men der er også andet, der er fint i haven. Det er jo ikke et stort ønske, at ens purløg blomstrer. Men jeg synes simpelthen, at det er så fint. Så jeg har opgivet at rækken af purløg foran drivhuset skal forsyne æggemadderne. De er nu kun til pynt. Så må jeg have nye purløg et andet sted.

 

 

Jeg har fået lagt fliser i rabarberbedet. Jeg er helt tosset med de planter. Og jeg har høstet. Men måske jeg har været lige hård nok, for jeg kan ikke rigtig nænne at tage flere. Nu kjan jeg endelig se på dem, at der er flere nye stængler på vej. Dejligt.

 

 

Hist og her er der også blomster. Jeg ved egentlig ikke helt hvad denne hedder. Men jeg har nogle stykker forskellige steder. Og de er da både spændende og kønne. 

 

 

Det eneste der ikke har været så godt, det er, at jeg har plantet 3 planter squash ud. Og det var lige en uges tid for tidligt. For frosten har taget livet af dem. Jeg har købt to nye, og de skal plantes ud inden længe. Og så tror jeg altså også, at jeg anskaffer mig en tredje.  

 

 

Som jeg nævnte før, så høstede jeg rabarber. Jeg har foræret nogle væk. Men jeg har også lavet skønne rabarbermuffins af disse rabarber. Det smager dejligt. Men jeg har frosset en del af dem. Der var lidt for mange til, at jeg synes, jeg havde godt af det. Men nu ligger de i fryseren og venter på det gode tidspunkt for muffins.

 

 

Muffins blev bagt til vores bededagstur til Helnæs, hvor vi skulle se på fine syrenhegn. Mor, far, Quinto og jeg lavede et lidt alternativt selfie. Familien Hansen - alle med sorte sko/poter.

 

 

Mor og jeg fik taget billeder hist og her. Og selvom vi fandt steder med flere syrener end her, så synes jeg bare, at billedet er godt af mig og far.

 

 

Da vi havde gået en god tur ind over marker med en masse køer og snakket med køernes ejer, som var kørt fra Jylland for at tilse dem, var tiden til at finde et sted at spise frokost. Vi væbnede os lidt med tålmodighed, imens vi ledte efter det bedste sted at sidde. Og det lønnede sig, for far fandt det hyggeligste og mest rolige sted, hvor vi kunne spise vores medbragte mad og bagefter få lidt kaf´ og kage. Og så vendte vi næsen hjemad.

 

 

Lørdag var også havedag, og søndag fejrede vi fars fødselsdag. Man skulle have bededagsferie noget oftere - for denne var fantastisk hyggelig. 

Status på april

 Så fik jeg lyst til at gøre status for april måned i haven. Selvom den langt fra er klar til sommersæsonen, så er der alligevel sket en del.

 

Jordbærbedet ordnede jeg i søndags. Ukrudtet væk, sammen med vildløbne jordbærplanter, som jeg gravede op. Jeg kunne ikke nænne at smide dem væk, så nogle er kommet i de to grønne keramikpotter, og resten i en papkasse, som min nabo vist vil bruge dem som en slags kantplanter.

 

 

 

 

Der er også sat lidt skik på bedet til venstre for indgangen. Der er kommet et nyt Victoria-blommetræ, som gemmer sig bag det et par år gamle Grøn Reine Claude. Jeg regner ikke med blommer på nogle af træerne i år, men er kisteglad for det ekstra træ. Meget tilfredsstillende. I jordhøjde har elefantfod og bredbladet timian fået selskab at et par kæmpeverbenaer (sidste års visne plante, der havde forvildet sig frem i jordbærbedet, viste sig at skyde fra bunden, og blev derfor flyttet i stedet for fældet) og 16 potter perlehyasinthløg, som jeg havde købt for en flad 20er. Det bliver forhåbentligt kønt næste forår.

 

 

Der er kommet lidt farve i haven. Primært de gamle knaldrøde tulipaner (til venstre) er smukke i år, hvor sidste års pryd (til højre) halter en smule efter. I maj skal der lægges georginer mellem havegangen og græsplænen. Det er blevet en tradition, som nok ikke bliver brudt i årene frem. Med lidt god vilje kan de 4 kartoffelrækker anes.

 

 

Og så er der den længe ventede fryd. Asparagesbedet. I år går jeg om bord i det. Kan ikke helt hitte ud af, om jeg bør vente til næste år. Men det gør jeg ikke. Jeg har høstet et par gange. I søndags så mange, at jeg gav min anden nabo en ordentlig håndfuld, og kunne samtidig bruge asparages som hovedingrediens i min aftensmad. Og i dag, et par dage efter, er der allerede en masse nye fine skud. 

 

 

Rabarberbedet blev også udvidet sidste år, da jeg fandt jordstykket svært at bruge til noget, og irriterende at holde fri for ukrudt. Så de tre gamle planter fik selskab. Nu har jeg 11 fordelt på nok 4-6 sorter. Nogle ved jeg hvad er for sorter - andre er "bare" rabarber. Der er stadig lidt vej endnu, inden bedet helt passer sig selv. Inden længe skal jeg igen have gang i hakken. Farmor har fået rabarber fra bedet. Jeg selv synes ikke, jeg endnu har haft tid til at bruge dem i køkkenet endnu. Men det kommer, og jeg glæder mig.

 

 

Nok skrev jeg, at tulipanerne til venstre ikke var så imponerende som sidste år. Ikke desto mindre er der utroligt smukke eksemplarer, hvis man stopper op og kigger på dem enkeltvis. Jeg elsker disse sarte lyserøde tulipaner med lysegrønne striber. Jeg mener at kunne huske, at de hedder Greenland. Men hæng mig ikke op på det.

 

 

Og sidst er der enkelte af disse fantastiske blomster. Jeg kan ikke huske navnet, og farven på billedet yder den ikke retfærdighed. Smuk er den, og jeg viser dem gerne frem, hvis man skulle komme forbi i deres blomstringstid. Jeg nyder dem i hvert fald til fulde.

 

Påske i haven

Er havesæsonen begyndt?

 Jeg har været i haven i dag. For første gang i 2014. Der har været nogle flotte forårsdage, men jeg har først haft mulighed i dag. Jeg skulle overtale mig selv, for jeg gik og småfrøs herhjemme. Men da jeg først var kommet derover, nød jeg det i fulde drag. Jeg startede ud med at hakke ukrudt i rabarberlunden og i asparagesbedet. Det kommer jeg til at kunne mærke i kroppen i morgen. Men skidt. Da jeg havde snakket med naboen,  og overvejede om jeg skulle køre hjem, besluttede jeg mig for at plante den nyindkøbte ramsløg, og derefter klippede jeg de gamle visne grene af brombær og boysenbær. Det var begyndt at småregne, så det var ikke svært at overtale mig selv til at køre hjem efter nogle gode timer i kolonihaven.

Alt godt fra haven

Pyha, efteråret er en kølig årstid. Og selvom jeg hele tiden er lidt nervøs for en frost-nat, og dermed farvel til havens georgine-gang, så er der også dejlige ting ved efteråret. Træernes smukke farver, for eksempel.

Men det er også fantastisk at stå hjemme i køkkenet og kreere en ny ret primært af grøntsager fra haven. Her til aften holdt jeg lidt pause med de sidste ugers favoritter - kartofler og rødbeder - og kastede mig over de nyhøstede spaghettisquash. I sautépanden mødtes fuldkornsspaghetti, æg og bacon med havens løg, gulerødder, spaghettisquash og persille. Det skal jeg lave igen.

 

Nu håber jeg på dejligt weekendvejr, så jeg kan komme i haven og arbejde videre med "efterårsrengøringen".

Haven - what´s not to love

Det er søndag, og jeg har stort set ikke lavet noget af det jeg havde planlagt. Til gengæld synes jeg, jeg har lavet enormt meget andet. Jeg tog i haven ved 3 tiden, og hoppede rundt fra det ene til det andet. Jeg fik endelig ordnet min side af drivhuset - spanden på billeder viser, hvor meget jeg fik barberet agurker og tomater. Nu håber jeg ikke, jeg fik skamferet dem til døde, men at de vil knokle endnu mere, for at give mig flere af de lækre tomater og agurker.

 

Så plukkede jeg jostabær. Det er første år, jeg har plukket af de to buske. Bærrene er et kryds mellem stikkelsbær og solbær.

 

Jeg tog hjem ved halv 7-7-tiden, og lavede lækker mad. For tiden spiser jeg stort set ikke et måltid, uden det indeholder lækkerier fra haven. Så i dag har jeg både spist gulerod-rødbedesalat til frokost med lune pandekager og agurk fra drivhuset. Til aften fik jeg lavet mig en lækker tomatsalat med tomater fra drivhuset og rødløg fra haven, og kartofler fra i går (også fra haven) ristet på panden (med en lækker medister med bacon og ramsløg fra Løgismose).

 

Da jeg var blevet mæt drønede jeg i køkkenet for at tage mig af bærrene. Men jeg fik lidt problemer med at finde en spændende opskrift til jostabær, så jeg besluttede at fryse dem.

 

Så kastede jeg mig over de mange halvstore squash, som jeg også har hjembragt her i løbet af weekenden. Jeg rev og ternede dem. Det blev til 4 poser af 200 gr groft revet squash til mit yndlingsbrød, 4 poser af 400 gr fint revet squash til squashkage og en pose af lidt mere end 600 gr tern til gryderetter. Alt sammen endte i fryseren. Hurra for mors foodprocessor, som klarede alt på nær tern. Nu mangler jeg desværre snart plads i fryseren, hvor de 4 skuffer primært er fyldt med rabarber, squash og bær fra haven, forskellig hjemmelavet saft i fryseposer fra i år, og bønner og bærsaft fra haven sidste år. Sidstnævnte skal jeg snart have gjort noget alvorligt ved. For årets bønnesæson er ikke engang startet endnu. Jeg er glad for, at jeg trods alt fik et nyt køle/fryseskab, da jeg flyttede ind, med mindre køl og mere frys.

 

Efter en halv opvask har jeg kapituleret. Nu vil jeg se lidt fjernsyn, inden jeg falder i søvn. I morgen starter sidste uge på arbejdet inden min ferie.

Jordbær rescue

Jeg har været lidt ked af mit jordbærbed. Det er ikke fordi jeg kun har fået få bær, det kan jeg leve med. Men bedet kom ret hurtigt til at se jammerligt ud. Og nu vil jeg jo egentlig gerne have lidt flere bær. Så jeg har gået og spekuleret lidt, og også undersøgt, hvordan jordbær trives bedst.

Man lærer jo hele tiden. Og jeg har grebet det forkert an på alle mulige måder. For det første har jeg jo ikke fået fjernet alt ukrudtet. Og for det andet har jeg ikke vandet, for det mente jeg at have læst, at man ikke måtte, så længe der var bær. Forkert - man må ikke gøde, så længe der er bær. Men det er vigtigt at vande i tørre perioder. En anden ting jeg aldrig har gjort, det er at klippe jordbærrene ned, efter endt bæring. Måske var det det, der gik galt med Hannes Senga Sengana, som hun forærede mig. De røg sidste år til fordel for honoye. Jeg er ret glad for sorten. Jordbærrene er store og det er planternes blade også. Men nu ser de alt for visne ud, end jeg synes er sjovt. Så jeg har gået og spekuleret på, hvordan jeg rigtig kunne forkæle dem. Og det er de blevet i dag.

Alt ukrudt er fjernet og de fleste udløbere og gamle blade er klippet af. Jeg troede ikke jeg kunne nænne det, men da jeg først så, hvordan der titter nye blade frem, så gik der helt sport i det. Nu håber jeg ikke, at jeg er gået for hårdt til værks.
Så har jeg været i Plantorama og købe champost, som er både jorddække, jordforbedring og gødning i et. Og så er det garanteret frit for ukrudt. Næsten for godt til at være sandt. Hvis det virker efter hensigten, så vil jeg ikke udelukke, at det skal bredes ud andre steder også. Jeg købte 100 liter, med den klare forventning, at det var nok. Men jeg må sande, at der nok skal 2, måske 3, poser mere til. Men det passer fint. For de bagerste planter, som før dagens første øvelse, ret hård beskæring af valnøddetræet, befandt sig i skygge, skal have lov til at forære mig de sidste fine bær, inden jeg også klipper dem tilbage. Og til den tid, kan jeg hente et par poser mere. Umiddelbart er jeg ret glad for dagens resultat.

Rosen i haven

Op ad det læhegn far og jeg lavede for et par somre siden, er rosen nu tilbage i samme form, som da jeg købte haven. Mor har hjulpet mig med at få den trimmet og beskåret, så den nu blomstrer på fine nye grene. Ï denne tid er den virkelig smuk hele dagen, og ikke mindst i aftensolen.

Juleudfordringen

På arbejdet har jeg været lidt kæk. Bl.a. har jeg lavet baconis til mine kolleger, fordi de ikke troede, jeg ville. Her efter jeg er blevet fastansat (wuhuu!), har jeg fået en ny udfordring:

"Vi taler om at du kunne bage et Jule franskbrød på Fynsk, tilsat humle og boghvede. Er det muligt?"

Og den har jeg så ruget over i en 14 dages tid. Nu har jeg brødet klar. Og boller i samme stil.

Jeg valgte to forskellige brøddeje, og har så henholdsvist snoet et brød og bundet små brødknuder. Den ene dej er til det lyserøde rødbedebrød, som bages med øl og hvedemel. Jeg har dog udeladt timian. Den anden var et grahamsbrød med boghvedemel. Det fynske kommer ind flere steder: rødbederne er dyrket i min egen have, jeg erstattede halvdelen af grahamsmelen med Ølandshvede dyrket og kværnet ved Ringe. Og så ikke at forglemme: brødet bagt af en ægte fynbo på Fyn i december måned. Begge opskrifter har jeg fundet på nettet, førstnævnte har jeg bagt en del gange efterhånden.

Det blev noget klistret stads, det røde brød, men ikke desto mindre lykkedes det meget godt. Bortset fra, at jeg ikke rigtig er god til ensartethed, når det kommer til bagværk. Men hver bolle er et unikum, og det er vel heller ikke så skridt.

Så er det bare smagen det kommer an på. Jeg prøvebagte en bolle, hvor jeg havde strøet kanel og perlesukker for oven - og det endte jeg med at gøre på resten af bollerne og brød også. Jeg er faktisk ret tilfreds, og kunne nok godt finde på at lave dem igen - hvis jeg kan huske hvordan jeg gjorde.

Siesta

Der skulle have været regn regn regn hele dagen. Men det var kun omkring frokosttid, der kom vand fra oven. Så jeg har tilbragt dagen i haven, sammen med et kuld killinger. De er meget begejstrede for min kompost, der er fyldt til randen - øverst med et lag klippet græss om de har ligget helt fladt i hjørnet.
Når jeg kommer for tæt på, lurer de først på mig et øjeblik og springer derefter ned, én for én. Den modigste sidst. Og når jeg har holdt mig væk en tid, kommer de tilbage igen og kravler op, én for én. Den modigste først.
Egentlig er jeg ikke så vild med vildkatte. For de bruger min pæne køkkenhave som en stor kattebakke. Men jeg må nok erkende, at jeg ikke helt kan stå for de her små liv.

Fra ris til ros - og en herlig fornemmelse

Det er egentlig ingen hemmelighed. Jeg fik en påtale og bøde fordi haven ikke var holdt pæn nok. Det gik mig på, og jeg blev helt ked af det. Måske det alligevel er for stor en mundfuld at have sådan en stor have alene.

Men jeg har knoklet den seneste uge, og også fået uundværlig hjælp. Uden den, ville jeg nok ikke have genvundet den positive indgangsvinkel til det hele. Nicki, Thomas, mor og far - I har hjulpet mere end I tror. Tak for det.

Men nu ser haven også dejlig ud. Det er faktisk helt overvældende, for jeg tror ikke, den tidligere har været så fin. Jovist, der mangler stadig en lille smule hist og her. Men det er småting. Og selvom jeg ikke tror, at der kommer yderligere konsekvenser, selv hvis jeg stoppede nu, så er min ambition alligevel at nå hele vejen rundt. For min egen skyld. Det er en dejlig fornemmelse.

Så selvom vejudsigten lover regn alle dage fremefter, i hvert fald så længe DMI tør forudsige noget, så håber jeg alligevel på lidt ændring, eller blot ophold i regnen, når jeg får fri fra arbejde.


Vinkelbedet er simpelthen så fint nu. Det er mors kreation, for jeg havde brug for hjælp til at flytte planterne, så de stod hensigtsmæssigt i forhold til hinanden. Og jeg er så glad for at kunne vise hende dette billede, så hun kan se, at jeg har gjort det pænt igen - at hendes hjælp ikke har været forgæves.



Og da jeg kørte hjem for lidt siden, måtte jeg også tage et billede af haven oppe fra vejen. Selvom kameraet driller, så er det nu alligevel et dejligt syn.