lørdag den 6. juni 2015

Frokost på spansk i Amsterdam

Så sidder jeg på en tapasbar i Amsterdam. Michael og lille David er gået ud for at finde bilen og betale mere for parkering. Jeg tror, han ved et tilfælde kørte bilen til parkering lige midt i Red light district. Om det så er tilfældigt, at han og lillemanden nu er smuttet ud for at finde bilen, er jeg mere usikker på. Rosa har fundet et sted at skifte Irene, så jeg sidder og nyder sol og varme for mig selv et øjeblik.
Vi nåede aldrig om bord på kanalrundfarten. Køen var så lang, at vi fik tilbudt en gratis tur på en anden båd, så ville køen være mindre når vi kom retur. Men vi valgte i stedet frokostløsningen. Om lidt prøver vi igen.

Kanalrundfart

Så er vi i Amsterdam klar til første stræk på kanalerne. Vi har billetter så vi kan hoppe af og på. Første stop enten frokost eller blomstermarked. Eller en kombi. Vi står i kø med den store Central Station i baggrunden. 

Dyrelegeplads og økomarked

fredag den 5. juni 2015

Umulig kunst og børnespas

Onsdag tog Rosa og jeg lille David med på museum, hvor vi skulle se kunst af den kringlede Escher. 
Selve museet var en bygning i Haag centrum, som engang havde været dronningens residens. Det kunne man nemt fornemme. Udover kunstværkerne var lysekroner specielle. F.eks hang en paraply og gav lys til rummet.
Tekst fortsættes...

onsdag den 3. juni 2015

Venter i lufthavnen

Imens jeg sidder og venter på Michael kommer der lige et par billeder mere. For det var en smuk indflyvning til Amsterdam. Her er grønt og sirligt. Markerne er snorlige, vindmøllerne står på række, og huse og veje er placeret i mønstre, der fremstår næsten symmetriske. Indtil videre kan jeg lide det.

Biblyde i et fly

Af en eller anden grund, så er biblyde i et fly ikke det allermest betryggende. Men når det er sagt, så er det en rar og fornem maskine og vejret er flot.

Next stop Haag

Det er lidt en turbulent tid. Ting er ikke helt gået, som jeg havde drømt om. Jeg er alene igen, og så er det tid til nye eventyr. Rosa og Michael bor i disse dage i Haag, og jeg benytter nu chancen for at hilse på dem, deres to små, Haag og Amsterdam. Og jeg glæder mig.

Jeg mødte mor på OUH, hvor hun overtog bilen. Det var ret hyggeligt, at der var en til at vinke. Med tog fra OUH til Banegårdcentret og videre til Kastrup med skifte på Hovedbanegården. I lufthavnen  er jeg strøget hurtigt igennem til flyet med hæklepinde og nål, og hvad jeg nu ellers har fået stoppet i mors kuffert. Det er første gang jeg rejser kun med håndbagage. Indtil videre uden udfordringer. Uden tid til at ose rundt sidder jeg nu i flyet og venter. Og kampsveder. Der var liiige tid til at anskaffe mig en sandwich fra Lagkagehuset. Den sætter jeg tænderne i om et øjeblik. Og glæder mig til aircondition.

Om ca. halvanden time lander jeg i Amsterdam, hvor Michael henter mig i lufthavnen. Så er jeg fri for mere tog til Haag. Jeg føler mig temmelig heldig. Lidt kongelig har man vel lov at være.

Og billedet her er en hyldest til hussylfliderne. Tænkte tilbage på fællesbilledet samme sted umiddelbart inden vores tur til Istanbul. Nu starter et nyt eventyr.