Mit Instagram

torsdag den 26. juni 2014

Athen - liv og glade dage

I Bruxelles lufthavn fandt vi hurtigt et sted at spuse. Selvom klokken kun var 10, var vi pænt sultne. Ud ad vinduet kunne vi se fly efter fly. 

Afsted igen i et nyt fly. Jeg vil indrømme, at flyveture ikke er det mest spændende, jeg hader dem ikke, men de er nødvendige for at nå til spændende ukendt land, som vi har sat os for udforske. 
Alt er gået fint. Næsten. Min største bekymring i forbindelse med rejsen har været at bagagen for vild i flyskiftet i Bruxelles, men vores bagage kom fint ud på båndene. Vi tog os god tid i Athens lufthavn. Fik skiftet til kortere tøj, spist lidt kiks og installeret vores græske sim-kort til internettet og hævet lidt euro. Og forberedte os på de 39 grader, som kaptajnen havde oplyst os om, at temperaturen i Athen var. Herfeter fandt vi togstationen, og købte billetter til metroen, slog 20 minutter ihjel på perronen, hoppede på, skiftede til en anden metro, og stod af på Acropolis station.

Først her gik det en lille smule skævt - men ikke værre, end at vi blot kom på et nyt eventyr, som viste os, hvor hjælpsomme de lokale er. Da vi skulle gå til hotellet løb telefonen tør for strøm - så ingen GPS og elektroniske kort. Vi spurgte mange forskellige, som velvillligt startede lokale diskussioner om, hvilken vej de to piger med de tunge kufferter skulle gå. Og lad mig sige med det samme... vi gik ikke den direkte vej! Men vi fik set lidt af byen uden for turistgaderne, snakket med lokale og trukket vores kufferter op af de stejleste gader. Men det ville også være mærkeligt, hvis ikke vi støder på små bump på vejen. Vi tager det med højt humør, så længe bumpene er små.
Vi fik tjekket ind, og fandt værelset. Det er hverken stort eller prangende, men rigeligt fint. Efter at have slappet lidt af, nærmede klokken sig 22, og vi var sultne. Så vi gik ned mod stationen, som lå noget nær "lige om hjørnet". Vi fandt en lille bix, og slog os ned udenfor på gaden. Vi kunne se madmor bag disken tilberede vores mad, og lynhurtigt fik vi den serveret. 
Da vi havde spist var det blevet mørkt, og vi fortsatte ned ad bakken mod stationen. Der var et leben uden lige. Restauranter, cafeer og turistbutikker lå side om side, og på gaden promenerede et hav af mannesker. Og midt i det hele voksede flokken af knægte, der spillede fodboldkamp på gaden med mål af to par træer. Det var simpelthen så hyggeligt. Jeg tror, jeg nævnte det 17 gange.
Og kiggede man op ad bjerget, så tårner et oplyst Acropolis sig op. Der skal vi op i morgen. 

Vi købte en lækker iskaffe, og nød den imens vi sad og studerede de mange mennesker, der passerede. Og vi så på fodboldkampen, der generede overraskende få af de forbipasserende. Da vi havde fået nok, osede vi i de stadig åbne butikker, inden vi vendte næsen hjem mod hotellet. Træt ligger jeg nu på sengen og skriver. Men nu er det vist tid til at slutte for i dag.

Ingen kommentarer: