Velkommen til min blog. Mest om min have, ferier og andre oplevelser. God fornøjelse!
fredag den 5. juni 2015
Umulig kunst og børnespas
onsdag den 3. juni 2015
Venter i lufthavnen
Imens jeg sidder og venter på Michael kommer der lige et par billeder mere. For det var en smuk indflyvning til Amsterdam. Her er grønt og sirligt. Markerne er snorlige, vindmøllerne står på række, og huse og veje er placeret i mønstre, der fremstår næsten symmetriske. Indtil videre kan jeg lide det.
Biblyde i et fly
Af en eller anden grund, så er biblyde i et fly ikke det allermest betryggende. Men når det er sagt, så er det en rar og fornem maskine og vejret er flot.
Next stop Haag
Det er lidt en turbulent tid. Ting er ikke helt gået, som jeg havde drømt om. Jeg er alene igen, og så er det tid til nye eventyr. Rosa og Michael bor i disse dage i Haag, og jeg benytter nu chancen for at hilse på dem, deres to små, Haag og Amsterdam. Og jeg glæder mig.
Jeg mødte mor på OUH, hvor hun overtog bilen. Det var ret hyggeligt, at der var en til at vinke. Med tog fra OUH til Banegårdcentret og videre til Kastrup med skifte på Hovedbanegården. I lufthavnen er jeg strøget hurtigt igennem til flyet med hæklepinde og nål, og hvad jeg nu ellers har fået stoppet i mors kuffert. Det er første gang jeg rejser kun med håndbagage. Indtil videre uden udfordringer. Uden tid til at ose rundt sidder jeg nu i flyet og venter. Og kampsveder. Der var liiige tid til at anskaffe mig en sandwich fra Lagkagehuset. Den sætter jeg tænderne i om et øjeblik. Og glæder mig til aircondition.
Om ca. halvanden time lander jeg i Amsterdam, hvor Michael henter mig i lufthavnen. Så er jeg fri for mere tog til Haag. Jeg føler mig temmelig heldig. Lidt kongelig har man vel lov at være.
Og billedet her er en hyldest til hussylfliderne. Tænkte tilbage på fællesbilledet samme sted umiddelbart inden vores tur til Istanbul. Nu starter et nyt eventyr.
søndag den 8. marts 2015
Med mor på planteskolen
Så blæser vi meget småt havesæsonen i gang med en tur på gartneri og planteskole. Vi kan næsten ikke tale om shoppinggen.
lørdag den 13. december 2014
fredag den 12. december 2014
torsdag den 11. december 2014
Flensburg-Hamburg
Efter at have hentet vores pas, og når nu chancen var der - at have stormsikret min altan (flyttet ting ind), stoppede vi i Flensburg og spiste på "familierestauranten". Bagefter rundede vi kort rådhuspladsen med de mange boder, hvor folk hængte ud en her torsdag aften og varmede sig på varme drikke.
Nu er vi fremme i Hamburg og er checket ind på hotellet, som ligger inde midt i centrum. Bilen er parkeret i p-hus i nærheden. I morgen starter vi dagen ned morgenbuffwt på hotellet, og så tager vi videre til "Miniature Wunderland".
Et skridt frem og to tilbage
Adrian og jeg er på vej til Hamburg. Adrian begyndte jeg at se tilbage i oktober. Det er vores første tur sammen. Og jeg har glædet mig. Vi er næsten nået til grænsen, da jeg kom til at tænke på pas. Ingen af os havde tænkt på pas. Vi overvejede om vi kunne undvære, men nu er vi på vej hjem igen. Og for at gøre ondt værre, så skal vi både til Odense og Ullerslev, for at få fat i begge pas. Jeg er lidt knust, men Adrian holder humøret højt. Vi har jo som sådan ikke noget at skulle nå. Så vi kørte ind og købte lidt kaffe. Og nu er vi næsten på Fyn igen!