Vuf & muh

Sidste fridag inden jeg skal starte på arbejde efter ferien. Har nået en del, og slutter dagen hos mor og far i sommerhuset. Mens kullene bliver klar gik far og jeg en lille tur med Quinto. Først på stranden, og så forbi køerne. De kom luntende mod os, og stillede sig nysgerrig på en række. Sjovt at se dem synkronhoppe tilbage, hver gang vovsen gøede.

En masse squash

Så er jeg hjemme igen. Og det her er noget af det, der sker på en uge...

Ventetid

Så er det værste tidspunkt på ferien kommet. Ikke selve hjemturen, men limbo-land mellem ferien og hjemturen. Ventetid i en lille bitte lufthavn, hvor den eneste butik, tax-free butikken, er på størrelse med en mindre kiosk. Jeg har hevet bogen frem, og fundet et af de klassiske lufthavns-metalsæder. Lige nu vil jeg bare gerne hjem, Men der er næsten en dagsrejse foran mig, 2 timer til flyet letter, og absolut ingenting at tage sig til. Jeg tror ikke jeg modstårfristelsen til slik inden adgang. Men det gør jo heller ikke noget!

Sidste aften

Så sidder jeg igen og venter på min mad. Mousaka. Ny ret, samme restaurant. De er stadig så flinke. Jeg fik mit bord tilbage, det var optaget i går. Men så fik jeg discount på regningen. Om det var derfor, eller om de bare syntes jeg fortjente det, det ved jeg ikke. Og jeg fortalte, at det var sidste aften, og det må det have talt om, for den næste pige der kom forbi kommenterede det. Jeg blev på stranden i dag. Men måske lige en halv time for længe. Der er enkelte steder på kroppen der brænder, og jeg kan sige så meget, at jeg sidder på dem. Men jeg er blevet farvet af solen denne gang. Jeg kan i hvert fald selv se det. Men jeg har også halveret faktoren på denne ferie fra 30 på sidste ferie. Uden problemer, før jeg strammede garnet i dag. Men jeg regner ikke med, at jeg får mulighed for at solbade de næste dage alligevel. Nu vil jeg nyde aftenen. Der bliver nok også indkøbt en enkelt souvenir eller 2. Og så bliver det også godt at komme hjem igen, til endnu en uges ferie.

Suger den sidste sol på Samos

Så er det sidste dag på Samos. I morgen tidlig flyver jeg hjem. Og planen for i dag har været afslapning. I morges, fik jeg morgenmad på hotellet. Hotelfatter, det løbende er blevet mere og mere snaksalig, begyndte at kommentere på, at han ikke forstår, hvorfor folk gider ligge ved en pool og læse, og så vende sig i ny og næ. Der var slet ingen ende på, hvad man burde tage sig til i stedet. Og det var med fagter og sydlandsk temperament. Det fik så afgjort, at det ikke var på hotellet, jeg skulle tilbringe denne sidste og afslappende dag. Det gad jeg slet ikke. Jeg gad ikke skulle forsvare, at jeg er på ferie for at slappe af og nyde lidt sol, som vi ikke har derhjemme. Og hele ugen har jeg spekuleret på, om ikke der var bedre strand, end dem jeg kunne se for hver sin ende af havnen. Og da et par spurgte hotelfatter, hvor stranden var, lyttede jeg. 'Outside, right, right'. Så fes jeg op på værelset og hentede badehåndklædet, og afsted med mig. Efter første 'right', stødte jeg på en gade med butikker. 'En mere', tænkte jeg. Jeg havde jo ikke travlt, så jeg gik til venstre i stedet for 'right', for at se hvad der var, af spændende sager. På et tidspunk opdagede jeg en butik om et hjørne, som solgte samme fine produkter som i en butik jeg så i går. Jeg nåede lige at tænke, så meget for 'det er min kone, der laver dem'. Men så gik det op for mig, at det faktisk VAR den samme butik som i går. Det VAR hovedgaden, som jeg bare var kommet ind på fra den anden side. Det er simpelthen helt utroligt, så forskelligt indtryk man kan få af det samme. Jeg vendte rundt, søgte efter stranden, og fandt den. Og den er faktisk rigtig fin. Jeg fandt mig et træ, så jeg også kunne få lidt skygge. Og i en rum tid havde jeg det for mig selv. Nu har en larmende familie slået sig ned lige op og ned ad mig. Ville hellere have det hele for mig selv. Det er lige før jeg overvejer at finde mig et andet sted. Men jeg kunne også bare starte med at hoppe en tur i bølgen igen.

Katte - Samos' fugle

Ja. Det er et super sted at komme, hvis man har fuglefobi. For her er ikke ret mange fugle at få øje på. Og det er lidt sært for en havn. Der er ingen måger, ingen duer. I stedet lusker der i massevis af katte rundt. Store, små, tykke og tynde. Jeg ville have skrevet, at de ikke er pågående og tigger. Men det er ikke helt korrekt, selvom jeg først oplever det nu. Katten på billedet fik lidt mad fra en gæst, og sidder nu og kigger bedende op på hende. Nu har den flyttet sig, og en anden gæst smider mad til den. Selvom det er langt langt bedre end fugle, så kommer det ikke til at ske ved mit bord. På alle restauranterne står der en ansat og holder øje. Jeg troede det var den, der bød gæster velkommen og fandt plads. Det har jeg selv set. Men måske er deres virkelige job at holde kattene væk. Jeg så i hvert fald en jage katte længere nede på havnen. Nej, det er det nok ikke. Og der er fugle. Jeg blev faktisk jaget væk fra poolområdet i mandags, tror jeg det var, af svaler, der fløj til højre og venstre, op og ned. Med det formål at tage bad i poolen. Og væk var Kristine. Nå, pizzaen er kommet, og nu er der også livemusik på en af bådene, tror jeg, det er. Så det vil jeg lige nyde.

Kirken i Pythagorion

Så sidder jeg på borgruinen. Jeg har lige været inde i kirken. Og jeg forundres stadig. Så meget er genkendeligt, men alligevel føles det hele så fremmed. Hjemme er de katolske kirker overpyntede i sammenligning med folkekirkens kirker. Men det er ingenting sammenlignet med det her. Ikke et eneste sted kan øjet fange en blank plet. Selv lysekronen i den lillebitte kirke er helt overdimensioneret og i guld. Denne gang havde jeg t-shirt på og lange bukser med. Jeg følte mig helt dum, da jeg trak i bukserne uden for kirken. Det vrimlede med mænd i arbejdstøj. En gammel mand sagde 'Hej. Workers', og pejede på sig selv. Spurgte hvor jeg var fra, og sagde så 'Tivoli'. Han havde været der engang. På vej ind i kirken blev jeg alligevel lidt usikker. Gamle damer vimsede rundt i det lille rum, og snakkede løs mens de lavede lidt håndarbejde. En havde nok lige strøget, for der stod du strygebræt midt i rummet. Jeg kiggede på den ene, og pejede ind. Hun fortrak ikke en mine, og nikkede meget let en enkelt gang, som om hun tænkte: 'hvad vil hun det for?' eller 'åh nej, kan vi ikke få vores kirke i fred'. Der var jeg alligevel glad for, at jeg var trukket i de gamle bukser. Jeg knipsede også kun ganske få gange med kameraet. Jeg blev nødt til at have lysekronen med mig. Nu vil jeg pakke bukserne i tasken, og nikkede luske med på min restaurant på havnen. I dag står den altså på pizza.

Ingen is

Ingen is til Kristine før nedstigningen. Der er lukket. Så er det godt, der er vand i tasken.

The Monastary, part 2

Der er noget jeg helt tydeligt ikke har forstået. Ligesom jeg tænker: is, på vej ud af kapellet, ser jeg til højre en større sprække, hvis man kan kalde det det, i bjergsiden. Går man gennem den, kommer man ned i en grotte til nogle indhak med siddepladser og mulighed for at tænde lys. Klassisk katolsk, åbenbart også i den græske version. Jeg tænkte jeg hellere måtte tænde et for familien derhjemme. Som sagt så gjort. Men da jeg havde siddet og kigget lidt på lyset, opdagede jeg, at der var mere grotte. Det skulle jeg da også se. Men neden for trapperne gik der en lille vej til højre. Det var mørkt og koldt. Og man kunne se sin ånde. For foden af den lille vej, var der muret et lille kapel. Og herinde var det tydeligt, at der blev lagt gaver foran et billede (som engang havde været, men nu er falmet helt bort) i sten. Tilbage ved trappen, var det også tydeligt, at der til venstre i grotten var mere - men intet lys, og helt spærret af. Jeg er faktisk lidt af et spørgsmålstegn. Hvor sjovt det end er at opdage ting på egen hånd og lidt efter lidt, så ville en guide med historier have været meget praktisk nu. Jeg tror jeg skal tilbage til hotellet og google. Men først is.

The Monestary

Så er jeg nået frem til 'The Monestary'. Og selvfølgelig er det du kloster. Hvad skulle det eller være. Jeg tror ikke længere det er i brug, det virker ikke sådan. Men her er forholdsvist pænt, så hvis jeg har ret, så holdes det for turisterne. Det bygger jeg også på, at jeg kan købe is i en lille butik her. Jeg sidder i et lille kapel. Jeg til ikke kalde det en kirke. Selvom det tydeligvis er katolsk (det er ikke til at overse Maria-billederne), så er det lige så tydeligt en gren jeg ikke er særlig bekendt med (græsk, frem for romersk). Jeg ved i hvert fald ikke helt, hvad man bør høre hvor. Og alt til trods, så har jeg sat mig ind uden ærmer og bukser. Tror hverken Gud eller mand kommer efter mig her. Der er trods alt en hvis uformel stemning på området og i kapelet (selvom det er begrænset, hvad her er af mennesker). Jeg mener... der er både korstingsbilleder og tegneserier på væggene, og et vievandskar (gætter jeg) med taphane. De billeder må jeg vise frem, når jeg kommer hjem. Om lidt vil jeg købe mig en is. Bliver nok nød til at starte nedstigningen. Kan ikke se flere veje op ad bjerget. Desværre. Måske jeg i stedet finder byens kirke og ruinborgen senere på dagen. Jo. Det er da en slags afslapning.