Sidder stille i min have og hygger med en bog, efter jeg har forsøgt at gøre hækken præsentabel nede ved vejen. Så hørte jeg et lille miav, kiggede op og fik øje på en af de mange katte der har hjemme her i haveforeningen. Længe sad den som på billedet og stirrede på mig, men nu har den lagt sig ned. Den holder stadig øje med mig. Bare det ikke er kattene der er gået sammen i en fælles psykisk terror-handling imod mig, fordi jeg nu efterhånden har fået trimmet hvad der før syntes at være kattenes paradis. Ved tidligere lejligheder har en kat været på visit i mit hus, og forleden overraskede jeg en i mit drivhus. Hvorom alting er - så længe de ikke ødelægger noget eller på anden vis generer, så er det hyggeligt med deres selskab. Selvom de ikke vil klappes og undertiden stirrer noget så vedholdende!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar