De sidste 2011-krampetrækninger

Så er der kun ganske få poser grønt tilbage i fryseren fra sommerens og efterårets høst. Forleden kogte jeg et par poser tomater ind, og det lavede jeg en dejlig tomatflødesovs af, her til håndboldkampen. Den indeholder gode ting som bacon, løg (fra haven), ærter, basilikum og spinat. Jeg har aldrig lavet mad med spinat før - men det er ikke sidste gang.

Det smagte supergodt - og det bedste, det er, at der er rester. Nu mangler jeg blot at læne mig tilbage og se om DKs herrer kan holde 2-målsføringen mod Tyskland de sidste 5 minutter.

Jubii, Åh nej!

Jeg var lige et hurtigt smut i Plantorama efter en ny plante til vindueskarmen. Og hvad ser jeg? Frøstativer. Og ikke nok med det. NYT mærke med sorter jeg kiggede langt efter på nettet sidste forår. Selvbeherskelse - ak og ve. Jeg kom derfra KUN med den blomst jeg kom efter!

Men jeg kunne nu alligevel forestille mig, at jeg skal gøre et køb eller to. Måske er det ved at være tid til en status over frøposerne i frøboksen, der har stået i køleskabet siden sidste forsommer. Jeg har generelt tænkt i år at holde mig lidt til klassikere og tidligere successer - og knap så meget eksperimenteren. Men spaghettibønnerne skal jeg nok alligevel prøve.

Aspargesbedet tager form

Jeg ved godt, at det er billede nr. X af mere eller mindre bar og kedelig vinterjord. Men jeg ville lige hente min batteridrevne hækkeklipper i kolonihavehuset - den har nok ikke supergodt af en fugtig vinter. Og så kunne jeg da lige se, hvordan det ville se ud, hvis jeg fik luget ukrudtet væk om aspargesne.


Der er skrevet meget om dyrkning af asparges, men sjovt nok, er der ikke noget særligt om, hvis man selv så dem fra frø. De fleste anlægger aspergesbede med indkøbte planter i rodform. Ikke desto mindre er det noget billigere at så fra frø, og da Bjarne forsikrede mig om, at frøene var meget nemme at så, kastede jeg mig ud i det sidste forår, og plantede de forkultiverede asparges i en lang række midt i køkkenhaven, så de kunne vokse sig til voksne planter, inden jeg havde forberedt et permanent bed til dem.

I mellemtiden har jeg fundet ud af, at de faktisk står glimrende mig i haven, som i en slags skillerum. For nogle dage siden skrev jeg igen til Bjarne for at høre, om jeg burde flytte mit bed og plante om, så afstand og dybde følger de anbefalede mål. Men eftersom de små guldklumper breder sig vildt, mente han ikke det kunne betale sig. Derfor gik jeg forleden straks igang med at lægge første række fliser.

Asparges er ikke glade for at kæmpe om pladsen med ukrudt. Og jeg fik ikke efterårsluget, inden jeg satte haven på pause. Da jeg kom i haven for lidt siden, kunne jeg ikke modstå fristelsen for at få et glimt af det kommende aspargesbed. Prøvelugning omkring et par planter blev da også til lugning af 2/3 af hele bedet.

Tænk: 1. januar, og jeg havearbejder. Men det har været dejligt at være ude i det fri. Og nu mangler jeg kun at luge det vilde stykke, og lægge 15 fliser mere, så er aspargesbedet etableret og skal de næste års tid eller to blot holde det fri for ukrudt imens det selv vokser til.