søndag den 29. juni 2014

Motion og afslapning

Dagen blev indledt på en lidt atypisk måde for mine ferier. Nemlig med en ret så rask løbetur - kombineret bakkeløb med intervaltræning. Kasia foreslog det - og jeg skulle da ikke være den, der var doven. Så vi havde begge pakket løbesko og løbetøj hjemmefra. I Athen fristede løbeture ikke - men her var temperatur og vejr perfekt, da vores alarmer ringede synkront klokken 7.00. Jeg fik lov at bestemme, så vi løb intervalløb med to minutters rask løb og et minuts pause. Vi fortsatte i 34 minutter og nåede næsten 5.5 km. Og vi havde det super godt med os selv bagefter. 
(Foto af Kasia)
Og siden da, har vi stort set ikke lavet noget. Jeg har læst næsten en halv bog. Jeg købte den i lufthavnen, som et supplement til de to jeg havde med hjemmefra. Men den overhalede dem, og jeg startede på den først, fordi den lød så charmerende. Og jeg kan ikke rigtig slippe den igen. Alle bogens personer er simpelthen så søde, at man kun kan knuselske dem. Bogen er svensk og hedder "Læserne Broken Wheel anbefaler". Kasia læser "Kafka på stranden". Hun fortæller jævnligt om den. Den lyder som en mærkelig drøm. Der er i hvert fald en mand der kan snakke med katte. Og en anden mand der er klædt ud som Johnnie Walker (figur fra whiskey-etiket), som halshukker katte og samler på deres hoveder. Pænt sært, men hun synes den er god.
Da vi kom ned efter løbeturen, var stranden helt tom. Vi lå en halv time, inden vi blev hentet til morgenmad, som blev serveret kl. 9. Og udover løbeturen og spisning, har vi ligget på langs i første række hele dagen. Kasia tog dog et pitstop I form af en lur på værelset.
(Foto af Kasia)
Da vi var trætte af at ligge på stranden, var det blevet aftenstid. Jeg tog en lille svømmetur, inden brusebadet. Det er mig der ses i nederste højre hjørne, og Kasia der tog billedet fra vores altan.
På vores toilet hænger en sjov lille advarsel. Den siger "Pas på, Poseidon er svært utilfreds med toiletpapir". Smider du det i kummen spidder Poseidon dig i enden med sin fork. På dansk "Smid papiret i spanden".
Kasia har næsten ikke sovet i nat, fordi der var så varmt. Dørerne til altanen stod helt åbne, men det er mig, der ligger ved dem. Jeg frøs, så jeg skubbede dem, halv- eller helsovende til, kort efter hun var stået op og åbnet dem. Og vi kunne ikke få airconditioningen til at virke. Så hun siger, hun måske har sovet 3 timer. I eftermiddags fik vi så fjernbetjeningen til vores aircondition. Og Kasia fik den efter mange forsøg til at virke.
Vi gik ned i hotellets tavern for at spise. Vi fik begge pasta, og blev simpelthen så mætte. Så inden vi skulle se VMs ottendedelsfinale mellem Costa Rica og Grækenland i hotellets lille bar, ville vi op på værelset og slå mave. Og så kom feriens største grin. For Kasia havde vist fået vores aircondition til at virke lidt for godt. Hun havde tryllet værelset om til et køleskab. Der var lige så koldt som udenfor hjemme i DK. 16 grader. Nøj, det er koldt. Og nøj, hvor vi grinte.
Men vi skulle jo også ned og se fodbold, så dørene ud til blev åbnet, så varmen kunne slippe ind. De fleste pladser var optaget. Vi tror, det er familiemedlemmer, som hænger ud på hotellet. Mændene sidder og spiller kort i løbet af dagen. Men også fodboldVM kan samle dem.
Vi havde snakket om, at vi skulle have en øl til fodboldkampen. Men vi konverterede den beslutning til mojitos. Og det var et godt træk. For selvom vi var meget mætte, så kunne vi godt klemme en så god drik ned.
Anden halvleg ser vi heroppe på værelset. Vi er vist begge ret godt brugte.

Ingen kommentarer: