Velkommen til min blog. Mest om min have, ferier og andre oplevelser. God fornøjelse!
mandag den 11. marts 2013
Snart på vingerne
Ventetiden er begyndt
I god god tid - indtil videre
Men efter far havde vinker farvel på stationen, korrekt han hjem i 206eren, hvor den vil stå godt og trygt imens jeg er væk. Og jeg begyndte min rejse mod stadig ukendt land. Nu er jeg nået til Korsør, og vil se om jeg kan få en time på øjet som i de gamle pendlerdage.
fredag den 8. marts 2013
Kap Verde i sigte
Indtil i går gik jeg nok mest ud fra, at der ikke rigtig skete noget i landet, andet end turisme. Jeg burde vist have været på wikipedia for længe siden. For landet har en ret spændende historie.
søndag den 10. februar 2013
Tid til grønt
Ja, bloggen ligger noget stille her i vinter - jeg ved det godt.Men her lige et søndagsindlæg.
Selvom det egentlig var en ting, jeg gerne ville have lavet sammen med mor, så har jeg alligevel været ude at købe grønt. Efter en dejlig kamp med pigerne, hvor jeg også selv havde lavet en gæsteoptræden, så havde jeg bare lyst til et eller andet hygge, inden jeg skulle hjem til arbejdet. Så det blev en tur i Plantorama. Jeg er kommet hjem med 6 planter - de fleste i potter, og det fleste kan tåle lidt tørke. Så er jeg bare spændt på, om mutter kan godkende mine valg, og om vi alligevel skal ud og købe et par mere.
lørdag den 29. december 2012
Ishockey i Odense
Så er jeg til ishockey med min far, onkel og lille fætter. Hov, OIK scorede. Må hellere være lidt opmærksom.
søndag den 23. december 2012
Julevejr
torsdag den 6. december 2012
Juleudfordringen
"Vi taler om at du kunne bage et Jule franskbrød på Fynsk, tilsat humle og boghvede. Er det muligt?"
Og den har jeg så ruget over i en 14 dages tid. Nu har jeg brødet klar. Og boller i samme stil.
Det blev noget klistret stads, det røde brød, men ikke desto mindre lykkedes det meget godt. Bortset fra, at jeg ikke rigtig er god til ensartethed, når det kommer til bagværk. Men hver bolle er et unikum, og det er vel heller ikke så skridt.
Så er det bare smagen det kommer an på. Jeg prøvebagte en bolle, hvor jeg havde strøet kanel og perlesukker for oven - og det endte jeg med at gøre på resten af bollerne og brød også. Jeg er faktisk ret tilfreds, og kunne nok godt finde på at lave dem igen - hvis jeg kan huske hvordan jeg gjorde.
lørdag den 27. oktober 2012
Haven hjem i køkkenet
Så er vinteren tæt på, og det fleste af grøntsagerne fra haven er bragt hjem. Med undtagelse af gulerødder, rødbeder og grønkål, som stadig frister en tilværelse i jorden. Poser med kartofler og græskar på gulvet venter på mere permanente pladser, indtil de skal spises. Jeg har haft en stor posefuld 2. sorteringskartofler, hvor snegle vist har smovset, liggende bredt ud på bordet, så de ikke blev mere dårlige. I morges skrællede jeg dem, og skær det dårlige fra. Og her til aften har jeg bagt den største stak kartoffelpandekager, jeg nogensinde har lavet. Jeg måtte blande dejen i min store supplerede, for det var det eneste, som var stort nok. Og jeg havde gang i 3 pander. Nu køler de af på bordet, og så vil jeg fryse dem. I morgen skal jeg så beslutte, hvad jeg skal bruge den anden halvdel kartofler til. Jeg regner også med at indkvartere mine græskar i kælderen. For jeg kan ikke spise det hele på en gang, så jeg håber de egner sig til at gemme over den næste måned eller to.
mandag den 8. oktober 2012
Find missen
Nej. Det er ikke "Find Holger", men kan du finde den lille kat i mit efterårsramte drivhus. Jeg kunne ikke nænne at jage den væk, men jeg puslede nu ikke lange rundt i haven, før den alligevel stak ind til naboen.

