mandag den 11. marts 2013

I god god tid - indtil videre

Så er jeg kommet afsted. Jeg har sovet et par timer derhjemme, og ved midnatstid hoppede jeg i bilen, og kørte ud til mor og far. Så kørte far mig til banegården, hvor vi var hele 13 minutter før toget skulle køre. Toget kom lidt før tid, så indtil videre, har der ikke været hastværk. Toget er 2 timer om at nå frem. Så er jeg i Kastrup 1 time og 20 minutter før check in. Heller ikke der vil der være travlhed. Hvad skal jeg lave så længe i en lukket lufthavn? Efter check in er der igen 1 time og 35 minutter tip flyet letter. Mon ikke også jeg når at finde gate? Men det skulle ligne mig dårligt, hvis ikke der sker et eller andet undervejs. Jeg er ellers aldrig i rigeligt tid. Men det er nu meget rart.
Men efter far havde vinker farvel på stationen, korrekt han hjem i 206eren, hvor den vil stå godt og trygt imens jeg er væk. Og jeg begyndte min rejse mod stadig ukendt land. Nu er jeg nået til Korsør, og vil se om jeg kan få en time på øjet som i de gamle pendlerdage.

Ingen kommentarer: