mandag den 11. marts 2013

Snart på vingerne

Så er det nok sidste post inden jeg er godt etableret på et hotel syd for ækvator. Jeg er i gaten, og sidder ud for broen til flyveren. Jeg har fået indkøbt diverse usunde sager. Cocio, cola, M&Ms, Mentos og så en masse vand. Sammen med 3 rugbrødsklemmer og 3 pølsehorn klarer jeg mig nok uden "mad på flyveren". Det er stadig helt mærkeligt at være i god tid. Jeg må hellere gå ombord, så jeg fortsætter med at være "foran".

Ventetiden er begyndt

Så er jeg nået til det tidspunkt jeg vidste ville komme. Jeg er fremme i Kastrup Lufthavn. Toget var 15 forsinket, men det var en god ting. Før det betød et kvarter mindre i lufthavnsterminalen. Nu sidder jeg på en bænk i mellemgangen mellem 2 terminaler og fryser, før det trækker en halv pelikan. Måske jeg alligevel skulle finde en plads på gulvet et andet sted. Nu er der bare ventetid forude de næste 2 timer. Men så er det ellers også på vingerne.

I god god tid - indtil videre

Så er jeg kommet afsted. Jeg har sovet et par timer derhjemme, og ved midnatstid hoppede jeg i bilen, og kørte ud til mor og far. Så kørte far mig til banegården, hvor vi var hele 13 minutter før toget skulle køre. Toget kom lidt før tid, så indtil videre, har der ikke været hastværk. Toget er 2 timer om at nå frem. Så er jeg i Kastrup 1 time og 20 minutter før check in. Heller ikke der vil der være travlhed. Hvad skal jeg lave så længe i en lukket lufthavn? Efter check in er der igen 1 time og 35 minutter tip flyet letter. Mon ikke også jeg når at finde gate? Men det skulle ligne mig dårligt, hvis ikke der sker et eller andet undervejs. Jeg er ellers aldrig i rigeligt tid. Men det er nu meget rart.
Men efter far havde vinker farvel på stationen, korrekt han hjem i 206eren, hvor den vil stå godt og trygt imens jeg er væk. Og jeg begyndte min rejse mod stadig ukendt land. Nu er jeg nået til Korsør, og vil se om jeg kan få en time på øjet som i de gamle pendlerdage.

fredag den 8. marts 2013

Kap Verde i sigte

Så er der kun nogle dage, til jeg smutter sydpå. Jeg har denne gang besluttet mig for en uges charterrejse til en lille ø, Boa Vista, i det lille afrikanske ørige, Kap verde, som ligger ud for Gambia.


Indtil i går gik jeg nok mest ud fra, at der ikke rigtig skete noget i landet, andet end turisme. Jeg burde vist have været på wikipedia for længe siden. For landet har en ret spændende historie.

 
Selvom min plan er at slappe af dagen lang med gode bøger, så er jeg sikker på, jeg får en på opleveren. Og jeg vil som sædvanligt forsøge at servere jævnlige indlæg her på bloggen.

søndag den 10. februar 2013

Tid til grønt

Ja, bloggen ligger noget stille her i vinter - jeg ved det godt.Men her lige et søndagsindlæg.

Selvom det egentlig var en ting, jeg gerne ville have lavet sammen med mor, så har jeg alligevel været ude at købe grønt. Efter en dejlig kamp med pigerne, hvor jeg også selv havde lavet en gæsteoptræden, så havde jeg bare lyst til et eller andet hygge, inden jeg skulle hjem til arbejdet. Så det blev en tur i Plantorama. Jeg er kommet hjem med 6 planter - de fleste i potter, og det fleste kan tåle lidt tørke. Så er jeg bare spændt på, om mutter kan godkende mine valg, og om vi alligevel skal ud og købe et par mere.

lørdag den 29. december 2012

Ishockey i Odense

Så er jeg til ishockey med min far, onkel og lille fætter. Hov, OIK scorede. Må hellere være lidt opmærksom.

søndag den 23. december 2012

Julevejr

Så er det næsten jul, og det har virkelig sneet igennem. Får og jeg tog hunden med på en tur, og vi nød vist alle at være ude i det fine vejr. Sneen skulle forsvinde i aften, så vi får nok ikke en rigtig hvis jul. Men j skal det nok blive.

torsdag den 6. december 2012

Juleudfordringen

På arbejdet har jeg været lidt kæk. Bl.a. har jeg lavet baconis til mine kolleger, fordi de ikke troede, jeg ville. Her efter jeg er blevet fastansat (wuhuu!), har jeg fået en ny udfordring:

"Vi taler om at du kunne bage et Jule franskbrød på Fynsk, tilsat humle og boghvede. Er det muligt?"

Og den har jeg så ruget over i en 14 dages tid. Nu har jeg brødet klar. Og boller i samme stil.

Jeg valgte to forskellige brøddeje, og har så henholdsvist snoet et brød og bundet små brødknuder. Den ene dej er til det lyserøde rødbedebrød, som bages med øl og hvedemel. Jeg har dog udeladt timian. Den anden var et grahamsbrød med boghvedemel. Det fynske kommer ind flere steder: rødbederne er dyrket i min egen have, jeg erstattede halvdelen af grahamsmelen med Ølandshvede dyrket og kværnet ved Ringe. Og så ikke at forglemme: brødet bagt af en ægte fynbo på Fyn i december måned. Begge opskrifter har jeg fundet på nettet, førstnævnte har jeg bagt en del gange efterhånden.

Det blev noget klistret stads, det røde brød, men ikke desto mindre lykkedes det meget godt. Bortset fra, at jeg ikke rigtig er god til ensartethed, når det kommer til bagværk. Men hver bolle er et unikum, og det er vel heller ikke så skridt.

Så er det bare smagen det kommer an på. Jeg prøvebagte en bolle, hvor jeg havde strøet kanel og perlesukker for oven - og det endte jeg med at gøre på resten af bollerne og brød også. Jeg er faktisk ret tilfreds, og kunne nok godt finde på at lave dem igen - hvis jeg kan huske hvordan jeg gjorde.




lørdag den 27. oktober 2012

Haven hjem i køkkenet

Så er vinteren tæt på, og det fleste af grøntsagerne fra haven er bragt hjem. Med undtagelse af gulerødder, rødbeder og grønkål, som stadig frister en tilværelse i jorden. Poser med kartofler og græskar på gulvet venter på mere permanente pladser, indtil de skal spises. Jeg har haft en stor posefuld 2. sorteringskartofler, hvor snegle vist har smovset, liggende bredt ud på bordet, så de ikke blev mere dårlige. I morges skrællede jeg dem, og skær det dårlige fra. Og her til aften har jeg bagt den største stak kartoffelpandekager, jeg nogensinde har lavet. Jeg måtte blande dejen i min store supplerede, for det var det eneste, som var stort nok. Og jeg havde gang i 3 pander. Nu køler de af på bordet, og så vil jeg fryse dem. I morgen skal jeg så beslutte, hvad jeg skal bruge den anden halvdel kartofler til. Jeg regner også med at indkvartere mine græskar i kælderen. For jeg kan ikke spise det hele på en gang, så jeg håber de egner sig til at gemme over den næste måned eller to.




mandag den 8. oktober 2012

Find missen

Nej. Det er ikke "Find Holger", men kan du finde den lille kat i mit efterårsramte drivhus. Jeg kunne ikke nænne at jage den væk, men jeg puslede nu ikke lange rundt i haven, før den alligevel stak ind til naboen.