tirsdag den 21. juli 2015

Dasedagen fortsatte

Og dasedagen fortsatte. Jeg fik læst og badet. Og snakket. Jeg har ikke gjort dagens gode gerning.
Til frokost spiste vi i hotellets strandbred til bølgernes brusen. Og så var vi tilbage på vores pladser under parasollen.
Jeg var i vandet tre gange i dag. Det er fantastisk dejligt vand. Men det er lidt en udfordring at komme ud over knæene. Det er nemlig klippegrund de første meter. Og det er meget glat og der er niveauforskelle på måske 20 cm. Jeg sagde tidligere på dagen til Katrin, at jeg nok skulle komme galt afstedkommer i løbet af ferien. Længe behøvede jeg ikke at vente. Sidste gang jeg skulle op skubbede en bølge til mig. Jeg var nok i vand til knæene. Min tå ved siden af storetå på højre fod kom i vejen da den baldrede ind i en stenforhøjning.  Tåen er nu helt blå. Og av. Håber det bare er slaget. Så længe jeg går i sandaler går det fint.
Katrin var gået op på værelset lidt før mig. Og da hun sov så fint gik jeg i bad og derefter ud for at inspicere området. Vejen er fyldt med butikker, hoteller og restauranter. Så spændende er det ikke. Men engang ø opdager jeg noget spøjst. F.eks at der også er Coop i Agia Marina. Kan I finde det på billedet?På min lillegåtur, så jeg en hyggelig restaurant, som jeg skrev bag øret, og det var også œ vi endte med at spise. På restauranten med vindruer hængende i store klaser fra overdækningen. På stedet blev vi budt velkommen, og vi bestilte dagens ret. Tjeneren sagde "My Mother made it". Og det kunne vi ikke rigtig stå for.

Dagen sluttede med en kold øl på altanen. Men nu er jeg også klar til at se dyner. En ny dag venter i morgen.

Dasedag

I formiddags gik vi efter morgenmaden ud for at finde pool og strand. Det hele hænger sammen, så man går igennem poolområdet og direkte ud på stranden. Her har vi fundet plads under en parasol. Vandet er dejligt og kalder på mig.

mandag den 20. juli 2015

Alexia beach hotel - stadig uden strand

Så er vi fremme på hotellet, og det er snart sengetid. Turen herned er gået godt og uden bump. Da vi landede, blev vi hentet af en taxa, som hotellet havde fikset.
Hotellet er rigtig fint. Har endnu engang været heldig. Vi har en lejlighed med en hems. Så det er næsten som at have sit eget værelse. Jeg bor på hemsen.
Vi gik lidt op ad vejen og købte lidt ind til køleskabet. Vand, cola, juice og kaffe. Hjemme på hotellet sad vi og hyggede lidt på vores altan med udsigt til både hav og by, inden vi fandt hotellets restaurant. Tzatziki, mousaka og græsk salat. Vi spiste os kun igennem halvdelen.  Og det smagte dejligt. Vi har stadig ikke været på stranden. Den skal vi se i morgen. Det glæder jeg mig til.
Fordi vi er en time foran, så er klokken lige pludselig mange. Det er tid til at teste sovefaciliteterne. Men første dag lover godt for ferien.

Det er lidt sjovt. Wifi i restauranten og ved poolen, hvis jeg husker ret. Men umiddelbart er den nemmeste måde at fange netværket på, at gå ud fra hotellet og ud på vejen og stå - lige nedenfor restauranten. Spøjst. Godnat.

Next stop Kreta

Så er rejsen til Kreta startet. Selvom det bliver en anden ferie end jeg troede, da den blev købt/booket, så glæder jeg mig rigtig meget nu. Først nu føles det som ferien er startet.
Katrin, som jeg rejser sammen med, og jeg, sidder nu ved gaten og har lige spist. Togturen gik godt, check in gik godt - og nu venter altså flyveturen inden mit første besøg på Kreta.

lørdag den 6. juni 2015

Frokost på spansk i Amsterdam

Så sidder jeg på en tapasbar i Amsterdam. Michael og lille David er gået ud for at finde bilen og betale mere for parkering. Jeg tror, han ved et tilfælde kørte bilen til parkering lige midt i Red light district. Om det så er tilfældigt, at han og lillemanden nu er smuttet ud for at finde bilen, er jeg mere usikker på. Rosa har fundet et sted at skifte Irene, så jeg sidder og nyder sol og varme for mig selv et øjeblik.
Vi nåede aldrig om bord på kanalrundfarten. Køen var så lang, at vi fik tilbudt en gratis tur på en anden båd, så ville køen være mindre når vi kom retur. Men vi valgte i stedet frokostløsningen. Om lidt prøver vi igen.

Kanalrundfart

Så er vi i Amsterdam klar til første stræk på kanalerne. Vi har billetter så vi kan hoppe af og på. Første stop enten frokost eller blomstermarked. Eller en kombi. Vi står i kø med den store Central Station i baggrunden. 

Dyrelegeplads og økomarked

fredag den 5. juni 2015

Umulig kunst og børnespas

Onsdag tog Rosa og jeg lille David med på museum, hvor vi skulle se kunst af den kringlede Escher. 
Selve museet var en bygning i Haag centrum, som engang havde været dronningens residens. Det kunne man nemt fornemme. Udover kunstværkerne var lysekroner specielle. F.eks hang en paraply og gav lys til rummet.
Tekst fortsættes...